- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
985,986,987

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - doglap ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

doglap

dolman

29 såredes). - 24. 1. 1915 slog den eng.
admiral Beattys eskadre ved D en ty.
flådeafd.

doglap [’day-] ei. doglæp, nedhængende

hudfold under halsen hos okser,
dogma’tik (gr. dögma mening) ei.
troslære, betegn, for den systematiske
fremstilling og begrundelse af den kristne
tro. Hvis d ikke vil nøjes med en psyk.
ei. sociologisk redegørelse for troens
beskaffenhed, må den opgive sin karakter
af videnskab og blive en normativ,
vurderende disciplin,
dog’ma’tisk (gr. dögma mening), hvad
der vedrører dogmer; stædig fastholden
af påstand; doktrinær,
dogma’tisme (gr. dögma mening), filos.
betegn, for anskuelser ei. teorier, der
hævdes kritikløst og uden bevis; mods.
skepticisme,
’dogme (gr. dögma mening), 1) en filos.

læresætning; 2) en teol. trossætning,
dogmehistorie, fremstilling af den kristne
dogmatiks oprindelse og udvikling gnm.
tiderne og de forsk, læreopfattelser, ofte
i deres samspil med de almenkulturelle
livsformer.

dogskin [dåg-] (eng: hundeskind), svært
handskeskind, opr. hundeskind, nu også
ofte fåreskind, d garves og gennemfarves
med vegetabilsk garvestof tilsat forsk,
sorter farvetræ og eftergarves som
glacé-skind; er mindre smidig end alm.
handskeskind.

dogwood [’dågwud] (eng.), forsk,
lysebrune og rødlige, oversøiske træsorter,
der bruges til dreje arbejder.
Dohm [do’m], Heinrich (1875-1940), da.
maler. Hans rel. interesse viste sig i
talrige altertavler og rel. billeder. Skattet
portrætmaler; Kong Chr. 10. Rider over
den Gl. Grænse ved Genforeningen (1921;
Chr.borg).

Dohnånyi [’dona:nji], Ernö (ty. Ernst von)
(f. 1877), ung. komponist, pianist og
dirigent. Har komp. balletten Pierrettes
Slør (1910, Kbh. 1911), to symfonier,
klaverkoncert, klaver- og kammermusik.
Dohrn [do:rn], Anton (1840-1909), ty.
zoolog. Grl. 1870 den zool. station i
Napoli; dens leder til sin død.
Doisy [’dåizi], Edward Adelbert (f. 1893),
amer. biokemiker kendt for arbejder
over sterinerne og for opdagelse af
K-vitaminets konstitution. Nobelpris (s. m.
H. Dam) 1943.
dok (egl. holl.), anlæg til tørsætning af et
skib for reparation; 1) tørd: ved
d-port fra andet vandareal afgrænset bassin
som kan tørlægges for besigtigelser og

Flydedok.

arbejder ved doksatte skibes bund. Visse
havne, hvor der er meget tidevand (ved
Kanalkysten), er indrettet som d-h avne,
i Danm. kun Esbjærg; 2) flyded; stor
U- ei. L-formet flåde, der kan sænkes og
hæves med doksat skib. - dokke, sætte
skib id. - d-tid, tidsrum omkr.
højvande, hvor d-havne er åbne for ind- og
udpassage.

dok, opstander på værktøjsmaskine, især

drejebænk (spindeldok, pinoldok).
do’ke’ter (gr. dokein synes), kristne der
nægter, at Jesus var et sandt menneske,
-doks (gr. döksa mening), troende;

-dok1 s i’, tro.
doksolo’gi’ (gr.), lovprisning afGud, Jesus
Kristus ei. den Helligånd, ofte slutning

på bønner (Rom. 11. 36, Ef. 3. 20-21).
Til Fadervor er føjet en d.
’doktor (lat. doctor lærer) (fork. dr.), 1)
indehaver af den højeste akad. grad.
Opnås i Danm. af kandidater (med 1.
karakter) fra højere læreanstalter på
grundlag af en til deres fakultet indgivet
afhandling (disputats) af vidensk. indhold.
Fakulteterne kan udnævne æresdoktorer;
2) tiltaleform over for læger,
doktorand [-’ron’d] (mlat. doctorandus),
den, der forsvarer sin doktorafh. ved en
offentlig disputats,
dok’tri’n (lat.), lære, teori ei. lærefag.
doktri’næ’r (fr.), slavisk følgende en
doktrin.

doku’men’t (lat. documentum, egl: det,
hvoraf man kan lære; bevis), skriftlig
erklæring af bevismæssig bet. P. gr. af
d-s egenskab af bevismiddel indeholder
lovgivn. forsk, regler til beskyttelse for
d, navnlig om dokumentfalsk;
doku-men’ta’risk, hvad der skildrer gnm.
beviser, taget fra det virkelige liv.
dokumentarisk film, 1) i snævrere
forstand en direkte filmisk
virkelighedsskildring i kunstnerisk form; adskiller sig
fra spillefilm ved, at der principielt ikke
opereres med handlingsintrige ei. med
professionelle skuespillere. Har
kunstnerisk og pædagogisk-social tendens i valg
af emne og milieu, i komposition,
fotografering og underlægningsmusik. Den
første d skabte englænderen Robert
Flaherty i 1921 med »Nanook«; russerne
udbyggede genren med f. eks. »Turksib«
(1928). Første da. d var Poul Henningsens
»Danmarksfilm«(1934). Siden 1941
systematisk da. produktion af d ved Dansk
Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg;
2) i bredere forstand bruges d om
reportage-, kultur- og undervisningsfilm,
dokumentation (af dokument), 1)
bevisførelse; 2) i retsplejen den del af
bevisførelsen, som består i oplæsning af
dokumenter.

dokumen’te’re (lat.), godtgøre v. hj. af

(skriftlige) beviser; fastslå,
dokumentfalsk, forbrydelse, der består
i at gøre brug af et falsk dokument for
at skuffe i retsforhold. Dokumentet er
falsk, når det ikke hidrører fra den
angivne udsteder, ei. der er givet det et
indhold, som ikke hidrører fra denne.
Straffen er i regelen fængsel indtil 8 år.
Forbrydelsen er først fuldbyrdet, når der
er gjort brug af dokumentet; men selve
forfalskningen er strafbar som forsøg på
d, hvis det sker med senere anv. af
dokumentet for øje.
Dola’bella, rom. konsul 44 f. Kr., g. m.
Ciceros datter Tullia, tilhænger af Cæsar,
dræbt af Cassius 43 f. Kr.
Dolan’ti’n (lat. dolor smerte), Demerol ei.
Pethidin, synt. lægemiddel, fremst. 1939.
Smertestillende middel, der især anv.
mod kolik og hoste. Fremkalder hos
nogle indiv. velvære, der kan føre til
misbrug som morfin,
dolce {’doltte] (ital.), mus., blidt, sårt.
dolce far ni’ente [’doltfe] (ital: sødt intet

at gøre), behagelig lediggang, driverliv.
Dolci [’doltji], Carlo (1616-86), ital. maler.
Har malet glatte og sødladne
andagts-billeder, bl. a. Madonna- og
Kristus-hoveder.

Döle [do:1], fr. by i dept. Jura; 18 000
indb. (1946). Jern- og kemikalieindustri,
vinhandel. Tidl. hovedstad i Franche
Comté.

do’le’re (lat. dolare tilhugge), rense
færdig-garvede huder v. hj. af en særlig dertil
indrettet kniv for de på kødsiden
fremstående ujævnheder,
dole’rit (gr. doleros skuffende (fordi d let
forveksles med diorit)), grovkornet basalt,
dol’fi’ner, d. s. s. guldmakrel,
dolhaler [’dal-] (holl. dol åretold), søv.,
smækre liner i svære blokke; hindrer, at
blokkene falder ned, hvis taljen springer.
Dolichenus f-’ke:-], orientalsk gud fra
Kommagene i Lilleasien, afbildet stående

på en tyr med tordenkile og
dobbeltøkse, dyrket af rom. soldater fra 2.
årh. e. Kr.
dolichokefa’li’ [-ko-] (gr. dolichös lang
+ -kefali), langskallethed;
længde-breddeindeks er under 75.

do’line (slav. dolina dal); tragtformet
fordybning, mest 20-100 m bred, opstået
ved nedstyrtning i karstlandskab.
dolk, næst spyd det ældste stødvåben.

Dansk militærdolk, model 1909.

dolkestødet i ryggen, ty. slagord for
påstand om, at nederlaget 1918
skyldtes, at modstandsviljen var undergravet
især ved socialistisk-komm. agitation.
Stærkt udnyttet af nationalsocialismen.

dolkhaler (.Xipho’sura), leddyrgruppe med
stort, tværdelt skjold
og lang haledolk. Nu
uddøde, bortset fra
slægten Limulus, der
findes ved Ø-kysten af
N-Amer. og
Molukkerne. d er beslægtet med
spindlere og trilobitter.

dolktid, yngre stenalders
slutnings periode ca.
1500 år f. Kr., hvor
flintdolken dominerer
tidens gravgods.

’dollar (ty. Taler) (tegn: $),

1) [’dalar] mønt i USA
fra 1794 (sept. 1948 =
4,81 kr.) og Canada fra
1853 (juli 1948 1,005
ca-nad. d = 1 USA-d);

2) tidl. mønt i México
(mexicansk d), stadig anv. i
Østasien, spec. Kina; 3) mønt i Kina (kin.
d) 1935-48 (7. aug. 1948 10 mill. kin.
d = 1 USA-d); 4) mønt i Abessinien
(fra 1945).

dollar-diplomati, anvendelse af USAs
pengemagt til fremme af imperialistisk
ekspansion, strategisk og økon.
Udtrykket kom særl. frem under præsident Taft
1909-13, der sagde, at reg. ved fremme
af USAs økon. interesser havde »erstattet
kugler med dollars« (1912).

’Dollart, havbugt på grænsen ml. Tyskl.
og Holl.

’Dolleri’s, Andreas (1850-1925), da.
forfatter og boghandler. En række
folkelige digtsaml. og den episke digtcyklus
Johs. Ewald (1900). Fl. biografier;
boghandlerstandens førende
personalhisto-riker.

’Dol’lerup, landsby V f. Hald Sø, kendt
for sine naturskønne omgivelser (D
Bakker). 16. 7. 1948 store ødelæggelser
ved voldsomt uvejr.

Dollerup-fundet, dobbeltgrav,
fremdraget 1947 ved D. nær Lunderskov, fra
yngre rom. jernalder, 2. årh. e. Kr., med
gravgods af romerske importsager (2
bronzespande og 2 guldforgyldte
sølv-skåle) og hjemlige ting (drikkehorn, 3
guldfingerringe, 2 fibulaer, 2 sporer, 10
lerkar og nogle småting af sølv og jern).

’Dollfuss [-fu:s], Engelbert (1892-1934),
østr. politiker. Jurist, knyttet til
agrarbevægelsen, landbrugsmin. 1931, kansler
1932-34. Slog febr. 1934 soc.dem. ned i
blodige kampe, diktator, støttet til
Mussolini, myrdet 25. 7. 1934 ved nazistisk
kupforsøg. (Portræt sp. 989).

Dol’lo, Louis (1857-1931), belg.
palæontolog. Undersøgelser over fossile
hvirveldyr; opstillede den såk. D-s lov, der
går ud på, at en påbegyndt udvikling i
en bestemt retning ikke kan vende om
og gå i modsat retning. Et rudimentært
organ kan f. eks. ikke igen få sin opr.
udviklingsgrad.

Dollond [’dåland], John (1706-61), eng.

optiker. Konstruerede den förste
akromatiske linse ved sammensætning af en
samlelinse af kronglas og en spredelinse
af flintglas.

dolman [’dal-] (tyrk.), snoreklædt frakke
ei. trøje, der forhen hørte til
husar-uniformen.

985

986

987

Dolkhale
(Limulus) set
nedenfra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free