- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
934,935,936

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - delegat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Denver

dermatologi

angiver, anklager; denunciation,
forkyndelse, anmeldelse.
Denver [’dænvar], hovedstad i Colorado,
USA; 471 000 indb. (1947). D ligger i
1600 m højde ved østfoden af Rocky
Mountains, hvis vigtigste by den er.
Kendt for sine smukke parker, store
hospitaler og smukke offentl. bygninger.
Univ. Stort fåremarked; møllerier; bet.
industri: maskiner, gummi.
Vintersport-sted, trafikcentrum. - Grl. 1858.
de ’omnibus dubi’tandum est (lat:
man bør tvivle om alt), grundprincip hos
Descartes.

departement [-’mai;] (fr. af part ir dele),
1) inddeling af centraladministrationens
organer; i Danm. består de enk.
ministerier af et ei. flere d, i Sv. og No. er
d admin. betegn, for de enkelte
ministerier; 2) betegn, for de 89 admin.
hoveddistrikter, hvori Frankrig er inddelt
siden 1789. Hvert d ledes af en præfekt
(préfet).

departementschef, leder af et
departement (i Danm. = afd. af et ministerium; i
Sv. og No. = ministerium.)
departementschefsstyret, den af
ministeriernes departementschefer ledede da.
civiladmin. under den ty. besættelse efter
29. 8. 1943. Da ministeriet og kongen
havde udtalt ønske om, at
embedsmændene efter det ty. kup fortsatte, gik
departementscheferne ind på at forestå
admin. og udstede de fornødne
lovanorc^-ninger. Departementscheferne udgjorde
intet regulært råd, men mødtes 2 gange
ugentl. til fælles drøftelser, søgte gnm.
forhandl, at hindre de værste udslag af
ty. terror uden dog at kunne opnå, at
givne ty. løfter respekteredes. Det sidste
departementschefsmøde afholdtes 1. 5.
1945.

Departementstidende, afløste 1848
Kollegialtidende som meddelelsesorgan for
regeringen ang. love, bekendtgørelser
osv. 1871 selv afløst af Lovtidende,
depeche [de’pæla] (fr.), skrivelse fra en
regering til dens diplomatiske
repræsentant i et andet land ei. omvendt,
depersonalisation (lat. persona person),
tilstand, hvori et individ opfatter sig
som noget fremmed ei. har mistet følelsen
af sin egen identitet,
depilation (lat. depilare rive hår ud),
fjernelse af hår; depila1 to’rium,
hår-fjerningsmiddel.
deplacement [deplasføVmarç] (fr. déplacer
fortrænge), søv., vægten af det rumfang
vand, som skibet fortrænger, udtrykt i
tons (jfr. tonnage),
depla’ce’re [-s-] (fr.), flytte, fordrive;
fortrænge.

deployere [deploa’je’re] (fr.), udfolde,
opmarchere.

depolari’se’re, ophæve polarisationen i

et galvanisk element,
de’ponens (lat: aflæggende), gramm.,
verbum med passiv form, men aktiv
betydning, som da. færdes,
depo’ne’re (lat.), 1) give i forvaring; give
som pant; 2) jur., give en anden
(depositaren) en rørlig ting t. forvaring uden ei.
mod vederlag; depo’nen’t, den, der
deponerer.

de’port (fr.), prisdifference, baissisten v.
prolongationsforretn. må betale til den,
der låner ham værdipapirer ei. varer t.
opfyldelse af forfaldne forpligtelser,
deportation (lat. deportare bære bort),
tvungen bortsendelse, i reglen til et
fjerntliggende sted. Har især tidl. i stor
ud-strækn. været anv. som straf, forbundet
med vidtgående begrænsninger af den
deporteredes frihed. I Danm, har d ikke
været anv., men efter ældre lovgivning
straffedes visse forbrydelser m.
landsforvisning; - depor’te’re, straffe ved d.
déposé [-’ze] (fr.), deponeret, indregistreret,
deposi’ta’r (lat.), den, der modtager et

depositum,
deposition, jur., forvaring, overgivelse i

forvaring; jfr. deponere,
depositionssted, offentl. kasse ei.
pengeinstitut, til hvilke en skyldner, der p. gr.
af kreditors forhold ikke kan betale sin
gæld til ham, kan indbetale det skyldige
beløb med frigørende virkning over for
en kreditor.

de’po’sitobank, bank, som modtager
indlån (deposita) fra publikum, især den eng.
banktype m. hovedvægt på check- og
vekselforretn. på grundlag af deposita,
de’po’situm (lat: nedlagt), 1) genstand,
som er givet i forvaring; undertiden som
pant; 2) jur., kontrakt om forvaring.
Ved fegulært d skal den samme ting
tilbageleveres, v. det såk. irregulære d., der
kun kan tænkes m. h. t. penge og ting,
hvis individuelle egenskaber er uden
interesse f. deponenten, blot en ydelse af
samme art og godhed,
de’po’t (fr.), oplagssted, magasin; det
op-el. nedlagte; i bankforhold: opbevaring af
effekter; mil., bl. a.: overskydende ei.
(og) ny indkaldte styrker, som skal
udfylde huller i krigsstyrkens afd.
depotfund, hengemte forråd fra
oldtiden.

depra’ve’re (lat. af ’pravus slet),
fordærve.

depreciering [-si’e’-] ei. depreciation
(de-+ lat. pretium pris), forringelse i værdi,
anv. hyppigt om kursnedgang på penge
ei. a. værdier,
depression (lat. depressus lav,
lavtliggende), 1) astron., for himmellegemer
under horisonten vinklen ml. horisontens
plan og retningen til himmellegemet;
2) geol., landstrækninger (og søer), der
ligger lavere end havets overflade; 3)
fys., den sænkning af en vædskes
fryse-pkt. ei. damptryk, der forårsages af et i
vædsken opløst stof; 4) psykiatr.,
nedtrykt sindstilstand, ofte led i
stemnings-sindssygdomme; 5) økon., den del af
konjunkturforløbet, der karakteriseres
ved låve priser, arbejdsløshed og ringe
udnyttelse af produktionsapparatet.
De’pretis, Ago’stino (1813-87), ital.
politiker. Deltog i frigørelsen 1848-61,
tilhørte venstre Centrum; førstemin.
1876-78, 1879, 1881-87. Gennemførte
skattereformer, jernbaneanlæg,
valgrets-udvidelse 1882; førte 1882 Ital. ind i
Triplealliancen m. Tyskl. og Østr.
Deprez [da’pre], Marcel (1843-1918), fr.
ingeniør og opfinder. Har bl. a. sammen
med d’Arsonval opfundet
drejespolein-strumentet (et
jævnstrømsmåleinstru-ment). I øvrigt kendt for sine forsøg med
kraftoverføringer på lange afstande,
depri’me’re (fr.), nedtrykke, forstemme,
de pro’fundis (lat: fra dybet), 1)
beg.-ordene af 129. salme i Vulgata; 2) titel
på Oscar Wildes forsvarsskrift (udg.
1905).

Deptford [’dætfad], bydel i SØ-London.

94 000 indb. (1939).
depu’ta’t (de- + lat. putare beregne),
ydelse til tjenestemænd ved siden af den
faste løn. især in natura,
deputation (nylat.), udvalg, der på andres

vegne forebringer en sag.
depu’te’re (fr. deputer), udnævne til
befuldmægtiget,
depu’te’ret (fr.), 1) medl. af en
folkerepræsentation. Hvor denne har to kamre,
i reglen betegn, for et medl. af det mest
demokratiske kammer; 2) i Danm. indtil
1848 medl. af et (regerings)kollegium.
De Quincey [da’kwinsi], Thomas
(1785-1859), eng. forfatter. I den berømte
Confes-sions of an Opium Eater (1822), skildrer D
sit liv og sin last (da. En Opiumsdrankers
Bekendelser 1921). Iøvrigt art. og essays
om talr. emner. Karakteristisk for D er en
særegen rædselshumor f. eks. i Murder
Considered as one of the Fine Arts
(1826-27) (Mord som en af de skønne kunster).
Derain [da’ræ], André (i. 1880), fr. maler.
I Paris knyttet til gruppen »Les
Fau-ves«. Har malet landskaber, nature
morte’r, model-billeder og portrætter. Fi.
billeder på kunstmus., Kbh. (111.).
derangere [-raVle’-] (fr.), bringe i uorden;
derangeret, med tøjet i uorden;
forhutlet.

Derby [’do:bi], by i Midt-Engl., 142 000
indb. (1948). Silke- og porcelænsindustri,
maskin og automobilfabrikker (Rolls
Royce).

derby [’da:bi], væddeløb (ca. 2400 m
fladløb) for 3-årige hingste og hopper.
Opkaldt efter Lord D, første gang løbet i
Engl. 1780, skandin. d i Danm. fra 1879-

1895 og da. d fra 1910.

Derby [’da:bi], eng. jarletitel f. slægten
Stanley (fra 1485); kendtest er 1 )Geoffrey
Stanley (1799-1869), brit. statsmand, fra
1820 i Underhuset (først liberal, senere
tory), for valgreformen 1832, men mod
Irlands selvstændighed. Afskaffede
negerslaveriet. Samarb. 1841-45 m. Peel,
men var mod frihandel, ledende bl.
tories efter 1846. Premiermin. 1852,
1858-59, 1866-68. (Portr. sp. 939). 2)
Henry Stanley (1826-93), brit. statsmand,
søn af 1). 1848 i Underhuset (kons.),
1866-68 og 1874-78 udenrigsmin., var
mod indblanding i de russ.-tyrk. forhold.
Derbyshire [’da :bijia], grevskab i
Midt-Engl. 2622 km2, 812 000 indb. (1948).
Dercums sygdom [’dsrkams] (efter d.
amer. læge F. Xavier Dercum
(1856-1931)), lipomatosis dolorosa. Forældet
betegn, for store, ømme fedtmasser,
hyppigst lokaliseret til lårene.
Der er et yndigt land, fædrelandssang
af Oehlenschläger, vistnok skrevet til
konkurrencen 1819 om en ny da.
fædrelandssang. Melodier af H. E. Krøyer,
Laub og Carl Nielsen,
der er kun eet skridt fra det ophøjede
til det latterlige, udt., der tillægges
Napoleon, under toget til Rusl.
der er mere mellem himmel og jord
(end du har anelse om), eng. »there are
more things in heaven and earth (than are
dreamt of in your philosophy)«. Citat fra
Shakespeares »Hamlet«,
derham, d. s. s. dirhem.
deri’van’tia (lat. derivare aflede),
afledende lægemidler,
deri’va’t (lat. derivare aflede), (især i den
org. kemi) stof, der afledes af et andet
ved substitution, addition ei. anden
simpel ei. lidet gennemgribende kem.
proces, d har således samme stamkerne
som moderstoffet og er i alm. i mange
kem. henseender nær beslægtet med
dette.

derivat, i folkemindeforskn. en
tradition, der stammer fra en trykt kilde
(litterært d) ei. et digterisk lån fra
folketraditionen (folkeligt d). Eks. på
sidstnævnte er bl. a. en del af H. C. Andersens
eventyr.

derivation (lat. derivare aflede), afledning;
artilleristisk, d. s. s. afdrift; gramm.,
afledning af ord.
de’rivati’v erhvervelse (egl: afledt e.),
erhvervelse af en ret ved indtræden i en
andens ret, mods. primitiv erhvervelse
og eksstinktiv erhvervelse,
deri’ve’re (lat. derivare), aflede, udlede.
’Derketo (gr.), navn på Astarte i N-Syrien,
derma- (gr. dérma hud), hud-,
derma’titis (derma- + -itis),
hudbetændelse, fællesbetegn. for meget forsk,
hudlidelser.

dermato- (gr. dérma, gen. dérmatos hud),
hud-,

derma’to’l (derma- + lat. oleum olie),
basisk gallussurt vismut, gult pulver, anv. i
med. især ved sårbehandling; dog også
indvortes ved diarré,
dermatolo’gi’ (dermato- + -logi), læren om
hudens sygdomme.

Andre Derain: De To Søstre.

1914. (Kunstmus.).

934

935

936

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free