- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
907,908,909

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - dareik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Darlowo

Dawes-planen

Alphonse Daudet. C. G. Dawes.

Darlowo, ty. Rügenwalde, po. by i Pomm.

’Darmstadt [-{tat], ty. by i Hessen;
115 000 indb. (1939). Vigtig industriby
(metalvarer, kemikalier). Til 1946
hovedstad i Hessen. - Ca. 60 % ødelagt i 2.
Verdenskrig.

Darnand [-’nä], Joseph (1897-1945), fr.
politiker. Antidemokratisk nationalist,
tilknyttet ty.-venlig del af Vichy-reg.
1942 chef for milits, der blev
hovedredskab f. undertrykkelse af fr.
modstandsbevægelse. Jan. 1944 leder af politiet;
mobiliserede v. invasionen juni 1944
militsen til kamp på ty. side, indenrigsmin.
samme måned, deltog fra sept. 1944 i
regeringsudvalg af Vichy-reg.s mænd i
Tyskl. Henrettet efter kapitulationen.

Darnley [’da:nti], Henry Stuart, Lord
(1545-67), konge afSkotl. 1565-67, (kat.),
1565 g. m. sin kusine Marie Stuart.
Skuffet over ikke at blive medregent var
D 1566 blandt Riccios mordere, tog
magten, men overlistedes af Marie og kom
i konflikt m. adelsoppositionen. Myrdet
v. Edinburgh, formentl. på anstiftelse
af Bothwell.

Dar’ré, Walther (f. 1895), ty.
nationalsocialist. Udg. 1929-30 skr. om ty.
bondestand som »livskilde f. d. ty. race«,
udformede begrebet »Blut und Boden«;
fra 1933 rigsernæringsmin. og leder for
ty. bondepolitik under Hitler
(arvegårds-lovgivn.); rigsbondefører fra 1934.
Afgik maj 1942. 1949 idømt 7 års fængsel

Darrieux [dar’jø], Danielle (f. 1915), fr.
filmskuespillerinde. Deb. i fr. film 193L,
siden bl. a. spillet i »Mayerling-dramaet«
(1935), »Katia« (1938) og »Det Første
Rendez-vous« (1941).

d’arsonvalisation [darsorç-] (efter den
fr. læge d’Arsonval (1851-1940)),
veksel-strømsbehandling med svag
varmevirkning.

Darss [dars], ty. halvø i
Mecklenburg-Vor-pommern, VSV f. Gedser.

Darsser Ort [darsar ’ort], N-spidsen af
halvøen Darss.

Dartford [’da:tfad], by i SØ-Engi. ØSØ
f. London; 40 000 indb. (1948).

Dartmoor Forest [’da:tmu3 ’fårist],
hede- og mosklædt granitplateau i
SV-Engl. Højeste punkt: High Willhays,
621 m. I byen Princetown ligger en kendt
straffeanstalt.

Darwen [’da:win], by i NV-Engl. NV f.
Manchester; 31 000 indb. (1948).
Bomulds-, jern- og papirindustri.

Darwin [’da:win], hovedby i Northern
Territory, Austr.; ca. 5000 indb.

Darwin [’da:win], Charles Robert
(1809-82), eng. naturforsker, der i videre kredse
blev kendt for sin fremføring og
begrundelse af udviklings- og
nedstamningslæ-ren. Deltog 1831-36 i skibet »Beagle«s
jordomsejling, hvor han modtog stærke
indtryk af arternes mangfoldighed og
skiften fra sted til sted. Rejseberetn.
Rejse omkring Jorden (1845; da. 1876).
1859 udkom Om Arternes Oprindelse ved
Kvalitetsvalg ei. ved de Heldigst Stillede
Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
(1872 i da. overs. v. J. P. Jacobsen).
Emnet uddybedes i tobindsværket: The
Variation of Animals and Piants under
Domestication (1868). Heri fremførte D
sin omstridte pangenesislære, en
arveteori. 1871 kom Menneskets Afstamning
og Parringsvalget (da. 1875), hvori
»abeteorien« fremførtes til samtidens store
forargelse. Foruden nævnte emner
studerede D bl. a. koralrevenes tilblivelse,
rankeføddernes systematik, insektædende
planter, planternes bevægelser,
regnormenes arbejde, kodrivernes bestøvnings-

907

forhold o. m. a. biol. emner. (Portræt
sp. 905).

Darwin [’da:win], Erasmus (1731-1802),
eng. læge og naturforsker, farfar til
Charles D. Hovedværk Zoonomia
(1794-96), hvori han bl. a. gør sig tanker om
arternes tilbliven og omdannelse.
Darwin f’da:win], Sir Francis
(1848-1925), eng. botaniker, søn af Charles D.
Har bl. a. skrevet om planternes
bevægelser og udgivet sin fars breve og
selvbiografi.

darwi’nismen, Darwins lære om
organismernes udvikling. Teorien fremhæver
det naturlige udvalg - selektionen -, der
begunstiger de bedste egnede individer,
the survival of the fittest, hvorved
tilpasning til skiftende kår og dannelse af nye
arter skulle finde sted.
Dass, Peter (1647-1707), no. digter og
præst. Skrev omkr. 1700 et digt om folk
og natur i Tromsø amt, Nordlands
Trompet (udg. posthumt 1739), en realistisk
skildr, i jævnt stilleje, uafhængig af
tidens ekstravagante smag.
’data (lat., flertal af datum givet),
tidsangivelser; oplysninger, kendsgerninger,
fakta.

da’te’re (lat. datum givet), forsyne med
tidsangivelse; tidsfæste, d sig fra,
stamme fra.
datid, gramm., fortid, imperfektum,
’datio in so’lutum (lat: given som
betaling), det forhold, at en skyldner med
kreditors samtykke erlægger en anden
ydelse til denne end den, han er pligtig til.
’dati’v (lat. af dare give), gramm., kasus,

der angiver indirekte objekt,
’dato (lat. datum givet), indeværende dag;

oprindelsestidspunkt.
datoparkering, en ordning, if. hvilken
parkering på en gadestrækning er tilladt
skiftevis i den ene ei. den anden gade
side efter datoen,
datoveksel ei. a dato-veksel, veksel, der

lyder på betaling på en bestemt dag.
datterkompas ei. dotterkompas, er
hjælpe-app., der kan opstilles et hvilket som
helst egnet sted i skibet. Gyrokompassets
visning overføres elektr. til disse d.
datterselskab, formelt selvstænd. selsk.,
som kontrolleres finansielt af et andet
selsk. (moderselskab),
’datum (lat: givet), datering, bestemt dag;
udgangspunktet for logiske slutninger ei.
psyk. analyser. Sansed: det i
sanseiagttagelser givne,
datumskifte. Rejser man på jordkloden
mod V, må man efterhånden stille sit ur
tilbage, for at det til stadighed skal vise
zonetid for de lande, man passerer. Efter
en rejse Jorden rundt mod V vil man
således have stillet sit ur 24 timer tilbage
og være nået til et kalenderdatum en dag
bagefter de hjemmeværendes tælling.
Omvendt ved rejsen mod 0. For at opnå,
at datotællingen er den samme på samme
sted under alle omstændigheder, må man
derfor indføre et d. Man har vedtaget,
at datoen formindskes med 1, når man
passerer datolinien, der (med små
afvigelser betinget af praktiske hensyn)
sammenfalder med 180°-meridianen, fra
V mod 0, og forøges med 1, når
datolinien passeres fra 0 mod V.
Da’tura (lat.), pigæble.
DAU, fork. f. Dansk Atletik (/nion.
Daubigny [dobi’nji], Charles-François
(1817-78), fr. maler. Stemningsfulde
landskaber med motiver fra Oise- og
Seine-egnen. Hovedværker: Høsten (Louvre) og
Forårslandskab. Fl . bil leder på Ordru pgård.
Daubrée [do’bre], Gabriel Auguste
(1814-96), fr. mineralog. Eksperimentelle arb.
over mineraldannelse (bl. a.
tinstenslejer-nes opståen).
Daudet [do’dæ], Alphonse (1840-97), fr.
forfatter, f. i Nimes, regnes for
naturalismens tredie store navn ved siden af
Zola og Maupassant, men har sit
særpræg ved sin dybe følsomhed og sin
humor, der er beslægtet med Dickens’.
Har i en række romaner skildret
samtidens Paris, (Sapho (1884)), men den
varigste del af hans forfatterskab er inspireret
af Provence som Lettres de mon moulin
(1869) og de lystige Tartarin-bøger (1882,
1886 og 1890). (Portræt).

908

Daudet [do’dæ], Ernest (1837-1921),
broder til A. D, fr. forfatter; har bl. a.
skrevet romaner, hist. og selvbiogr. værker.
Ungdomserindr. Mon fréreet moi(1882).

Daudet [do’dæ], Léon (1867-1942), søn
af A. D, fr. forfatter og journalist, ivrig
royalist og antisemit, knyttet til »Action
française«, har skrevet hvasse polemiske
artikler og romaner.

’Daugava, lettisk navn for floden Vestl.
Dvina.

Daugavasgriva [-’gri:va], ty.
Düna-’münde, udhavn for Riga i Letland, ved
mundingen af V-Dvina.

’Daugavpils [-fp-], russ. Dvinsk, ty.
’Dü-naburg, by i SØ-Letland, ved V-Dvina;
45 000 indb. (1935). Jernbanecentrum.
Grl. 1278.

Daugaard, Christian (f. 1901), da. maler;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1937. Har
i sine landskabsbill. især lagt vægt på
skildr, af lyset og vejret.

Daugaard- Jensen, Jens (1871-1938), da.
embedsmand. Fra 1893 i Grønlands
Styrelse, fra 1912 som dir. Fremmede Grønl.s
modernisering, tilhænger af
statsmonopolet.

Daumier [do’mje], Honoré (1808-79), fr.
maler og karikaturtegner. I sine
litografier til tidsskrifterne »La Caricature« og

Honoré Daumier: Don Quijote og Sancho
Panza under et Træ. (Glyptoteket).

»Charivari« satiriserer D over det fr.
borgerskabs småtskårethed, polit,
forhold (borgerkongen Ludvig Filip),
retsvæsenet m. m. Billeder på glyptoteket
og på Ordrupgård.

Dauphin [do’fæ] (måske af lat. delphinus
delfin), titel på den fr. tronfølger; opr.
som hersker i Dauphiné.

Dauphiné [dofi’ne], tidl. fr. provins ml.
Rhöne og den ital. grænse; under den fr.
krone fra 1456. Hovedby: Grenoble.

Davao (amer. [da’vau]), havneby ved
D-bugten på Mindanao bl. Filipinerne;
103 000 indb. (1941). Omkr. D stor prod.
af manilahamp.

Davbjerg, ældre stavemåde for Dagbjærg.

Davenport [’dävanport], by ved
Mississippi i Iowa, USA; 66 000 indb. (1940).

Davenport [’dävanport], Charles Benedict
(1866-1944), amer. zoolog og
arvelig-hedsforsker. Kendt bl. a. for sine
undersøgelser vedr. menneskets
nedarvnings-forhold (hudfarve, øjenfarve osv.).

Daventry [’dävntri], by i Midt-Engl. V f.
Northampton; 3900 indb. (1948). Kendt
for sine radiofonistationer.

Dawes [då:z], Charles Gates (f. 1865),
USA-politiker. Sagfører, finansmand;
brigadegeneral 1921; republikaner. Ledede
ekspertkommission ang.
reparationsspørgs-målet 1923-24, udformede D-planen.
Vicepræsident 1925-29, ambassadør i
Engl. 1929-32. Fik 1925 Nobels
fredspris s. m. Austen Chamberlain. (Portræt).

Dawes-planen, plan for ty. erstatnings-

betalinger efter 1. Verdenskrig, vedtaget

på konference i London 1924, opkaldt
efter USA-general Charles G. Dawes. Lod
sig gennemføre takket være
USA-kapi-taloverførelser til Tyskl., afløst 1930 af
Young-planen.

909

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free