- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
886,887,888

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

ved Napoleons sammenbrud afstod D
jan. 1814 (Kiel) Norge til d. sv. konge.

Under varig fred efter 1815 havde da.
oversøisk storhandel ingen chancer,
Hamburg blev ledende i da. handel, og
landbruget ’ d under hård prisfaldskrise
1818-28. U.ider stigende konjunkturer
efter 1830 genrejstes landbrug og
provinshandel; senest kom Kbh. med, der
først efter 1840 kunne tage kampen op
med Hamb. Efter julirevolutionen 1830
veg reg. for begyndende liberale
stemninger i Hertugdømmerne og Kbh. og
indførte 1834 rådgivende stænderforsaml.
Fra 1830 rejstes tyskindstillet
slesvig-holstenisme i Hertugdømmerne med
krav om fri forfatn. f. et at" D uafh.
Siesv.-Holsten. Modsat rejstes i 1830erne
da. nationalbevægelse i Sønderjyll.,
støttet af da. Nat.lib., der fra ca. 1842
krævede D til Ejderen og fri forfatn.
Chr. 8.s vigende politik kunne hverken
standse frihedskravet ei. da.-ty.
nationalkonflikt.

Nationalliberalisme og godsejerstyre
1848-1901. Under revolution i Tyskl.
stillede slesvigholst. (Rendsborgmødet 18. 3.
1848) krav om forenet Slesv.-Holst. og
Sønderjyll.s optagelse i Ty. Forbund. I
Kbh. styrtede de Nat.lib. den svage
kons. helstatsregering uden kamp, 22. 3.
dannedesMartsministeriet (A. W.Moltke,
Monrad, Hvidt, Lehmann, Tscherning)
med program: D til Ejderen og
demokratisk forfatn. 23.-24. 3. rejste
slesvigholstenerne oprør, støttet af
Preussen; trods nederlag (Slesvig 23. 4.)
fortsatte D kampen. Russ. støtte til D
førte 1849 Preussen til at trække sig
ud, samtidig m. da. sejr (Fredericia
6. 7.); efter sejr v. Isted (25. 7. 1850)
hævdede D Sønderjyll. En ved alm.
valgret og kongevalg udpeget rigsforsaml.
vedtog 1849 fri forfatn. m. begrænset
kongemagt, rigsdag (tokammersystem,
alm. valgret) og borgerlige
frihedspara-graffer. Ejderprogrammet måtte opgives,
da Rusl. og øvr. stormagter krævede gl.
helstat til Elben opretholdt, og kons.
udenrigsmin. Bluhme (1851-54)
forpligtede ved aftaler m. Preussen-Østr.
1851-52 D til ikke at indlemme Sønderjyll.
Efter skarpe konflikter gennemførtes
1855 helstatsforfatn. m. rigsråd for hele
monarkiet, lovgivende for
fællesanliggender. Højkonjunktur efter 1850 gav
stærkt opsving; 1857 ophævedes
Øresundstolden, der kom næringsfrihed;
fæstegårdene aftog ved frivillig afløsning.
Efter mislykkede forhandl, om helstat
gennemførte Hall nov. 1863 fællesforfatn.
for D-Sønderjylland med udskillelse af
Holsten. Under stormagtspression tog
Monrad dec. 1863 ledelsen, men
mæglingsforsøg strandede på Bismarck; febr.
1864 angreb Preussen-Østr. Dannevirke,
der rømmedes. 18. 4. faldt den
hårdnakket forsvarede Dybbølstilling; efter
mislykket konference i London maj-juni
indtog preusserne Als, hvorpå Bluhme
dannede reg. 30. 10. 1864 (fred i Wien)
afstodes Hertugdømmerne til Kongeåen.

Nederlaget førte til nat.lib. svækkelse
og langvarigt godsejerstyre: ministerierne
Frijs 1865-70, Holstein -74, Fonnesbech
-75, Estrup -94. Voksende
bondedemokrati hæmmedes ved grundlovsrevision
1866, der gav godsejerne magten i
Landstinget, og efter mislykket forsøg på
samarbejde ml. store og små bønder (I. A.
Hansen) samledes bønderne 1870 i
Venstreparti, der krævede skattereform,
frihandel, større frihed i kirken
(grundtvigsk islæt), demokratisk valgordn. til
rigsdag og kommunalråd; efter erobring
af folketingsflertal 1872 krævede Venstre
(Berg ledende)
folketingsparlamentaris-me. Godsejere og Nat.lib. var enige om
afvisning og forenedes gradvis i
Højreparti: ministeriet skulle ikke være afh.
af folketingsflertal, bevarelse af
privilegeret valgordn. til Landsting, stærkere
forsvar. Fra 1875 ledede Estrup
regeringen med fast højrepolitik, Venstres
forsøg på finanslovnægtelse førte 1877 til
förste provisorium og splittelse af
Venstre. Fra 1880 greb Venstre til hårdere

886

midler i kamp mod Estrup
(visnepolitik-ken) og gik frem trods stadig konflikt
ml. moderate (Bojsen) og radikale
(Hørup). Trods valgnederlag 1884 fortsatte
Estrup, tog 1885-94 finanslovene
provisorisk og anlagde Kbh.s befæstning trods
Folketingets protester. Da den skarpe
politik gav nederlag, tog Bojsen ledelsen
i Venstre, opgav visnepolitikken
(social-lovgivn. 1891-92) og sluttede 1894
forlig m. Højre: provisorierne bortfaldt,
Estrup gik, men Bojsen godkendte
befæstningen og Højre bevarede regeringen.
Under min. Reedtz-Thott 1894-97,
Hørring -1900, Sehested -1901, gik Højre
tilbage i indbyrdes konflikter; Bojsen
svækkedes ved det ugunstige forlig,
forligsmodstanderne i Venstre, ledet
af I. C. Christensen, fik flertal i
Folketinget.

I landbruget var bønderne blevet
ledende (andelsbevægelse fra 1882), og den
voksende industri skabte stor
arbejderbefolkning, der sluttede sig til
socialdemokratiet. Efter dannelse af De
Samvirkende Fagforbund 1898 og
arbejdsgiverforeningen s. å. hævdede
arbejderbevægelsen sig i storlockout 1899, der
førte til septemberforliget med regler for
arbejdsstandsninger.

1901-40. Demokrati. Ministerier:
Deuntzer 1901-05 (Venstre), I. C.
Christensen -08 (V), Neergaard -09 (V),
Holstein-Ledreborg -09 (V), Zahle -10
(Radikal), Berntsen -13 (V), Zahle -20
(R), Liebe marts-apr. 1920
(forretnings-min.), Friis -maj 1920 (forr.), Neergaard
-24 (V), Stauning -26 (Soc.),
Madsen-Mygdal -29 (V), Stauning -40 (S-R).

Efter dannelse af første
venstreregering Deuntzer, hvor I.C.Christensen var
førende politiker, indledede Venstre
reformpolitik i forhandl, m. forligsvenlige
højremænd (Mogens Frijs) i det af Højre
beherskede Landsting. 1903 gennemførtes
skattereform, 1908 demokratisk
kommunalvalglov og frihandelsvenlig toldlov.
I. C. Christensen nærmede sig mere
for-svarsvenlig opfattelse, brød 1905 med
radikal fløj, der s. å. organiserede sig
som Radikale Venstre. 1908 afsløredes
d. nylig afgåede justitsmin. P. A. Alberti
som storbedrager, et hårdt slag f. Venstre
og særlig f. I. C. Christensen, der dog 1909
gennemførte et moderat forlig i
forsvarssagen efter konflikt m. d. mere
forsvars-venlige Neergaard. 1909 tabte Venstre
sit absolutte folketingsflertal, men
genvandt efter kort radikal regering sin
styrke 1910. Berntsen og Neergaard
indledede kamp mod godsejerlandstinget.

1913 fik Rad. og de stærkt voksende
soc.dem. flertal i Folketinget. Min. Zahle
fortsatte grundlovskampen og nåede ved
landstingsvalg 1914 at styrte
højreflertallet.

Ved udbruddet af 1. Verdenskrig aug.

1914 nåede D at redde neutralitet ved
at bøje sig for ty. krav om
minespærring af Bælterne; handelsforbindelse m.
Engl. og Tyskl. gav store indtægter
og de nødv. forsyninger. Min. fik ved
»augustlovene« ret til at fastsætte
maksimalpriser og forbyde vareeksport,
udbyggede statskontrol m. erhvervslivet
(uvilje hos Højre og Venstre). 1915
gennemførtes i enighed ml. de 4 partier
grundlovsreform: lige og alm. valgret
til Landstinget for 35-årige,
forholdstalsvalg til Folketinget. Efter skarp
partikrise gennemførtes 1916-17 salg af
dansk-vestind. øer til USA. Ved ty.
uindskrænket ubådskrig 1917 led skibsfarten svære
tab, og de Allierede standsede de fleste
vareleverancer til D for at skærpe
blokaden af Tyskl.; det gav varemangel
m. rationeringer, prisstigning, stor
arbejdsløshed og uro bl. arbejderne, der
gennemtvang lønforhøjelser og 8 timers
arbejdsdag 1919. 1918 rejstes ved Tyskl.s
sammenbrud krav om løsning af sønderj.
spørgsmål, men opr. enighed om
afgørelse efter afstemningsresultat
modvirkedes af kons. krav om Flensborg til
D; efter valgsejr i Nordslesvig i febr.
og nederlag i Mellemslesvig marts 1920
afskedigede Chr. 10. Zahle for at få

875

valg på Flensborgsagen. Et
forret-ningsmin. Liebe trængtes bort ved
varsel om generalstrejke og efterflg.
parti-forhandl. (Påskekrisen); et af partierne
anerkendt forretningsmin. Friis
gennemførte valg, hvorved de Radikale led svære
tab; Venstre dannede derpå reg.
Junijuli 1920 gennemførtes Genforeningen,
uden at D fik noget af Sydslesvig.

Min. Neergaard afviklede statskontrol
m. erhvervslivet. Uforsigtig masseimport
i spekulationsøjemed førte til tab og
sammenbrud ved prisfaldet efter dec.
1920, 1922 krakkede Landmandsbanken;
prisfald dæmpedes noget ved lav
kronekurs, men da kronen stadig sank,
skræmtes folk v. indtryk af ty. inflation. Efter
Venstres valgnederlag 1924 dannede
Stauning D-s første soc.dem. regering,
enedes m. Venstre om kronehævning
ved kreditindskrænkning; hurtigt
stigende kronekurs 1925+26 førte til
stærkt prisfald og erhvervskrise. Min.
Madsen-Mygdal, støttet til svagt
folketingsflertal af Venstre og Kons., ville
ikke røre den høje kronekurs
(guldind-løselighed fra 1927), men lette
erhvervenes stilling ved skattenedsættelse og
nedskæring af statsudgifterne, bl. a. til
socialformål og forsvar. Forår 1929 brød
de Kons. under Christmas Møller m.
Madsen-Mygdal p. gr. af
forsvarsbespa-relserne, men led valgnederlag. Soc.dem.
sejrede, Stauning dannede koalitionsreg.
m. de Radikale (Munch udenrigsmin.).

1931 ramtes D af voldsom
prisfalds-krise, der gjorde landbruget urentabelt,
samtidig med at Engl. af hensyn til
Dominions nedskar indkøb i D. Under
kæmpearbejdsløshed 1932-33 voksede
kommunisme frem, mens de mest
kriseramte landmænd i skarp opposition
til Stauning samledes i Landbrugernes
Sammenslutning med krav om stærk
kronesænkning og skattelettelser. Sept.

1931 opgav D guldmøntfoden, indførte

1932 statskontrol m. importen gnm.
valutacentralen; da valg nov. 1932
havde styrket Stauning, sluttedes jan.

1933 Kanslergadeforliget ml.
regeringspartierne og Venstre: sænkning af
kronekursen til 22,50 pr. £, statskontrol m.
landbrug og nedbringelse af produktionen
til lønnende priser kunne opnås, sikring af
bestående arbejdsløn (ved foreløbigt
forbud mod arbejdsstandsninger) og
gennemførelse af socialreformen. 1933
opnåedes ved handelstraktat m. England
visse garantier for landbrugseksporten,
men indtjeningsmulighederne var
forringet, og trods bedring efter 1933-34
havde landbruget vanskeligt ved at klare
rente- og skattebyrderne. Voksende
LS-bevægelse splittede Venstre, der 1935 led
svært valgnederlag, mens soc.dem.
kulminerede m. 46% af stemmerne. 1936
tog regeringspartierne flertal i
Landstinget og udbyggede statskontrollen med
erhvervslivet, der førte til stærk
opblomstring for industrien, selv om
arbejdsløsheden fortsat var høj (ca. 20%). 1938-39
enedes regeringspartierne m. Kons. om
grundlovsændring, men valg marts 1939
viste f. første gang tilbagegang f.
soc.dem., og efterflg. folkeafstemning gav
ikke stemmer nok for forslaget.

I 1920erne var soc.dem. og Rad.
enedes om at foreslå da. afrustning, men
soc.dem. opgav tanken, da Hitler tog
magten i Tyskl. 1933. Forsvarsordn. 1937
betød modernisering, men ikke
væsentlig forøgelse af forsvaret. Over for Tyskl.
førte D forståelsespolitik; 1937 afviste
Stauning tanken om nord. militært
sam-arb.; 1939 sluttedes
ikke-angrebstraktat m. Tyskl.

Efter 1940. 9. 4. 1940 besatte ty.
tropper D, der efter korte kampe bøjede sig
for besættelsen. Samlingsreg.
dannedes, omdannet juli 1940: Stauning
stats-min., Erik Scavenius udenrigsmin.
Tyskerne opgav snart tanken om ren
nazistreg., da nazistpartiet var for lille
og dårligt ledet, men blandede sig livligt
i da. politik, gennemtvang serie
ministerskifter, stillede større krav tii da.
vareleverancer; 1941 blev kommunistpartiet

876

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free