Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - delegat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Demokratiske Parti, Tyske
denuncere
d anv. undertiden som betegn, for en
indstilling over for menneskene, baseret
på respekt for det enkelte menneskes
meninger og ønsker.
Demokratiske Parti, Tyske, oprettet
af borgerlige fremskridtspolitikere 1918,
deltog som mellemparti i en række reg.,
tabte efterh. tilslutn., splittet 1930,
ophævet 1933.
De’mokritos fra ’Abdera (ca. 460-360 f.
Kr.), gr. filosof. Den materialistiske og
kvantitative atomlæres vigtigste
forkæmper i oldtiden. Hævdede, at
sansekvaliteterne (farver, toner m. v.) er
subjektive.
Demolder [damsl’dæir], Eugéne
(1862-1919), belg. digter, der i romaner som
La route cl’émeraude (1899) viser malerisk
beskrivende evner,
demo’le’re (lat.), nedrive, sløjfe;
ødelægge.
demonstration (lat. demonstrare påvise),
1) bevis; 2) meningstilkendegivelse på
opsigtsvækkende måde.
de’monstrati’v (lat.), iøjnefaldende,
udfordrende; gramm., et d pronomen
udpegeren best. ting ei. person: den, denne,
den dér. osv.
demon’stre’re (lat. demonstrare pege på),
forevise, fremstille ved forevisning; vise
på opsigtsvækkende måde.
demon’te’re (fr.), adskille et maskineri i
de enkelte dele; mil., nedtage skyts,
demorali’se’re (fr.), fordærve; svække
disciplinen.
De’mosthenes (gr. Demo’sthé nes) (d. 413
f. Kr.), athensk feltherre under den
peloponnesiske krig, fangede 425 en spartansk
garnison på øen Sfaktéria, henrettet af
Syrakus’ regering efter Athens nederlag.
De’mosthenes (gr. Demo’sthénés)
(383-322 f. Kr.), athensk
taler og politiker.
Fik sit gennembrud
ved anklagen mod
sine bedrageriske
formyndere 364.
Athens førende
advokat. Kæmpede for
at forene grækerne
mod faren fra Filip
af Makedonien (de
filippiske og
olyn-thiske taler). Fik
efter nederlaget 338 lov til at blive i
Athen, æret af sine medborgere. Deltog
i den lamiske krig mod Makedonien efter
Alexander d. St.s død 323 og tog gift
efter Antipaters sejr.
de’mo’tisk (gr. demos folk); d skrift,
yngre kursiv form for hieroglyfer; d
Demotisk skrift.
sprog kaldes sproget i de med d skrift
skrevne indskr. og papyrus.
Dempsey [’dæmsi], Sir Miles C. (f. 1896),
brit. generalløjtnant. Førte 1944-45 2.
armé fra Normandiet til Tyskl. 1945
øverstkommand. i Malaya og s. å. i
SØ-Asien. Apr. 1946 øverstkommand. i
Ml. Østen (efter Paget).
Dempsey [’dæmsi], William Harrison
(Jack) (f. 1895), amer. bokser.
Verdensmester i sværvægt 1919-26.
Denain [d(s)’nÆ], fr. by i dept. Nord;
25 000 indb. (1946). Glas-, jern- og
stålindustri.
de’na’r, lat. denarius, antik rom.
sølvmønt, præget fra ca. 200 f. Kr. til midten
af 3. årh. e. Kr. Vægten opr. 4,55 g =
10 as, hvilket på de ældste d betegnedes
ved X; efterhånden reduceredes den. Opr.
havde d en fast type, på forsiden
gudinden Bellona, på bagsiden dioskurerne,
Romersk denar. Ca. 200 f. Kr.
senere forsk, fremstillinger, refererende
sig til den embedsmand, der lod mønten
slå. Først Cæsar satte sit eget billede på
fors., der i kejsertiden altid viste
kejseren ei. en af hans slægt. - I
middelalderen brugtes ordet d for penning; det
genfindes i det eng. d = penny,
denaturali’se’re (lat.), løse fra det
statsborgerlige forhold til en ståt.
’denature’re (de + lat. natura natur),
ændre et stofs tilstand fra den naturlige,
især anv. om alkohol, der skal gøres
uegnet til nydelsesmiddel. Denaturering
foretages da ved tilsætning af
ildesma-gende ei. -lugtende, ofte giftige stoffer,
f. eks. pyridinbaser ei. kolokvint.
Denbighshire [’dænbijia], eng. grevskab
i N-Wales, 1732 km2, 167 000 indb.
(1948).
den bære kronen, som er kronen
voksen, citat fra Oehlenschlägers tragedie
»Hakon Jarl« (skrevet 1805, udg. 1807).
’Dender, fr. Dendre [dÆ:dr], 117 km I.
biflod til Schelde, Belg. Udmunder i
Schelde ved Dendermonde [-’monda]
(fr. Termonde [tær’mä:d]); (9000 indb.).
’Dendera, ægypt. Dandara, af grækerne
kaldet Téntyra, by i Ægypt. med
velbevaret, af de sidste Ptolemæerog de første
rom. kejsere opført Hathor-tempel, der er
berømt for sine i murene i fl. etager
indbyggede krypter,
den, der kommer først til mølle,
får først malet, et ordsprog (af ty.
oprindelse) fra Peder Syvs samling 1682
-88.
den, der tier, samtykker, sætning fra
den kanoniske rets dekretaler.
Déndra [’öænöra], gr. landsby i Argolis,
ved foden af oldtidsborgen Midéa.
Righoldige grave fra mykensk tid
udforskedes af sv. ekspeditioner 1926-27 og
1939. (111. se tavle Ægæisk Kunst),
den’dritter (gr. déndron træ), 1) anat.
udløbere fra nervecelle; 2) mosagtige,
fint forgrenede udskillelser af jern- og
manganilter i fine sprækker i finkornede
bjergarter,
dendro- (gr. déndron træ), træ-.
Den’drobium (dendro- + gr .bios liv), slægt
af trop. gøgeurter (1000 arter); dyrkes
i væksthuse,
’dendrokronolo’gi’ (dendro- + kronologi),
tidsbestemmelse på grundlag af træernes
årringe.
dendrolo’gi’ (dendro- + -logi), læren om
de i haver og skove dyrkede træer og
buske.
’Deneb (arab. dhanab hale); stjernen a
i stjernebilledet Svanen.
Dene’bola (arab. dhanab al asrd løvens
hale), stjernen ß i stjernebilledet Løven.
Dengang jeg drog afsted, soldatervise
af Peter Faber til melodi af E.
Hornemann, fremkommet som skillingstryk
april 1848 og fordelt i 18 000 ekspl. til
den da. hær.
den, guderne elsker, dør ung,
tankesprog af Menander.
denguefeber [’dærçga-] (sp. dengue
affektation, derfor også kaldet dandyfeber),
epidemisk, godartet sygdom i tropiske og
subtropiske egne, forårsaget af et filtrer-
bart virus.
denier [da’nje] (fr.), finhedsbetegn. for
filamenter, garn og tråde. Angiver
vægten i g af en længde på 9000 m.
’Denifle, Heinrich Seuse (1844-1905), østr.
kat. historiker, som med Luther und das
Lutherthum (1904) voldsomt angreb
Luther.
De’nikin, A. I. (1872-1947), russ. general.
Under 1. Verdenskrig øverstbefal. på
SV-fronten. Leder af en frivillig hvid hær
i S-Rusl.; rykkede 1919 mod Moskva
men blev drevet til Krim, hvorfra D
emigrerede; død i USA.
Denis [da’ni], Maurice (f. 1870), fr. maler.
1 Ital. påvirket af Giotto og Fiesole.
Figurbilleder, vægmalerier, portrætter.
Hans rel. og lyrisk betonede idealisme
kommer smukkest til sin ret i mindre
billeder som Madonna med Barnet og Den
Lille Johannes (glyptoteket).
Denmark Hill f’dænma:k ’hil], bydel i
sydl. London.
’Denner, Balthasar (1685-1749), ty. maler.
Portrætmaler ved nordty. hoffer. Ca. et
år i Kbh., senere i Engl. Hans portrætter
Balthasar Denner: Kunstnerens Familie.
er yderst minutiøst gennemarbejdede i
en fint afstemt kolorit. Kunstmus., Kbh.
ejer bl. a. Selvportræt (1719) og
Kunstnerens Familie.
de’nominati’v (lat.), gramm., ord afledet
af et nomen,
dens (lat.), tand; flertal dentes, tænder,
densito’me’ter, fot., se densometer.
denso’gra’f (lat. densus tæt + -graf),
automatisk, selvskrivende densometer.
denso’me’ter (lat. densus tæt + -meter),
apparat t. måling af fot. pladers
sværtning.
den stærkeste mand i verden, det er
han, som står mest alene,
slutnings-replikken i H. Ibsens »En Folkefjende«.
Densuçianu [-su’Jjanu],Ovid (1873-1938),
rum. filolog og digter. 1901 prof. i
Bukarest. Grl. af instituttet for filologi og
folklore i Bukarest 1913. Hovedværk:
Histoire de la langue roumaine 1-2
(1901-38).
dent [dä], fr., tand; geogr., betegn, for
spidse bjergtoppe,
den’ta’ler (lat.), fonet., tandlyd,
konsonanter som da. t, d og n, der artikuleres
med tungespids mod overtænderne ei.
kanten af gummerne.
Dent Blanche [dä’blä:!], 4357 m h.
sneklædt bjergtop i Penninske Alper,
Schweiz.
Dent du Midi [dödymi’di], 3257 m h.
sneklædt bjergtop i De Savoyiske Alper,
S for Geneve Søen, Schweiz,
denti- (lat. dens tand), tand-,
den’ti’n (lat. dens tand), tandben.
den’tist flat. dens tand), opr. tandlæge,
nu oftest betegn, for tandtekniker.
D’Entrecasteaux-øerne [dötraks’stou-],
bjergrig austr. øgruppe ved Ny Guineas
SØ-spids. 3145 km2; ca. 13 000 indb.
Dentz [dænts], Henry Ferdinand
(1881-1945), fr. general. 1940 fr. højkommissær
i Syrien, tog juni 1941 kampen op mod
Engl., efter nederlag sendt til Frankrig.
Dødsdømt 1945, benådet m. livsvarigt
fængsel.
denudation (lat. denudare blotte),
nedbrydning af det faste land ved forvitring
og erosion,
denun’ce’re [-s-] (lat. denuntiare anmelde),
angive, røbe; anklage; - denunci’an’t,
931
932
933
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
