- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
901,902,903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Pressetjeneste - Dansk Røde Kors - Danske Råd, Det - Danske Samfund, De Sønderjyske - Dansk Samling - Dansk Samvirke - Danske Selskab - Danske Selskab for Fædrelandets Historie, Det Kgl. - dansk sprog - Danske Studier - dansk tunge - Dansk-Tysk Forening - dansk-tyske krig 1848-50 - dansk-tyske krig 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk Røde Kors

dansk-tyske krig 1864

oprettet kort efter 29. 8. 1943 på initiativ
af Erik Seidenfaden af flygtede da.
bladkorrespondenter i Sv. Indsamlede og
viderebefordrede oplysninger om Danm. til
sv. og allierede pressebureauer. D-s da.
hovedkilde var nyhedsorganisationen
Information.

Dansk Røde Kors, landsforening under
Internat. Røde Kors, oprettet 1876; 1948
ca. 140 000 medl. i 105 afd.; ca. 350
sama-ritterforeninger og -kolonner med ca.
15 000 aktive samaritter og ca. 75
Ungdoms Røde Kors-foreninger med ca. 4000
medl. D-s arbejdsopgaver under krig er
de samme som det internat. Røde Kors’.
I samarbejde med hær, flade,
civilbeskyt-telsestjeneste og hjemmeværn uddanner
D hjælpepersonale til brug for
sanitetstjenesten i krigstid. D-s opgaver i
fredstid er både hyg. og sociale: at arbejde
for sundhedens fremme og yde direkte
hjælp; dette sker ved afholdelse af
kursus (samaritterkursus, i alt uddannet ca.
115 000 siden 1883; kursus i
hjemmesygepleje og i nødhjælp for vejfarende),
oprettelse af udlånsdepoter osv.; oprettelse af
vuggestuer, børnehaver og børnehjem;
hjælpearbejde på Grønl.;
bloddonortjeneste. Under 1. Verdenskrig ydede D
hjælp for ca. 60 mill. kr., og under 2.
Verdenskrig for ca. 9 mill. kr.; bl. a.
ved afsendelse af lazaretter,
ambulanceflyvemaskiner, transportabelt
serumlaboratorium m. m. til No. og Fini. i forb.
med læger og sygeplejersker. 1
efterkrigsarbejdet har D deltaget i: forsorgen for
de allierede flygtningelejre i Danm.;
hjælp bl. a. til No., Holl._, Belgien,
Frankr., Polen, Østrig, Ung., Cechoslov.,
Rumænien, Jugoslav. Hjælpen (1945—
31. 12. 1948: 79 mill. kr.) har dels
bestået af bespisninger, dels af lægehjælp,
medicin og sygepleje; som sidste
arbejdsopgaver bør nævnes tb-bekæmpelsen i
Eur. og bespisningsarbejdet Sydslesvig.

Danske Råd, Det, eng. The Danish
Coun-cil; under 2. Verdenskrig ledelse f.
organisationen De Frie Danske i Storbrit. og
Nordirl. med hovedsæde i London, stiftet
1940 for genoprettelsen af Danm.s
uafhængighed og støtte til Engl. og dets
allierede. Ærespræsident: E. Reventlow,
formand fra 1942: Christmas Møller.
Udg. ugebladet »Frit Danmark«, skabte
tilknytn. til da. verden over, rejste midler
til fly (ca. 40 000 £), drev
oplvsningspro-paganda, rekruterede da. frivillige.
Afvikledes aug. 1945.

Danske Samfund, De Sønderjyske,
nat. sammenslutn., grl. 1933;
sogneorganisationer, ledet af lokale tillidsmænd, til
koordinering af den nat. kamp. Opr. kun
for sognene i den »skæve firkant«
(Gråsten-Genner Fjord-Løgumkloster-Højer),
sommer 1940 udvidet til hele Nordslesvig,
blev talmæssigt største nat. organisation
i Nordslesvig: maj 1945 ca. 76 000 medl.;
1948: ca. 60 000 medl.

Dansk Samling, polit, parti, grl. 1936 af
Arne Sørensen. Kritiserede partistyret
som uegnet til løsning af økon. krise og
nat. problemer; mod parlamentarismen,
krævede koncentration af polit, magt på
færre hænder. Under besættelsen skarpt
mod ty., fik 43 000 stemmer ved
folketingsvalg 1943 (1939: 8500) som
modstander af forståelsespolitikken; deltog
i dannelsen af Danm.s Frihedsråd s. å.,
rejste før kapitulationen krav om
grænse-flytn. Deltog i min. Buhl maj-nov. 1945,
fik 64 000 stemmer okt. 1945 (4 mand).
Fremhæver betydningen af samvirke ml.
staten og private i ledelsen af det økon.
liv; hævder statens pligt til at hindre
arbejdsløs hed; selvst. da. udenrigspolit.,
stærkere militær, Sydslesvig skilt fra
Tyskl. Folketingsvalg okt. 1947 gav D
25 000 st., ingen mandater; kort
forinden var Arne Sørensen gået ud af
politik.

Dansk Samvirke, da. forening, grl. 1919,
arbejder for samarb. ml. da. i indl. og
udi. og for fremme af kendskab t. Danm.
i udi. Udg. månedsskriftet
»Danmarks-posten«.

Danske Selskab, da. forening, stiftet
1940 for at udbrede kendskab til Danm.
i udi. Arbejder for skoling af lektorer i

901

da. v. fremmede univ., udsender
grundbøger på da. og fremmede sprog vedr. da.
kultur og samfundsforhold,
grammofonplader m. da. sprog og musik m. m.

Danske Selskab for Fædrelandets
Historie, Det Kgl., stiftet af Jakob
Langebek 1745 (opr. navn: f. Fædr.s Hist.
og Sprog), udg. tidsskriftet »Danske
Magazin« m. udg. af kilder t. da. hist.

dansk sprog, hører sammen med sv., no.,
isl. og færøsk til de nord. sprog, der
er en afd. inden for den germ.
sprogklasse. Til omkr. år 1000 var sproget
nogenlunde ensartet i Norden. I 10. årh.
udskiltes en østnord. gruppe: glsv. og
glda. For da. kan der opstilles følg.
sprogperioder: 1) Urnord. fra ca. 200 til ca.
800. 2) Runeda. ei. oldda. ca. 800-1100.

3) Glda. ei. middelda. fra 1100-1525.

4) Nyda., der omfatter ældre nyda. til
1700 og yngre nyda. fra 1700 til nutiden.
Omkr. 600 begynder vigtige forandringer
(bl. a. tab af de tryksvage vokaler: gastiR
til gæst etc.). Tiden ca. 750-1100 er den
egl. runestensperiode; i dette tidsrum
bruges det yngre runealfabet med 16
tegn. En vigtig forandring er den
øst-nord. monoftongering (stæinn til sten).
De ældste kilder til ældre middelda. er
da. sted- og personnavne i latinskrevne
dokumenter fra 12. årh. Fra ca. 1300
har vi da. håndskr: love, lægebøger,
rel. litt. osv. Ældre middelda. udskiller
sig fra glsv. ved mere vidtgående
lyd-og bøjningsændringer. Skånsk står
nærmest ved grundsproget, medens jysk har
fjernet sig længst herfra; sjællandsk
indtager en midtstilling. Kilderne til yngre
middelda. er for en stor del overs, af
fremmed litt. (gudelige bøger, krøniker,
ridderdigtning etc.). Sjæll. kancellisprog
bliver normgiver. En række lyd- og
bøjningsændringer, der er begyndt i forrige
periode fuldbyrdes nu i skriften og i st. f.
et bøjningssprog får vi et sprog, hvori
småord og ordstillingen bestemmer
forholdet ml. sætningsleddene (som på eng).
Ordforrådet viser en meget stærk
påvirkning fra nederty. Betydningsfulde
lydændringer er overgangen af p, t, k, til b,
d, g (løpæ, gatæ, hakæ til løbe, gade,
hage), gh [yj bliver til w ei. j ei. svinder
(skogh, wægh, thighiæ til skov, vej, tie),
forandring af /> (skrevet th) til t (thing
til ting) og til d i småord (thu til du),
sammenfald af ld og 11 og nd og nn, og
langt a til å (rath til råd), åbning af de
korte vokaler i, y og u til e, 0 og o.
Kasus-formerne indskrænkes til faste forb. (til
lands, i live etc.), -s gennemføres som
genitivsmærke i alle subst. i ental og
flertal; personbøjningen tabes næsten
helt i verberne, ental bliver mere
fremtrædende. Den ubestemte art. kommer
frem 1 den nyda. periode opstår et
rigssprog og udvikles et litt.-og kultursprog.
Denne periode begynder ved
bogtrykkerkunstens indførelse.
Reformationstiden ca. 1500-1550 betegner et nyt
afsnit med sine stridsskr., salmebøger osv.
og med det litt. storværk Christian lll’s
Bibel, der har haft afgørende bet. for
da. litt.-sprogs udvikling. Fra 1550- ca.
1700 var lat. litt.-sproget. I sidste
halvdel af 17. årh. spillede højty. en stor
rolle som talesprog ved hoffet. I sidste
halvdel af 17. årh. optoges mange fr.
låneord. Omkr. 1700 havde det da. sprog
gramm. omtrent samme form som nu.
I den følgende tid udformes et virkeligt
kultur- og litt.sprog (Holberg osv.). I
18. årh. møder vi sprogrensningen
(indledt af Eilschov). Forandringerne i da.
fra ca. 1770 og til nutiden er ikke store.
Ordforrådet er blevet forøget med en
mængde nye låneord (især under de to
verdenskrige). (Jfr. danske dialekter).

Danske Studier, da. tidsskr., udg. siden
1904 af Univ.s-jubilæets Da. Samfund;
omhandler da. litt., sprog og
folkeminder. Har afløst Dania, der udkom
1890-1903.

dansk tunge (oldn. dönsk tunga), i oldn.
litt. samlingsnavn for de nord. sprog ei.
for Norden.

Dansk-Tysk Forening, grl. 6. 8. 1940
til fremme af kulturel og økon. forb. ml.

902

Tyskl. og Danm. Off. støttet af
regeringen, der ønskede fremtrædende da. mænd
til at tilkendegive venskab mod Tyskl.
(Staunings erklæring 3. 10. 1940: »en
heldig foranstaltning«). Formand P.
Knutzen. D-s virke f. ty.-da. forståelse
vakte fra første færd uvilje, uanset om
medl.s holdn. beroede på virkelig
tysk-venlighed ei. ikke. Opløst efter 29. 8. 1943.
dansk-tyske krig 1848-50 (første
slesvigske krig, Treårskrigen) udbrød ved
slesvigholstenernes rejsning 23.-24. 3. 1848.
Slesvigholstenerne forudså, at
delegationen fra Rendsborgmødet 18. 3. (krav
om forenet Slesvigholsten og Sønderjyll.s
optagelse i Ty. Forbund) ville blive
afvist, da de nat.lib. var kommet til
magten i Kbh. med martsmin. af 22. 3.
Slesvigholstenerne blev herrer i Holsten
og sydl. Sønderjyll., tog fæstningen
Rendsborg 24. 3. og opnåede støtte fra
Preussen (Fred. Vilh. 4., der havde bøjet
sig for nat.lib. rejsning i Berlin). Da. hær
slog slesvigholstenerne ved Bov 9. 4.
1848, men veg for preuss, overmagt efter
nederlag v. Slesvig 24. 3. Ty. rykkede op i
Jyll., men Sv.-No. sendte hjælpekorps
til forsvar for Jyll , og Rusl. protesterede
så skarpt, at Preussen evakuerede Jyll.,
mens da. tropper gjorde udfald fra Als
(sejre v. Nybøl 28. 5., Dybbøl 5. 6.), og
da. flåde blokerede preuss, havne. 26. 8.
sluttedes våbenstilstand (Malmö).
Sønderjyll. blev styret af slesvigholstenerne.
Forår 1849 genoptog Danm. krigen, men
offensiv mislykkedes v. flådenederlag i
Eckernförde Fjord 9. 4. Efter da.
nederlag v. Kolding 23. 4. rykkede preuss,
tropper op i Jyll., mens
slesvigholstenerne belejrede Fredericia til 6. 7., da
Bülows udfald sprængte deres hær.
Samtidig var våbenstilstand sluttet;
Nordslesvig besattes af sv.-no. tropper,
Sydslesvig af Preussen. Da Rusl. støttede
Danm., sluttede Preuss, fred 2. 7. 1850;
slesvigholstenerne fik omfattende støtte
fra ty. frivillige, men blev slået 25. 7.
1850 ved Isted, hvorefter Danm.
hævdede magten over Sønderjyll. og afslog
slesvigholst, angreb ved Mysunde (12. 9.)
og Frederiksstad (efter 29. 9.). Da
Preussen nov. 1850 måtte bøje sig for
Østr.-Rusl. i Olmütz, faldt
slesvigholstener-styret; de ty. stormagter besatte Holsten
og opløste slesvigholst. hær. Da Rusl.
ønskede opretholdelse af helstaten, og
de ty. magter af prestigegrunde ikke
kunne tillade fuld adskillelse af Sønderjyll.
og Holsten, søgte Danm. fra 1851 under
Bluhme over til en genoprettelse af
helstaten. Efter Bluhmes kundgørelse 28. 1.
1852 om helstatsforfatn. rømmede ty.
magter Holsten,
dansk-tyske krig 1864. Da Danm. ved
novemberforfatn. af 18. 11. 1863 havde
sammenknyttet Danm. og Sønderjyll.
og således i praksis brudt aftalerne m.
Preussen og Østr. 1851-52, stillede
Bismarck jan. 1864 det da. min. Monrad
over for uantageligt ultimatum (ty.
besættelse af Sønderjyll.). Efter afslag
angreb preuss, og østr. tropper febr. 1864
Dannevirkestillingen, der 5. 2. rømmedes,
da den da. overgeneral de Meza med rette
anså stillingen for uholdbar. Ty. tropper
besatte langsomt Jyll., rettede angreb
på da. hovedstilling på Dybbøl og indtog
den m storm 18.4.; 29.4. rømmedes
Fredericia uden kamp. Den vigende
krigsførelse vakte harme,
forræderianklager og dyb pessimisme i Danm.;
stillingen bedredes ikke synderligt af da.
sejr ved Helgoland 9. 5. over østr.
eskadre. Våbenstilstand 12. 5.-26. 6. gav
ikke resultat; på konference i London
var Bismarck diplomatisk overlegen, og
Danm. kunne ikke opnå virkningsfuld
hjælp fra Vestmagterne ei. Rusl., så lidt
som Sv.-No. (trods Karl 15.s tidl. løfter)
kunne yde mil. hjælp. 28.-29. 6. gik
preusserne i både over til Als, der erobredes,
hvorefter fredsstemning sejrede i Danm.;
Monrad, der vilde fortsætte krigen,
afløstes 9. 7. af Bluhme, der 20. 7. sluttede
våbenstilstand. 30. 10. underskreves
freden i Wien, hvor Danm. afstod hele
Sønderjylland, Holsten og Lauenborg;
som erstatning for da. enklaver i Søn-

903

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free