- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
979,980,981

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - discission ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

djævlespil

dobbeltmøntfod

djævlespil, gl. behændighedsspil, som
består af 2 stoklee forbundet med en snor,
hvorpå man griber og balancerer en
»djævel«, et timeglasformet legeme af træ ei.
metal.

’Djævleø’en, fr. Ile du Diable, lilleø (ca.
50 km2) ved kysten af Fr. Guayana,
berygtet som straffekoloni (nedlagt 1946).
DK, autom.-kendingsmærke for Danm.
DKB, fork. for Danske kvinders
.Beredskab.

DKDAS, fork. f. Det kongelige Danske

Aeronautiske Selskab.
DKF, fork. f. Dansk Å"ajak Forbund.
DKG, fork. f. Dansk
Kvinde-Gymnastikforening.

DKP, fork. f. Danmarks Kommunistiske
Parti.

DKU, fork. f. Danmarks Kommunistiske

I/ngdomsforbund.
dl, fork. f. deciliter = Vi o
1-dl (lat. deleatur skal udelades),
korrekturtegn for udeladelsen,
dl, kem. fork. f. ♂exter-/ævus (lat:
højrevenstre), betegner sat foran en kem. forb.s
navn en optisk uvirksom form af optisk
isomere stoffer. Består af lige store
mængder af den højre- og den
venstredrejende form. Kaldes også den
racemi-ske form. Jfr. optisk isomeri.
D.L., alm. fork. f. Christian 5.s Danske
Lov af 1683. Eks: D.L. 3-19-2 betyder
Danske Lovs 3. bog, 19. kap., 2. art.
DLT (fork. f. eng. r/ay(dag) + /etter(brev)
+ telegram), brevtelegram til Asien og
Austr.

DLTF, fork. f. Dansk Lawn-Tennis
Forbund.

dm, fork. f. decimeter; dm2 =
kvadratdecimeter; dm3 = kubikdecimeter.
d. m., fork. f. ital. ’destra ’mano med højre

hånd (mus. udtryk).
’Dmitrij (1583-91), russ. prins, søn af
Ivan 4., forvist og rimeligvis dræbt på
Boris Godunovs befal. Mystikken om
hans død udnyttedes af 3 falske D.
’Dmitri) Donskoj [dan’skaj], storfyrste i
Moskva 1363-89, byggede Kreml og slog
mongolerne ved Don 1380 (heraf
tilnavnet).

’Dmitrijevsk [-jefsk], til 1930 navn på

Makejevka i Ukraine,
d-mol, toneart med grundtonen d og [7 for

h; parallel toneart til F-dur.
DMS, fork. f. Dansk Missionsselskab.
DNB, fork. f. Deutsches TVachrichtenöüro.
Dnjepr, 2150 km 1. flod i Sovj., udspringer
S f. Valdaj-Højene, løber mod S forbi
Kijev og Dnjepropetrovsk (dæmning ved
Dnjeproges ved de tidl. strømsnævringer)
til Sortehavet. Sejlbar, men tilfrosset
3-4 måneder. - Under 2. Verdenskrig
forsvarede Sovj. m. store styrker D-linien,
men tyskerne brød igennem aug.-sept.
1941; russerne vendte tilbage i okt. 1943.
Dnjeprodzerzjinsk [-prädzer’3insk], til
1936 Kamenskoje, by i Ukraine ved
Dnjepr oven for Dnjepropetrovsk;
148 000 indb. (1939); jern, stål, maskiner,
kemikalier; frugtbar omegn.
Dnjepro’ges, kraftværk i Ukraine ved
Dnjeprs tidl. strømsnævringer neden for
Dnjepropetrovsk; 1927-32 byggedes her
en 760 m 1. og 51 m h. dæmning med
sluser, der opstemmer Dnjepr 37,5 m og
derved gør den sejlbar på dette sted; til
dæmningen er knyttet en
skibsfartska-nal. D ydede 900 000 kw, til det
sprængtes af Sovj.-tropperne 28. 8. 1941 under
tyskernes indtrængen i Ukraine; helt
ødelagt af tyskerne; atter i drift fra 1947.
Dnjepropetrovsk [-präpe’trofsk] (til 1926
Jekaterino’slav), by i Ukraine ved Dnjepr;
501 000 indb. (1939). Alsidig industri
baseret på kul og jern fra Donets, malm fra
Krivoj Rog, elektricitet fra Dnjeproges,
og på omegnens landbrug (sukker, korn,
bomuld). Grl. af Potemkin 1786.
Dnjepro’stroj (russ: Dnepr-byggeriet),
betegn. f. Dnjeproges under opførelsen
1927-32.

Dnjestr, 1387 km 1. flod i SV-Ukraine, fra

Karpaterne til Sortehavet nær Odessa.
DNL, fork. f. Det Worske Luftfartselskab.
DNSAP, fork. f. Danmarks Vat. Soc.
Arbejder Parti,
do, mus., solmisationsstavelse, siden midten
af 17. årh. trådt i stedet for det lat. ut.

;i tilsigter øKon. gevinst.

dobbel

do., fork. f. ditto.

dobbel (fr. doublet kast, der giver samme
antal øjne på begge terninger), gl. da.
betegn, for terningespil; jur., hasardspil
og andet spil, der tilsigter økon. gevinst,
dobbel
cicero, i bogtryk
skriftgrad på
24 punkt.

dobbel’mittel, i bogtryk skriftgrad på 28
punkt.

dobbel-objektiv, fot. objektiv opbygget

af symmetriske dele.
dobbelt ablativ, gramm., en på lat.
forekommende adverbiel prædikation, hvor
både subjekt og prædikat står i ablativ,
f. eks. deo volente (om Gud vil),
dobbelt-b, nodetegnet [7(7; angiver at den
node, foran hvilken det er sat, skal
sænkes to halvnodetrin.
dobbeltbarometer, et
kviksølvbarometer, hvis åbne gren fortsættes i et snævrere
glasrør, der er delvis fyldt med en let
vædske (sprit). P. gr. af forskellen i
rørenes tværmål vil de forholdsvis små
bevægelser af kviksølvet give store
bevægelser af den lette vædskes overflade. Er
ret upålideligt,
dobbelt bekkasin, d. s. s. horsegøg.
dobbeltbeskatning, det forh. at en
person beskattes af samme indtægt ei.
formue i fl. lande. Søges undgået ved
over-ensk. ml. landene,
dobbeltbevidsthed, abnormtilst.,
hvorunder en person handler uden kendskab
til sin normale bevidsthed, men kan
foretage komplicerede handlinger af forsk,
art. Efter opvågning til normaltilstand
har han ikke indsigt i abnormtilst., som
kan gentage sig med bevaret erindring
om tidl. abnorme perioder,
dobbeltbinding. Med udgangspunkt i
valensteorien taler man om d, når to af
hver af to atomers valenser er anv. til
kem. binding ml. de to atomer. Efter den
elektrokem. teori er forklaringen af
begrebet blevet noget ændret, d er en
ho-møopolar binding, der frembringes ved,
at 4 valenselektroner er fælles for de to
atomer.

dobbelt bogholderi, bogholderiform,
hvor hver forretningshændelse bogføres
på en konto i debet og på en anden i
kredit; dette muliggør en praktisk
afstemning, idet summen af alle kontis
debetbeløb skal være lig summen af alle kontis
kreditbeløb, ligesom fuldst.
driftsregnskab og status kan opstilles efter d.
Princippet udformedes i de nordital.
handelsbyer, hvor d var i brug i midten af 14.
årh. Anv. nu i alle større virksomheder,
dobbeltbrydning, opdaget 1669 af
Rasmus Bartholin, er den egenskab hos visse
krystaller (kalkspat, kvarts), at en
lysstråle ved brydning i disse spaltes i to
stråler, så at genstande vil synes dobbelte,
når de ses gennem krystallen, d beror på,

at lyset udbreder sig med forsk,
hastighed i forsk, retninger i krystallen på gr.
af dennes struktur. Ved d bliver de to
stråler polariseret, så at svingningerne i
den ene stråle kun foregår i een retning
og i den anden stråle i en derpå vinkelret
retning. Herpå beror d-s anvendelse i
Nicols prisme til fremstilling af
polariseret lys.

(lobbcltbund, vandtæt rum i bunden af

større skibe. Alle større stålskibe bygges
med celledelt dobbeltbund i 0,6-1,5 m
højde.

dobbeltbæger, sølvbæger fra 15.-17.
årh., hvis fod var udformet som bæger.

dobbeltbænket fartøj, et rofartøj, der er

[-dobbeltforslag.-]

{+dobbelt-
forslag.+}

så bredt, at 2 mand ved siden af hinanden
kan ro.

dobbeltcentner, ty. Doppelzentner,

metercentner = 100 kg.
dobbeltdrejebænk ei. ’dupleksdrejebænk,

drejebænk m. fl. spindeldokke.
dobbeltdyret (Diplo’zoon para’doxum),
ikte, snylter på gæller hos karpefisk. 2
individer vokser sammen, så de danner et
kors. Gensidig befrugtning, tvekønnet,
dobbeltforsikring, forsikr, af samme
interesse mod samme fare hos fl. selsk.
Hvert af disse hæfter som eneforsikrer,
men den sikrede har kun krav på erstatn.
for det virkelige tab, hvorfor der må ske
en fordeling af ansvaret ml. selsk. i forh.
t. de- beløb, hver af dem hæfter for.
dobbeltforslag, mus.,
forsiring.

dobbeltfuga, mus., fuga med

to temaer,
dobbeltgas ei. kulvandgas,
blandingsgas af kulgas og
vandgas, fremstillet 1) i en
vandgasgene-rator, hvori der i st. f. koks ei. antracit
benyttes bituminøse kul, 2) ved separat
blanding af kulgas og vandgas.
dobbeltgreb, samtidig frembringelse af 2

ei. fl. toner på et strygeinstrument,
dobbeltgænger, 1) (ifølge folketroen) a)
et menneske der kan optræde samtidig på
to steder, b) den som mindre egentlig ei.
virkelig opfattede part af a); 2) (i daglig
tale) person der ligner en anden til
forveksling.

dobbeltgængere (inden for svampelæren)
kaldes to hinanden meget lign.
svampearter, af hvilke den ene er giftig ei.
værdiløs som fødemiddel, den anden spiselig.
Eks.: kugleknoldet fluesvamp -
mandelchampignon,
dobbelthage, en slags hagebøsse, der på
grund af sin længde, vægt og store kaliber
måtte anbringes på en buk under
skydning.

dobbelthøren (diplakusis), det ved visse
ørelidelser forekommende fænomen, at
en tone høres 1U~1/2 tone forsk, på de to
ører.

dobbelthøvl, høvl, hvis stål har en
dækplade, der går tæt ned til æggen, hvorved
træet kan høvles glat mod fibrene uden
at rives op. d anv. v. den sidste afhøvling
af træet.

dobbeltkirke, type på stormandskirke i
ty. borge. I 2 etager, forbundne v.
åbning ml. den for tyendet bestemte
underkirkes hvælv og den herskabet forbeholdte
overkirke, der stod i forb. med boligen.
Dansk eks: Ledøje kirke,
dobbeltklostre, klostre, der, i to skarpt
adskilte afdelinger, rummer både munke
og nonner. Meget udbredte i
middelalderen; i Norden levede kun birgittinerne i d.
dobbeltkor, sammenstilling af to kor, der

enten synger sammen ei. alternerer,
dobbeltkryds, mus.,
nodetegn x (= JjjJ) som
foran en node
tilkendegiver, at denne skal spilles en hel tone
højere end noteret,
dobbeltkvartet, instrumental- ei.
vokalkvartet med hver stemme besat med to.
dobbeltledning, elektrotekn.,to
enkeltledninger, som er sammensnoet ei. som er
omsluttet af et fælles dæklag, f. eks. en
omspinding ei. en blykappe.
dobbeltmøntede obligationer ei.
guldrandede obl., obl. hvis pålyd. værdi er
udtrykt i to landes mønt. Renten erlægges
efter kreditors ønske i den ene ei. anden
valuta.

dobbeltmøntfod ei. bimetallisme,
pengesystem, hvor 2 metaller (guld og sølv) er
lovligt betalingsmiddel. I den opr., i
16-17. årh. stærkt udbredte form:
parallelmøntfod (duometallisme) var der
intet ved lov fastlagt værdiforhold ml.
metallerne, mods. d i egl. forstand, som
var herskende i 19. årh., bl. a. i USA og

Frankr. Som overgangsform til guldfod

fandtes omkr. 1900 haltende d,
hvorunder kun det ene metal (guld) kunne
udmøntes frit. Vanskeligh. ved d er anv. af
to værdimål samtidigt; da sølv faldt
stærkt i pris over for guld, forsvandt
efterh. d trods ihærdig modstand fra

979

980

981

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free