- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
970,971,972

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - discission ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

discission

disponere

af mil. myndighed ei., for så vidt som det
angår tjenestemænd, af en overordnet
admin. myndighed,
discission [-sis-] (lat. discindere skære itu),
operation for stær, hvorved linsekapslen
i øjet skæres itu.
discomyceter [-’se’-] (gr. diskos skive +
mykés svamp), gruppe af lavere svampe,
hvor frugtlegemet er fladt og skiveformet,
’discus articu’laris (lat.), ledskive af
fibrøs brusk, der findes i nogle led, f. eks.
kæbeleddet.
Disentis [’di:zsntis], rhætoromansk
A/u-stér, kursted i Graubünden, Schweiz.
Benediktinerkloster (grl. 8. årh.). 1800
indb.

diser, i nord. rel. ættens ei. slægtens
værnegudinder.

diseuse [di’sørsa] (fr. dire sige), recitatrice.
’disfavø’r {dis- (l b) + favør), ugunst,
skade.

’disharmoni’ (dis- (l b) + harmoni),
ilde-klingende samklang; uoverensstemmelse,
dis-is, tonen d forhøjet to halvtonetrin
ved et £f

’disjunkti’v (lat. disjungere adskille),
adskillende; uforenelig; disjunktion,
afsondring, modsætning,
disjunktiv dom, udsagn, i hvilket det
hævdes, at (mindst) én af 2 ei. fl. andre
domme er sande. Skematisk: S er P ei.
S er Q ei. S er T osv.
disjunktive konjunktioner, gramm.,
konjunktioner, der, som da. enten - eller,
forbinder led, der udtrykker muligheder,
som gensidig udelukker hinanden,
’disjunkti’v syllo’gisme, en slutning
med (mindst) en disjunktiv dom som
præmis. Skematisk: S er P ei. S er Q, S
er ikke P, altså S er Q.
dis’kan’t (dis- (’ a) + lat. cantus sang),
d. s. s. sopran. På klaveret og orglet
øverste halvdel af klaviaturet,
diskantdøvhed, manglende evne til at
høre høje toner, ofte tegn på en såk.
nervedøvhed. Med tiltagende alder
opstår fysiol. en tiltagende d.
disko- (gr. diskos rund plade), plade-, især

grammofonplade-.
’Disko, grønl. Keqertarssuaq, ø ved
Grønlands vestkyst (omkr. 70° nordlig bredde);
8578 kms. Danner et af store dale
gennemskåret plateau med højder til 1880 m,
delvis dækket af lokale firner; opbygget
af kulførende sandsten og skifre fra kridt
og tertiær, hvilende på grundfjeld og
dækket af mægtige tertiære basaltlag. På
S-kysten kolonien Godhavn, på Ø-kysten
kulbruddet Qudtligssat, fl. bopladser langs
kysterne.

Disko-bugten, stor, bred havbugt S f.
Disko, står i NØ i forb. med Vaigat. Ved
D ligger kolonierne Godhavn,
Egedesminde, Christianshåb, Jakobshavn og
Ritenbenk. (111. se tavler Grønland.)
disko’fi’l (disko- + -fil), grammofonplade-

samler; ivrig grammofondyrker,
disko-metal. Billige kunstgenstande, der
er støbt 1 hårdtbly (bly-antimon), derpå
forkobrede ei. formessingede og endelig
patinerede, betegnes som lavet af d.
’diskontinue rlig (dis- (’ b) + lat. con-

linuere fortsætte), usammenhængende,
diskontinuerlig ei. springende
variabilitet, variation uden jævne
overgange ei. således, at det, der varierer,
fremtræder i hele antal. Hos anemone
kan der f. eks. findes 5, 6, 7, evt. 8
kronblade, men ikke 51/« osv. Derimod kan
kronbladenes farve fremtræde med
umærkelige overgange ml. individerne. Man
taler da om kontinuerlig ei. glidende
variabilitet. Foreligger kun to tydeligt
adskilte typer, tales om alternativ
variabilitet.

dis’konto (ital.), eng. discount, fradrag
svarende til rente og risiko, i en fordrings
beløb, når beløbet udbetales før
forfaldstid. d-forretn. ei. diskon’te’ring er
køb af fordringer, især veksler, før
forfaldstid mod betaling af pålydende + d.
diskontopolitik, den af et lands
centralbank foretagne bevidste variation af dens
diskontosats ved rediskontering med det
formål gnm. tilsv. ændr. i den alm.
udlånsrente at påvirke prisniveau og
valutakurser.

Walt Disney. Benjamin Disraeli.

diskontoregning, beregning af
diskontoen som en procent af vedk. fordrings
beløb, regnet fra diskonteringsdagen til
forfaldsdagen ei. betalingsdagen,
diskor’dan’s (lat. discors
uoverensstemmende), geol., grænsen ml. 2 lagsystemer,
hvoraf det ældste er forstyrret (foldet,
vippet), inden det yngre afsættes, d
angiver tilstedeværelsen af en urolig periode
med påfølgende erosion,
’diskos (gr.), skiveformet sportsredskab
til kastning; d-kastning stammer fra
oldtidens Grækenl., men er genoptaget i
mod. idræt. På Homers tid var d af sten,
senere i oldtiden af metal, nu af træ
med jernkant og en diam. på 21,9 cm,
vægt 2 kg; tilløbet foregår i en cirkel på
2,5 m i diam. Verdensrekord: 54,93 m
(Bob Fitch, USA, 1936).
disko’te’k (disko- + -tek), samling af

grammofonplader,
’diskredite’re (fr.), bringe i vanry,
diskre’pan’s (lat. discrepare afvige),
uoverensstemmelse,
dis’kre’t (fr.), taktfuld, tavs om
hemmeligheder; dæmpet, fin; diskretion, det
at være d.
diskretio’næ’r myndighed,
myndighed, der udøves efter skøn.
diskrimi’nan’t (lat. discriminare adskille,
skelne), et tal, dannet efter en bestemt
regel af koefficienterne i en algebraisk
ligning. Den er nul, når ligningen har to
ei. fl. lige store rødder,
diskrimi’ne’re (lat.), adskille, gøre
forskel. diskrimination, skelneevne, det
at gøre forskel,
diskul’pe’re (dis-(l a) + lat. culpa skyld),

undskylde, frikende,
dis’kurs (lat.), samtale, drøftelse,
’diskursi’v tænkning (lat. discurrere
løbe), den led for led fremskridende
tænkning. Mods. intuitiv tænkning,
’diskuspro’laps (lat. discus skive +
prolapsus fremfald), frembugtning af
bruskskive ml. hvirvlerne, ind i
rygmarvskanalen; kan ved tryk på
rygmarvs-rødder give smerter, oftest ned i benene.
Mange tilf. af såk. ischias skyldes d.
diskussion (vulgærlat.),
meningsudveksling, debat,
disku’te’re (lat. discutere kaste fra
hinanden), drøfte, debattere; disku’ta’bel,
omtvistelig,
’diskvalifice’re (dis- (’ b) -f kvalificere),
udelukke fra deltagelse f. eks. i
idræts-konkurrencer; diskvalifikation,
udelukkelse.

dislokation (mlat. dislocare adskille),
1) geol., forstyrrelse i den normale
lagstilling ved brud ei. foldning; 2) med.,
forskydning ud af naturlig stilling, f. eks.
knogleender ved benbrud; 3) mil.,
fordeling af tropper ved indkvartering ei.
under åben himmel,
dis-mol, toneart med grundtonen d og
|7 for tonerne f, c, g, d, a og e.
Parallel-toneart til Fis-dur.
dismutation (dis- (’ a) + lat. mutatio
forandring), kem. proces, hvorved to
molekyler på samme iltningstrin henh.
reduceres og oksyderes. Især anv. om
processen ml. to aldehydmolekyler, hvorved
der dannes en alkohol (reduktion) og en
syre (oksydation).
Disney [’dizni], H-’a/f(er) [wålt] (f. 1901),
amer. filmtegner og producent. Startede
sit eget selskab 1928, brød igennem med
»Steamboat Willie« 1929. Skabte i korte
tegnefilm, bl. a. de såk. »Silly
Sym-phonies«, en række nu klassiske
men-neskeparodierende dyrefigurer, f. eks.

Mickey Mouse (Mikkel Mus), Donald
Duck (Anders And) o. a. 1938 første
helaftens-tegnefilm »Snehvide«, derefter
bl. a. »Pinocchio« (1939-40), »Fantasia«
(1940-41), »Dumbo« (1941), »Bambi«
(1942). Endv. eksperimentalfilm, der
består af såvel fotografi som tegning i
intim kombination med mus. virkninger.
Under 2. Verdenskrig instruktions- og
propagandafilm for USAs hær. (Portr.)
dispache [-’paja] (fr. af ital. dispaccio
depeche), søv., opgørelse og fordeling af
udgifterne ved skade på skib og ladning
ved groshavari, foretages i Danm. af en
beskikket retskyndig (d i s p a c h ø r [- ’Jø’r]).
dispa’ra’t (lat. disparare adskille),
ulige-artet; anv. om sansefornemmelser fra
forsk, sanseområder (f. eks. syn og
hørelse) og om begreber, som står hinanden
fjernt.

dis’pat ching-sy stem [-tf-] (eng. dispatch
afsende hurtigt), et fra USA stammende
system, hvorved godstogskørslen
tilrettelægges fra dag til dag efter det dagl.
behov, idet man i USA ikke som i Eur.
har faste køreplaner for godstog, men kun
et køreplansskelet. Som d betegnes nu
også det i mange eur. lande indførte
system til løbende kontrol med og ledelse
af toggangen pa stærkt belastede
strækninger.

dispensation (lat. dispensare afveje), en
for et enkelt tilfælde tilstået fritagelse
for at efterkomme en alm. gældende
retsforskrift.

dispen’sator (lat. dispensare afveje),
person, der fordeler medicinalvarer inden for
hospital ei. lign.; dispensa1 torium,
for-skriftsamling for lægemiddeltilberedning,
dispen’se’re (lat. dispensare afveje),
tilberede og udlevere lægemidler; bevilge
undtagelse, fritage,
dis’pers fase (fr. disperser sprede), i en
kolloid opløsning de fintfordelte flydende
ei. faste partikler, til forskel fra
disper-sionsmediet, der betegner den
kontinuerlige ei. sammenhængende fase.
dispersion (fr. disperser sprede), 1) fys.,
farvespredning, frembragt ved lysets
brydning i gennemsigtige stoffer p. gr.
af farvernes forsk, brydningsforhold,
som vokser med rækkefølgen: rød, gul,
grøn, blå og violet, altså med aftagende
bølgelængde; 2) kem., finfordeling af et
stof (fast stof, vædske) i et andet (f. eks.
vædske ei. luftart), ofte anv. som betegn,
for et sådant kolloidt system,
dispersion, ano’ma’l, farvespredning
med unormal rækkefølge af farverne ved
lysets brydning i absorberende stofler.
Opdagedes 1871 af C. Christiansen for
fuchsin.

dispersionsevne ei. farvespredningsevne
er forsk, for forsk, stoffer og måles ved

»b-«r .

–, hvor nr, «b og n„ er brydningsfor-

"p-1

holdene for henholdsvis den røde og blå
linie i brintspektret og den gule linie i
natriumspektret, der har bølgelængderne
6563, 4861 og 5893 ångström. Ved
sammensætning af glassorter med forsk, d
kan fremstilles akromatiske prismer og
linser.

dispersi’te’tsgra’d (fr. disperser sprede),
forholdet ml. overfladen af et kolloidt
finfordelt stof og dets rumfang, d er et
udtryk for kolloidets finfordelingsgrad.
displaced persons [dis’plæist ’pa:snz]
(eng.), tvangsforflyttede personer, d. v. s.
personer, der ved krigsbegivenhederne,
navnlig ty. deportationer under 2.
Verdenskrig, er fjernet fra deres hjemland.
Ved krigens ophør fandtes ca. 8 mill. d i
Tyskl. og Østr. samt mindre antal i andre
vesteur. lande. Mange d hjemsendtes ei.
udvandrede ved besættelsesmagternes og
UNRRAs foranstaltning. P. gr. af polit,
omvæltninger i Ø-Eur. modsætter mange
sig repatriering. Tilbageværende antal
var jan. 1948 ca. 1 mill., de fleste under
forsorg af internat,
flygtningeorganisation (IRO).
dispo’nen’t (lat.), den, der leder en
forretningsvirksomhed ei. forestår en vigtig
del deraf (f. eks. indkøbet),
dispo’ne’re (lat.), ordne; have rådighed;
gøre velvillig ei. tilbøjelig til; dispo-

970

971

972

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free