- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
955,956,957

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - die ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

die

differenstalje

die, kvindemælk.

Dieden’hofen [di:-], ty. navn på
Thion-ville.

Dieffenbach [’diifanbat], Johann Fr.
(1792-1847), ty. kirurg. Fremragende
operatør på alle den førantiseptiske tids
felter. Særlig kendt for sine plastiske
operationer. Udførte de første
skeleoperationer,
diegivning, ernæringen af det spæde barn
ved modermælk suget fra brystet. Er af
overordentlig bet. for barnets trivsel og
til gavn for moderen. Foregår 5-6 gange
i døgnet og kan fortsætte, til barnet er
6-9 mdr. gl. Det giver barnet de fornødne
vitaminer og mineraler samt vigtige
antistoffer mod sygdomme.
Diego Suarez [djego sya’ræ:s], havneby
ved D-bugten på NØ-Madagascar.
Diehards [’daiha:dz] (eng: de der dør
hårdt; anv. om soldater, der kæmper til
døden), yderste højre af det eng. kons.
parti.

diele [’di:1a] (ty.,egl:planke); i den
neder-sachsiske bondegård, en treskibet
tømmerkonstruktion under eet stort tag,
betegn, d midtskibet. I nordty. byers
ældre borgerhuse er d det store, gnm.
fl. etager gående forrum lige inden for
gadedøren i gavlen,
dielektricitetskonstant (gr. dia gennem)
for et stof er det tal, der angiver, hvor
mange gange en kondensators kapacitet
forøges, når mellemrummet ml.
kondensatorpladerne udfyldes med stoffet, d er
for luft 1,00059, glas 7, glimmer 4-8,
vand 81. Denne virkning forklares ved
en forskydning af de elektr. partikler
inden for stoffets atomer og medfører, at
tiltrækningen ml. to elektr. ladninger er
omvendt proportional med d for det
mellemliggende stof. Herpå beror
dissociation af molekyler ved opløsning i
vand, hvor værdien af d er stor.
die’lektrikum (nylat.), betegn, for en

elektr. isolator,
dielektriske tab, de elektr. tab i
isolationen i f. eks. kondensatorer ei. kabler,
når de udsættes for en vekselspænding,
dielektrisk opvarmning, opvarmning
p. gr. af dielektrisk hysterese. d udnyttes
af lægevidensk. til diatermibehandling,
i USA også til tilberedning af mad.
Diemen f’diimsn], Anton van (1593-1645),
holl. generalguvernør i Ostindien fra
1636. Sendte 1642 Abel Tasman på
opdagelsesrejse. Tasman kaldte nuv.
Tas-manien for van D-s Land.
diencephalon [-’se:f-] (gr.),
mellemhjernen (del af hjernen).
Dientzenhofer [’di:ntsanho:f3r],
østr.-ty. arkitektfamilie. Stamfaderen
Christoph D (1655-1722) påbeg. 1673 slægtens
hovedværk, jesuitterkirken St. Nikolaus i
Praha, i saftig jesuitter-barok, sønnen
Kilian Ignaz D (1690-1751) tegnede
facaden m. m.; kirken blev først færdig
1760.

Dieppe [djæp], fr. by ved Kanalkysten;
22 000 indb. (1946). Vigtig havn;
knip-lingsindustri. Brit. 10 timers
commando-raid 19. 8. 1942.
Dier’villa (efter fr. læge Dierville (18.
årh.)), slægt af gedebladfam. 8 arter i
Ø-Asien og N-Amer. Fl. af disse, samt
varieteter er alm. prydbuske.
Dierx [djærks], Léon (1838-1913), fr.
digter. Tilhørte Les Parnassiens. Skrev
melodiske vers som i digtsamlingen
Levres closes.
dies [’di:as] (lat.), dag.
diesellokomotiv [’di’sal-], lokomotiv,
hvor et dieselmotoranlæg yder den
fornødne maskinkraft. Dieselmotoren er alm.
koblet direkte til en generator, hvis
elektr. strøm driver de såk. banemotorer;
disse er ophængt på d-s bogier og driver
hjulakslerne gnm. en
tandhjulstransmis-sion. Ved DSB blev de første d taget i
brug i 1927, og der blev efterhånden
bygget i alt 12 d. d slog dog ikke rigtig an,
og de 4, som nu haves, bruges næsten

ikke. Derimod har de da. privatbaner et

større antal d i brug, ligesom der findes
mange d i udlandet; således skal i USA
90 % af alle nye lokomotiver være d.
d-s fordele ligger i anv. af det billigere
brændsel (dieselolie), mindre personale-

dieselolier [’di’sal-], mineralolier
hovedsagelig mellemsvære jordoliedestillater
med kogepunktinterval ml. petroleums
og smøreoliers. Anv. som drivmiddel i
dieselmotorer. Efter stigende viskositet
betegn, d med nr. 1-D til 6-D.
Flammepunktet for d skal ligge over 50°.
’dies ’iræ (lat: vredens dag), berømt

hymne fra 13. årh.
Dies-kommissionen [’daiz-],
kommission nedsat 1938 i USA til undersøgelse
af virksomhed i USA, der var skadelig
for landets interesser. Formand: Martin
Dies (f. 1901), Demokrat, kritisk mod
Roosevelt (medl. af Repræsentanternes
Hus 1921-45, Texas). D gik yderst
energisk frem mod kommunismen, fremdrog
også en række eks. på nazistisk-fascistisk
undergrundsarbejde; dens
fremgangsmåde vakte protest.
Dietl [di:tl], Eduard (1890-1944), ty.
general. Ledede de ty. tropper 1940 i
Nar-vik. Ledede fra 1941 nordligste del af
russ. front.
Dietrich [’di:trix], Marlene (f. 1902),
ty.-amer. filmskuespillerinde. Deb. på
teatret 1922 som elev af Reinhardt,
filmdebut 1926, brød igennem i Josef von
Stern-bergs »Den Blå Engel« (1929-30); 1930
til USA, hvor hun bl. a. spillede i »Det
Stjålne Paradis« (1936), »Engel« (1937)
og den mere drastiske »Vestens
Dronning« (1939). (Portræt sp. 953).
Dietrichson [’di:trik-], Lorentz
(1834-1917), no. kunst- og litt.-historiker. Har
bl. a. skrevet Omrids af den No. Poesis
Hist. 1-2 (1866-69) og De No.
Stavkirker 1-2 (1891-92). Erindringer: Svundne
Tider 1-4 (1896-1917).
Dietz [di:ts], Ludwig, bogtrykker i
Rostock. Kaldtes i 1548 til Kbh., hvor han
trykte Chr. 3.s Bibel.
Dietzman’n [’di:ts-], 1) Fritz (f. 1898),
da. violoncellist. Var 1924-26 ved
Nordisk Film, fra 1926 i Det Kgl. Kapel, s. å.
koncertmester. 2) Rudolf 895-1949), da.
violoncellist. Fra 1923 i radioorkestret,
1924 solocellist, 1931 koncertmester,
dieu et mon droit [’djø emä’drwa] (fr.),
Gud og min ret (den eng. krones
valgsprog).

DIF, fork. f. Dansk /dræts-Forbund.
DIF, fork. f. Dansk /ngeniør/örening.
dife’ny’l, krystallinsk stof, C6//5-C6W5, fås
som hvide krystalblade ved at lede ben
zoldampe gnm. glødende rør. Smp. 70°C,
kp. 254° C. Anv. som
varmeoverførings-medium, da det hölder sig uforandret i
månedsvis ved opvarmning indtil kp.
difenylaminblåt, et anilinfarvestof;
det er uopløseligt i vand, opløseligt i
alkohol og bruges til silkefarvning,
difenylklorarsin, eng. clark, ty.
Blau-kreuz (CsH5)2AsCl, smp. 18°. Kern.
kampstof, nysegas.
Differdange [difær’dö:3] (ty.
’Differdin-gen), jernindustriby i S-Luxembourg.
15 000 indb. (1945).
difference [-’rarçss] (fr.) ei. diffe’ren’s (lat:

forskel), resultatet af en subtraktion,
differenceforretning, betegn, for
ter-minsforr., der ikke opfyldes effektivt, men
udlignes ved en senere, mods. forretn.,
således at kun prisforskellen afregnes,
diffe’ren’sregning er en mat. disciplin,

1 hvilken man undersøger forb. ml. en
funktion og differenserne ml.
funktionsværdierne for en række
værdier af den uafhængige
variable, disse differensers
differenser osv.

diffe’ren’srække ei.
aritmetisk progression er en række
tal, hvor forskellen ml. hvert
led og det foregående
overalt er den samme,
diffe’ren’stalje ei -trisse ei.
patenttalje ei. Westons talje,
løfteapparat m. en blok m.

2 ulige store kædeskiver
foroven, en çnkeltskivet blok
forneden, og en endeløs
kæde. Trækkes m. kæden
den øverste blok en gang
rundt, bevæges byrden det
halve af diameterforsk. ml.
den store og den lille skive.

7-cylinders dieselmotor.

C; i beg. af 3. slag indsprøjtes forstøvet
olie, som antændes p. gr. af temp.,
forbrænder og driver stemplet frem, mens
spildegassen udstødes under 4. slag. 1 en
totakt-d sendes, når stemplet er i bund
efter arbejdsslaget, af en luftpumpe
skyl-leluft gnm. cylindren, spildegassen
uddrives, der lukkes for skylleluften, og
luften i cylindren komprimeres, hvorpå
olien indsprøjtes, og et nyt arbejdsslag
følger, d udføres m. en ei. fl. cylindre
efter størrelsen og giver i forh. til
damp-kraftanlæg bedre virkningsgrad, mindre
vægt og pladsbehov og let igangsætning,
d anv. til drift af stationære maskinanlæg,
skibe, motorkøretøjer, jernbaner og
flyvemaskiner.

dieselmotorskib [’di’sal-], fællesbetegn.
for skibe, hvis hovedmaskine er en ei. fl.
dieselmotorer. Fork. M/S.

2-takt enkeltvirkende dieselmotor.

flydende brændstof, der indsprøjtes i en
cylinder, hvori det forbrænder og
bevæger et stempel, der gnm. en plejlstang
driver en krumtapaksel rundt, d er
enkelt- ei. dobbelt virkende, eftersom
forbrændingen sker på den ene ei. på begge
sider af stemplet, d udføres som fire- ei.
totakt-d. 1 en firetakt-d indsuges under
1. stempelslag luft, der under 2. slag
komprimeres til ca. 35 atmosf.,
hvorved temperaturen stiger til ca. 600°

udgifter under kørsel og i depotet samt
i, at d til enhver tid er brugsklar, mods.
damplokomotiver, hvor opfyringen
kræver lang tid.
dieselmotor f’di’sal-], en af den ty. ing.
Rudolf Diesel [’di:z3l] (1858-1913) i
1893-97 konstr. forbrændingsmotor for

955

956

957

[-Differenstalje.-]

{+Differens-
talje.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free