- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
952,953,954

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - desmologi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Didymograptus

Sergej Diaghileff. Charles Dickens.

di’athesis hæmo’rrhagica (gr.
didthe-sis tilstand + nylat. af gr. haimorragés
blodfrembrydende), med., tilstand, hvor
der er generel tilbøjelighed til blødning
beroende på en forstyrrelse i blodets
koa-gulationsmekanisme (blodplader,
pro-thrombin, fibrinogen). d ses ved en række
forsk, sygdomme: infektionssygdomme,
C-vitamin-mangel, blodsygdomme,
leversygdomme o. a.

diato’me’er (gr. diatomés gennemskåret)
ei. kiselalger, orden af mikroskopiske,
encellede alger. Cellevæggen, der er fast
og består af pektinstof og kiselsyre, er
sammensat af to dele, skallerne, der
passer til hinanden som et låg til en æske.
Celleindholdet består af protoplasma m.
kerne og kromatoforer. d formerer sig
dels ved deling, dels ved såk. auxosporer,
disse dannes enten ved en kønsproces ei.
direkte af d-s celleindhold, d har de for-

Denis Diderot.

Marlene Dietrich.

Diatomeer fra jordlag på
New Zealand.
skelligste former og de smukkeste
mønstre. Deles i to grupper: 1) d med
cirkelrunde skaller (de centriske), 2) d med
langstrakte skaller (de pennate). Ca. 2000
arter over hele Jorden, mest knyttet til
vand; også på jord. d-plankton i
havene danner org. stof til næring for andre
organismer, d-skaller er p. gr. af indholdet
af kiselsyre næsten uforgængelige og
aflejres ofte som tykke lag på bunden af
have og søer. Molér, infusoriejord og
kiselgur består af d-skaller fra tidl.
jordperioder.

diato’me’jord, løs hvid kiselbjergart væs.
bestående af diatomeskaller. Opstår i
moser og på havbunden. Anv. til
dynamit og som polermiddel,
diato’me’kisel kaldes molér o.lign. marine
diatomeaflejringer. Anv. også synonymt
med diatomit.
diato’mit, bjergart væs. bestående af

skaller af diatomeer.
diato’mitsten, porøse, varmeisolerende
sten fremstillet af korkkrummer og
dia-tomekisel brændt til sintring,
diato’nik (dia- ’) 4- gr. tönos tone),
mods. kromatik, et tonesystem, der
består af hel- og halvtonetrin, f. eks. alm.
dur- og mol-skala,
di’avolo (ital.), djævel.
Diaz [’dias], Porfirio (1830-1915),
mexicansk diktator. Mestits, sagfører;
præsident 1877-80, 1884-1911; skaffede Méx.
lang periode af rolig udvikling; forhadt
for sin brutalitet, styrtet.
Diaz de la Pena [dja:z dala pæ’nja],
Nar c isse (1808-76), fr. maler; har i
til-knytnig til Barbizon-skolen malet
romantiske skovinteriører, i rgl. med nøgne
kvindelige figurer og i en mættei, brunlig
kolorit.

Diaz del Castillo [’dia/> öæl ka’stiljol,
Bernal (16. årh.), sp. historiker,
skildrede Cortés’ erobring af México.

diazoforbindelser [-’a:so-] (di- + fr.
azote kvælstof), organiske kvælstofforb.,
der indeholder atomgruppen —N+ – N.
Særlig vigtige er de aromatiske d, der
fås af primære aminer ved behandling
med salpetersyrling (diazotering). d er
meget reaktionsdygtige, hvilket betinger
deres anv. som mellemprodukter ved
fremstillingen af en række stoffer, bl. a.
farvestoffer. De er yderst ubestandige og
i tør tilstand eksplosive.

diazoty’pi’
a:so-j, d. s. s. brunkopi.

Di’belius, Otto (f. 1880), ty. evang. [-kirkeleder, generalsuperintendent i Preussen
1925-33; trådte dristigt op mod det
nazist. kirkeregimente. 1945 biskop i Berlin.

’Dibitj Zabal’kanskij [z-], Ivan
(1785-1831), russ. feltmarskal af ty. fødsel.
Udmærkede sig i Napoleonskrigene,
fremtvang i tyrkerkrigen 1828-29 ved march
over Balkan freden i Adrianopel. Død af
kolera under det polske oprør.

Dibön, hovedstad i det gl.Moab(nu Dhibän),
kendt både fra G. T. og Mesa-stenen, der
er fundet i D.

Dicello’graptus-skifer [-sæl-],
ordovi-cisk graptolitskifer fra Bornholm og Sv.
med graptolitslægten Dicellograptus.

Dicentra [-’s-] (di- + gr. ke’ntron spore),
bot., hjerteblomst.

dicephalus [-’sef-] (nylat. af di- + gr.
kefalé hoved), misfoster med 2 hoveder.

Dich [dik], Jørgen Schneekloth (f. 1901),
da. embedsmand, statsvidensk.
konsulent for Arb.- og Socialmin. 1930,
general-sekr. f. regeringens beskæftigelsesudvalg
1941, fra 1948 kommitteret i Arb.- og
Socialmin.

Dichtung und Wahrheit [’dixturj unt
•va:rhait] (ty: digtning og sandhed),
selvbiogr. af Goethe (1-3 1811-14, 4
1833).

Dickens [’dikinz], Charles (1812-70), eng.
romanforfatter. Kom som 10-årig til
London og fik et indgående kendskab til
storbyens liv, mest i jævne kredse. D har
skrevet et stort antal bredt anlagte
romaner, som alle er overs, til da. Pickwick
Papers (1836; da. Pickwick Klubben
1840), Oliver Twist (1837-38, da. 1845),
David Copperfield (1850, da. s. å.), Great
Expectations (1860-61, da. Store
Forventninger 1861) o. m. a. Berømt er
også D-s juleeventyr The Christmas Carol
(1843, da. Juleeventyr 1854-58). D er den
største af de mange eng. forf. i 19. årh.,
som skrev m. soc. og humanitært formål.
Hans romaner indeholder harmfulde
angreb på tidens soc. uret og forældede
institutioner, bl. a. fattigvæsen, skole og
retspleje. Karakteristisk for D er hans
varme humor og menneskekærlighed, der
kan blive til sentimentalitet. Hans
karakterskildring er dram. levende og
ejendommeligt overdimensioneret, på een
gang realisme og karikatur. (Portræt).

Dickinson [’dikinsn], Emily (1830-86),
amer. lyriker. Hovedparten af hendes
digte er udg. posthumt. Poems (1890-96)
og The Complete Poems (1924).

’Dickmeiss [-mai’s], Poul (f. 1903), da.
psykiater. 1940 overlæge i psykiatri ved
Kbh.s politi, 1944 ved sindssygehosp. i
Augustenborg, medl. af Retslægerådet.
Om Psykiske Lidelser i Klimakteriet (disp.
1940).

Dicks reaktion (efter de amer. læger
George Frederik Dick (f. 1881) og Gladys
Henry Dick (f. 1881)), hudreaktion med
toksin af scarlatinastreptokokker. Posi-

tiv reaktion tyder på modtagelighed over
for skarlagensfeber.

Dico’di’d, morfinlign. hoste- og
smertestillende middel.

Dic’tamnus, en flerårig, meterhøj, stærkt
kirtlet urt i fam. med appelsin. 1 stille,
varmt vejr kan de dampe af æterisk olie,
som den udsender, antændes. Prydplante.

’dictum de’omni et ’nullo (lat: udsagn
om alt og intet), aristotelisk
slutnings-regel: hvad der udsiges om en hel klasse
kan udsiges om enhver del af den.

Dictyo’graptus (gr. diktyon net +
grap-tös beskrevet), d. s. s. Dictyonema.

Dictyo’nema (gr. diktyon net + néma
spind), graptolitslægt, der danner
net-formet grenede kolonier.

Dictyonema-skifer, nedre ordovicisk
graptolitskifer med graptolitslægten
Dictyonema (Bornholm, Sv. o. a. st.).

dicya’ni’n [-sy-] (di- + gr. kyaneos
mørkeblå), tjærefarvestof (kinolinfarvestof),
der anv. til rød-sensibilisering af fot.
plader.

Didache [-da’kæ’] (gr: lære), et oldkirk.
skrift fra ca. 140, indeholdende
menig-hedsordninger.

didak’tik (gr. didaktikös undervisende),
undervisningslære. Behandler
spørgsmålene om undervisningens mål og
metoder, enten i alm. ei. for et enkelt
fagområde (spec. d).

Diderichsen [’diö’riksan], Paul (f. 1905),
da. filolog, professor ved Kbh.s Univ.
1949. Elementær Dansk Grammatik (1946).

Diderot [di’dro], Denis (1713-84), fr.
filosof. Hovedred. af den store fr.
ency-clopædi. Fritænker med materialistisk
præg. En af den fr. oplysningsfilosofis
repr. Har bl. a. skrevet Le réve
d’Alem-bert (1769, publiceret 1830), Le neveu de
Rameau (1769) og Jacques le fataliste
(1773). (Portræt).

’Didius Juli’anus, rig rom. senator, der
efter Pertinax’ mord 193 købte
kejsertronen af prætorianerne. Myrdet s. å.

’Dido, heroine, i oldtiden anset f.
Kar-thagos grundlægger. If. Vergils Æneide
begik D selvmord af ulykkelig kærlighed
til Æneas.

Didot [-’do], fr. bogtrykker- og
boghandlerfamilie. 1) Françoise Ambroise D
(1730-1804) forbedrede det typografiske system,
som senere indordnedes metersystemet
og i dag er det mest udbredte i Eur.
2) F/erreD (1761-1853) skabte den smukke
D-skrift.

Didot-systemet [di’do-] (efter F. A.
Didot), i bogtryk det system, hvorefter
typernes grad ei. størrelse klassificeres
efter en enhed = 1/864 af den gl. fr. fod
(pied du roi) = Vseeo m- Kaldes også det
fr. system ei. punktsystemet.

’Did’rik af Bern, getm. sagnhelt.
Theo-derik d. Store (d. 526), der erobrede Ital.
og residerede i Verona (= Bern), blev
som D landflygtig fyrste. D-sagnene
forekommer især på bayersk-østr. område
(Rabenschlacht osv., Eckenlied o. a. med
eventyrmotiv), nåede dog også Norden
(Didriks saga, folkeviser).

Didrik den Lykkelige (d. 1440), greve
af Oldenburg og Delmenhorst, fader til
Christian 1.

Didriks saga (glno. fridriks saga),
over-sættelsessaga af fornaldarsaga-type;
formentlig skrevet i No. omkr. midten af
13. årh. D er en prosagengivelse af tabte,
ty. heliedigte om Didrik af Bern, bragt
til No. af ty. købmænd; derved bliver D
et vigtigt kildeskrift for ty. sagnhist.

Didring [’di:d-], Ernst (1868-1931), sv.
forfatter. Embedsmand 1890-1914. D-s
hovedværk er Malm 1-3 (1914-19), en
roman om Norrlands kolonisation; skrev
endv. talr. naturalistiske skuespil.

di’dy’m (gr. didymos tvilling), betegn, for
blanding af metallerne praseodym og
neodym; opfattedes som et grundstof,
indtil en adskillelse af de to bestanddele
lykkedes.

’Didyma, oldgr. Apollonhelligdom og
orakel S f. Milet. Det gl. tempel brændte
494 f. Kr., et nyt påbeg. i slutn. af 4.
årh. og fuldførtes i rom. kejsertid.

Didymo’graptus (gr. didymos dobbelt +
graptös beskrevet), slægt af graptolitter
med togrenet akse.

952

953

954

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free