- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
961,962,963

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - die ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

digtekunst

dimorfi

digtekunst, den kunstart ved ordets
naturlige og opdyrkede udtryksmuligheder
at påvirke den menneskelige bevidsthed
æstetisk ved at få navnlig fantasi og
følelse til at leve med i noget blot
forestillet. Af d-s 3 hovedformer udtrykker
lyrikken fortrinsvis stemninger ei. følelser,
medens epikken fremfører en fortalt
handling (med ei. uden tilknyttede
beskrivelser og ræsonnementer) og dramatikken
fremstiller et handlingsforløb direkte gnm.
menneskers bevægelse og tale.
Blandings-og mellemformer, navnlig fra
romantikken og fremefter,
digtergage, især tidl. betegn, for
livsvarig statsunderstøttede til forf., i Danm.
begyndt ca. 1850.
digterisk frihed (lat. licentia poetica),
afvigelser i digtning fra de alm.
sprogregler (f. eks. for versemålets ei. rimets
skyld) ei. i hist. digtning fra gengivelse
af det faktiske begivenhedsforløb af
hensyn til komposition ei. idé.
Dijck, Anthon van, se Dyck, A. v.
Dijmphna-ekspeditionen [’daimpna-]
1882-83 (opkaldt efter fru Dijmphna
Gamél, moder til ekspeditionens mæcen,
Augustin G.), da. eksped. til Kara Havet
med skibet D. Ledelse: A. P. Hovgaard.
di1 jo’dtyrosi’n, jodholdigt
aminosyrepræparat, beslægtet med skjoldbruskkirtlens
hormon, anv. ved Basedows sygd.
Dijon [di’3ö], fr. befæstet by i Cöte d’Or;
101 000 indb. (1946). Mange gl., kunstn.
værdifulde bygninger (især fra 15. årh.).
Univ. (grl. 1722). Bet. industri, handel m.
landbrugsprodukter. 115. årh.
burgunder-hertugernes residensby; til Frankr. 1477.
dikafedt (bantusprog odika), en slags
krydderi, plantefedtstof (plantetalg) fra
frøene af forsk, træarter særlig i V-Afr. og
Cochinkina. d består væsentligt af
tri-glycerider af laurin- og myristin(muskat-)
syre og har hidtil i hovedsagen været
anv. af den lokale befolkning til
spisebrug, fremstilling af sæbe, lys m. m.
’Dike (gr. diké ret), i gr. rel.
retfærdighedens gudinde,
di’klo’rbenzo’l [-s-], C,HtClt. Af de tre
isomere d-forb. har para-d (para) bet.
som middel mod møl, og det indgår som
den aktive bestanddel i de fleste
møl-midler.

di’klo’rdifeny’ltriklo’raeta’n,
insektgiftstof kendt under fork. DDT.
di’klo’rdiæty’lsulfi’d, d. s. s.
sennepsgas.

diko’to’misk (gr. dichd tve + tömos
afskåret stykke, del), tvedelt, tveleddet,
gaffelformet.
dikro’itisk slør (di- + gr. chröma farve)
er en fejl på fot. negativer som ytrer s;g
ved farvede sværtninger,
dikro’ma’t, salt af dikromsyre.
di’kro’msyre //20207, kendes ikke i fri
tilstand, men i form af salte, f. eks.
kaliumdikromat, der fås af kaliumkromat
ved tilsætning af syre.
dikro ’tisme (di- + gr. krötos slag),
forandring af pulsen, der viser sig ved, at
man i st. f. det normale enkelte slag føier
et dobbelt slag.
Diksmuide [d3ks’möy(d)3] (fr: Dixmudé),
belg. by ved IJzerkanalen, prov.
Vest-Flandern; 3400 indb. (1948). Kendt for
de voldsomme kampe ml. ty. og fr.-belg.
hære i okt.-nov. 1914.
Dik’son, havn i Sibirien ved Jenisejs
munding.

dikta’fo’n (lat. dictare foredrage + gr.
föné lyd), apparat til registrering og
gengivelse af tale.
dik’ta’t (lat. dictare foredrage), oplæsning
ei. foresigen til ordret nedskrivning; det
efter diktat nedskrevne; diktatorisk
befaling; dik’te’re, foresige; påbyde; idømme,
bestemme, foranledige,
dik’tator (lat. dictare foredrage, befale),
person med uindskrænket magt. Hist. 1)
rom. embedsmand, der i nødstilfælde
afløste konsulerne for højst år. Sulla

og Cæsar tog d-magt for livstid, men

Antonius afskaffede d-embedet efter
Cæsars mord; 2) efter 1. Verdenskrig
brugt om statsmænd, der formelt har
fået overdraget ei. faktisk udøver stor
myndighed (Mussolini genoptog titlen
1922).

diktatorvin, bot., d. s. s. stueplanten
kastanjevin.

dikta’tu’r (lat. dictatura, den rom. diktators
embede), i moderne sprogbrug en
regeringsform, under hvilken alle borgerlige
friheder og rettigheder er ophævet, og
en enkelt person ei. et enkelt parti har
uindskrænket magt.
diktion (fr.), udtalemanér, udtryksmåde,
stil.

Dik’tonius, Elmer Rafael (f. 1896),
sv.-fi. digter og kritiker. Har udg.
ekspressionistiske digte, romaner, noveller og
aforismer.

dikuma’ri’n (di- + kumarin),
koagula-tionshindrende stof, bruges ved
operationer for at hindre dannelse af
blodpropper.

dilaceration [-las-] (lat. dilacerare
sønderrive), læsion, f. eks. ved sprængstykker,
hvor bløddelene rives fra hinanden,
således at såret bliver uregelmæssigt og
tunget.

dilatation (lat. dilatare udvide), udvidelse;
kir., operation, hvorved en forsnævret
kanal udvides, f. eks. urinrøret,
livmoderhalsens kanal. Ved d forstår man
også en sygelig udspiling af hulorganer,
f. eks. hjerte ei. blære,
dilatationsindretning, tekn., har den
opgave at give to sammenstødende
konstruktionsdele, f. eks. i en bro, indbyrdes
bevægelsesmuligheder ved
temperaturændringer o. lign.
dilato’me’ter (lat. dilatare udvide +
-meter), apparat til måling af stoffers
varmeudvidelse. Til vædsker benyttes
som d en kolbe med en snæver inddelt
hals, hvorpå rumfanget aflæses ved forsk,
temp. Til faste stoffer benyttes Fizeau’s
d, hvor udvidelsen måles med stor
nøjagtighed ved lysets interferens,
dila’to’risk (lat. dilatare), forhalende,
opsættende; omsvøbs-,
dild (A’nethum), slægt af
skærmblomst-fam. 2 arter; have-d (A. graveolens) er
eenårig med findelte blade og gule
blomster. d anv. som krydderurt,
dildolie, æterisk olie, der udvindes ved
vanddampdestillation af frøene af
Anethum graveolens. Hovedbestanddelen er
carvon, en let kommenolie.
di’lemma (gr.), valgsituation med to

muligheder,
dilet’tan’t (ital. dilettante som glæder
sig (ved)), person, der dyrker kunst ei.
videnskab for sin fornøjelse, amatør;
person med overfladisk kendskab, fusker,
diligencer [-’Jarjsar] (fr., egl: hast), de
tidl. (i Danm. indtil 1911) ad landevejene
på faste ruter fremførte vogne til
post-og personbefordring,
dili’gentia (lat.), omhu, agtpågivenhed;
d quam in suis rebus: den
agtpågivenhed, man plejer at udvise i sine
egne anliggender; dili’gen’spligt
består i visse retsforhold.
Dilke [dilk], Charles Wentworth
(1843-1911), brit. politiker. Underhusmedl.
1868-86, radikal, men imperialist.
Anbefalede republ. styre. Udg. efter rejse i
brit. kolonier Greater Britain (1868), der
gav imperialismen stærke impulser.
Dill [dil], Sir John Greer (1881-1944),
brit. feltmarskal (1941). Ved V-fronten
under 1. Verdenskrig. Fremtrædende
under de eng.-fr. stabsaftaler 1936.
Øv.-kommand. i Palæstina 1936-37. Førte
fra sept. 1939 1. division i Frankr. Maj

1940 generalstabschef efter Ironside, dec.

1941 afløst af Brooke. Derefter chef f.
mil.staben i USA. Deltog i konferencerne
i Casablanca, Québec, Cairo, Tehrän.

Dillinger [’dilrør], John (1904-34), af
USAs politi kaldt »samfundets fjende
nr. 1«, leder af en forbryderbande i USA.
Blev skudt i en biograf efter at være
brudt ud af fængslet,
dilo’gi’ (di-+-logi), gentagelse;
dobbeltmening, tvetydighed; dilogisk,
dobbelttydig, som kan opfattes på to måder.

DiltHey [’diltaij, Wilhelm (1833-1912),
ty. filos. Forkæmper for en på intuitiv
indføling baseret »forståelses-psyk.« og
forf. af åndsvidensk. værker, bl. a.
Einleitung in die Geisteswissenschaften
(1883).

dilu’endo (ital.), mus., hendøende.

diluvi’a’l-ler (af diluvium), ler afsat af

smeltevand i istiden,
diluvi’a’lsand og -grus (af diluvium),
lagdelt sand og grus, afsat af
smeltevandsfloder i istiden,
di’lu’vium (lat: oversvømmelse), den del
af kvartær, der karakteriseres ved
nedisninger i Nord-Eur. og N-Amer., d. s. s.
istid.

dim., fork. af diminuendo.

dime [daim] (lat. decima tiende (del)),

sølvmønt i USA = 10 cents,
dimension (lat. dimensio udmåling); 1)
mat. Rummet siges at have 3 d, da et
punkts beliggenhed kan angives v. hj.
af 3 tal, f. eks. dets afstande fra 3 på
hinanden vinkelrette planer. Tilsvarende
siges en flade (specielt en plan) at være
2-dimensional og en kurve (specielt en
ret linie) 1-dimensional. En hændelse,
der finder sted i et bestemt punkt af
rummet, og til et bestemt tidspunkt, kan
angives ved 4 tal, nemlig 3 til fastlæggelse
af stedet og 1 til fastlæggelse af
tidspunktet. Rum-tid-verdenen tilskrives
derfor 4 d; 2) fys., d for en fys. størrelse
angiver, hvorledes dens enhed afhænger
af grundenhederne for længde (L), masse
(M) og tid (T); f. eks. er d for acceleration
L.T~2, for kraft M.L.T~2 og for arbejde
M.U.T~X.

di’me’r (di- + -mer), kaldes i biol. en
egenskab, der bestemmes af to ensvirkende
gener; kem. er en d forb. sammensat af
to molekyler af en simplere (monomer)
forbindelse,
diminu’endo (ital.), mus., aftagende i

tonestyrke,
diminu’e’re (lat.), formindske,
diminution (lat.), formindskelse. Betegn,
i mus. den formindskelse der kommer
frem f. eks. i en fuga, hvis temaet
pludselig optræder med halve nodeværdier,
di’minuti’v (lat. diminutus formindsket),
ord, dannet ved afledning med en endelse,
der angiver lidenhed: mandsling,
gæsling, ty. -chen og -lein. Særlig hyppig
på romanske og slav. sprog. Adj.
diminutiv, lille bitte,
dimisprædiken (lat. dimissio udsendelse
(fra universitetet)), teol. kandidats
prøveprædiken før ordinationen. Afløst af
Pa-storal-Seminariets homiletiske kursus.
Dimitrov [-’traf], Georgi (f. 1881), bulg.
kommunist. Opr. typograf, medl. af
So-branjen efter 1913; dødsdømt 1923 og
flygtet fra Bulg. Anklaget v. ty.
rigsdags-brandproces 1933, frikendt efter
opsigtvækkende forsvar, hvor D angreb Göring
som den egl. skyldige. Derpå til Sovj.,
1935-43 formand f. Komintern. Fra nov.
1946 bulg. førstemin., skarpt angrebet af
Vestmagterne 1947 p. gr. af Petkovs
henrettelse. Bidrog til afslutn. af række
traktater m. de til Sovj. knyttede øst- og
mellemeur. stater; udtalelse om
føderation ml. Balkanlandene, Ung., Polen og
Cechoslov. 1948 afvistes fra sovj. side.
1949 på sygeorlov til Sovj. (Portræt sp.
965).

dimit’te’re (lat: sende bort), hjemsende;
afskedige; sende en elev ud frä en skole
efter afsluttende eksamen; dimission,
det at dimittere (også: demission);
di-mit’ten’d, en, der dimitteres,
’dimity [-ti] (eng. af di- 4- gr. mitos tråd,
rendegarn), tæt, svært bomuldstøj med
smalle, ribbeagtige striber (bindingen er
en art satin ei. kiper med skiftevis
kæde-og skudeffekt), d er ens på begge sider.
Anv. til sengetæpper, natlinned m. m.
’Dimmalætting [-lat-], færøsk avis, grl.
1878; udkommer i Torshavn to gange
om ugen. Organ for Sambandspartiet.
Oplag 1947: 4500.
dimmeluge, ældre navn på ugen før

påske. Navnets opr. er usikker.
Dimon, da. navn på Dimun.
dimor’fi’ -(di- + -morfi) ei. dimorfisme,
tveformethed, 1) i bot. det forhold, at en
plante (f. eks. kodriver) har to forsk.

slags blomster, f. eks. langgriflede og

kortgriflede; 2) i kem. den egenskab "hos
en kem. forb., at den krystalliserer i to
forsk, krys talformer; 3) i zool. det
forhold, at samme dyreart har forsk,
udseende f. eks. på forsk, årstider (sæson-d)
ei. de to køn er forsk, (køns-d).

21

961

962

963

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free