Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - doglap ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dolme
’dolme (tyrk.), fars omrullet med
kålblade.
dolmen [’dålman] (bretonsk tol bord +
men sten) betegner i Engl. og Fr. en
stendysse.
dolo’mit (efter den fr. geolog Déodat de
Dolomieu (1750-1801)), MgCO,, CaCO„
kalkspatlignende mineral. Forekommer
tæt ei. kornet som bjergart (f. eks. i
Dolomitterne).
Dolo’mitterne, gruppe af de ital. Alper,
navnlig opbygget af dolomit; når 3342 m
i Marmolada.
’Dolon ’Nor, by med berømte
Lamaklostre i prov. Chahar (indre Mongoli, Kina),
dolo’roso (ital.), mus., smerteligt,
’dolus (lat: svig; forsætlig forbrydelse),
jur., forsæt,
’dolus in con’tractu (lat: svig m. h. t.
kontrakten), krænkelse af de pligter, der
påhviler den påg. i h.t. en indgået kontrakt,
’dolus in contra’hendo (lat: svig ved
indgåelse af kontrakt) foreligger, hvor en
part ved selve indgåelsen af en kontrakt
begår et retsbrud, f. eks. ved at udgive sig
som myndig, uagtet han er mindreårig.
D.O.M., 1) rom. tempelindskrift: ’Deo
’Optimo ’Maximo d. v. s. (indviet) til den
bedste og højeste gud; 2) [do:m], navn
på en benediktinerlikør, opr. fremstillet
i Fécamp.
dom, 1) filos., et udsagn, der har en
sandhedsværdi (logisk værdi), d. v. s. som er
sand, falsk, mulig ei. nødvendig; 2) jur.,
en domstols afgørelse, der afslutter en
retssag i den pågæld. instans,
dom (lat. dominus herre), 1) [dö], portug.
titel for konger og stormænd; 2)[dJ], fr.
titel for benediktinere og karteusere.
dom [do:m] (lat. domus (dei), (Guds) hus),
domkirke.
dom [do:m] (lat. domus hus), den på
damp-lokomotivernes kedelryg stående
cylinderformede beholder, hvor dampen
samles, og hvorfra den fördeles til
dampcylindrene og hjælpemaskineriet.
Dom [do:m], 4545 m h. sneklædt bjergtop
i Penninske Alper, Schweiz.
Domagk [’do:mak], Gerhard, (f. 1895), ty.
læge, chef for I. G. Farbenindustrie’s
patol. laboratorium, fandt 1932
prontosi-lets antibakterielle virkninger og lagde
hermed grunden til den mod. behandling
med sulfonamidpræparater. Tilkendt
Nobelpris 1939, afslog at modtage den.
do’ma’tier (gr. dömation lille hus),
lomme-el. poseformede dannelser, der sidder i
nervevinklerne på undersiden af blade af
.forsk, træer og buske, d er frembragt af
og beboes af ganske små mider. Må ikke
forveksles med galler.
Dombes [d3:b], fr. landskab i dept. Ain;
talrige søer.
’Dombås [’do:må:s], no. stationsby
(Dov-rebanen), udgangspunkt for Raumabanen;
659 m o. h. i Gudbrandsdalen; 300 indb.
(1930). Ty. bombardement 24. 4. 1940,
rømmet af engl. i slutn. af apr.
Dömei, officiøst jap. efterretningsbureau,
grl. 1936 ved sammenslutn. af forsk,
private bureauer, opløst 1945 efter amer.
ordre.
Domenichino [-’ki-], egl. Domenico
Zampieri, (1581-1641), ital. maler.
Virksom i Bologna, Rom og Napoli. Udd. af
Carraccierne i Bologna. Hovedværker:
Den Heil. Hieronymus’ Kommunion
(Vatikanet) og Den Cumæiske Sibylle (Villa
Borghese, Rom). Virksom som arkitekt
i Rom.
Domesdaybook [’du :mzdæibuk] (eng.
dommedagsbog), eng. jordebog fra
Vilhelm Erobrerens tid (ca. 1085).
do’mestic (amer., egl: indenlandsk),et tæt,
glat, svært, lærredsvævet bomuldsstof;
anv. til lagener og linned,
dome’stik (fr.), tjener, tyende,
domherre, medlem af et domkapitel,
domi’ci’l [-s-] (lat. domicilium), hjemsted,
bolig; betalingssted for veksel,
domicilprincippet, i internat, privatret
grundsætningen om, at i retsforhold ml.
forsk, landes borgere skal anv. den ret der
gælder på sagsøgtes domicil (bopæl),
domicilveksel ei. domici’le’ret veksel.
veksel, der er betalbar et andet sted end der,
hvor trassaten bor.
’domina (lat: husfrue), frue; abbedisse.
Engelbert Dollfuss. Kejser Domitian.
domi’nan’s (lat: herskende), 1) biol., i
arvelighedslæren det forhold, at den ene af
to mods. egenskaber alene kommer til at
præge bastarden, medens den anden
egenskab viger for den første og først kommer
til syne igen hos 1/4 af bastardens afkom.
Forholdet anskueliggjorde Mendel ved
benyttelse af stort, resp. lille, bogstav til
betegn, af de pågældende egenskaber. —
Mods. recessivitet; 2) psyk., fremhersken
af en bevidsthedsdannelse over andre,
domi’nan’t (lat. dominans tonus den
fremherskende tone), femte tone (kvinten) i
en toneart, d-akkord, akkorden på
fremte trin i den diatoniske skala,
domi’ne’re (lat.), beherske; spille
fremtrædende rolle, præge; larme, råbe op.
do’mingohamp (efter Santo Domingo),
benævnelse på aloéhamp og agavetrævler.
Dominica [dåmi’ni:ka, do’minika], brit.
ø bl. Windward Islands; 800 km2;
49 000 indb. (1946).
Do’minicus, sp. Domingo (de) Guzmdn
(1170-1221), sp. helgen (helgendag 4. 8.).
Stiftede 1216 dominikanerordenen,
domini’ka’ner (Paro’aria lar’vata), sort
og hvid amer. finke,
domini’ka’nere, tiggermunkeorden,
stiftet 1216 af Dominicus, med prædiken,
teol. studier, sjælesorg og
kætteromvendelse som særiige opgaver. Kutten var
opr. sort (sortebrødre), men er nu hvid.
Domini’ka’nske Republik ei. ’Santo
Do’mingo [öo’mirigo] (off. Repüblica
Dominicana), vestindisk republik, der
omfatter de østl. .2/3 af øen Haiti, ca.
50 000 km2; 1 941 000 indb. (1943).
Hovedstad: Ciudad Trujillo. Terræn og
klima, se Haiti. Befolkn. er overv.
mulatter. Sproget er spansk, og religionen
katolsk. Mont: Siden 1897 USA-s
møntsystem. Mål og vægt: Metersystemet og
eng. og sp. enheder. Vigtigste erhverv
er landbrug: Rørsukker 486 045 t (1946),
kakao 25 500 t (1945). [Handelen er
rettet mod USA. Forfatn. Udøvende
magt hos folkevalgt præsident;
lovgivende hos parlament: Senat og
Deputeretkammer, begge valgt v. dir. valg. Siden
1930 har R. L. Trujillo (f. 1891) udøvet
faktisk diktatur. Hist. D hørte under
Span. fra Columbus’ opdagelse 1492.
Frigjort fra Span. 1821, fra 1843 fuldt
løsnet fra forbindelse m. Haiti.
Uden-rigspolit. knyttet til USA.
dominion [da’minjan] (eng. af lat.
domi-nium herredømme), selvstændig ståt
inden for det brit. imperium (egen regering
og lovgivningsmagt); d-s er: Canada
(1867), Australien (1901), New Zealand
(1907), Sydafr. Union (1910), Eire (1922,
kan efter 1949 ikke medregnes til d-s),
Indien og Pakistan (14.- 15. 8. 1947),
Ceylon (9. 2. 1948.)
do’minium (lat.), herredømme,
’do’mino (ital. af lat. dominus herre), 1)
gl. spil af ital. oprindelse. Spilles med
flade todelte brikker, med et varierende
antal »øjne«. I alm. d er højeste brik
dobbelt 6. Vinder i d er den, som efter
reglerne først kommer af med sine
brikker; han er d; - 2) en lang kappe med
vide ærmer og hætte, opr. de kat.
præsters vinterkappe. Nu anv. af begge køn
til maskerade,
’dominus (lat.), herre.
’Dominus vo’biscum! (lat: Herren være
med eder), i d. kat. kirke præstens hilsen
til menigheden, hvorpå denne svarer: Et
cum spiritu tuo (og med din ånd).
Domiti’an(us) (51-96), rom. kejser
81-96, søn af Vespasian, dygtig
administrator, men grusom af mistro. Myrdet.
Do’mitius ’Aheno’barbus (lat.
aheno-barbus med kobberskægget), Lucius,
rom. konsul 54 f. Kr., Cæsars
modstander, faldt ved Farsalos 48 f. Kr. Gnæus
D, konsul 32 e. Kr., var g. m. Agrippina
d. yngre og fader til Nero.
domkapitel (rfom(kirke) + kapitel (2a)),
præsteskabet ved en kat. (ei. anglikansk)
domkirke, d er bispens medhjælpere, især
med undervisning og præsteuddannelse,
og styrer stiftet i hans forfald. Stammer
fra 8. årh.; obligatorisk 817; i Danm. fra
12. årh.; opr. levede d et munkefællesliv,
siden fordeltes dets enkelte præbender til
medlemmerne, som derved blev
sekular-præster. d var i senmiddelalderen næsten
udelukkende besat af adelige, der på den
måde forsørgedes og lod kirketjenesten
passe ved vikar,
domkirke (lat.domus (Dei)(Guds)
hus),ho-vedkirken i et stift. I kat. lande
katedralkirken i et bispedømme, hvortil der er
knyttet et domkapitel.,
dommedag, verdensforløbets afslutning,
den dag, hvor kampen ml. godt og ondt
kulminerer med det godes sejr og en dom
over levende og døde, der genopstår;
stammer fra parsismen, hvorfra den fik
indpas i senjødisk eskatologi og derfra i
den kristne,
dommer, tjenestemand der beklæder en
domstol; d skal være myndig,
vederhæftig og uberygtet og have bestået jur.
embedseksamen; d er if. grl.s § 71
uafsættelig, hvorved håns uafhængighed skal
sikres. d ved underretterne kaldes
under-rets-d. i Kbh. byrets-d, d ved
landsretterne ’dnds-d og v. Højesteret
højeste-rets-d. Læg-d er betegn, f. ikke jur. d,
såsom domsmænd og nævninger,
dommerfuldmægtig, stedfortræder for
dommeren. De fleste d er
statstjenestemænd, men der findes også
ikke-stats-ansatte d. d må ikke drive privat jur.
virksomhed (i modsætn. til, hvad der
gjaldt før 1930).
dommerne, Israels ledere i tiden efter
indvandringen i Kanaan. Det tilsvarende
ord på hebr. (shöfet) bruges ikke blot
om en, der stiller en retstrætte, men også
om en, der skaffer folket ret over for dets
fjender, derfor d. s. s. leder i kamp. De
mest kendte erGideon, Jefta og Samson.
Fortællingerne om d findes i
Dommerbogen.
dommervagt, daglig vagttjeneste ved
skiftende dommere i Kbh. I d holdes
forhør over de i det sidste døgn anholdte
personer.
Domnarfvets Jernverk [ ’do:mnr/rv-],
Sv.s største jernværk, del af Stora
Kop-parbergs Bergslags A/B, ligger i Borlänge.
Opført 1872-77. Kapacitet: ca. 200000 t
jern og stål årlig. Antal arbejdere (1948):
ca. 2500.
’dompap (ty. Dompfaff, egl: domherre)
(’Pyrrhula ’pyrrhula), stor finke, hannen
med højrød underside, sort kalot. Vidt
udbredt i nordl. halvkugles
nåleskovs-områder. Lever af frø og knopper.
Fåtallig ynglefugl i Danm., men alm.
vintergæst.
domprovst, i kat. tid provsten i et
domkapitel og dettes leder. I den da.
folkekirke nu titel for stiftsprovsten i Roskilde.
domp’tø’r [doTj-] (fr.), dyretæmmer.
Domremy-la-Pucelle [där’mi lapy’sæl],
fr. landsby i Vogeserne; Jeanne d’Arcs
fødeby.
domsforhandling, hovedforhandl.
under den mundt), procedure.
domsfunktion, i logikken et
ufuldstændigt udtryk, der fås ved i en dom at ude-
988
989
990
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
