- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
949,950,951

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - desmologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

diagnose

diathese

diag’nose (gr. diägnösis skelnen, afgørelse),
bestemmelse af et sygdomstilfældes art;
diagnostisk, hvad der vedr. d.
diagno’stik, kunsten at stille en diagnose;
læren om metoderne ved hjælp af hvilke
man stiller en diagnose,
diago’na’l (gr. dia’gönios fra vinkel til
vinkel) 1) inat., i en polygon
forbindelseslinien ml. to vinkelspidser, som ikke er
endepunkter af samme side; 2) tekstil,
kipervævede stoffer, hvori bindingen
fremtræder som skråtløbende linier,
diagonalbygget fartøj, skib, hvis
yderklædning består af 2 lag planker, lagt
skråt på kryds,
diagonallejring, i sand og sandsten fin
lagdeling inden for et lag liggende skråt
i forhold til bjergartens hovedlagdeling,
diagonalsystem, i fodbold et
dommersystem, if. hvilket to linievogtere, af
hensyn til off-side-kendelser, placeres ud
for hver sin banehalvdel,
dia’gram’ (gr. diagramma omrids),
forenklet, tegnemæssig fremstilling af
iagttagne ei. beregnede størrelser,
diaki’nese (dia-’) + gr. kinésis
bevægelse), stadie ml. meiosens profase og
metafase.

dia’ko’n (gr. diakonos tjener), 1) i den
kat. og den anglikanske kirke (eng.
deacon) betegn, for et lavere
præsteembede; - 2) mandlig sygeplejer udd.
på krist, grundlag, i Danm. på kolonien
Filadelfia og på D-højskolen i Århus;
d virker ved sindssygehosp. og klinikker,
private syge- og aldersdomhjem,
missionsarbejdet og anden social forsorg.
Diakonhøjskolen, Århus, grl. 1920 som
godkendt folkehøjskole. D udd. diakoner
gnm. en 4-5 årig teoret. og praktisk udd.,
hvori sygeplejetræning som regel indgår,
diako’nisse (gr. diakönissa tjenerinde),
i oldkirken kvinde, hvem syge- og
fattigpleje påhvilede; kendes i N. T. —
1836 fornyede Th. Fliedner d-gerningen
i den evang. kirke, d uddannes på et
moderhus, virker her ei. udsendes til
syge- og menighedspleje. d er ulønnet,
men forsørges helt af moderhuset, d
kan frit udtræde, hvis hun ønsker at
ophøre at være d. 1 Danm. 2 d-stiftelser.
diakonisseanstalter ei. diakonissehuse
udd. kristne kvinder til sygepleje o. a.
barmhjertighedsgerning. Ældste d grl.
1836 i Tyskl.. af Th. Fliedner. Den
Danske Diakonissestiftelse er opr.
1863, har (1948) 427 søstre, et hosp. m.
260 senge, fl. sygehjem, børnehjem,
rekreationshjem og højskolen Marthabo
f. kvindelige menighedsarb., o. a.
filantrop. virksomheder (Skt. Lukas
Stiftelsen er selvstændig d).
dia’kritiske tegn (gr. diakrinein skelne),
accenter, cedille o. 1. modificeringer af
bogstaverne.
Di’a’l, diallylbarhitursyre, hurtigvirkende

sovemiddel,
dia’lekt (gr. dialektos samtale; dialekt),
den i hver enkelt egn af et sprogområde
talte form af sproget med dets lokale
ejendommeligheder (jfr. danske d).
dialektgeografi, kortlægning af
sproglige fænomeners geogr. udbredelse, f. eks.
af fællesnord. sproglydes udtale i
moderne da. dialekter (jfr. da. dialekter),
dialek’tik (gr. dialektiké téchné,
samtalekunst), undersøgelse af et problem ei.
begreb ved spørgsmål og svar
(»sokratisk« d). Hos Kant diskussion af de
vanskeligheder, der opstår ved anvendelse
af fors tands kategorierne på
ikke-empi-riske områder. Hos Hegel læren om
verdensåndens udvikling gnm. teser,
modteser (negationer) og synteser (ophævelse
af modsigelserne ml. teser og modteser
ved anlæggelse af højere synspunkter);
dia’lektisk, som vedr. d.
dialektisk materialisme, den af Karl
Marx og Fr. Engels grl. verdensanskuelse,
if. hvilken den materielle verden ligger
til grund for bevidsthedsfænomenerne og
bestandig udvikler sig som følge af indre
modsætninger. Anv. på samfundslivet
kaldes d hist. materialisme. Jfr.
marxisme.

dialektisk teologi er den af Karl Barth
grl. fremstilling af kristendommen som
udtryk for den uendelige afstand og ab-

solutte forskel ml. Gud og mennesker;
dialektisk betyder her væsensskillende.
dialektolo’gi’ (dialekt + -logi),
dialektstudium.

di’a’llag [-la’y] (gr. diallagé forandring, på
gr. af de uens brudflader), varietet af
augit, opbygget af lameller, derfor
perle-morsglans. Vigtig bestanddel i gabbro.
dial’lel’ krydsningsmetode (gr.
dial-léloi som krydser hinanden), metode i
plante- og dyreavl, hvorved man ved
flersidig krydsning af en række hanner
med en række hunner søger at bestemme
de enkelte individers relative avlsværdi,
dial1 ly’lbarbitu’r syre, barbit urs
yrensdi-allylderivat, fås af urinstof og
diallylma-lonsyreester. Vigtigt sovemiddel (Dial).
dia’lo’g (gr.), samtale; 1) mundtlig
samtale ml. 2 ei. fl. personer; 2) et litt.
arbejde i samtaleform, f. eks. Platons filos.
d, der har dannet skole i vidensk. og
ræsonnerende litt. helt til nutiden. I
dramaet skelnes ml. monolog (enetale) og d.
dialy’sator, apparat, i hvilket man
udfører dialyser,
dia’lyse (gr. dialysis adskillelse), metode
til adskillelse af opløste stofler under
anv. af en membran, gnm. hvilken kun
molekyler af en vis størrelse kan passere,
medens større molekyler holdes tilbage.
Anv. bl. a. til renfremstilling af
proteinstoffer.

’diamagnetisme (dia- 4) + magnetisme),
en særlig magnetisk egenskab, der
forekommer svagt for visse stoffer (f. eks.
vismut) og som består i, at stoffer
frastødes af en magnet, mods. paramagnet.
stoffer, som tiltrækkes af en magnet,
dia’man’t (gr. adamas, egl: uovervindelig
(p. gr. af hårdheden)), stål, diamant,

1) mineral., ædelsten, hårdeste af alle
mineraler. Består af kulstof,
krystalliserer regulært, spaltelighed efter oktaeder.
Lysbrydn. høj, farvespredning meget
stærk, derfor stærk glans og spil. Klar,
oftest farveløs, sj. sort (carbonado). Fås
af flodgrus ved vaskning (Indien,
Brasilien, Sydafr.) og ved grubedrift
(Syd-afr.). Storhandelen foregår væsentlig i
London, slibningen i Amsterdam. Urene
farvede d anv. til glasskæring, gravering
og boreværktøj; 2) arkit., små
pyramideformede fremspring, i middelalderlige
stilarter, anv. tætstillet, som perlebånd,
i Renæssancen større, men enkelt stillede;
3) i bogtryk lille skriftstørrelse (4 punkt).
Navnet stammer måske fra, at disse
små skrifter er temmelig kostbare at
fremstille.

diamantbor, rørformet kronebor med
diamantbesat rand til boring i hårde
stenarter.

diamantbryllup, 60-års bryllupsdag,
diamantfarvestoffer,
bejdsefarvestoffer for uld, der viser gode
ægthedsegen-skaber, ei. basiske farvestoffer; mange
farvetoner er repræsenterede,
diamantgrav, grav (tit trekantet
tværrids) som skal hindre angribere i at skyde
gnm. et virkes skydeskår,
dia’me’ter (dia-1) + -meter), ret linie
gnm. en kurves ei. flades centrum;
diame’tra’lt modsatte punkter
ligger i hver sin ende af en diameter,
diame’tra’lplan (af diameter), plan gnm.

en flades centrum,
dia’mi’n (di- + -amin), kem. forb., der

indeholder to aminogrupper -NHt.
Di’ana, rom. gudinde af ital. opr., indført
i Rom fra byen Aricia i Albanerbjergene,
hvor D var en guddom for kvinder. I
Rom blev D guddom for slaver og
plebejere, men ændredes senere under
gr. indflydelse til frugtbarhedsgudinde
og fik tilknyttet de træk, som opr. hørte
til den gr. Artemis.
Diana’lun’d, da. stationsby
(Høng-Tølløse) på Midt-Sjælland; 772 indb. (1945).
Epileptiker-anstalten Filadelfia.
Diane de Poitiers [djan da pwa’tje]
(1499-1566), Henrik 2. af Fr.s
elskerinde. Ivrigt katolsk, støttede Guiserne.
Di’anthus [-tus] (gr.-lat.,egl: Zeus’ blomst),
nellike.

dia’pason (gr. dia pasön chordön hen over
alle strenge), 1) oldgr. betegn, for oktav;

2) i Frankr: stemmegaffel, d normal:
kammertone.

dia’pedesis (gr: gennemvandring),
blodlegemers gennemvandring af karvæggen,
dia’positi’v (dia-1) positiv),
gennemsigtigt fotografi. Anv. v. lysbilleder,
di’a’rium (lat. dies dag), dagbog, journal
diarrhoe [-’re’] (dia-1) + -rhoe), sygelig
tilstand med hyppige og tyndtflydende
afføringer.

Dias [’diäj], Bartolomeu (ca. 1450-1500),
portug. opdagelsesrejsende; sejlede
1486-87 langs Afr. og, som den første eur.,
rundt om Kap det Gode Håb.
diaschisis [-’ski:-] (gr: spaltning),
påvirkning fra eet akut lidende hjerneområde
til andre, fjernere liggende, f. eks. ved
en hjerneblødning,
dia’sko’p (dia-1) + -skop), d. s. s.
lysbilledapparat,
dias’pora (gr: adspreden), betegn, for de
grupper af jøder som lever uden for
Palæstina. Ved assyrernes deportationer fra
Nordriget 722 f. Kr. opstod en d i
Assy-rien, ved babyionernes fra Sydriget 597
og 586 en tilsvarende i Babylonien.
Desuden udvandrede mange jøder frivilligt til
andre lande, især til Ægypten, d-jøderne
bevarede forb. med hjemlandet og
overholdt så vidt muligt valfartsfesterne. I
senjødedommen betalte de skat til
templet i Jerusalem,
dia’stase (gr. didstasis mellemrum,
spaltning), 1) med., unaturlig afstand ml. 2
sammenhørende dele, f. eks. ved en
brækket knogle, hvor de to brudstykker er
forskudt, så der er afstand - d - ml. dem;
2) kem., d. s. s. enzymet amylase.
di’astole (gr.), adskillelse, udvidelse. I
med. hjertets udvidelse, hvorunder det
er afslappet og fyldes med blod; mods.
systole.

dia’stylon (dia- *) + gr. stylos søjle),
gr. antik tempelbygning med stor
afstand ml. søjlerne,
diater’mi’ (dia-1) + -termi), behandling
med højfrekvente vekselstrømme, der
fremkalder varme. Ved langbølge-d
(bølgelængde omkr. 300 m) ledes
strømmen til legemet v. hj. af metalelektroder,
der er i berøring med huden; varmen går
kun i ringe grad i dybden. Ved kort-

bølge-d (bølgelængde 3-30 m) indsættes
legemet ml. to isolerede elektroder, der
ikke berører legemet; der opnås en
dybtgående varmeeffekt inde i organismen,
d anv. til behandling af visse
betændelsestilstande. Der skelnes ml.
lokalbehandling, hvor kun en del af legemet
indsættes ml. elektroderne, og universel
behandling, hvor hele organismen opvarmes
(kunstig feber),
diatermi-apparat, højfrekvensgenerator

til diatermibehandling.
dia’these (gr. diathesis tilstand), 1) med.,
forældet betegn, for sygdomme, der ikke
skyldes ydre påvirkninger; også =
disposition; 2) gramm., verbets form som
aktiv (handleform), passiv (lideform) ei.
(navnlig på gr. og sanskrit) medial
(mellemform). Aktiv anv., hvor den handlende
person står i interessens midtpunkt: han
slog fjenden; passiv, hvor det er
handlingens mål, der interesserer mest:
fjenden blev slået. Den mediale form anv.,
når handlingen koncentrerer sig om
subjektets egen sfære, som i da: de slås.

949

950

95i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free