- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
958,959,960

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - die ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

differentiabel funktion

digte

differenti’a’bel funktion, en funktion,

der har en differentialkvotient,
differential- (lat. differentia forskel),

vedr. forskel,
differenti’ale, et bl. a. i en bils
transmission indskudt tandhjulssystem, der
kan overføre motorkraften til de
drivende hjul, men alligevel tillader disse
at rotere med forsk, hastighed i sving.
Hvis det ene hjul blokeres drejer det
andet sig med dobbelt hastighed,
differentialgeometri, en gren af
geometrien, hvori differential- og
integralregningen anv. på geom. opgaver især
vedr. kurver og flader. Den moderne d
danner det mat. grundlag for Einsteins
almindelige relativitetsteori,
differentialkvotient. Dersom y er en
funktion af x (y =f(x)), og man giver x
en tilvækst A x, får y en tilvækst A y.
Den eventuelle grænseværdi for
for-Ay

holdet -, idet Ax nærmer sig ube-

A x

grænset til 0, kaldes d ei. den afledede
dy

af f(x) og betegnes f’(x) ei. —. Er y en

funktion af fl. variable, og giver man een
af disse en tilvækst uden at forandre de
øvrige, fås på tilsvarende måde
funktionens partielle d med hensyn til
denne variable,
differentialligning er en ligning ml. en
ubekendt funktion af en ei. fl. variable
og differentialkvotienter af denne
funktion.

differentialpsykologi, W. Sterns
betegn. for den gren af psyk., som studerer
de individuelle sjælelige forskelle,
differentialregning, et grundlæggende
afsnit af matematikken, i hvilket man
udvikler metoder til beregning af
funktioners differentialkvotienter og v. hj. af
disse undersøger funktionernes forløb,
differentialskrue, skrue m. 2 forsk,
gevind med lidt forsk, stigning. Drejes
skruen, idet den ene møtrik hindres i at
dreje sig, kan man opnå en retliniet
bevægelse af denne svarende til
stig-ningsforskellen ml. gevindene. Benyttes
bl. a. til fin måling,
differentialtarif, trafik-tarifsystem, ved
hvilket prisen pr. km aftager med
befordrings længden. d anv. hovedsagelig
ved godsbefordring, men også ved
persontrafik, således ved DSB ved rejser
over 270 km.
differentialtold, betegn, for en lavere,
begunstigende ei. en forhøjet toldsats,
der foruden den alm. gæld. toldsats,
fastsættes for samme vare. d har især bet.
i kolonialpolitik,
differentialtælling, tælling af det
relative antal af de forsk, hvide blodlegemer.
Normalt findes omtrent 65-75%
neutro-file leukocytter, 1—4% eosinofileogO-1 %
basofile leukocytter, 4-8%monocytterog
20-40% lymfocytter,
differentiation (lat. differentia forskel),
1) filos., udskillelse af forskelle inden for
en helhed; 2) geol., de processer, der
bevirker, at der af et magma opstår
bjergarter med forsk. kem. sammensætn.
Magma tisk d skyldes begrænset
blandbarhed ei. adskillelse p. gr. af forsk,
vægtfylde af endnu flydende magma,
krystallisations-d skyldes, at først
dannede krystaller samles for sig; 3) mat.,
bestemmelse af differentialkvotienten,
differenti’e’re (lat. differentia forskel),

udforme i forsk, retninger, nuancere,
differenti’e’ring. biol., den gradvis skete
forskelliggørelse af celledele og af celler
i flercellet organisme under dens
udvikling. Årsager og veje endnu ukendte,
diffe’re’re (fr. af lat.), være forsk, (fra),
adskille sig fra; diffe’ren’s, forskel,
uoverensstemmelse,
diffi’ci’l [-s-] (fr. af lat.), vanskelig,
umedgørlig; kilden,
diffraktion (lat. diffractus sønderbrudt),

bøjning af lys ei. elektroner,
diffun’de’re (lat.), foretage en diffusion,
dif’fu’s (lat. diffusus udgydt), udflydende,
vidtløftig; uden skarpe grænser, mods.
cirkumskript.
diffusion (lat. diffusus udgydt) er en
bevægelse i vædsker ei. luftarter fra et

958

sted med høj koncentration til steder
med lavere koncentration, hvorved der
sker en blanding uden nogen ydre årsag,
d er en følge af molekylernes termiske
bevægelser og vokser derfor med temp.
d foregår hurtigere for luftarter end for
vædsker. Særlig interesse har d af
luftarter gnm. snævre åbninger f. eks. i
porøse skillevægge, idet d foregår
hurtigere for lette end for tunge molekyler,
hvorfor d kan anv. til at adskille en
luftblanding i dens bestanddele. På denne
måde har man kunnet adskille isotoper,
f. eks. uranisotoperne til fremstilling af
atombomben.

diffusionslinse, forsatslinse t. fot.
objektiver, der slører billedet jævnt, hvilket
kan være af stor malerisk værdi
(soft-fokus).

diffusionspumpe, vakuumpumpe, der er
baseret på at diffusion af
luft altid vil finde sted
fra højere til lavere
partialtryk. III. viser
skematisk en d, hvori damp
fra kogende kviksølv
sendes gnm. åbningen
A og fortættes ved en
kølekappe for atter at
vende tilbage til
kogekolben. Ved A vil
luftmolekyler blive revet
med af
kviksølvdampen, så at partialtrykket
bliver nul, hvorfor der stadig vil ske en
diffusion af luft fra den beholder, der
skal udpumpes. Den udpumpede
luftmængde fjernes fra B med en mekanisk
vakuumpumpe. Med d kan opnås så låve
tryk som 10~6 mm ei. 10_* atm. I stedet
for kviksølv anv. ofte særlige olier
(apiezonolie).

difte’ri’ (gr. difthéra læder, derfra bet:
hinde), epidemisk sygdom forårsaget af
d-bacillen; karakteristisk er
fibrinbelæg-ninger på slimhinder i svælg, mund og
øvre luftveje, som kan tilstoppes heraf
(krup). d-bacillen udskiller et toksin,
som angriber nerver og hjerte, d behandles
med serum og penicillin. Vaccination
mod d er en effektiv forebyggende
foranstaltning, blev i Danm. i større
målestok indført fra 1941. d-dødsfald bl.
fuldstændig (3 gange i løbet af 1 år)
vaccinerede personer er meget sjældne.

d hos dyr er en infektionssygdom
fremkaldt ved smitte gnm. foderet ved
bact. necroseos, der angriber vævet i
mundhulen. Infektionen kan spredes til
forsk, organer; angribes f. eks. skeden
hos køer taler man om skede-d. Dyrenes
d har intet at gøre med menneskets d,
der ikke angriber dyr. Navnet blev givet
i 1870 af den ty. dyrlæge K. Dammann
(1839-1914), da han som den første
beskrev sygd. og mente, at de to d var
beslægtede. Dette blev allerede i 1884
modbevist af den ty. bakteriolog Friedrich
Löffler (1852-1915). 1890 påviste B.
Bang sygdommens årsag.

difteriserum, serum fra dyr (oftest heste),
som er forbehandlede med
indsprøjtninger af difteritoksin; herved kommer
serumet til at indeholde bet. mængder
antitoksin. d anv. i form af
indsprøjtninger i muskler ei. årer til behandling
af difteri.

dif’tong (gr. af dis- *) + fthöngos lyd),
tvelyd, forb. af to vokaler i een stavelse,
f. eks. a-u i Saul, savle, ei. a-i i regn,
fejle. Sidste led skrives på da. ofte med
et konsonanttegn. I de nævnte eks.
ligger hovedvægten på første led
(faldende d), i fr. moi på sidste (stigende d).

difyo’don’te (gr. dijyés af dobbelt natur
+ -dont) kaldes pattedyr, som får både
mælketandsæt og blivende tandsæt.

di’gamma (gr., egl: dobbelt gamma), tegn:
F, oldgr. bogstav for den på gr. tidligt
svundne lyd v; af romerne til sidst anv.
for f.

dige, 1) jordvold til beskyttelse af
lavtliggende arealer mod oversvømmelse, d-s

959

højde er i regelen 0,3-1,0 m over højeste
bølgetop ei. vandstand. Skråningerne
gives større anlæg ud imod vandet og
beskyttes på denne side af sten- ei.
faskinbeklædning på særlig udsatte steder.
I øvrigt er d græsbevokset, ligesom der
bag d er en strimmel land, digebærmen,
som er udyrket, d findes i Danm. navnlig
på Lolland-Falster og langs Jyllands
vestkyst; 2) jordvold som adskillelse
ml. marker.
Dige, Ejnar (f. 1899), da. socialøkon. Kst.
departementschef i Finansmin. 1942,
udnævnt 1945.
digel, kar til glødning ei. smeltning af
metaller ei. andre stoffer. I laboratorier
anv. d af porcelæn ei. platin; i industrien
ler-d af sand og ildfast ler ei. grafit-d
af ildfast ler og grafit,
digelovgivning. Alm. regierom havdiger
indeholdes i lov nr. 53 af 10. 4. 1874.
I h. hertil kan enhver (mod fuld
erstatning) tilpligtes at tåle anlæg ei. udvidelse
af et dige på den ham tilhørende grund,
selv om der ikke derved opnås nogen
beskyttelse for hans ejendom,
digelpresse, bogtrykmaskine, anv. til
trykning af mindre papirformater f. eks.
reklamekort, visitkort, brevpapir osv.
Trykfundamentet med papiret føres
under trykningen mod den stillestående
form.

digelstål, stål fremstillet og smeltet i
digler af chamotte og grafit. Der kan
opnås stål med et stort kulstofindhold
(0,75-1,5%), med stor hårdhed og styrke,
d er et særlig fint stål men dyrt, på gr.
af de små charger og bliver efterhånden
erstattet med stål fremstillet ved de
billigere processer i Martin-ovne og
elektr. ovne.
’Di’gerbanke ei. Bogebjirrg, 35 m h.

bakketop på Hindsholm, NV-Fyn.
digerdøden, sv. betegn, for den sorte død.
dige’re’re (lat:fordele), kem., behandle et
fast stof med en vædske under
opvarmning for at opnå en ekstraktion af
opløselige bestanddele,
digesmutte ei. stenpikker (Oe’nanthe
oe’nanthe), grå, hvid og sort drosselfugl,

reden i stendiger ei. jordhuller, lever på
sandet og stenet terræn. Vidt udbredt
over den nordl. halvkugle, trækfugl.
Di’gesta (lat: det inddelte), del af Corpus
juris, indeholdende uddrag af den jur.
litt.

digestion (lat.), fordøjelse,
dige’sti’vmidler (lat. digestio fordøjelse),

midler, der styrker fordøjelsen,
digesvale (Ri’paria ri’paria), brun og
hvidlig svale, reden i brinker. Alm. i
Danm. Trækfugl.
Digisol’vi’n (digitalis + lat. sohere
opløse), opløseligt digitalispræparat,
digi’ta’l (lat. digitus finger), med., udført

med fingrene, f. eks. d undersøgelse.
Digi’talis (lat. digitus finger), bot.,
fingerbøl. - I med. betegn, for ekstrakt af D
purpurea; indeholder vandopløselige
glu-kosider, der virker som hjertestimulans,
digiti’gra’de (lat. digitus finger, tå +
gradi gå) kaldes dyr, der er tågængere,
’digitus (lat: finger), romersk længdemål,
lig ca. 2 cm. - I astron. bruges d som
betegn, for, hvor stor en del af Solen ei.
Månen en formørkelse omfatter, målt i
tolvtedele (eks. 7 digiti betyder, at ’/12
af diameteren er formørket),
digni’ta’r (lat. dignus værdig),
rangsperson.

digression (lat.), afvigen;
sidebemærkning. - astron., vinkelafvigelse, enten af
en planet fra Solen, ei. af en retning fra
meridianen.

digte (holl. dichtdoen gøre tæt), søv.,
kalfatre, tætne nåder i dækket med værk.

960

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free