- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
991,992,993

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - doglap ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

domsmagt

Donne

lukke et genstandsled (ei. erstatte det
med en variabel). F. eks. ». .. er rød«,
»x er større end y«.
domsmagt, d. s. s. dømmende magt.
domsmænd indførtes i Danm. v. lov af
7. 4. 1936. De udtages efter tilsv. regler
som nævninger, og deltager i behandl, og
påkendelsen af straffesager på lige fod
med den jur. dommer. I underretssager er
der een jur. dommer og 2 d, i
landsrets-sager 3 jur. dommere og 3 d. Dog
medvirker ikke d i politisager (især hvor der
ikke kan blive tale om højere straf end
bøde ei. hæfte) og visse tilståelsessager.
I den sidstn. gruppe deltager d dog i
behandl. af ankesager.
’Domus ’medica (lat: læge-huset), Alm.
Da. Lægeforenings bygn.; oprettet 1923
i palæ i Amaliegade, Kbh. Ødelagt v.
schalburgtage 17.-18. 6. 1944. Et nyt D
indviedes 22. 10. 1948 i det tidl.
Plessen’-ske Palæ, Kristianiagade, Kbh.
do’mæne (fr. af lat. dominium
herredømme), landejendom tilh. staten; anv.
undertiden om hele den ubevægel.
statsfor-mue. d-indtægter: i det da.
statsregnskab udbyttet af statens
landbrugsejendomme og skove m. v.; i middelalderen
og begyndelsen af den nyere tid den
vigtigste statsindt.; nu helt underordnet.
Domænekontoret, kontor i
landbrugs-min.; bestyrer visse af statens
landbrugsejendomme (domæner) samt regaler,
statsskove m. m.
Domö [’do:-], Fritiof(f. 1889), sv. politiker.
Godsejer, fra 1928 medl. af 1. Kammer,
1936 formand for Højre her. I
samlingsreg. handelsminister 1939—41, konsultativ
min. (særlig brændselsforsyning)
1941-44, trafikmin. 1944-45. Dec. 1944
formand for Højre efter G. Bagge,
don [dan] (sp., ital., af lat. dominus), hr.
Don, 1860 km 1. flod i Sovj., udspringer
SSØ f. Moskva, munder i Det Azovske
Hav ved byen Rostov. Mindste afstand
fra Volga (50 km) nås nær Stalingrad.
Store svingninger i vandføringen;
tilfrosset 3-4 mdr. Største biflod: Donets.
Kampe ved D under 2. Verdenskrig juli
1942-febr. 1943.
do’na’t (lat. donatus givet (klostergivet)),

lægbroder i et kloster.
Donat [ ’dounat], Robert (f. 1905), eng.
skuespiller. Til teatret 1921, til filmen 1932,
fremragende præstationer, særlig i
karakterkomedien og det finere lystspil
»Spøgelset flytter med« (1936), »Borgen« (1938)
og »Farvel, Mr. Chips« (1939).
Dona’tello (egl. Donato di Niccolö di
Betto Bardi) (ca. 1386-1466), ital.
billedhugger. Udd. som guldsmed; virkede i

Donatello: Rytterstatue af Gattamelata.

Firenze. Udførte til domkirken en
kolossalstatue af en siddende Johannes og en
statue af Josua, til Or San Michele Marcus
og Georg i skrævende stilling med
skjoldet foran sig. Berømt er hans statue af
David (nu i Bargello) og af Johannes
Døberen som ung på domkirkens campanile.
I Loggia dei Lanzi skyldes Judith og
Holofernes D. Desuden har han skabt
den berømte terrakottabuste af Niccolö
da Uzzano (i Bargello) og s. m.
billedhuggeren og arkitekten Michelozzo
monumentet for pave Johannes 23. i
baptisteriet i Firenze og gravmælet for kardinal
Brancacci i Sant’ Angelo a Nilo i Napoli.
1443-53 opholdt han sig i Padova, hvor
han skabte den prægtige rytterstatue af

Gattamelata. Foruden disse værker har
D udført talrige relieffer, bl. a. Madonna
Pazzi (Berlin). D-s ungdomsarbejder
kendetegnes ved storladen enkelhed og
skønhed; senere blev hans stil mere
malerisk, og under et ophold i Rom
1432 påvirkedes han af antikken. Han er
en af Ung-renæssancens største
billedhuggerskikkelser, og hans indflydelse kan
sammenlignes med Michelangelos.

donation (lat.), gave (især til en
institution ei. lign.).

dona’tister, en vesterlandsk sekt,
opkaldt efter Do’natus (d. ca. 355), biskop
i Karthago. Bekæmpede i 4.-5. årh.
kirkens nære forhold til staten og bestred
sakramentets gyldighed, når ikke dets
uddeler var personlig værdig.

do’nator (lat.), giver, stifter.

Do’natus, Ælius, rom. grammatiker fra
ca. 350 e. Kr., hans lat. gramm. anv. lige
til 1700.

’Donau (lat. Danubius, öech.-russ. Dunaj,
serb.-bulg. Dunav, rum. Dunärea, ung.
Dund), Eur.s næstlængste flod, 2850 km,;
afvander 817 000 km2. D udspringer i
Schwarzwald, strømmer gnm.
Schwä-bische Jura og den Bayerske Højslette
ind i Østrig ved Passau, hvor den
optager bifloden Inn. Efter at have
gennemstrømmet Wien-bækkenet og optaget
Morava (March) når D gnm. den Ung.
Port ind på den øvre-ung. slette, hvor den
deler sig i 3 arme omsluttende
Schütt-øerne. Ved Våc svinger D mod S gnm.
den nedreung. slette og ind i Jugoslav.,
hvor den modtager bifloderne Drava,
Tisza, Sava og Morava. På grænsen til
Rum. gennembrydes de Transilvanske
Alper i Jernporten, der tidligere dannede
en alvorlig hindring for sejladsen, men
som nu er reguleret og uddybet. Herfra
fortsætter D gnm. Vallakiets slette og
udmunder med et stort delta i
Sortehavet. Deltaet, som stadig vokser,
gennemskæres af 3 hovedarme, hvoraf Sulina
anvendes for sejladsen. D er
overordentlig fiskerig, og der drives stort lakse- og
størfiskeri. D er sejlbar for skibe fra
Regensburg til mundingen (2450 km) og
er Sydøsteur.s vigtigste vandvej. -
Folkeret!. Ved Pariser-freden 1856 erklæredes
sejladsen på D fri for alle nationer og
kommission oprettedes til overvågeise af
sejladsfriheden i nedre løb. I h. t.
Ver-saillesfreden 1919 oprettedes kommission
også for øvre løb. Disse kommissioner
opløstes under 2. Verdenskrig. Ved
fredstraktaterne 1947 med Bulg., Rumæn. og
Ung. fastsattes i princippet sejladsfrihed
for alle nationer. På konferencen i
Beograd vedtoges 18. 8. 1948 en af Sovj.
foreslået konvention, der udelukkede
Vestmagterne fra Donaukontrolkomm. Engl.s,
Frankr.s og USA-s repr. erklærede, at
deres reg. ville nægte underskrift og hævde
de tidl. traktaters gyldighed. Jugoslav,
støttede Sovj.

Donaufyrstendømmerne, betegn, for
Moldau og Vallakiet før deres forening til
Rumænien.

Donau-regel, særlig metode til
beregning af skibstonnage, bl. a. for sejlads på
Donau.

Don’bass, off. fork. f. Do/ietskij ia.wejn
(Donets-bassinet).

Don ’Carlos, 1) skuespil af Schiller (1787);
2) opera af G. Verdi (Paris 1867, Kbh.
1915). (Med infanten Carlos som helt).

Doncaster [’dårçkasta], by i N-Engl. NØ
f. Sheffield; 80 000 indb. (1948).
Jernbaneværksteder med lokomotivbygning.

’Donders, Frans Cornelis (1818-89),
holl. fysiolog og verdensberømt
oftalmo-log.

’Donders tryk (efter F. C. Donders), det
tryk, der hersker i vædsken ml. de to
lungehinder (pleurahulen). P. gr. af
lungernes elasticitet, som vil søge at drage
den indre lungehinde indad, er d noget
lavere end trykket i lungerne, d. v. s. end
atm.s tryk.

done (nty.), fangstapparat til drosler og
solsorter; dannes af en pilegren, bøjet
som en trekant og forsynet med en
rønnebærklase som lokkemad samt løkker af
hestehår, i hvilke fuglen fanges. Brugen
af d er forbudt i Danm.

Donegal [’dånigå:!, -’gå:l], irsk: Dun na
n-Gall, nordligste grevskab i Eire, prov.
Ulster, N f. D Bay; 4830 km2; 136 000
indb. (1946).
Donets [da’njæts], 1180 km 1. biflod til
Don i Sovj.; gennemstrømmer D-bassinet
(kullejer) i SØ-Ukraine.
Donets-bassinet (off. fork.: Donbass),
Sovj.s vigtigste industriområde og
kulfelt, i SØ-Ukraine ved floden Donets; ca.
25 000 km2. Kulprod. var 1940 90 mill. t
(ca. 60% af Sovj.s). Desuden
jernudsmeltning og stålprod. (Malm fra Krivoj
Rog, manganmalm fra Nikopol,
elektricitet fra Dnjeproges). De største byer er
Stalino og Makejevka, Vorosjilovsk,
Konstantinovka, Jenakijevo og
Krama-torsk. Erobret af tyskerne 1941, heftigt
omstridt m. store ødelægg. 1942-43,
sommer 1943 generobret af Sovj.
Dongen [’darça], Keesvan (f. 1877),
holl.maler. Virksom i Paris som portrætmaler. Bl.
hans flot henkastede portrætter kan
fremhæves Dameportræt (1911) på kunstmus..
Kbh.

’Dongola, prov. og by i Anglo-Ægypt.
Sudan.

’dongolalæder (efter prov. Dongola), et
blødt og smidigt overlæder til sko; fås
af fåre-, gede- ei. kalveskind.
Donizetti [-’dzet:i], Gaetano (1797-1848),
ital. operakomponist. Deb. 1818 m.
operaen Enrico di Borgogna. Skrev i alt 67
operaer, herimellem Elskovsdrikken
(Milano 1832, Kbh. 1856), Lucrezia Borgia
(1833, Kbh. 1859), Regimentets Datter
(Paris 1840, Kbh. 1840) og Don Pasquale
(Paris 1843, Kbh. 1943). D-s musik er
meget melodiøs, men uden dram. nerve,
donjon [d5’35] (fr.), borgtårn indrettet til
beboelse og selvstændigt forsvar, stort
nok til at rumme besætningen.
Don Juan (sp. [dan ’fwan], da. (fra fr.)
[don Ju’a-rç]), digterisk type af sp.
oprindelse: en samvittighedsløs
kvindeforfører; på sp. er navnet egl. D Tenorio.
Typen er først dram. behandlet af Tirso
de Molina i »EI burlador de Sevilla« (ca.
1630) og senere blevet berømt ved
Molié-res komedie »D« (1665); desuden
benyttet i talr. værker som Byrons epos
(1819-24) og Zorrillas folkeskuespil; allermest
kendt er Mozarts opera i to akter D
(Don Giovanni) med tekst af L. da Ponte
(Prag 1787, Kbh. 1807).
donkeykedel [’dDTjki-] (eng. donkey æsel,
hjælpe-), lille hjælpekedel, der leverer
damp til spil, pumper o. 1. i havn.
-donkeymand, søv., ældste fyrbøder,
der passer den lille dampkedel
(donkeykedel), der ved land bruges til spil og
varmeanlæg. - donkeypumpe, pumpe
til lænsning, spuling af dæk m. m.
Don-kosakkerne, mandskor af russere
fra Don-distriktet, emigrerede efter
revolutionen i 1917. Optrådte i 1920-30erne
meget i Eur. og Amer.
donkraft [’don-] (nty. dum tand i
tandhjul), transportabelt løfteapparat til
løftning af store byrder v. håndkraft v. ringe
løftehøjde. Mekanismen kan være
tandstang og drev, skrue og møtrik ei.
hydraulisk m. et stempel, der bevæges v.
ind-pumpning af trykvædske i en cylinder,
’donna (ital.), frue (foran fornavnet),
’donna é mobile, la [-æ’ma-] (ital.),
kvinden er føjelig (egl. ustadig). Hertugens 2.
arie i Verdis opera »Rigoletto«.
Donnan [’dånan], Frederick George (f.
1870), eng. kemiker. Kendt for sin teori
vedr. membranligevægte og det elektr.
potential, der kan opstå s. flg. af, at nogle
ioner kan passere membranen, medens
andre bliver tilbageholdt.
Donnay [da’næ], Maurice (f. 1860), fr.
dramatisk forfatter; har vundet
betydelig position i fr. teater med spirituelle
skuespil om mondænt pariserliv.
Donne [dän], John (1573-1631), eng.
digter. Digte, bl.a. Songs and Sonnets, Elegies,
Satires (alle 1633) og prædikener (1640).

Hans spidsfindigt sindrige udtryksform

gengiver tanker, der minder om de rel.
mystikeres, idet han oftest skildrer
kærligheden ml. mand og kvinde som en
oplevelse af uendeligheden. D var den første
og ejendommeligste af de barokprægede
såkaldte metafysikere.

991

992

993

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free