- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
967,968,969

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - die ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Diosgyör

disciplinærstraf

oligoklas og biotit, hornblende ei. augit.
Forek. ret alm. (eks: Alperne, Andes).
Diosgyör [’dijo:3d3ø:r], by i N-Ungarn
tæt V f. Miskolc; 27 000 indb. (1941).
Stålindustri, brunkulsbrydning.
Dios’korides (gr. Diosko’ridés) Pedanios,
gr.-rom. læge på Neros tid (54-68).
Oldtidens store farmakolog. Forf. til De
materia medica (5 bd.),
dio’sku’rer (gr. Diöskuroi: Zeus’ sønner),
i gr. rel. et guddommeligt broderpar,
Kastor og Polydeukes, lat. Castor og
Pollux. d opfattedes som venlige
hjælpere i al slags nød. En myte fortæller, at
Kastor dræbtes, men Polydeukes
opnåede, at de måtte forblive sammen
skiftevis i Underverdenen og i Himlen,
d har fra gl. tid forb. med heste og blev
i Rom guddomme for ridderskabet, d var
også guddomme for søfarende og blev i
sentiden væsentlig opfattet som
guddomme for lykken på havet.
Dio’tima (gr.), en (opdigtet) præstinde i
Platons »Symposion«, som Sokrates
hævder at have modtaget lærdom af.
Dipa’vamsa (päli: øens krønike),
buddhistisk hist. værk affattet på Ceylon,
forgænger for Mahävamsa.
dipla’cusis (gr.), dobbelthøren.
diple’gi’ (di- + gr. plégé slag), lammelse
af begge arme og ben i forb. med stivhed
og ofte uvilkårlige bevægelser af disse.
Oftest symptom på følgetilstande efter
hjernebetændelse i barndommen ei.
hjerneblødning (hos barnet) ved fødselen,
diplo- (gr. diplöos dobbelt), to, dobbelt,
diplo’fase (diplo- + fase), det diploide
(med to kromosomsæt forsynede) stadium
i generationsskiftet; mods. haplofase.
Diplo1 graptus (diplo- + gr. graptös
beskrevet), slægt af toradede graptolitter
med ugrenet akse.
diplo’i’d (di- + -ploid), kaldes i biol. en
cellekerne med to kromosomsæt, opstået
ved befrugtningen. Betegnes med 2 n
ei. 2 x.

diplo’kokker (diplo- + kokker),
kugleformede bakterier, der hænger sammen
parvis.

di’plo’m (gr. diplöma dobbelttavle),
betegn. for visse højtidelige dokumenter;
i hist. især om offentl. dokumenter fra
middelalderen,
diplo’ma’t (fr.), embedsmand, særlig
uddannet til at forhandle med fremmede
regeringer; snild, beregnende person;
smidig forhandler; diplo’ma’tisk, hvad
der hører til d; smidig, kløgtig,
diploma’tarium, samling af diplomer

(og breve).
Diploma’tarium ’Danicum, udgivelse
af da, middelalderbreve og -diplomer,
på beg. 1938 af »Det Da. Sprog- og
Litt.-selsk.«. Samtidig udkommer en da. overs.,
Danmarks Riges Breve. I 1938 udkom
desuden en facsimile-udg. Corpus
Diplo-maticum Regni Danici.
diploma’ti’, 1) varetagelse af statens
polit, interesser over for andre lande;
2) de dertil ansatte tjenestemænd, især
gesandterne; 3) i overført bet. smidighed
i omgang med medmennesker,
diploma’tik, læren om diplomer, en hist.
hjælpevidenskab, grundlagt af
franskmanden Jean Mabillon.
diplo’ma’tisk korps, fr. corps
diploma-tique, fællesbetegn. for alle i et best. land
anmeldte diplomater, hvis ordfører
kaldes doyen.

diplomingeniør, ty. betegn, for
civilingeniør.

di’plon’ter (diplo- + gr. ön, genitiv öntos
eksisterende), betegn, f. organismer, f.
eks. dyr og blomsterplanter, hvis diploide
cellefase udvikler sig til det egl. individ
(mods. haplonter).
diplo’pi’ (diplo- + -opi), dobbeltsyn,
opstår, når de to øjnes synslinier ikke er
rettede mod samme genstand, og skyldes
hyppigt en øjenmuskellammelse. Sådant
dobbeltsyn kaldes binoculært mods.
mo-noculært d (dobbeltsyn med eet øje).
Sidstnævnte skyldes oftest sygdom i
linsen.

Di’poinos, gr. billedhugger fra Kreta.
Virkede på Peloponnes i beg. af 6. årh.
f. Kr.

’dipo’l (di- + gr. polein dreje), antenne

bestående af to symm. dele, der arbejder
i modfase. Anv. navnlig til modtagning
af ultrakorte bølger, f. eks. ved fjernsyn,
dipolmoment for et molekyle er et mål
for fordelingen af atomkerner og
elektroner i molekylet og er bestemt ved
produktet af afstanden ml. tyngdepunkterne
for molekylets positive og negative
elektriske ladninger og ladningens størrelse.
Efter Debyes teori kan d bestemmes ved
måling af stoffets dielektricitetskonstant.
’Dippel, Johann Konrad (1673-1734), ty.
kemiker, den radikale pietismes teolog.
Forårsagede i landflygtighed i Danm. og
Sv. stærke radikal-pietistiske vækkelser,
dippelsolie, ubehageligt lugtende vædske,
der indeholder en blanding af forsk,
nitri-ler, aminer osv., såsom pyrrol, kinolin,
pyridin o. a. d fremstilles ved
tørdestillation af affedtede knogler,
-dip’si’ (gr.), -tørst.

dipsoma’ni’ (gr. dipsa tørst -f -mani),
periodisk optrædende drikkesyge, oftest
p. gr. af forstemninger,
dipterolo’gi’ (gr. dipterös med 2 vinger
+ -logi), læren om de tovingede insekter
(fluer og myg),
’dipteros (gr. dipterös med 2 vinger),
antik tempelbygning omgivet af dobbelt
søjlerække,
’diptychon [-ykan] (gr. diptychos dobbelt
sammenlagt), 1) i antikken og
tidligkristelig tid en sammenklappelig
dobbelttavle af ædelt materiale, på udsiden
smykket med relieffer ei. lign., indv.
overtrukket m. voks til indridsning af skrift;
2) nu kaldes en to-fløjet altertavle d.
’Dipylon (gr: dobbeltport), i oldtiden

Athens store byport mod NV.
’dipylonkeramik, attisk keramik fra
den geometriske stils tid, således beteg-

Dipylonkeramik. Metropolitan Museum,
New York.

net efter Dipylongravpladsen uden for
Athen, hvor de første større fund af d
gjordes.

Dirac [di’råk], Paul A. M. (f. 1902), eng.
fysiker. Indførte relativitetsteorien i
kvanteteorien og forudsagde derved
po-sitronens eksistens. Nobelprisen 1933.
directoirestil [diræk’twa:r-], fr.
kunst-og modestil under Direktoriet.
Kvindernes klædedragt var en efterligning af
grækernes, mændene yndede ekscentrisk
virkende dragter bl. a. med livkjole og højt
halsbind. Møbelstilen danner overgangen
til empire.

Diredawa [di:re:dawa:], abessinsk by på
banen Addis Abbeba-Djibouti; ca.
30 000 indb.
’direkte (lat. dirigere rette), lige;
diametral; uden omveje, hurtig, straks;
umiddelbar. •
direkte aktion, fremme af den socialist,
arbejderbevægelses mål gnm. skarpe
kampmidler (strejke uden hensyn til
varsling; sabotage; boykot), mods.
moderat lønforhandlingstaktik og forståelse
m. borgerl. grupper i arbejdskonflikter
og rigsdagspolitik.
direkte skatter (mods. indirekte),
skatter, der bliver hvilende på yderen. De

vigtigste er indkomst- og
formueskatterne samt til dels ejendomsskatterne,
direkte skydning, ældre udtryk for
åben skydning, gælder mål, der kan ses
fra skyttens ei. skytsets stade,
direkte tale, gramm., ordret gengivelse

af et udsagn (han sagde: »kom her«),
direkte valg (mods. indirekte valg), en
valgmåde, hvorved vælgerne stemmer på
de personer, som skal vælges, og ikke på
valgmænd ei. lign.
direktion (lat.), styrelse, ledelse; de
personer, der varetager ledelsen,
direk’ti’v, rettesnor,
direkto’ra’t (lat.), central
embedsmyn-dighed, der forestås af en embedsmand
med titlen direktør.
Direk’to’riet (fr. le Directoire), Frankr.s
styreform 1795-99. D-forfatningen
vedtoges af Nationalkonventet. Udøvende
magt lå hos 5 direktører, lovgivende hos
»de ældres råd« og »de 500’s råd«, valgt
v. begrænset valgret. Fungerede slet,
omstyrtet af Bonaparte ved
Brumaire-kup-pet 1799.

direk’trice [-ss] (fr.), kvindelig bestyrer
ei. leder.

direk’tø’r (fr.), leder, bestyrer, medl. af
en direktion; hyppigt titel for
overordnede poster i offentl. admin. ei. i privat
virksomhed,
dir’hem ei. derhem (gr. drachmé), 1) vægt
anv. i Arabien, Tyrk., Iran, Marokko og
Ægypten, mest = 3,1 g; 2) mønt, i Iraq
= V2„ Iräqi-Dinar.
Dirichlet [diri’kle:], Peter Gustav Lejeune
(1805-59), ty, matematiker, 1831 prof.
i Berlin,’ 1855 Gauss’ efterfølger i
Göttin-gen. D-s mest fremragende arbejder
omhandler talteorien, hvor han har skabt
nye, dybtgående analytiske metoder, de
trigonometriske rækkers teori og den
mat. fysik.

diri’gen’t (lat.), 1) orkesterleder; 2)
ordstyrer i forsamlinger; skal bl. a. upartisk
lede forhandl, og afstemn. og sørge for
god orden. Som regel må d ikke deltage
i realitetsbehandlingen,
diri’ge’re (lat: rette), lede; sende hen;

styre; lede et orkester ei. møde.
’Diriks, Edvard (1855-1930), no. maler;
i mange år bosat i Paris; impressionistiske
skildringer af fr. og no. natur, især i
storm og regnvejr,
dirk, ufuldstændig nøgle, hvormed alm.,

ikke dirkefri låse kan oplukkes,
dirk ei. bomdirk, søv., vire ei. tov, der
hindrer bommen i at falde, når sejlet ikke
er strakt.

dirt-trackløb [’da:t ’trak] (eng:
mudderbane), motorcykleløb på slagge- og
grusbelagte baner,
dis, mus., tonen et halvtonetrin over d

fremkommet ved et foranstående Jj.
dis-, 1) lat. forstavelse, der betegner
a) adskillelse; itu, fra hinanden; b)
nægtelse af grundordet: u-, van-; 2) gr.
forstavelse: dobbelt-,
di’s, mindre uklarhed i atmosfæren,
disagio [dis’a’gio, dis’a’(d)Jo] (itaf., egl:
ubehagelighed), underkurs, kurstab; det
beløb, hvormed prisen på værdipapirer
ei. fremmed mønt ligger under
pariværdien.

’disakkarider (di- + mlat. saccharum
sukker), gruppe af kulhydrater,
opbygget som a’nhydrider af to molekyler
monosakkarid. Eks: alm. rørsukker, opbygget
af et molekyle glukose og et molekyle
fruktose, og maltose, opbygget af 2
molekyler glukose, d spaltes til
monosakkarider, dels ved hydrolyse med fortyndede
syrer, dels enzymatisk,
dis’cantus (dis- 2) + lat. cantus sang),
form for flerstemmighed i 12. årh., hvor
man til en given stemme (cantus firmus)
satte en modstemme (d).
diäcipel [-’si-] (lat. di’scipulus, af discere

lære), elev, lærling; tilhænger,
disci’pli’n [-si-] (lat.), egl: lære;
viden-skabsgren, fag; mil., mandstugt, orden
og sammenhold,
discipli’nae’rforse’else (mlat.
discipli-narius hvad der vedrører disciple), brud
på foreskreven tugt og orden i visse
tjeneste- og underordnelsesforhold.
discipli’næ’rstraf, straf ikendt uden dom

21*

967

968

969

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free