- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
916,917,918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - david ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

decidere

de Geer

Louis de Geer. Louis G. de Geer.

deci’de’re [-s-] (lat: afhugge), træffe
afgørelse, bestemme; deci’de’ret, afgjort;
’decisi’v, afgørende,
decidua [-’si-] (lat. decidere falde af),
livmoderslimhinden under graviditet,
decidu’o’m (lat. decidua moderhinde +

-om), patol., d. s. s. syncytiom.
decim [de’si’m] (ital.), mus., det 10.
diatoniske trin opad fra en given tone.
deci’ma’l [-s-] (lat. decimus den tiende)
betyder i en decimalbrøk et ciffer, der står
efter kommaet,
decimalbrøk, tal, der skrives ved to
rækker cifre adskilt af et komma. Cifrene før
kommaet betyder, regnet fra kommaet,
henh. enere, tiere, hundreder osv.,
cifrene efter kommaet tilsvarende
tiendedele, hundrededele osv. Ethvert tal
kan skrives som en d med endelig ei.
uendelig mange cifre efter kommaet
(endelig ei. uendelig d). En uendelig d kaldes
periodisk, dersom rækken af cifre efter
kommaet fra et vist trin består af en
uafbrudt gentagelse af den samme gruppe
cifre. En endelig ei. en uendelig periodisk
d fremstiller et rationalt tal, en uendelig
ikke-periodisk d et irrationalt tal.
decimalklassedeling, bibliotekernes,
system til inddeling af bogbestanden efter
bøgernes emner, d er udformet af den
amer. bibliotekar M. Dewey og anv. f. t.
(1948) i ca. 14 000 bibl. Gennemført i
noget tillempet form i da. folkebibl. og anv.
ved udarbejdelsen af da. bogfortegnelse.
Systemet består af 10 hovedgrupper, der
igen underdeles ved decimaler (se litt.
fortegn, bag i bogen),
decimalsystem, vort sædvanlige
titalsystem, i videre forstand ethvert system af
måleenheder, hvor hver enhed er
indeholdt 10 gange i den nærmest større
enhed. Eks. længdeenhederne mm, cm, dm,
m; alm. i Eur. og Østas. ved måling og
vejning samt i pengevæsenet,
decimalvægt, en vægt, hvor længden af
vægtstangsarmene forholder sig som
1:10, så at en genstand kan vejes med
lodder, der kun vejer ’/io af genstanden,
décime [de’sim] (lat. decima tiende(del)),

fr., schw. og belg. mønt = 1/10 franc,
deci’me’re [-si-] (lat.), 1) udtagelse af hver
tiende til lidelse af straf. Tidl. anv. v.
mytteri; 2) formindske væsentligt.
Décin [’djætfi:n], ty. Tetschen, cech. by
ved Elben; 35 000 indb. (1945),
maskinindustri m. v.
decision (lat.), afgørelse, kendelse.
’Decius, rom. kejser 249-51, styrtede
kejser Filip, forfulgte de kristne, faldt
mod goterne i Møsien.
’Decius ’Mus, tre rom. konsuler, der alle
skal have viet deres liv til guderne for
Roms sejr, bedstefaderen 340 i slaget ved
Sinuessa mod latinerne, faderen 295 ved
Sentinum (i Umbrien) mod gallerne og
sønnen ved Ausculum (i Apulien) mod
Pyrrhos.

Declaration of Rights [dækla’ræijan sv
’raits] (eng: rettighedernes
erklæring),Vilhelm 3. af Engl.s og Maries håndfæstn.
1689, udvidedes s. ä. til Bill of Rights.
decorated style [’dækaræitid ’stail], eng.
højgotik i 1300erne, som navnet antyder
m. rigere enkeltheder end den foregående
stilfase, Early English [’3:li’ii?glijj.
Decoration day [dæka’ræ:f3n ’dæ:],
festdag i USA, holdes 30. 5.; pyntning af
Borgerkrigens faldnes grave. Holdes ikke
i fl. af Sydstaterne.
Decoster [dak3s’tæ:r], Charles (1827-79),
belg. forfatter, pioner for den
selvstændige belg. litt. Hans hovedværk La
legende de Thyl Uylenspiel ct de Lamme

Goedzak (1867, da. 1944), hvor Uglspil
symboliserer det flamske folks ånd, der
stadig sætter sig op mod den sp.
inkvisition under Filip 2., er et nationalepos.
decrescendo [-’Jændo] (ital.), mus.,
aftagende i tonestyrke.
De’cretum Grati’ani, en saml. kirk.
retsdokumenter, udgivet af munken
Gratian ca. 1140.
Decroly [dakra’li], Ovide (1871-1932),
belg. psykolog og pædagog. Grl. 1907 i
Bruxelles en skole (L’école de l’Ermitage),
hvor han udformede sin metode, der
samler undervisningen om interessecentra
uden faglig adskillelse (deraf
emneunder-visn.). Stor bet. for moderne pædagogik,
de’cu’rie (lat: decuria), afdeling på 10

mand, bl. a. i rom. rytteri,
decuri’o’n (lat. decurio), 1) leder af en
decurie; 2) medl. af byrådet i en rom.
provinsby.

Dedeagaç, [dædæa’(y)atl] tyrk. navn på

Alexandroüpolis, Grækenland,
dedi’ce’re [-s-] (lat: indvie), tilegne (som
hædersbevisning); dedikation (lat.),
tilegnelse.

dedu’ce’re [-s-] (lat: føre fra), konstruere
logisk, udlede logisk, spec. slutte fra
almene forudsætn. til specialtilfælde. Mods.
inducere.

de’ductio ad (ei. in) ab’surdum (lat:
henføren til det urimelige), gendrivelse
af en påstand ved påvisning af, at den
fører til det meningsløse ei.
selvmodsigende konsekvenser,
deduktion (lat.), logisk udledning ei.
konstruktion.

’dedukti’vt sy’ste’m, en samling
afsætninger (formler), ordnede på en sådan
måde, at enhver af dem undtagen et
forholdsv. ringe antal grundsætninger
kan bevises logisk ved hj. af de
forudgående.

Dee [di:], 1) 129 km 1. eng. flod i N-Wales,
udmunder S f. Liverpool. 2) 145 km I.
skotsk flod, udmunder i Nordsøen ved
Aberdeen.

Deeping [’di:pirj], Warwick (f. 1877), eng.
forfatter. Har skrevet en mængde også
i da. overs, meget populære romaner,
f. eks. Sorrell and Son (1925, da. 1927).
de ’facto (lat.), faktisk; mods. de jura.
de facto regering, regering, som faktisk
har magten i staten ei. en del af denne,
men hvis magt endnu savner det fornødne
retlige grundlag,
defai’tisme [-fæ-] (fr. défaite nederlag),
nederlagspolitik, tvivl om sejr i given
kamp og dermed ønske om forståelse m.
fienden for i tide at nå bedst mulige
vilkår. Særl. anv. i Frankr. under 1. og 2.
Verdenskrig,
defec’tivum [-kt-] (lat: ufuldstændigt),
gramm., et ord med ufuldstændig bøjning,
de’fekt (lat. de’ficere mangle), mangel;

sygelighed; ufuldkommen,
defek’trice [-sa] (lat. defectio mangel;
d udfylder fra lageret det, som mangler
i udsalget), kvindelig rutinemedhjælp i
apotek.

défense (musculaire) [de’fö:s (mysky’læ:r)]
(fr.), (muskel)-værn. Stærk
sammentrækning af visse bugmuskler ved
bughindebetændelse,
’defensi’v (fr. af lat. defendere forsvare),
forsvarskamp; defension, forsvar;
de-’fensor, forsvarer,
de’fensor fidei [’fide-i] (lat: troens
forsvarer), eng. kongetitel; opr. givet af
paven til Henrik 8. for hans
antireforma-toriske virksomhed.
De’fensor ’Pacis (lat: fredens forsvarer),
vigtigt kirkepolit. skrift, forf. 1324 af
Marsilius af Padova. D forsvarer
folkesuveræniteten (også i kirk. sager) og
bekæmper pavens og hierarkiets magt.
Stor indfl. på konciliarisme og
Reformation.

defervescens [-’sæn’s] (lat: afbrusende),

feberens ophør.
Deffand [dæ’fd], Marie du (1697-1780),
åndrig fr. markise, holdt en af de
berømteste litt. »saloner« i Paris, brevvekslede
med Voltaire, Walpole o. a.
defibri’ne’ret blod, blod, hvorfra fibri-

net er fjernet, f. eks. ved piskning,
’de’ficit [-sit] (lat: der mangler), d. s. s.
underskud.

defi’lé (fr. af fil tråd), snæver vej. hulvej,
pas; defi’le’re, marchere i parademarch
forbi en foresat,
definition (lat. definire afgrænse), 1)
vedtægtsmæssig indførelse af et ord, tegn ei.
udtryk som ensbetydende med (ei.
substituerbar for) et andet udtryk i samme
sprog. 2) Kort beskr. af et ords bet. i
faktisk sprogbrug. - Ostensiv ei.
demonstrativ d er angivelse af et ords
betydn. ved forevisning af den genstand,
det skal betegne ei. betegner,
de’finiti’v (lat. definire afgrænse), afgjort,
endelig.

De 4, udstillingssammenslutn. af malerne
Svend Johansen, Karl Larsen, Vilhelm
Lundstrøm og Axel Salto. Udst. 6 gange
1921-30, sidste år som »De 4 -i- 2 + 1«
(d. v. s. -f- 2. og 4. ovennævnte +
digteren Sophus Claussen),
deflation (de- + fiare blæse), en økon.
politik, som fører til nedsættelse af
om-kostn.niveauet (løn, priser osv.) - mods.
inflation.

de’flektor (lat. defiectere bøje til siden),
søv., instrument til fejlretning af et
magnetkompas og til bestemmelse af fejlenes
størrelse.

defloration (vulgærlat. defioratio
afblomstring), sprængning af mødomshinden
(hymen) ved første samleje,
de’fluvium capil’lorum (lat.), håraffald.
Defoe [da’fou], Daniel (1660-1731), eng.
forfatter. Polit. skr.: The True-Born
Englishman (1701), et forsvar for
Vilhelm 3. og satiren The Shortest Way with
the Dissenters (1702) (om de rel. sekter
uden for statskirken), som bragte D i
fængsel. 1704 startede D en af Engl.s
förste aviser, The Rewiew og levede som
journalist og spion for regeringen. Hans
litt. ry hviler på fortællingen Robinson
Crusoe (1719), hvis idé stammer fra
beretninger om sømanden Alexander
Sel-kirks skibbrud og ophold på en øde ø.
Bogen er blevet overs, til alle sprog og
ivrigt efterlignet (robinsonader). Andre
realistiske fortællinger er Captain
Singleton (1720) og Moll Flanders (1722).
(Portræt sp. 915).
de’for’m (lat.), vanskabt, misdannet,
deformation (lat.), formforandring,
misdannelse; metallurg., d af metal indtræder
ved belastning ud over flydegrænsen,
idet metalkrystallerne forskydes
indbyrdes langs glideflader, som kan blive
synlige på emnets overflade. Rene metaller
og blandingskrystaller kan tåle stor d
som valsning, smedning, trækning,
mens heterogene legeringer kun i ringe
grad tåler d og derfor formgives ved
støbning.

deformi’te’ter (lat. deformis vanskabt),
afvigelser fra det normale i legemsdeles
form, stilling og størrelse,
defraudation (lat.), besvigelse.
’Defregger, Franz von (1835-1921), østr.
maler. Virksom i München.
Folkelivsbilleder, ofte med motiver fra Tirol.
degagere [-’Je’-] (fr. degager frigøre), I) mil.,
frigøre en, især i knibe værende, styrke;
2) i fægtekunsten, føre et blankt våben
under modstanderens hånd over på den
anden side af hans våben.
Degas [da’ga], Edgar (1834-1917), fr.
maler, påvirket af Manet. Med et sikkert
blik for hurtige bevægelser malede han
realistiske billeder fra balletten og
væddeløbsbanen, desuden portrætter. Au Foyer
(1873, glyptoteket). - Blandt D-s
efterladenskaber fandtes ca. 100 voks- og
lerstatuetter af danserinder, der viser hans
fremragende begavelse som skulptør.
(III. sp. 919).
de Geer, Dirk Ian, se Geer, D. I. de.
de Geer [da ’jæ:r], Gerard Jakob
(1858-1943), sv. geolog, skaberen af
Geokrono-logisk Institut i Sthlm. Ved studier over
smeltevandsdannelsers årslag (varv)
skabte D en absolut tidsregning for isens
tilbagerykning gnm. Sverige. Tilsv.
undersøg. i andre verdensdeles nedisede egne.
de Geer [da ’jæ:r], Louis (1587-1652),
sv.-belg. industrimand. Skaffede Sv. lån,
ledede afsætn. af sv. metal i Nederl.,
overtog vældige godser og jern- og
kobberværker i Sv.; nøje knyttet til Gustav
Adolf, adlet 1641. Udrustede 1643-44

916

917

918

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free