Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - delegat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Delisle
Plan over Delfi.
1. Bronzetyr, rejst af
øen Kérkyra.
2. Spartanernes
søjlehal, rejst eft. sejren
ved Aigospotamoi.
3. Exedra med statuer
af argiviske
sagnkonger.
4. Exedra med statuer
af »Epigonerne«.
Argivisk takkegave.
5. Sikyons
skatkammer.
6. Sifnos’
skatkammer.
7. Athens
skatkammer.
8. Rådhus.
9. Gaias helligdom.
10. Athenernes søjleh.
11. Knidos’
skatkammer.
12. Apollon-alter, rejst
af øen Chios.
13. Danserinde-søjlen.
14. Kolossal
bronzefigur af Apollon.
15. Apollontemplet.
16. Knidiernes
klublokale.
17. Kilden Kassotis.
18. Søjlehal in.
bronzegruppe af Alexander
d. St. på jagt.
19. Teater.
20. Statuer af
thessa-liske fyrster.
21. Attalos’ søjlehal.
dele’ga’t (lat. delegare overdrage,
overgive), udsending med fuldmagt »il at
udføre et bestemt hverv; medlem af
delegation 1).
delegation, 1) personer, der udsendes med
fuldmagt til at udføre et vist hverv; 2)
en overordnet myndigheds overladelse
til en underordnet myndighed af
beføjelsen til at træffe en vis ei. visse
bestemte afgørelser; 3) indsættelse af en
ny skyldner i den gamles sted i et
bestående skyldforhold,
de ’lege fe’renda (lat.), med henblik på en
lov, som bør gives, mods. de lege lata:
efter gæld. lov.
dele’ge’re (lat.), befuldmægtige, udsende
som bemyndiget repræsentant,
delemaskine, apparat til inddeling af
målestokke, d består af en nøjagtig
udført stålskrue, ved hvis drejning
objektet kan forskydes en bestemt brøkdel af
skruehøjden i forhold til en
ridsemekanisme. Med fine d kan ridses indtil 1000
inddelinger pr. mm, hvilket anv. til
fremstilling af gitre.
Delescluze [dale’kly :z], Louis Charles
(1809-71), fr. revolutionær. Deltog i
revolutionerne 1830 og 1848, straffefange
1854-59, agiterede mod kejserdømmet.
En af de ledende for Pariserkommunen
1871, faldt på barrikade under de sidste
kampe i maj.
’Delfi (Delfoi) (nygr. [öæl’fi]), ældre navn
Pythö, oldgr. Apollonhelligdom og orakel
på S-skrænten af Parnassos, hjemsted f.
de pythiske lege. I 6.-4. årh. f. Kr. var D
styret af amfiktyonernes råd og stod i
5. årh. på højden af sin rigdom og polit,
indflydelse; mistede i løbet af
romertiden sin betydning og lukkedes af
Theo-dosius d. St. 390 e. Kr. - Orakelsvarene,
opr. kun givet een gang årlig, siden oftere,
fremkom ved at sandsigersken Pythia
tog plads på gudens trefod i templets
adyton. Hendes i ekstase udtalte ord
blev redigeret af udlæggeren (profétés)
og formet t. ofte dunkle ei.
dobbelttydige svar, som overbragtes spørgerne.
Disse, der ofte var fyrster ei. repr. f.
fremmede stater, skænkede D rige gaver,
der efterhånden opfyldte det hellige
område indtil trængsel. - D-s plan er
klarlagt v. fr. udgravn. (siden 1891): Mod 0
ligger særskilt Athena Pronaias (d. v. s.
A. foran templet) helligdom, mod V
stadion og amfiktyonernes rådshal. Selve
Apollon-helligdommen, der er omgivet af
en mur, dækker 200 x 130 m.
Bygningerne ligger på terrasser i det stejle
terræn. Fra indgangen i SØ fører vejen
i zig-zag til Apollontemplet, forbi bl. a.
rådhuset, athenernes søjlehal, Gaias
helligdom m. oraklets ældgamle kerne og
det store alter, rejst af øen Chios. Højere
oppe ad bjergsiden teatret, kilden
Kassotis og knidiernes klublokale.
Hovedparten af de bevægelige fund opbevares
i det lokale museum. (Plan sp. 926-27).
del’fi’n, hi///’., hank, der ved
bronzekanoner hyppig anbragtes på kanonens
øverste del.
Del’fi’nen, stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel,
del’fi’ner (Del’phinidae), fam. af
tandhvaler, slanke, ofte spidssnudede, mindre
hvaler, hyppigst med talr. ensdannede
tænder. Lever i flokke, tager fisk,
blæksprutter o. I.; mange arter, fortrinsvis i
varmere have. Hertil bl. a. grindehval,
springer, spækhugger og marsvin,
delfi’ne’ring (efter holl. firma Old Delft),
d. s. s. T-belægning.
Delfoi, gr. stavemåde f. Delfi.
delfrugter dannes, når støvvejen i en
blomst ved modenheden falder hen i
småfrugter.
Delft, by i Holl. SØ f. Haag; 62 000 indb.
(1947). Gl. by, gennemskåret af kanaler.
Fajance-, læder-, maskin- og
kabelindustri. Tekn. højskole. I Oude Kerk (gamle
kirke) er Piet Heijn, Tromp og
Leeu-wenhoek begravet; i Nieuwe Kerk findes
slægten Oraniens gravsted. 1 17. og 18.
årh. centrum for fajanceindustri. (111.).
Delfzijl [dalf’sæil], holl. fiskerihavn ved
Dollart Bugten i prov. Groningen;
10 000 indb. (1940). Fra D fører
Ems-kanalen til Groningen.
Delhi (eng. [’dæli]), ind. Dehli ei. Dilli,
hovedstad i Hindustan, på Gangessletten
Delhi. Isa Khans gravmæle.
ved Jumna; 522 000 indb. (1941). Vigtigt
jernbanecentrum med alsidig industri.
Mange gl. bygninger. Moderne
regerings-kvarter New Delhi, indviet 1931. Univ.
En af Indiens ældste byer; har p. gr. af
Delft. Byport.
sin centrale beliggenhed været stærkt
omstridt. Hovedstad i det indiske
kejserdømme 1912-47, derefter i Hindustan.
delibe’re’re (lat.), overveje, rådslå.
Delibes [da’lib], Léo (1836-91), fr.
teater-komp. Kendt for operaerne Kongen Har
Sagt Det (1873, Kbh. 1877), Jean fra
Nivelle (1880, Kbh. 1881) og Lakmé
(1883) og for sine strålende balletter,
herimellem Coppélia (1870, Kbh. 1896)
og Sylvia (1876).
delici’ø’s [-s-] (fr.), liflig, yndig, dejlig,
deli’ka’t (fr.), lækker; forfinet, sårt; fint
følende, taktfuld; vanskelig, kilden
de’likt (lat. delictum forseelse), forbrydelse,
retsstridig handling.
Delille [da’lil], Abbé Jacques (1738-1813),
fr. digter, hovedrepr. for den deskriptive
poesi. Skrev Les Jardins (1782) og overs.
Vergil og Milton.
deline’avit, fork. del. (lat: har tegnet),
anv. f. eks. på kobberstik efter navnet
på den kunstner, der har udført den
stukne originaltegning,
deling 1) mat. Et punkt P beliggende på
en linie gnm. to punkter A og B siges
PA
at dele liniestykket AB i forholdet —,
indvendigt, hvis P ligger på selve
liniestykket AB, udvendigt, hvis P ligger på
en af liniestykkets forlængelser; 2)
mil., hærens underafdelingers største led.
delin’kven’t (lat. delinquere forse sig),
den, der har begået en forbrydelse,
de’lirium (lat. de- + lira fure, spor),
sygelig sindstilstand, opstår ved forgiftninger
ei. febersygdom og viser sig ved
forvirring sammen med hallucinationer og ofte
angst.
de’lirium ’tremens (lat. tremens sitrende,
rystende), kortvarig alkoholisk
sindssygdom efter længere tids
alkoholmisbrug. Bl. de fremtrædende symptomer
er fejlagtig opfattelse af omgivelserne og
livlige hallucinationer,
’de’liske forbund, søforbundet mod
perserne under Athens ledelse 477-404 f. Kr.,
opkaldt efter øen Deios, hvor
forbunds-kassen opbevaredes til 454.
’de’liske pro’ble’m, d. s. s. problemet
om terningens fordobling. Navnet skyldes
et gr. sagn, if. hvilket problemet hidrører
fra oraklet i Delos.
Delisle [da’lil], Guillaume (1675-1726), fr.
kartograf, anses for d. mod. geografis
925
926
927
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
