- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
904,905,906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - dansk-tyske krig 1864 - Dansk Udsyn - Danske Venstre - Dansk Vestindien - Danskøya - Dantan, Antoine-Laurent - Dantan, Jean-Pierre - Dantas, Júlio - Dante Alighieri - Dante Alighieri, Società nazionale - Dantes Plads - Danti, Vincenzo - Danton, Georges - Danzig - Daphne - da Ponte, Jacopo - da Ponte, Lorenzo - da Porto, Luigi - Dapsang - darbyister - Darcy, H. - Dardanellerne - Dardel, Gustaf von - Dardel, Nils von - Dardistan - Darduse - dareik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk Udsyn

Darlington

Dante Alighieri. Georges Danton.

derjyll. fik Danm. Ærø, 8 sogne S f.
Kolding og en landstrimmel ved Ribe.

Dansk Udsyn, da. tidsskr., udg. af
foreningen »Askov Lærlinge«; siden 1920
indeholdende art. om blandede emner,
fortrinsvis skrevet af højskolernes lærere.

Danske Venstre, da. polit, parti
1884-86, bestod af Bojsens moderate
venstregruppe og Bergs nærmeste tilhængere
(efter brud ml. Berg og Hørup-Brandes);
understregede kristel.-nat. ideer; gik op
i Rigsdagens Venstre.

Dansk Vestindien, de amer. Virgin
Islands’ navn som da. koloni.

’Danskøya [-öio], lille ø ved NV-enden af
V-Spitsbergen; herfra startede Andrée
sin ballonfærd 11.7. 1897.

Dantan [dd’td], Antoine-Laurent
(1798-1878), fr. billedhugger. Især kendt for
sine portrætbuster, men har desuden
lavet monumenter til kirker, pladser og
offentl. bygn.

Dantan [dd’td], Jean-Pierre (1800-69),
fr. billedhugger, broder til A.-L. D.
Udførte buster og statuetter, ofte i
karikatur, af sin samtids personligheder.

Dantas [’dæntäj], Julio (f. 1876), portug.
digter. Skrev lyrisk prægede skuespil;
A ceia dos cardeaes (1902; da.
Kardinalernes Middag 1924).

’Dante Alighieri [-’gjæri] (1265-1321),
ital. digter. Tilhørte en gl. slægt.
Beskæftigede sig med filosofi, teol., musik
etc. og deltog i Firenzes polit, liv og dets
kampe. Fra 1295 i Firenzes råd og fra
1300 prior, men i slaget ved
Campal-dino blev Dantes parti, ghibellinerne,
slået, og han blev landsforvist (1302).
De sidste år af sit liv opholdt han sig i
Ravenna, hvor han også er begravet. I
sit ungdomsarbejde La vita nuova (ca.
1293; da. 1915) beretter D om sit møde
med Beatrice og om sin kærlighed til
hende. Hun inspirerede ham også til
hans hovedværk Commedia (skrevet efter
1307 ei. 1311, de to hovedhåndskr. 1336
og 37, ældste tryk 1472-75; da. v. Chr.
K. F. Molbech 1851-63), som af
efterkommere fik navnet LaDivina (den
guddommelige); heri vandrer D først under
sin beundrede mester Virgils førerskab
gnm. helvede, hvor han foregiver at
møde mange af sine samtidige og af
antikkens personligheder, så gnm.
skærsilden og bliver tilsidst modtaget i
paradis af Beatrice. La Divina Commedia er
verdenslitt.s arkitektonisk mest helstøbte
værk. Videre har D på ital. skrevet II
Convivio og en række lyriske digte Le
Rime ei. 11 Canzoniere og på latin De
vulgari eloquentia, et filologisk-poet.
værk, De monarchia, en polit, afhandl,
og breve. (Portræt).

Dante Alighieri, Societå nazionale
[sotje’ta natsio’naie], ital.
kulturpropa-gandains ti tution, grl. 1889; siden 1926
hovedsæde i Palazzo Firenze i Rom; har
afd. i hele verden, bl. a. i Kbh.

Dantes Plads, Kbh., plads foran
glyptoteket. Dante-mindesmærket, hvortil
Rom gav søjlen med statuen af Beatrice
og Firenzerelieffet af Dante, er udf. af
Utzon-Franck og C. Brummer.
Grundstenen nedlagt 1922.

’Danti, Vincenzo (1530-76), ital.
billedhugger. Påvirket af Michelangelo.
Metalstatue af pave Julius 3. ved domkirken i
Perugia (1555).

Danton [dd’tä], Georges (1759-94), fr.
politiker. Jurist, ledende v.
kongedømmets fald 1792, som justitsmin.
medansvarlig for september-myrderierne. Som
medlem af Velfærdsudvalget 1793 bidrog

904

J. F. Darlan. Charles Darwin.

D væsentligt til at redde republikken;
støttede sig til Bjerget, var med til at
fælde Gironden og senere hébertisterne.
Ønskede afvikling af
rædselsherredøm-met, bekæmpede Robespierre, men
fældedes; henrettet apr. 1794. (Portræt).
Danzig [’dantsix], ty. navn på byen

Gdansk i Polen.
’Daphne [-f-] (de gl. grækeres navn for

laurbærtræ), pebertræ.
da ’Ponte, Jaeopo, se Bassano.
da ’Ponte, Lorenzo (1749-1838), ital.
forfatter. Skrev bl. a. librettoer til Mozarts
operaer Figaros Bryllup, Don Giovanni
og Cosi fan tutte samt erindringerne
Memorie (1823-27).
da ’Porto, Luigi (1485-1529), ital.
forfatter. Skrev det 15. årh.s berømte
novelle Romeo e Giulietta (Historia
novel-lamente ritrovata di due nobili amanti,
1524), som gnm. mellemled nåede
Shakespeare.
’Dapsang, andet navn på Mount Godwin

Austen i Käräkorum.
darby’ister [-bi-], rel. sekt, opkaldt efter
den irske præst J. N. Darby
(1800-82); hed før hans tid Plymouth-brødre.
De hører hjemme i Storbritannien,
forkaster alt ydre kirkevæsen og al
bekendelse; venter genkomsten når som helst.
Darcy [-’si], H. (d. 1858), fr. ingeniør;
grundlæggende arbejder vedr. vandets
strømning.

Darda’nel’lerne (oldtidens Hellespont),
tyrk. çanakkale Bogazi, strædet
ml.Mar-marahavet og Det Gr. Øhav; 60 km 1.,
ca. 4 km br. (ved çanakkale kun 1,3 km);
tærskeldybde ca. 50 m. En salt
bundstrøm går mod NØ og en brak
overfladestrøm mod SV. - Historie. D-s bet. som
forb. ml. Sortehavslandene og
Middelhavet har hyppigt ført til kamp ei. polit,
modsætn. Fra 1770erne, da Rusl. blev
Sortehavsmagt, har D-spørgsmålet været
et hovedpunkt f. russ. politik. I 19. årh.
søgte Rusl. at beherske D for at sikre sin
korneksport, få fri adgang til
Middelhavet og spærre vejen til Sortehavet for
fjendtl. flåder, mens Engl., hvis
interesser lå modsat, støttede Tyrk.s forsvar
af sit territorium. Først da Tyrk. under
1. Verdenskrig gik med Centralmagterne,
opnåede Rusl. 1915 Engl.s løfte om magt
over stræderne (uopfyldt efter russ.
revolution), og Churchill rettede som eng.
marinemin. forgæves angreb på D 1915.
Efter nederlaget demilitariseredes D
(konvention 1923), men
Montreux-kon-ventionen 20. 7. 1936 tillod igen Tyrk.
at befæste D. 1945 foreslog Sovj. Tyrk.
fælles sovj.-tyrk. forsvar af D (m.
erklæring om, at Tyrk. uneutralt havde
ladet ty. marinefartøjer gå ind i
Sortehavet og volde Sovj. vanskeligheder
under krigen). Tyrk. afslog, støttet af USA.
’Dardel, Gustaf von (f. 1882), sv.
diplomat. 1921-40 gesandt i Belg., fra okt.
1941 i Danm.; 1947 ambassadør smst.,
afgik 1948, fungerede til april 1949 på gr.
af efterfølgerens sygdom og død.
’Dardel, Nils von (1888-1943), sv. maler;
har malet (tegnet) portrætter og udf.
kompositioner af et fantasifuldt,
ekso-tisk-dekadent præg. Freskodekorationen
Jon Blund (1928) til Stadsbibl., Sthlm.;
teaterdek. m. m. (111.).
Därdistän [da :di’sta :n], landskab i
V-Kashmir, Indien; ca. 60 000 km2; ca.
1 mill. indb.
Dar’duse ei. Tau-tse, kin. gud for overflod,
talr. afbildninger som tykmavet person.
- Skuespil af Johs. V. Jensen (opført på
Det Kgl. Teater 1937).

905

da’rei’k, antik pers. guldmønt, præeet
fra Dareios 1. (521-485 f. Kr.) til ca.
350 f. Kr. Normalvægt 8,4 g. Forsiden
viser kongen knælende som bueskytte,
bagsiden en firkantet fordybning.

Da’reios (pers. Därayavahush), tre
perserkonger: Dareios 1., reg. 521-485 f. Kr.,
søn af Hystaspes, g. m. Kyros’ datter
Atossa, dæmpede fl. opstande,
organiserede riget i 20 satrapier, drev skytherne
bag Donau 513, dæmpede 499-94 de
ioniske byers opstand, led nederlag ved
Mara-thon mod Athen 490. - Dareios 2., reg.
424-04 f. Kr., mistede Ægypten, støttede
Sparta mod Athen. - Dareios 3., reg.
336-30 f. Kr., mistede sit rige til
Alexander d. St. (nederlag ved Issos 333 og
Gau-gamela 331); myrdet af satrapen Bessos.

Da’reios-vasen, antik vase fra 4. årh.
f. Kr. med påmalede motiver fra Dareios’
tronråd før togtet mod Grækenl.; fundet
i Canossa 1851, nu i nationalmus. i Napoli.

Dar es Salaam [da:ræs3’la:m] (arab:
fredens hus), hovedstad og vigtigste
havneby i Tanganyika, Ø-Afr.; 64 000 indb.
(1946).

Därfür [da:r’fu:r], halvt uafh. prov. med
over 2000 m h. bjergparti i
Anglo-Ægyp-tisk Sudan; 359 000 km2; 716 000 indb.
(1942).

Dargomyzjskij [darga’mijski], Aleksandr
(1813-69), russ. komponist, pioner i den
nat. russ. skole. Hans opera Russalka
(1856) opf. stadig.

Da’rio, Ruben (1864-1916), sp.-amer.
digter, har gnm. sin lyrik, der både er af
stor formel skønhed og som Villons og
Verlaines dybt personlig, haft stor bet.
for fornyelsen af sp. poesi.

Da’rius, lat. form for Dareios.

dar’ja ei. daryä, pers. flod ei. sø; indgår
som led i mange stednavne.

Darjeeling (eng. [da:’d3i:lirç]), ind. Rdorje
gling, by i V-Bengalen, Hindustan, i
Himalayas forkæder N f. Calcutta; ca.
20 000 indb. Sommerresidensby på
karavanevejen til Tibet.

dark horse [’da:k ’hå:s] (eng., egl: mørk
(-lagt) hest), i væddeløbskredse en hest,
hvis kvalifikationer med hensigt er holdt
skjulte for offentligheden. Bruges
overført i politik om en af offentligheden
ukendt kandidat.

Darlan [-’ld], Jean François (1881-1942),
fr. admiral, politiker. Fr. flådechef 1939;
marinemin. juni 1940, jan. 1941
udenrigsmin. under Pétain, udset til P-s
efterfølger som fr. statschef. Deltog i
Mon-toire-forhdl. okt. 1940, tog skarpt afstand
fra Engl.; måtte apr. 1942 lade Laval
overtage reg. I Algier nov. 1942 v. den
amer. landgang, indstillede
fjendtlighederne, fordømtes af Vichy; kunne ikke
samarbejde m. de Gaulle. Myrdet 24. 12. s. å.
(Portræt).

darling [’da:lir;] (eng.), elskede; yndling.

Darling [’da :Htj], Austr.s længste flod,
2450 km. Biflod til Murray, udspringer
nær østkysten.

Darling Range [’da:li7j ’ræind3],
bjergkæde langs Austr.s SV-kyst.

Darlington [’da :lii)tan], by i NØ-Engl.
V f. Middlesbrough; 84 000 indb. (1948).
Uld- og jernindustri, navnlig fremstilling
af lokomotiver o. a. jernbanemateriel.
Verdens første jernbane åbnedes 1825 ml.
D og Stockton.

Darlington [’da:li7)tan], Cyril Dean (f.
1903), eng. cytolog. 1939 dir. for John
Innes Horticultural Inst., London. Kendt
for sine teorier ang.
kromosomoverkryds-ning og sine bidrag til teor. cytologi.

Nils v. Dardel: Sorte Diana. (Sthlm).

906

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free