- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
964,965,966

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - die ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dimorphotheca

diorit

Dimorphotheca [-fo’te-] (gr. di-morfös
tveformet + théké gemme),
sydafr. slægt af
kurvblomst-fam., ligner morgenfrue.
Prydplante.

Dimun, Litla [’luitla [-’dui-mun],-] {+’dui-
mun],+} da. Lille Dimon; en af ,
Færøerne; 0,82 km2; ubeboet.

Dimun, Stora [’ståura [-’dui-mun],-] {+’dui-
mun],+} da. Store Dimon, en
af Færøerne; 2,65 km2; 12
indb. (1945). Utilgængelig i
uroligt vejr.

DIN, fork. f. Deutsche
/ndu-strie-jVorm, ty. standards,
bl. a. betegn, f. ty.
papir-standardformater. D-g
rader, ty. system til måling
af fot. materiales
følsomhed. Anv. af Agfa og Kodak (se
sensito-metri).

Dina, datter af patriarken Jakob og Lea.

Dinan [di’nä], malerisk fr. by i
N-Bretagne; 15 000 indb. (1946).

Dinant [di’nä], belg. by vedMeuse i prov.
Namur; 7000 indb. (1948). Kobberindustri.
Bet. by i middelalderen. Fæstning opført
1530-79.

di’na’r (lat. denarius), tidl. arab. mønt;
i brug i Jugoslav, (sept. 1948 = 0,098 kr.),
Iran og Iraq.

Dinard [di’na:r], fr. badested i Bretagne.

Dina’rider, de dele af Alperne, hvis
overskydende lag er rettet mod S ei. 0.

Di’na’riske ’Alper (jugoslav. ’Dinarske
’Planine) ei. Illyriske Alper,
bjergkædesystem fra Østalperne mod SØ gnm.
Jugoslav. parallelt med Adriaterhavets
0-kyst. D når i Durmitor i Montenegro
2528 m. D er foldebjerge og består af
kalk og har derfor mange
karstfænome-ner og kalkhuler med underjordiske søer
og flodløb. Tyndtbefolket.

Di’na’riske Ar, grænselinie i Alperne ml.
Alpiderne og Dinariderne.

di’na’riske race (efter Dinariske Alper),
en af den europide racegruppes
under-racer; karakteristiske træk er høj, kraftig
vækst, mørk lød, stor næse og kortskallet
hoved med meget stejl nakke. (111. se
tavle Menneskeracer).

’Dina ’Vinhofers (d. 1651), kvinde, der
1650 beskyldte Corfitz Ulfeldt for at ville
myrde kongeparret. Anklagen vakte
panik og svækkede U., skønt han ved
proces frifandtes og D henrettedes.

diner [-’ne] (fr.), middag.

Dines (gr. Dionysios), da. /nandsnavn.

Dinesen, Bengt Sophus (f. 1894), da.
embedsmand og jurist. 1935 kontorchef
i Fiskeridirektoratet, 1948
departementschef i det da oprettede Fiskerimin.

Dinesen, Isak, pseud. f. Karen Blixen.

Dinesen, Lars (1838-1915), da. politiker.
Opr. knyttet til Venstre, folketingsmand
fra 1864, fra 1871 over til Højre,
1873-1913 valgt i Hillerødkredsen. Søgte at
vinde forståelse for Højres politik bl.
landboerne, bidrog til at skabe
partiorganisation, vifkede for forlig m. Bojsen
1890-94, i konflikt m. Jacob Scavenius
og yderligtgående Højre. (Portræt).

Dinesen, Wilhelm (1845-95), da. forfatter,
officer og godsejer. Hans debutbog, Paris
under Communen (1872), er hovedkilden
for Nordahl Griegs skuespil »Nederlaget«.
Hans kendteste værk er de under pseud.
Boganis udg. Jagtbreve (1889-92),
betydelige ved indtagende stil og frisk
naturiagttagelse.

’Ding an ’sich, Das [zix] (ty.), tingeni
og for sig, Kants udtryk for det
uerkendelige.

ding(h)y [’dirjgi] (eng. fra indisk), søv., lille
fladbundet pram.

’dingo, austr. vild ei. forvildet hund. (111.).

dinitrofe’no’l, stofskifteøgende middel,
sætter temp. i vejret, anv. til afmagring,
men er giftigt.

Diniz [di’nij], portug. mandsnavn, svarer
til Dionysius.

Diniz [di’n’I], Julio (pseud. for Joaquim
Coelho) (1839-71), populær portug.
ro-manforf. Eks: As pupillas do Senhor
Reitor (sognepræstens myndlinge) (1866).

dinka [’dirçkaj, nilotfolk med sudansprog,

Anglo-Ægypt. Sudan.

’Dinkelsbühl [-by:l], ty. by i Bayern, ca.

G. Dimitrov.

Lars Dinesen.

5000 indb. Gl. malerisk by med
velbevarede bymure og tårne fra 15. årh.
dino- (gr. deinös frygtelig, vældig), i
sammensætninger ved naturvidensk. navne,
væsentlig på uddøde kæmpedyr,
di’no’ceras [-s-] (dino- + gr. kéras horn),
omtr. elefantstort hovdyr af
amblypo-dernes gruppe; havde 3 par benknuder
på kraniet. Eocæn i Wyoming,
’dinoflagella’ter (gr. dinos kreds +

flagellat), d. s. s. furealger,
dino’sau’rer (dino- + gr. saüros øgle),
uddød orden af krybdyr, mange af
kæmpemæssig størrelse; oftest lille hoved,
korte forben og lang og kraftig hale. d
afløste i mesozoisk tid theromorpherne
som landjordens herskende dyregruppe,
og ved jura-kridt omfattede de de største
af alle kendte landdyr. d inddeles i 3
grupper: theropoder, sauropoder og
or-t hopoder.

Dino’the’rium (dino- + gr. thérion
pattedyr), slægt af store uddøde elefanter med
store nedadbøjede stødtænder i
underkæben. Miocæn-pliocæn i Afr., Eur. og
Indien.

Dio Cassius, se Cassius Dio.
dioces(e) [-’se’s] ei. [-’se:s3] (gr. dioikésis
forvaltning), 1) admin. område i
romerriget, 2) en biskops embedsområde.
Diocleti’an(us) (245-313), rom. kejser
284-305, f. i Dalmatien som søn af en
frigiven. Udråbt af hæren.
Reorganiserede riget under to kejsere (Augusti) og
to underkejsere (Cæsarer), indførte
orientalsk hofceremoniel, foretog store
reformer i militær og admin.; residens i
Niko-media i Lilleasien, forfulgte de kristne;
abdicerede 305.
Diocletians termer, badeanlæg opført
af D. og medkejsere på højdedraget NØ
f. Viminalhøjen i Rom 298-306 e. Kr.
Omfattede sportsanlæg, teater,
auditorier m. m. Dækkede område af 356 x 316
m, centralbygn. af Michelangelo
omdannet t. kirken Santa Maria degli Angeli.
Del af D optages siden 1870 af Museo
Nazionale Romano,
di’ode (di- + gr. hodös vej), elektronrør

med to elektroder.
Dio’dor(us), gr. Diodöros (1. årh. f. Kr.), gr.
historiker, skrev en Verdenshistorie i 40
bøger; bevaret er 1.-5. bog (ældste tider)
og 11.-20. (480-302 f. Kr.).
Dio’fantos, gr. Diöfantos, fra Alexandria
(o. 300 e. Kr.), gr. matematiker, har
beskæftiget sig med talteori og algebra,
særlig ligninger, til hvilke han søgte
rationale løsninger. Ved diofantiske
ligninger forstås ligninger, til hvilke der
søges heltallige ei. rationale løsninger.
Di’ogenes fra Si’nope (gr. Diogénés)
(d. ca. 323 f. Kr.), gr. filosof. Den for sin
fordringsløshed mest kendte repr. for
den kyniske skole.

Di’ogenes La’ertios (gr. Diogénés)(omkr.
240 e. Kr.), gr. filosofihist.

Diog’netos, Brevet til, gr. apologi fra
ca. 200, forsvarsskrift for kristendommen.

diok’sa’n C4f/802, et cyklisk anhydrid
(en æter) af 2 molekyler ætylenglykol
under fraspaltning af 2 molekyler vand.
Farveløs vædske, kp. 101°, smp. 11°.
Blandbar med vand, alkohol og æter.
Anv. som opløsningsmiddel.

Dio’medes, gr. sagnhelt, søn af Tydeus,
konge i Argos, en af anførerne på toget
mod Troja. Spiller en fremtrædende rolle
i »lliaden«.

’Dion (409-354 f. Kr.), tyran i Syrakus
357-54, efter sin frænde Dionysios 2., som han
fordrev. Indkaldte Platon, men kunne
ikke realisere hans statstanker.

Dio’ni’n, diætylmorfin, hostestillende
lægemiddel.

Dio’nysios, to tyranner i Syrakus:
l)Dio-nysios 1. (431-367 f. Kr.), reg.
406-367 f. Kr., tog magten ved kup, slog
Karthago, tog ledelsen over alle grækere
på Sicilien og i Ital.; interesse for
åndslivet. - 2) Dionysios 2., reg. 367-57
og 346-43, søn af D 1., fordrevet 357
af Dion og 343 af Timoleon.

Dio’nysios Areopa’gita (1. årh.),
athenienser, der blev omvendt af Paulus; en
række skrifter af mystisk-spekulativt
indhold, som siden gik under hans navn,
stammer fra 6. årh.

Dio’nysios fra Halikar’nassos, gr.
historiker under Augustus, skrev Roms
hist. til 264 f. Kr., bevaret til 443 f. Kr.

dio’ny’sis k (efter D ionysos), (hosNietzsche)
betegn, for umådeholden, lidenskabelig
drift og dertil svarende kultur. Mods.
apollinsk.

Dio’nysius E’xiguus, abbed (d. ca. 550),
opstillede den kristelige æra, d. v. s.
tælling af årene fra Kristi fødsel.

Dio’nysius (portug. Diniz) den
Retfærdige (1261-1325), konge af Portugal
1279-1325, grl. univ. i Lisboa, stiftede
Kristusordenen til kamp mod vantro;
troubadour.

Dio’nysos (gr. Dionysos), i gr. rel. en gud,
der ikke hører til den opr. gr. kreds, men
repr. en rel. fornyelse, den rel, ekstase,
en bevægelse, der bredte sig fra Thrakien,
væsentlig båret frem af kvinder. Kulten

Dingo.

Ariadne skænker for Dionysos. Græsk
vasemaleri. (Chiusi).

bestod i natlig ekstatisk dans, hvor en
dram. forfølgelse fandt sted, foruden
blodige ofre. På sit hjemsted var D opr. en
landlig frugtbarhedsgud, og blev også i
Grækenl. knyttet til vindyrkningen.
D-kulten voksede ind i den fælles-gr. rel.,
og af dansen udvikledes det gr. drama,
hvorfor teatre blev opført i tilknytning
til D-helligdommene.
diop’si’d (dia- ’) + gr. öpsis syn),
CaMgSi2Oe, lyst grønlig monoklin
pyro-xen.

di’opter (dia- ’) + gr. optikös vedr.
synet), sigteredskab, anv. i landmålingen
i forb. med andre instrumenter. På finere
instrumenter er d nu erstattet af kikkert,
diop’tri’ (dia- ’) + gr. optikös hørende til
synet), enhed for linsers styrke, d er den
reciprokke værdi af brændvidden, målt
i m. For samlelinser er d positiv, for
spredelinser negativ,
dio’rama (dia- *) + gr. horein se), opr.
et billede’ på gennemskinnelig grund, opf.
af Daguerre (1822), senere en plastisk

opstilling med malet ei. belyst baggrund,
dio’rit (gr. diorizein adskille), granitlign.
dybbjergart, hvis hovedbestanddele er

964

965

966

[-Dimorphotheca.-]

{+Dimorpho-
theca.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free