- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
997,998,999

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - doglap ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dorph-Petersen

Dove

Aage Dons. Dorothea (1511-71).

hill., bl. a. af H. P. Hanssen (1923;
Fr.borg) og Klaus Berntsen (1926;
Rigsdagen); desuden bl. a. frise i
Nationalbankens ekspeditionssal (afsluttet 1924).
Dorph-Petersen [-f-], Knud (1872-1937),
organisator af og direktør for
Statsfrøkontrollen fra 1903.
dor’sa’l (lat. dorsum ryg), hvad der
vedrører ryggen,
dor’sa’ler (lat. dorsum ryg), sproglyd
artikuleret med både tungeryg og -spids.
Dorsch [-1], Kathe (f. 1889), ty.
skuespillerinde. Vandt, efter at have været fejret
operetteskuespillerinde, 1920 en position
i Berlins teaterverden (roller i stykker
af Ibsen, Shaw, Hauptmann o. a.).
Enkelte filmroller.
Dorsetshire [’då :sitXia], eng. grevskab
ved Kanalen; 2520 km2; 273 000 indb.
(1948). Hovedstad: Dorchester,
dorsiven’tra’l (lat. dorsum ryg + ventral)
kaldes et organ, især i bot., der har forsk,
over- og underside, f. eks. et blad.
’Dortmund [-munt], ty. by i
Nordrhein-Westfalen; 434 000 indb. (1946). Vigtig
industriby, særlig jern- og stålvarer,
maskiner, dampkedler; ølbryggerier. Stor
handel; trafikknudepunkt (flodhavn). I
middelalderen bet. rigsstad. Enorm vækst
efter 1870. Ca. 60% ødelagt i 2.
Verdenskrig.

’Dortmund-’Ems-kanal, 267 km 1. ty.

skibskanal; forbinder Westfalens
industrifelt med Nordsøen. Eksport af kul
og import af svensk og oversøisk
jernmalm. Bygget 1892-99.
Do’ryforos (gr: spydbærer), berømt
statue af Polykleitos. (111. se Polykleitos).
dos (lat.), medgift.

do’se’ring (af dosis), sukcessiv, afmålt

tilsætning af kemikalier,
’dosis (gr: det at give), den portion
lægemiddel, man indtager ad gangen.
Dos Passos [das ’päsos], John (f. 1896),
amer. romanforfatter, marxistisk
orienteret og kunstnerisk eksperimenterende.
Krigsromanen Three Soldiers (1921),
New-York-skildringen Manhattan Transfer
(1925), og den store trilogi U. S. A. om
Amer.s udvikling i 20. årh.: The 42.
Parallel (1930, da. 1931),
Nineteen-nine-teen (1932) og The Big Money (1936).
(Portræt).

dos’se’ring (fr. dos ryg; grøftekant),
jordskråning mod vand.
dossier [-’sje] (fr.), hæfte sammenhørende
akter.

Dostojevskij [dasta’jæfski],
FjodorMihaj-lovitj (1821-81), russ. romanforfatter;
indførte raffinerede psykol. metoder i
den russ. realisme. Efter intensive litt.
forberedelser, hvorunder han skrev nogle
af Schiller og Pusjkin påvirkede tragedier,
debuterede han 1846 med romanen Arme
Mennesker (da. Fattige Folk 1884), der
formelt var stærkt påvirket af Gogol,
men samtidig røbede en meget original
begavelse. I de flg. år offentliggjorde D
fl. romaner og noveller, som befæstede
hans litt. stilling. For deltagelse i
Pe-trasjevskijs illegale gruppe blev han 1849
arresteret, dømt til døden, benådet til
8 års tvangsarbejde og ført til Sibirien.
Sine oplevelser skildrede han senere i
den rystende bog Optegnelser fra Dødens
Hus (1861, da. 1888). Efter 10 års
fravær i landsforvisningen vendte han 1859
tilbage til Sankt Petersborg og genoptog
sin litt. virksomhed. Hans geniale evner
kom til fuld udfoldelse i en lang række af
store, både filos. og psykol.
indholdsrige romaner: De Undertrykte og
Forurettede (1861, da. 1924), Rodion Raskolnikov

997

(1866, da. 1911), som skaffede ham
international berømmelse, Idioten (1868; da.
Fyrst Mysjkin 1887), De Besatte (1872;
da. Nihilister 1887) og den ufuldendte
roman Brødrene Karamasov (1879-80,
da. 1915). D-s romankunst udviklede sig
litt. set som antitese mod Turgenjevs og
Tolstojs prosakunst. I stedet for
harmonisk idealisme, liberal humanisme og
psykol. identitet indførte han psykisk
disharmoni, rel. problematik, moralsk
splittethed i litt. og gennemspillede hele
skalaen af modsatte menneskelige lyster
og drifter. I sin publikation En Forfatters
Dagbog (1876-77 og 1880) rettede han
heftige polemiske angreb mod de
radikale og liberale tendenser i russ. åndsliv
og forfægtede en mystisk begrundet
nationalisme. (Portræt),
dotation, udredelse af medgift (dos), gaver
til særlige formål; do’te’re: yde en d.
Dou [dDu], Ger rit (Gerard) (1613-75), holl.
maler, elev af Rembrandt. Hans
genrebilleder, ofte af ringe format, er yderst
sirligt gennemarbejdede og indtagende
ved skildringens ægthed. Fl. billeder på
kunstmus., Kbh., bl. a. Lægen.
Douai [dwæ], fr. by i dept. Nord; 37 000
indb. (1946). Stor stenkulsbrydning,
våben-, jern- og glasindustri. Stærkt
ødelagt under 1. Verdenskrig.
Douala [dwa’la], havneby i Cameroun,
v. Guineabugten. 47 000 indb. (1938).
Jernbane til Yaoundé. Bilvej (bygget
under 2. Verdenskrig) til El-Obeid i
Anglo-Ægyptisk Sudan.
Douarnenez [dwarns’ne], fr. badested

på Bretagne; 21 000 indb. (1946).
Douaumont [dwo’mä], fr. fort ved Ver-

dun; hårde kampe 1916.
double [dubl] (fr: dobbelt), match med
2 spillere på hver side, enten 2 par herrer
(herre-d), 2 par damer (dame-d) ei.
en herre og en dame sammen på hver
side (mixed d).
doublé [du’ble] (fr. af double dobbelt),
genstande af uædle metaller med et
overtræk af ædle metaller,
doubles [’dubl] (fr: fordoblinger), mus.,
varierende gentagelser af suitesatser
(Bach).

doublet [du’blæt] (fr. double dobbelt), to-

løbet bøsse,
doubleton [’däblt(3)n] (eng., af fr.-eng.
double dobbelt), i kortspil udtryk for, at
man kun har 2 kort af samme farve på
hånden.

doubling [’däbfrn] (eng: fordobling), d. s. s.
dobling.

Doubs [du], 1) 430 km 1. biflod til Saöne,
udspringer i Jura, fr.-schw. grænseflod;
2) fr. dept. omkr. 1) i Jura-bjergene;
5260 km2; 298 000 indb. (1946). Bet.
kvægavl. Hovedstad: Besançon.
doucement [dus’mä] (fr.), blidt, varsomt,
douche [dul] (fr.), styrtebad ei. brusebad,
doucin [du’sæ] (fr. af doux sød), former
af sødæble (Malus pumila), der anv. som
grundstamme for æbletræer, hvorved fås
såk. dværgtræer. Klon nr. IV af d, gul
d, anv. mest i Danm. Formeres ved
aflægning.

Doughty [’dauti], Charles Montagu (1843
-1926), eng. forskningsrejsende. I Travels
in Arabia Deserta (2 bd., 1888) skildrer
han sin eventyrlige rejse gnm. Arabiens
ørken og giver et levende billede af landet.
Douglas [’dägtas], hovedstad på øen Man,

19 000 indb. (1931).
Douglas [’dägtas], Melvyn (f. 1901), amer.
filmskuespiller. Filmdebut 1932; vittig
og personlig lystspilkraft, bl. a. i »Jeg
traf ham i Paris« (1937), »Ninotchka«
(1939) og »Tvillingerne« (1941).
Douglas [’dägtas], Sir William Sholto (f.
1893), brit. luftmarskal (1946).
Øverst-kommand. f. luftstyrkerne i Engl. 1940
-42, 1943-44 i det mellemste Østen, juli
1945 øverstkommand. f. de brit.
luft-besættelsesstyrker. Afløste febr. 1946
Montgomery som øv.-kommand. f. de
brit. tropper i Tyskl. og som medl. af
Det Allierede Kontrolråd. Nov. 1947
afløst af Sir Brian Robertson.
Douglas Aircraft Co. [’dägtas ’ærkräift
’kämpani] (eng. air craft flyvemaskine),
amer. flyvemaskinefabrik, der foruden
mil. typer har fremstillet talr. trafik-

998

John Dos Passos. F. M. Dostojevskij.

maskiner, bl. a. typerne DC-3 (»Dakota«),
DC-4 (»Skymaster«) og DC-6
(»Cloud-master«). Ca. 80% af samtl.
flyvemaskiner i verden er af D-fabrikat.
douglasgran (da. [duglas-]) (efter den
skotsk-amer. botaniker D. Douglas
(1798-1834)) (Pseudotsuga), slægt af
gran-fam. med een art (Ps. Douglasii ei.
mucronata). d har indtil 25 mm lange,
smalle, bløde nåle og aflange, brune
knopper; koglerne er hængende med
trefligede dæksskæl, der er længere end
kogleskællene. - d førtes ca. 1856 til
Danm. fra sit hjemsted, det vestl. N-

Douglasgran.

Amer. og har fået en del betydning i
skovbruget p. gr. af dens hurtige vækst
og gode vedkvalitet. Den er nøjsom m.
h. t. jordbunden; dårligst tåler den meget
stift ler og tørv. Veddet er stærkt og
stift med rødlig, senere gullig kerne og
gulhvid splint. Stort træ anv. til
skibs-master, mølleaksler m. m. samt til
planker og brædder, mindre dimensioner til
tømmer, piloteringspæle o. 1., knastet og
tarveligt formet træ til jernbanesveller,
hegnspæle osv.

Douglas’ske rum [’dägtasks] (efter den
eng. anatom James Douglas (1675-1742),
udposning af bughulen nedad bag
livmoderen og foran endetarmen.

Douhet [du’æ], Giulio (1869-1930), ital.
militær og krigsteoretiker. 1918 chef for
det ital. luftvåben, 1921 general. Udgav
1921 det epokegørende værk II dominio
dell’aria (herredømmet i luften), hvori
han hævder, at flyvevåbenet er i stand til
alene at afgøre en krig (douhetisme
[duæ’tisma]) og påpeger, at flyvevåbenet
udsletter grænsen ml. krigsskuepladsen
og baglandet (krigen bliver total).
Douhe-tismen prægede i bet. grad krigsførelsen
under 2. Verdenskrig.

Doumer [du’mæ:r], Paul (1857-1932), fr.
politiker. Radikal redaktør, senere
nærmest moderat; fl. gange finansmin.,
senatsformand fra 1927; præsident 1931,
dræbt ved attentat.

Doumergue [du’mærg], Gaston
(1863-1937), fr. politiker. Socialradikal;
præsident 1924-31. Dannede efter
Stavisky-krisen febr. 1934 antisocialistisk
samlingsregering; ville skabe stærkere
regeringsmagt, mødt med mistillid. Afgik
efter udenrigsmin. Barthous mord s. å.

Douro [’doru], portug. navn for floden
Duero (sp. navn).

do ut des (lat. jeg giver, for at du skal
give), udtryk fra romerretten, bruges nu
især som politisk maksime.

Douwes metode [’dauas], en af
hollænderen Cornelis Douwes (d. 1773)
angivet metode til at finde et steds geogr.

bredde v. hj. af to målte højder af et
himmellegeme uden for meridianen og
den ml. observationerne forløbne tid;
tidl. meget anv. i astron. navigation.

Dove [däv], biflod til Trent, Engl.

999

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free