- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
892,893,894

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmarks-Samfundet - Danmarks-strædet - Danmarks Søfartsradio - Danmarks Tekniske Højskole - Danmarks Ø - Dannebrog - Dannebrog - Dannebrog, Dampskibsselskabet - Dannebrogsmænd - Dannebrogsordenen - Dannecker, Johann Heinrich - dannelsesvarme - dannelsesvæv - dan(n)emand - Dannemand, Frederikke - Dannemand'ske Stift, Det Grevelige - Dannemora - Danner, Louise - Danneskiold-Samsøe, Frederik - Danneskiold-Samsøe, Otto Sophus - Danneskiold-Samsøe, Sophus - Dan(n)evang - Dannevirke - Dannevirke - Dannevirke - Dannevirke-stenen - dans - dansant - Dansborg - dansefluer - danse macabre - dansemester - dansemus - dansemyg - dansere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

salg af flagmærker på Valdemarsdagen,
som D har fået gjort til national festdag.

Danmarks-strædet, 300 km br. stræde
ml. Isl. og Grønl. Gnm. D løber den
østgrønl. polarstrøm, der fører drivis fra
polarbækkenet sydpå langs Ø-Grønl.s
kyst.

Danmarks Søfartsradio udsender
daglig pressemeddelelser pr. radiotelegraf.
Spec. beregnet for da. skibe.

Danmarks Tekniske Højskole, se
Polyteknisk Læreanstalt.

Danmarks Ø, 70 km2 stor ø i
Scoresbysund, Ø-Grønl. Her overvintrede
1891–92 Ryders Grønlandsekspedition.

Dannebrog, den da. nationalfane (glda.
brog, i denne forb. vistnok: farvel fane),
et hvidt kors på rød bund. Den alm.
form er handelsflaget (stutflaget). Dets
dimensioner er ved forordning af 11. 7.
1748 (og cirkulære af 1.5. 1893) fastsat
således: rektangulært, korsets bredde
1/7 af flagets højde, de røde felter nærmest
stangen kvadratiske og de yderste røde
felter 1 1/2 (højst 1 3/4) gang så lange som
høje. Orlogsflaget (splitflaget) er tillige
flag for statsmyndigheder. Bundfarven
er if. flagreglement for flåden kraprød,
de yderste røde felter er (tænkte)
rektangler 1 1/4 gang så lange som høje,
forlænget med flige, der er 1 1/2 gang så
lange som disse (tænkte) rektangler.
Efter praksis i flåden skal flagets højde
ved stangen være ca. 1/5 af denne.
Splitflag må ikke uden særl. tilladelse føres
af andre end statsinstitutioner. – Sagnet
om D, der i slaget ved Lyndanis under
Estlandstoget 1219 som et jærtegn
svævede ned fra himlen, rummer sikkert den
hist. kerne, at D er blevet antaget til
rigsbanner under Valdemar Sejrs
Estlandstog. Sporet af D tabes i de flg. årh.
indtil dronning Margretes tid. Fra Erik
af Pommerns tid er kongernes
majestætssegl ved et kors delt i fire felter, og
malede våbenbilleder fra Chr. 1.s tid viser,
at korset må have D som forbillede.
Formen på flagdugen varierede i ældre tid,
idet den både kunne være langagtig og
kvadratisk. Det opr. D gik tabt ved
Hemmingstedt i Ditmarsken 1500, men
tilbageerobredes 1559. D var da meget
medtaget af fugt og ælde. De sidste
rester gik til grunde ca. 1660 i Slesvig
domkirke, hvor D da opbevaredes. D har
til søs været da. nationalitetsmærke siden
middelalderen, fra Chr. 4.s tid som
splitflag. Til lands blev, efter at det opr. D
var gået tabt, det tværstribede
oldenborgske mærke ofte brugt som hærens
hovedbanner. De forsk. regimentsfaner
bar dog fra Chr. 4.s tid alle et lille
D-felt i øverste hjørne ved stangen. Fra
1842 blev D atter normeret som
fællesmærke for hærens batailloner og
regimenter. (Ill. se Flagtavlen).

Dannebrog, da. Venstreblad, grl. 1892 af
P. A. Alberti med V. A. Secher og O.
Borchsenius som red. Alberti-katastrofen
medførte, at D 1910 gik op i »Riget«.

Dannebrog, Dampskibsselskabet, da.
a/s, grl. 1883; korresp. reder: C. K.
Hansen.

Dannebrogsmænd, indehavere af det
i tilslutn. til Dannebrogsordenen 1808
stiftede Dannebrogsmændenes
Hæderstegn
(sølvkors).

Dannebrogsordenen, da. orden, stiftet
1671 af Chr. 5. D havde opr. kun 1 klasse
og gaves kun til adelige. 1808 ændredes
og udvidedes D af Fred. 6. til en
fortjenstorden, der uddeltes uden hensyn
til rang og stand. Ordenen fik 4 kl., og
Dannebrogsmændenes
Hæderstegn sluttedes til den.
1842 blev D-s højeste kl.,
storkommandørkl., sat foran
og over ordenen, og 1864
deltes kommandørkl. i 2
grader. D består herefter,
foruden af
storkommandørkl., af storkors,
kommandører af 1. og 2. grad,
og riddere. Storkorsriddernes våben
ophænges i Frederiksborg Slots kirke.

illustration placeholder


’Dannecker, Johann Heinrich von
(1758–1841), ty. billedhugger, påvirket af
Canova; Bacchus og Ceres i slottet i
Stuttgart, buste af Schiller.

dannelsesvarme, varmeudviklingen ved
en kem. proces, ved hvilken et stof
dannes. Kuldioksyds d udnyttes f. eks. ved
forbrænding af kul og andre
brændselsmidler.

dannelsesvæv el. delingsvæv, permanente
væv, i hvilke antallet af celler forøges
ved stadige celledelinger.

’dan(n)emand (glda. donde-, dandeman),
i gl. tid alm. betegn, (især jur.) for
retskaffen, pålidelig mand.

Dannemand, Frederikke (1790–1862), opr.
Bente Mortensdatter Rafsted, fra ca. 1808
Fred. 6.s elskerinde; levede meget
tilbageholdende; fødte kongen 4 børn.

Dannemand’ske Stift, Det Grevelige,
Åstrup kloster, V f. Roskilde, grl. 1857
af grev Fr. V. Dannemand (1813–88).
For slægtn. af stifteren og døtre af da.
officerer.

’Dannemora, sv. jernmalm-minefelt ca.
40 km N f. Uppsala. Malmen
(magnetjernsten) brydes i åbent brud. Årlig
produktion 1880–1920 ca. 50–70 000 t,
senere mindre. Minen anlagt i 15. årh.
som sølvmine.

’Dan’ner, Louise, da. lensgrevinde
(1815–74), Fred. 7.s hustru. F. uden for
ægteskab, opr. Louise Rasmussen,
figurantinde ved Kgl. Teater 1835–42; fra 1844
modehandler i Kbh. Gnm. Carl Berling
knyttet til kronprins Fred. (7.), efter
hvis tronbestigelse hun fik navnet D.
Ægtede kongen 7. 8. 1850. Forholdet
vakte stor forargelse i Kbh.s højere
kredse. D var Fred. 7. en god hustru,
men hendes forsøg på ved polit.
forbindelser at nå en mere anerkendt stilling
ved hoffet førte til skuffelser og bitre
angreb fra nat.lib. side, særlig 1859–60,
da min. Hall faldt ved D-s indflydelse.

illustration placeholder
Louise Danner.


Danneskiold-Samsøe, Frederik
(1703–70), da. greve, gehejmestatsmin. Søn af
Chr. 5.s og Sofie Amalie Moths søn
Christian Gyldenløve. Energisk, noget
stridbar chef for søetaten 1735–46 og
1766–67, styrkede flåden betydeligt.
Ledende i kommercekollegiet 1735–39.

illustration placeholder
Frederik

Danneskiold-Samsøe.


Danneskiold-Samsøe, Otto Sophus,
greve (1804–94), da. generalpostdirektør
1842–73; indførte f. eks. frimærket og
ensartet indenl. porto.

Danneskiold-Samsøe, Sophus (f. 1874),
da. maler og kunsthistoriker; elev af
Zahrtmann, nær knyttet til Isakson. Udf.
dekorationer til byrådssalene i Hillerød
og Maribo. Udg. bl. a. 1935 monografi
om Poul Christiansen, 1942 om Zahrtmann.

Dan(n)evang, fra 17. årh. poet. ord for
Danm., i nyere tid især brugt ironisk med
henblik på da. idyl.

Dannevirke, voldanlæg ved Danm.s gl.
S-grænse fra Sliens bund mod V til
Hollingsted (hovedvolden, forbindelsesvolden
til Hedebys halvkredsvold og Kovirke),
samt ved Svansens rod (Østervolden).
Ældste anlæg måske fra ca. 808 anlagt
af kong Gudfred mod sakserne.
Vestvolden opført i fl. tempi: ældst jordvold og
grav. derefter 3–5 m br. kampestensmur
(kaldet Thyras vold), senere forstærket
af Valdemar d. St. med en 2,5 m br. og
6–7 m h. teglstensmur ca. 1160–80.

1861 påbegyndtes anlæggelse af
feltbefæstninger ved D og 1864 fandtes her
25 skanseanlæg med plads til 174
kanoner. 1864 besatte hovedstyrken af den
da. hær (ca. 38 000 mand) D, men da det
i instruksen til de Meza hed, at
»kampen i D-stillingen ikke tør føres så vidt,
at hærens tilværelse som hær
kompromitteres«, rømmedes stillingen, efter
krigsrådsbeslutning 4. 2., inden midnat
5. 2. 1864.

Dannevirke [’dänivə:k], by på New
Zealands nordø, anlagt af danske; ca.
5000 indb.

Dannevirke, da. blad i Haderslev, grl.
som ugeblad 1838 af købmand P. C.
Koch, dagblad 1851. Første da. blad i
Sønderjyll. Under krigen 1864 standsedes
udg., 1867 udkom D på ny, red. af H. R.
Hiort-Lorentzen, indtil han måtte
forlade Sønderjyll. 1877. 1900 overtoges D
af a/s »Modersmålet«. Oplag (1948):
9000.

Dannevirke-stenen, da. runesten,
fundet 1857 lidt S f. Dannevirke (kaldes nu
for Haddebysten 3).

dans, rytmiske bevægelser, i reglen
ledsaget af musik ei. sang. Opr. er d af
rituel karakter, knyttet til rel. som et
kul-tisk-kunstnerisk udtryksmiddel. Frigjort
fra rel. bliver d dels en profan forlystelse,
først i formen folked, der ofte i lang tid
kan bevare rester af det opr. rituelle
præg, og dels en allerede i Renæssancen
udformet kunstart, balletten

Gnm. årh. har d været underkastet
skiftende moder - fra kædedans til
pardans, i vekslende rytmer og figurer, til
tider overmåde yndet, i andre perioder
forkætret. - Med den mod. selskabs-d,
der tilhører 20. årh., kulminerer d-s
udbredelse, hvor millioner verden over
danser som tidsfordriv, som sport ei. i
internat, turneringer.

dansant [da^’sa^] (fr: dansende), (med)
dans.

Dansborg, tidl. da. fæstning i
Trankebar i Forindien; bygget 1620 af Ove
Giedde.

dansefluer (’ Empidae), små fluer, der i
luften opfører ejendommelige
parringsdanse. Rovdyr, larverne i fugtig jord;
mange arter i Danm.

danse macabre [dd:s ma’ka:br] (fr.),
dødedans.

dansemester, passer, med
udadkrum-mede ben, til måling af hulheder.

dansemus, mus, der lider af en arvelig
defekt, der medfører en tilbøjelighed til
at dreje rundt i kredse.

dansemyg (Chironomidae), meget artsrig
fam. af som regel ikke stikkende myg;
hannerne med buskede følehorn.
Optræder ofte i meget store sværme; larverne,
ofte røde, meget alm. i ferskvand (en
kelte arter i brak- og saltvand), vigtig
fiskeføde.

dansere, sværmerisk sekt i 14. årh.

894

Kort over Dannevirke.

KORT OVER DANNEVIRKEEGNEN
I OLDTIDEN

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free