Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - david ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Geer
deklination
flåde i Nederl. mod Danm., der efter
foreløbigt nederlag i Listerdyb forenede
sig m. sv. flåde og sejrede v. Femern.
(Portræt sp. 916).
de Geer [da ’jæ:r], Louis Gerhard
(1818-96), sv. politiker. 1858-70 Sv.s ledende
polit, som justitiestatsmin. Gennemførte
mod sine adelige standsfællers ønske
grundlovsreformen 1866; modsatte sig
sv. hjælp til Danm. 1863-64, da Sv. ikke
havde stormagtsstøtte. Regeringschef
1875-80, afgik da rigsdag forkastede
forslag om stærkere forsvar. Opr. indstillet
på at hævde Sv.s re c i unionskonflikterne
m. No., senere imødekommende mod No.
Frihandelsmand. Udg. noveller, hist.
skr., erindringer. (Portræt sp. 916).
degeneration (lat. degenerare vanslægte),
1) i arvelighedslæren forringelse af en type
og dens afkom, enten som følge af
sygdomsangreb (d af kartofler, jordbær,
frugt) ei. som følge af indavl (indgifte),
hvorved der udspaltes og fæstnes hidtil
skjulte, recessive typer; 2) i patologien
celle- og vævsforandringer, der ikke
direkte skyldes betændelse. Man skelner
ml. parenkymatøs d (ændring i
ægge-hvidestofskiftei), fedt-d, slimagtig d,
voksagtig d osv.; 3) noget forældet
betegn. for, hvad der nu kaldes psykopati;
degene’re’re, vanslægte, forfalde,
svækkes.
Degerbøl [’deiyar-], Magnus (f. 1895), da.
zoolog. Bestyrer af Zool. Mus. 1. afd.
Arb. over jordfundne hvirveldyr.
Deger’fors, sv. köping, SØ-Värmland;
7200 indb. (1946).
Deget [’deiyaö], da. ubeboet ø, ud for
Frederikshavn; 0,05 km2,
degn (gr. didkonos tjener), præstens
medhjælper under gudstj. Efter
Reformationen fik d i Danm. undervisningspligter
og 1814 nedlagdes d-embedet helt, idet
kirkebylæreren blev kirkesanger ei.
organist; som sådan er han nu ansat af
menighedsrådet og honorarlønnet,
dégoüt [de’gu] (fr.), afsmag; afsky,
degradation (mlat. degradare fornedre),
nedsættelse til lavere tjenestegrad ei.
udstødelse af krigsmagten. Forældet mil.
straf.
degra’de’re (fr.), afsætte, nedværdige,
dégras [de’gra] (fr. gras fedt kød), det
efter trangarvning (semsgarvning) med
sodaopløsning udvaskede og ved
syre-tilsætning fremkomne stærkt iltede
produkt, der anv. til læderindfedtning. Hvis
det ubundne fedtstof presses ud, betegn,
det moellon-A. Lign. produkter fremstilles
også ved blæsning af tran med luft.
Degrelle [da’græl], Léon (f. 1907), belg.
fascist. Stræbte som leder af
rexistbevæ-gelsen efter magten i 1936; led 1937
valgnederlagoverfor vanZeeland, atter 1939.
Støttede fra 1940 ty. styre i Belg.,
flygtede efter nederlaget til Span., dødsdømt
in absentia.
Edgar Degas: Danserinde der Står på Tå.
Pastel.
degression (lat. degredi gå ned),
skatte-tekn. princip, hvorefter skatteprocenten
er ens for alle indtægter over en fastlagt
grænse, men aftager nedad (mods.
progression).
de ’gustibus non est dispu’tandum
(lat.) om smag kan der ikke diskuteres,
de haut en bas [dsotä’ba] (fr.), fra oven
nedad.
De Havilland [da ’håvitand], Olivia
(f. 1916), amer. filmskuespillerinde. Opr.
i et folkeligt filmrepertoire f. eks. i
Anthony Adverse (1936) o. a., er i de senere
år gået over i karakterfaget, f. eks. i
Det Må ikke Blive Morgen (1941), The
Snake Pit (1948).
Dehmel [’de:m3l], Richard (1863-1920),
ty. digter. Skrev soc. poesi, tankedigte
og især erotisk lyrik i mange tonearter,
Zwei Menschen (1903).
dehy’drase, d. s. s. dehydrogenase.
dehy’dre’ring, afbrintning, fjernelse af
brint f. eks. ved katalytisk fraspaltning
ei. ved oksydation.
dehydroge nase ei. dehydrase,
redoksen-zym, der bevirker dehydrering og dermed
oksydation.
dei (dey) [dæi] (tyrk. day i morbroder),
tyrk. janitsharers navn f. deres chef; fra
16. årh. titel for vasalfyrsten i Algier.
Deichman’ [’daik-j. Bartholomæus
(1671-1731), da.-no. biskop. Biskop i Viborg
1700-13, i Kristiania 1713-30. Knyttet
til Anna Sofie (Reventlow), bevirkede
1724-25 nedsættelse af kommission til
udrensning af bestikkelige elementer, fik
således styrtet modstanderne Rostgaard
og Gabel. Stærkt forhadt og bagtalt,
styrtet straks efterChr. 6.s tronbestigelse.
Deichman’n [’daik-1, Jacob (1788-1853),
da. forlagsboghandler, 1808 g. m. Søren
Gyldendals datter, overtog 1809 ledelsen
af Gyldendalske Bogh. Stiftede 1837
s. m. P. G. Philipsen, C. A. Reitzel o. a.
Den Da. Boghandlerforening. 1850
overdrog han ledelsen af forlaget til Fr. Hegel.
Dei ’gratia [’de:ij (lat: af Guds nåde),
titel, opr. kun anlagt af bisper og
prælater, men siden 8. årh. også af konger
for at betegne, at deres myndighed er
direkte fra Gud.
Deijssel [’dæi-],Lodewijk van, pseud. f.
Karel Alberdingk Thijm [tæim] (f. 1864),
holl. forfatter. Gik ind for fr. naturalisme,
dyrkede dog fra ca. 1890 det
impressionist. og symbolist., skrev bl.a. prosadigte,
Menschen en Bergen (1891).
Dei’narchos [-rkos], gr. 1 Deinarchos
(slutn. af 4. årh. f. Kr.), athensk taler,
modstander af Demosthenes, tre taler
bevaret.
Deir el-Bahri [de:ræl’båfri] (arab: det
nordl. kloster), klippedal i randbjergene
til Thebens gravmark på Nilens vestl.
bred med storslåede ruiner af dronning
Hatshepsuts mindetempel,
de’isme (lat. deus gud), en relativt
udogmatisk og fornuftbetonet gudstro,
udformet i 17. årh. i Engl. og Frankr.
deistersandsten [’daistsr-j (efter
højdedraget Deister i Hannover), lys,
finkornet sandsten fra Hannovers nedre kridt
(Wealden). Anv. som bygningssten.
Dejbjærgvognene, dele af to firhjulede
vogne fra keltisk jernalder nedlagt som
offer i Dejbjærg præstegårds mose ml.
Ringkøbing og Skern, hvor de fandtes i
1881 og 1882.
dejeuner [dejö’ne] (fr., egl: bryde fasten),
frokost.
Dejlig er Jorden, »valfartssang« af
Ingemann, 1. gang trykt i »Da. Kirketidende«
sept. 1850 til melodien af en pilgrimssang
fra middelalderen.
’Dejneka, Aleksandr Aleksandrovitj (f.
1899), russ. tegner og maler. Foruden
talr. plakater en stor produktion af bil
leder med tilknytning til sport.
Dejrø, ubeboet holm ud for Ærøskøbing;
0,18 km2.
de ’jure (lat.), efter loven, retligt; mods.
de facto.
deka (gr: ti) (fork. da), i metersystemet
10 x enheden,
deka’brist-opstanden (russ. dekabr
december), mislykket russ. officersoprør
mod Nikolaj 1. i dec. 1825; krævede
Konstantin på tronen og lib. reformer,
de’kade (gr. dekds tier), antal af 10; tiår;
10 dage.
dekadence [-’dansa] (fr. af lat. cadere
falde), tilbagegang, forfald; deka’den’t,
forfalden; degenereret, overforfinet,
deka’den’ter (fr. décadents af décadence
forfald), betegn, for en gruppe fr.
digtere, der i 80erne reagerede mod
naturalismen og Les Parnassiens; bevægelsen
flød senere s. m. symbolismen,
deka’li’n, ClcHle, dekahydronaftalin, fås
ved hydrering af naftalin. Anv. som
opløsningsmiddel og motordrivstof, kp. 180
-190° C.
Deka’lo’g (gr. hoi déka lögoi de ti ord),
Moselovens ti bud.
deka’lumen (deka- + lat. lumen lys),
enhed for en lysgivers samlede
lysudsirå-ling. 1 d = 10 lumen.
de’ka’n (vulgærlat. decanus fører for 10
soldater), 1) den for et akad. år valgte
forstander for et fakultet ved univ.;
2) en af de øverste prælater i et
domkapitel; deka’nesse, forstanderinde for
en stiftelse, i Danm. spec. for Vallø Stift.
Dekanawida [-’wi:-], indianerhøvding af
huronisk opr., 16. årh. Stiftede med
Hiawathas hjælp det hist. berømte
iro-keserforbund af 5 nordamer, stammer.
Dekanozov [-’nozof], Vladimir Georgevitj
(f. 1898), sovj. politiker, georgier.
Vice-udenrigskommissær apr. 1939,
ambassadør i Berlin nov. 1940-juni 1941
(krigsudbruddet), atter
vice-udenrigskommis-sær til marts 1947.
dekan’te’ring (de- + nylat. canthus
krukkens mund), omhældning af vin fra
den opr. flaske til en karaffel, hvorved
vinen befries for bundfald og samtidig
luftes (iltes). - 1 kemien betyder d i alm.
adskillelse af vædske og fast stof
(bundfald) ved afsætning af sidstnævnte og
fjernelse af den ovenstående vædske,
deka’poder (deka- + -pod (decapoda),
gruppe af storkrebs m. 10 kropben, stort
skjold, oftest m. pandetorn. stilkede øjne,
sidste haleled danner m. sidste par
halefødder en svømmevifte. Æggene bæres
af hunnen på brystet ei. under halen.
Deles i svømmende d (rejer) og
krybende d (hummer, krabber etc.), d kan
også betegne 10-armede blæksprutter,
’dekarboksyle’ring, proces hvorved en
karboksylgruppe (-COOH) sønderdeles;
herved fraspaltes kuldioksyd, medens
brintatomet indtager karboksylgruppens
plads i molekylet,
deka’te’ring (fr.), led i
appreteringspro-cessen, hvorved bl. a. uldne stoffer gøres
krympefri.
’Dekker, Eduard Douwes (1820-87), holl.
forfatter. Var ansat i Holl. Indien, blev
afsat,p. gr. af kritik af styret, udg. 1860
under navnet Multatuli (jeg har lidt
meget) Max Havelaar (da. 1901) et
lidenskabeligt indlæg for de indfødte og et
meget betydeligt kunstværk,
deklamation (lat. declamare fremsige),
kunstnerisk oplæsning, især af poesi;
opstyltet tale; i musikken betegner god ei.
dårlig d, om melodien er et naturligt
rytmisk udtryk for teksten ei. ej.
deklaration (lat.), erklæring, f. eks. vedr.
varers art og sammensætning,
deklara’to’risk lov, lov, som kan
fraviges ved parternes aftale (f. eks.
købeloven), mods. præceptiv lov.
dekla’re’re (lat. clarus klar), erklære;
offentliggøre,
deklas’se’re (fr.), udstøde; støde ned i
en lavere klasse; deklas’se’ret, forhutlet.
deklination (lat. declinare bøje), 1) astron.,
et himmellegemes d er vinklen ml.
retningen til himmellegemet og himlens
ækvatorplan; 2) fy s., d ei. misvisning,
vinkelafvigelsen ml. kompasnålens ret-
20*
919
920
921
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
