Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - discission ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disposition
divalent
’ne’ret, anlagt, oplagt; dispo’ni’bel, til
rådighed.
disposition (lat. disponere stille ud fra
hinanden), 1) inddeling, udkast til en
stil, et foredrag ei. lign.; 2) rådighed;
3) med., indre betingelse (modtagelighed)
for en sygdom; 4) psyk., tilbøjelighed ei.
tendens til best. sjælelige virksomheder;
5) stille en vare til d betyder, at
køberen, når han p. gr. af forsinket
levering, mangelfuld kvalitet ei. lign. ikke
vil modtage varen, meddeler sælgeren
dette og undergiver varen dennes
rådighed. Sælger kan stille varen til købers d,
når denne ikke aftager den rettidigt, og
risikoen går da over til køber,
dispositionsfond, bevilling i et offentl.
budget, hvis anv. ikke er nøje specificeret,
dispositionsmaksime, den grundsætn.
inden for den borgerlige retspleje, at
parterne har rådighed over sagens genstand,
således at retten f. eks. ikke kan tilkende
en part mere, end han har nedlagt
påstand om.
’disproportion (lat.), misforhold,
di’sput [-yt] (fr.), meningsudveksling,
ordstrid; dispu’te’re [-pu-], drøfte, debattere;
forsvare en doktorafhandling,
dispu’ta’ts ei. disputation (lat. disputatio
drøftelse), tidl. ordkamp på et univ.; nu
anv. om en doktorands mundtlige
forsvar af sin afh. ei. om selve denne afh.
Disraeli [diz’ræili], Benjamin, Earl of
Beaconsfield [’bi:-] (1804-81), brit.
statsmand af jødisk slægt. Lod sig forgæves
opstille som Liberal, valgtes 1837 til
Underhuset som Tory. Da Peel 1841 vragede ham
som min., tog D afstand fra denne og
samlede om sig en kreds af »unge
englændere«, der ønskede reformer for de
lavere klasser af et forbund ml. konge, adel,
kirke og masserne (torydemokratiet).
Ordfører mod kornlovens ophævelse,
efter 1846 reel fører for det nyskabte
Kons. Parti. Finansmin. 1852, 1858-59 og
1866-68; premiermin. 1868 (valglov,
fattiglove) og 1874-80, hvor kraftig
imperialistisk udenrigspolitik sikrede eng.
indflydelse i Ægypten (Suez 1875) og
Indien og støttede Tyrk. mod Rusl.
(Berlin-kongressen). Nøje
venskabsforhold til dronning Victoria. (Portr. sp. 971).
dissektion (lat. dissectus sønderskåret),
den med kniv og pincet udførte
sønderdeling af lig for at komme til kundskab
om legemets indre bygning,
dissemi’ne’ret sklerose (lat.
dissemi-nare udbrede), multipel sklerose ei.
sclerose en plaques, er en betændelsessygdom
i hjerne og rygmarv, muligvis p. gr. af
virusinfektion, men ikke smitsom ei.
epidemisk. Symptomerne, der i en del tilf.
er forbigående, er oftest
gangforstyrrelser, især p. gr. af stivhed i benenes
muskler; endv. lettere syns- og
føleforstyrrelser, evt. vandladningsbesvær.
dis’sen’s (lat.), meningsforskel; afvigende
mening; dissenti’e’re, afvige i mening,
afgive afvigende votum,
dissenters [di’sæntsz] (eng: anderledes
troende), de uden for den anglikanske
kirke stående protestanter i Engl. Fik
1689 religionsfrihed, 1828 fuld borgerlig
ligeberettigelse,
dissertation (lat. dissertare drøfte), viden-
sk. afhandl., disputats,
dissi’den’ter (lat. dissidere sidde for sig),
ikke kat. kirkesamfund i kat. lande, især
i Polen, hvor d fl. gange opnåede
teoretisk ligestilling med romerkirken, men
i realiteten først fik den 1945.
dissimilation (lat. dissimilis ulig), 1) i
fysiol., nedbrydning af sammensatte til
simple forb. Ånding og gæring er d. Ved
d frigøres energi, mods. assimilation;
2) sprogv., ændring af den ene af to nær
på hinanden flg. ensartede lyd, som når
lat. peregrinus (pilgrim) bliver til ital.
pelegrino.
dissoci’a’bel [-si-] (dis- -f nylat. sociare
slutte sig til), uselskabelig; asocial,
dissociation (lat.), spaltning, det mods.
af association; kem., reversibel proces,
ved hvilken et molekyle spaltes i mindre
bestanddele. Man taler om termisk d,
når d fremkaldes ved opvarmning, f. eks.
vands d i ilt og brint, og elektrolytisk
d når d finder sted ved opløsning af et
stof, og der opstår mods. elektr. ladede
partikler, ioner. I det sidste tilf. kaldes
det dissocierede stof en elektrolyt. Der
er ved d altid tale om en reversibel
ligevægt ml. det udissocierede molekyle og
spaltningsprodukterne, og det er afh. af
mange ydre forhold, i hvor høj grad d
finder sted, ligesom processen kan gå
tilbage, hvis de ydre forhold ændres, d
bevirker, at opløsningen kan lede en
elektr. strøm, at den får et højere
osmotisk tryk, større frysepunktssænkning og
kogepunktsforhøjelse end opløsninger af
ikke-dissocierede stoffer,
dissociationsgrad, den brøkdel af en
opløst elektrolyt, der er elektrolytisk
dissocieret. Det er kun ved de svage
elektrolytter, at der er tale om en egl. d. For de
stærke elektrolytter, der er fuldstændig
dissocieret, taler man ofte om en
tilsyneladende d, idet man f. eks. ved måling
af ledningsevne og frysepunktssænkning,
p. gr. af elektrostatisk hemning af
ionernes bevægelsesfrihed kan få værdier, der
svarer til en ufuldstændig dissociation,
dissociationskonstant, massevirknings-
konstanten ved dissociationsprocesser.
dissogo’ni’ (gr. dissos dobbelt + goné
afkom), betegner det forhold, at larver
bliver kønsmodne og forplanter sig, for
derefter at udvikle sig videre til voksne
og på ny forplante sig.
disso’nan’s (lat. dissonus forskelligt
lydende), mislyd (jfr. konsonans); i mus.,
en akkord, hvor de enkelte toner ikke
klinger sammen i en rolig, i sig selv
hvilende harmoni. De væsentlige d er
sekunder, septimer og noner,
dissou-gas [di’su-] (fr. dissoudre opløse),
opløsning af acetylen under 12 atm. tryk
i acetone opsuget i en porøs masse, der
befinder sig i den til opbevaring tjenende
stålflaske.
di’sta’l (lat. distantia afstand), fjernt fra
centrum, i anat. betegn, for perifert
parti (arm og ben),
di’stance [-arçsa] (fr.), l)afstand; 2)astron.,
på himmelkuglen vinklen ml. to
retninger, i rummet afstand; 3) søv., antal
udløbne sømil i et vist tidsrum,
distancefragt. Fragten v. søtransport
anses som hovedregel først fortjent, når
varen har nået bestemmelsesstedet; dog
skal f. eks. delvis fragt, såk. d, betales,
når varen er transporteret en del af vejen,
og transportens fuldførelse hindres af
krig, havari, beslaglæggelse osv.
distancehandel, handel, under hvis
afvikling varen forsendes fra et sted til et
andet.
distanceminut, alm. sv. og no. betegn.
for 1 sømil,
distancere [-arç’se’rs] (af distance), komme
forud for, overgå, stille i skygge.
’Dista’r, forsatslinse til fot. objektiv; D
forøger brændvidden.
’distichon [-kon] (gr. distichos m. 2 linier)
ei. elegisk d, versemål bestående af et
heksameter og et pentameter; især anv.
i epigrammer.
Distinguished Service Order
[di’stb?-gwijt ’sa:vis ’å:da] (eng: orden for ud-
mærket tjeneste), fork. DSO, navnet på
eng. militærorden for officerer, stiftet
1886. 1 klasse,
distin’gve’re (lat.), skelne, gøre forskel;
udmærke; distin’gve’ret, fornem,
aristokratisk,
di’stin’kt (lat.), tydelig,
distinktion (lat.), skelnen, adskillelse,
begrebsbestemmelse; udmærkelse; tegn på
uniformer til adskillelse af militære grader,
distorsion (lat.), fordrejelse, forvridning;
med., forstuvning,
distra’he’re (lat.), drage
opmærksomheden bort, forstyrre.
distrait [-’stræ’] (fr.), åndsfraværende, ad
spredt.
distraktion (lat.), adspredthed, åndsfra
værelse, tankeløshed,
distribu’e’re (lat.), fordele, uddele, sprede,
di’stributi’ver (lat. distribuere fordele),
gramm., fordelingstal, særlige taladj. med
bet. »så og så mange hver«, forekommer
bl. a. på lat.
’distributi’v regel, regneregel, der
udsiger, at en sum kan multipliceres med et
tal ved at multiplicere hver addend med
tallet og derefter addere de fremkomne
produkter; i formel a (b + c) = ab + ac.
di’strikt (mlat. districtus jurisdiktion),
lokalt område inden for større
territorium.
distriktsbestyrelse,
kommunalbestyrelsen i en da. købstads landdistrikt,
distriktslæge, til 1915 betegn, svar. til
nuv. kredslæge,
distræt, anden stavemåde for distrait.
dite’isme (gr. ditheia dobbeltkultus),
dyrkelse af to guder,
dithy’rambe (gr. di’thyrambos), festsang
til Dionysos’ ære, sunget af kor,
akkompagneret af fløjtespil. I 4. årh. f. Kr. den
vigtigste form for gr. korlyrik. I
nutids-sprog betegn, d et (sværmerisk) begejstret
hyldestdigt.
’Diti, i ind. vedisk rel. gudinde for velfærd,
ditio’nit (di- + gr. theion svovl), salt af
ditionsyrling.
diti’o’nsyrling, H^S^O^svovlundersyrling,
hyposvovlsyrling, fremstilles ved
indvirkning af oksalsyre på natriumditionit,
sønderdeles hurtigt.
’Ditlevsen, Tove (f. 1918), da.
forfatterinde. Foruden ved de talentfulde digtsaml.
Pigesind (1939) og Lille Verden (1943)
har hun vakt opmærksomhed med
romaner som Man Gjorde et Barn Fortræd
(1941) og Barndommens Gade (1943).
Også novellist, bl. a. Dommeren (1948).
’Ditmarsken, ty. Dithmarschen [-[’ditmarjan],-] {+[’ditmar-
jan],+} ty. landskab i V-Holsten ml.
Ejderen og Elben, med byerne Heide og
Mel-dorf. Frugtbar marsk. - D kom i slutn.
af 12. årh. under da. overhøjhed, men
rev sig løs efter slaget ved Bornhöved
(1227) og dannede en bonderepublik
under Bremen ærkebispedømme. D afslog
fl. fjendtlige angreb, således Gerhard 3.
af Holsten 1319, Gerhard 6. 1404 og
kong Hans og de slesvig-holstenske
riddere i 1500, men blev 1559 erobret af
Fred. 2. og hertugerne Hans og Adolf,
som delte landet imellem sig.
dits [di] (fr.), udsagn, ytringer, i
middelalderen brugt om små, spøgefulde vers,
ofte af satirisk karakter.
’Dittersdorf, Karl Ditters von (1739-99),
østr. komponist og violinvirtuos.
Foruden talr. operaer, bl. a. Doktor og
Apoteker (Wien 1786, Kbh. 1789), 115
symfonier, 35 koncerter m. v.
’Dittmers, Heinrich (d. 1677),
portrætmaler af holl. skole; 1674 hofkontrafejer
hos Chr. 5.
’ditto (ital. detto sagt), fork: do., det
samme, ligeså.
Ditzen [’dits-], Rudolf, antog som forf.
navnet Hans Fallada.
’Diu, portug. koloni på S-spidsen af
Kä-thiäwär Halvøen på Forindiens V-kyst;
32 km2; ca. 20 000 indb.
diu’rese (dia- + gr. üron urin), 1)
urinafsondring; 2) den pr. tidsenhed dannede
urinmængde,
diu’re’tika (af diurese), urindrivende
midler.
diure’ti’n (af diurese), theobrominnatrium-
salicylat, urindrivende middel,
div., fork. på recepter for lat. di vide del.
div., fork. f. divisi.
’diva (ital. af lat. diva gudinde),
fremragende og fejret kunstnerinde (sang,
skuespil, film).
’divalen’t (lat.), togyldig; valensbetegn.,
karakteriserer i kem. molekyler m. h. t.
disses indhold af bestemte karakteristiske
grupper ei. egenskaber, d ioner har 2
positive ei. negative ladninger, d
grundstoffer forbinder sig med ei. erstatter
2 atomer brint (der er monovalent),
d syrer ei. baser afgiver resp. optager
2 brintioner, d alkoholer ei. aminer
indeholder 2 hydroksyl- resp. aminogrupper.
973
974
975
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
