- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1000,1001,1002

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dove Bugt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dove Bugt

drageornament

Dove Bugt, bred østgrønlandsk bugt,
76-77° n. br.

Dowell, Edward Mac, se Mac Dowell,

Edward.
dovenaber, d. s. s. lorier.
dovendyr (Brady’podidae), pattedyrfam.
tilhørende gumlerne, haleløse,
langhårede, med lange lemmer, 2 ei. 3 tæer
med seglformede kløer, stiftformede tæn-

der (5 i overmund, 4 i undermund).
Natdyr, der udelukkende lever i træer,
hængende under grenene. Lever af blade.
Kun een unge, der klamrer sig til moderen.
Udelukkende syd- og mellemamer. Fl.
slægter og arter, en af disse, det
tre-fingrede d har 9 halshvirvler, det
eneste pattedyr med mere end 7.

dovenfugle (Buc’conidae), plumpe,
bred-vingede spættefugle med kraftigt, bøjet
næb. Trop. Amer.

Dover [’douvs], by i Kent, SØ-Engl., ved
Kanalen; 33 000 indb. (1948). Stærkt
befæstet flådestation. Rutefart til Calais
og Dunkerque. Omgivet af høje
kridtklinter. Den vigtigste af Cinque Ports.
Svære skader under 2. Verdenskrig.
(Flyverangreb, langtrækkende artilleri
fra fr. Kanalkyst, 1940-44).

Dover [’do:var], hovedstad i Delaware,
USA; 5517 indb. (1940).

Dover Strædet, eng. Strait of Dover
[’stræit sv ’douva], fr. Pas de Calais
[patka’læ], stræde ml. SØ-Engl. og
N-Frankr. Mindste bredde 31 km.

’Doves lov: I et lavtryk har man (på den
nordl. halvkugle) det laveste lufttryk
noget foran til venstre, når man ser i
vindretningen. Fremsat af den ty.
fysiker og meteor. H. W. Dove (1803-79).

dowlas [’dou-] (efter byen Daoulas i
Bretagne), glat, bleget, ret groft,
lærredsvævet bomuldsstof, d er kalandret
(presset ml. glatte valser); det bedste d er
tæt og uappreteret; det ringere er
appre-teret med stivelse; anv. til skjorter,
lagener osv.

Dow-metal [’dau-], magniumlegeringer
(lign. Elektron) fra Dow Chemical Co.,
USA.

Down [daun], grevskab i N-Irl.; 2464 km2;
211 000 indb. (1937).

Downing Street [’dauni-r; ’stri:t], gade
nær parlamentsbygn., London. Her
ligger premiermin.s embedsbolig (nr. 10),
udenrigs- og kolonimin.

Downs, The [ös ’daunz], to kalkrygge,
North [nå:/>] D og South [sau£] D i
S-Engl. (omgiver bakkelandet The
Weald). N D ender i kystklinterne ved
Dover, S D ved Beachy Head.

’Dov’nsklin’t, Langelands S-spids; 16m h.

Dovre-banen er den over Dovrefjell
førte no. normalsporede jernbane fra
Dombås til Trondheim over Støren.
Længde 210 km, største stign. 18 %,,.
Der findes 23 tunneler på D, den længste
er 1440 m 1.

Dovrefjell [’dåv-], fjeldplateau i No.,
adskilt fra det N f. liggende Trollheimen
ved Sunndalen og fra det S f. liggende
Rondane ved Grimsdalen. De højeste

punkter er Snøhetta (2300 m) og
Skrim-kolla (1980 m). Over D fører Do vrebanen.
dowsongas [’dausan-], d. s. s. kraftgas.
do’xale (mlat. doxa ære), lektorium, san-

gerkor i kirke,
doyen [dwa’jæ] (fr. af lat. de ca nus formand
for 10 personer) ei. dekan, den fremmede
gesandt af den øverste klasse, der har
højest embedsalder på stedet, d er
ordfører f. det diplomatiske korps på stedet.
Doyle [dåil], Sir Arthur Conan [’kånan]
(1859-1930), eng. forfatter. Opr. læge.
Berømt over hele verden for sin
detektivfigur Sherlock Holmes og dennes ven dr.
Watson. A Study in Scarlet (1887),
Adventures of Sherlock Holmes (1891).
(Portræt sp. 1004).
dozen [däzn] (lat. duodecim 12) (eng.),

dusin; great d [græit] = 13 stk.
dr., fork. for doktor (doctor),
dr, fork. f. dram (eng. vægt),
draå [dra:], tyrk. og arab. længdemål

(alen) af forsk, størrelse.
’Draba, slægt af korsblomstfam.
(kort-skulpede), låve pudeplanter med hvide
ei. gule blomster, de fleste arter i arktiske
egne og på højbjerge. Mange dyrkes i
Danm. som stenhøjsplanter,
dra’ban’t (ital. trabante løber), 1) en af
kongens livsvende til fods (senere
middelalder); 2) astron., et himmellegeme,
der bevæger, sig om en planet ligesom
månen om jorden; d. s. s. biplanet, måne
ei. satellit,
drabantby, d. s. s. planetby.
Drac [drak], 150 km 1. biflod til Isére,
udmunder ved Grenoble.
Drachenfels [’drafan-], 321 m h.
klippetop i Siebengebirge, med borgruinen D.
’Drachman’n [-akm-], /Inders ßjørn
(1860-1935), da. klassisk filolog. Prof. v.
Kbh.s Univ. 1905-25. Formand f.
Carlsbergfondet 1926-33. Medudg. af Søren
Kierkegaards værker (1901-07). Udg. af
Pindarskolierne 1-3 (1903-27).
Univ.-lærebøger og studier over antikke forf.
og oldtidsreligioner.
’Drachman’n [-akm-], Emmy (1854-1928),
da. forfatterinde, en årrække g. m. Holger
D. Af hendes produktion har
nøgleromanen Ingers Ægteskab (1910) og en
Selvbiografi (1925) litt.hist. interesse.
’Drachman’n [-akm-], Holger (1846-1908),
da. digter; søn af anset kbh. læge. Udd.
som marinemaler; lyrisk debut m. Digte
(1872), hvis polit, og moralske revolte
var bestemt af Londonindtryk (Eng.
Socialister) og af påvirkn. fra G. Brandes.
D-s rige produktion i flg. 7 år placerer
ham fortsat i »det moderne gennembrud«,
trods nat. tendens i skitserne Derovre fra
Grænsen (1877) og æstet, reaktion på
problemlitt.s tørhed i eventyrdigtet
Prinsessen og det Halve Kongerige (1878).
Fuld lyrisk modenhed nåedes 1876 m.
digte, der refererer til opløsn. af D-s 1.
ægteskab: Sakuntala i romanen En
Overkomplet (1876) og Venezia-digtene i
Sange ved Havet (1877). Et 1879 indgået
ægteskab med Emmy D blev den private
baggr. for en borgerlig-nat. og
folkelig-romant. produktion ca. 1880-87:
Digtsaml. Gl. Guder og Nye (1881), Dybe
Strenge (1884), eventyrkomedien Der Var
Engang - (1885) og rejsebogen
Skyggebilleder (1883). Et 1887 indledt 10-årigt
forhold til »Edith« (egl. Amanda Nilsson
(f. 1866), sangerinde hos Kehlet (nuv.
»Lorry«) i Allégade) inspirerede på ny D
til uborgerligt oprør: digtsaml. Sangenes
Bog (1889), Unge Viser (1892), romanen
Forskrevet (1890) og melodramerne
Vø-lund Smed og Renæssance (begge 1894).
Som havets, de lyse nætters og kvindens

besynger, med frihed og skønhed som
hovedideer har D givet den poet. stil en
epokegørende fornyelse. (Portr. sp. 1004).

’Drachman’n [-akm-], Povl (1887-1941),
da. forfatter og politiker, søn af Holger
og Emmy D. Konservativ; nær tilknytn.
til industrien, hvilket også præger
romaner som Kraft (1912) og Kampens Mænd
(1916) m. fl. Krævede toldbeskyttelse;
folketingsm. fra 1920.

drachme [’drakma], 1) alm. oldgr.
møntenhed i sølv fra ca. 600 f. Kr. til den
fortrængtes af den rom. denar. 1 d = ’/ioo
mine = Veooo talent. Vægten skiftede efter

Tetradrachme fra Athen.

de forsk, landsdeles møntsystemer; en
attisk d vejede ca. 4i/i g og deltes i
6 oboler. Udmøntedes i forsk,
fordoblinger: didrachme (2 d), tetrad (4 d) og
dekad (10 d); 2) [öraf’mi], siden 1843
møntenhed i Grækenl. = 100 lepta (juli
1948 5020 d = 1 USA $); 3) i mange
lande handels- og medicinalvægt (deraf
dram).

Dra’g ei. Drei’, smal landstrimmel, som
forbinder en halvø ei. odde med det
størres land, f. eks. Draget ml. Ty og
Ty-holm og Drejet på Avernakø,
’Draga (1867-1903), serb. dronning, f.
’Lunjevica [-tja], 1900 g. m. Alexander 1.
(Obrenovic). Udsvævende; myrdet s. m.
kongen.

drage, fabeldyr med ormekrop og vinger;
spiller en stor rolle i
eventyr og folketro og
findes også i kristne
legender, f. eks. St. Georg
(St. Michael) og dragen.
I den gl. kin. rel. er d
symbolet på naturens skjulte kræfter,
drage, lette flader ei. systemer heraf,
bygget af et træskelet beklædt med papir ei.
tøj og som v. hj. af en snor fastholdes i
skråstilling i luften, så vindpresset giver
den fornødne opdrift. Større d har,
bærende måleinstrumenter, været anv. til
vidensk. undersøgelser af atm.
drageblodstræ (Dra’cæna ’draco), hører
til konvalfam., vokser på De Canariske
Øer. d udmærker sig ved meget tyk
stamme; ved indsnit i denne fås drage-

Højfjeldslokomotivet »Dovregubben«.

blod, en rødfarvet harpiks, der bl. a.
anv. til finere møbelpolitur og til
farvning. Drageblod bruges også om
harpikser, som fås fra helt andre planter,
dragedukke, i folketroen magisk trylle-

dukke; drager rigdom til ejeren,
dragée [-’Je] (fr.), sukkerskalovertrukket
konfekt; piller og tabletter med overtræk
af sukker ei. chokolade. De sidste fremst,
i roterende beholdere (dragéring),
dragehoved, smykkede i vikingetiden
skibenes stævne og stavbygningernes gavle,
dragelinie, skæringslinien ml.
månebanens plan og ekliptikas plan.
dragemåned ei. knudemåned, månens
om-løbstid i forhold til dragelinien, gnstl.
27,2122 døgn.
Dragen, stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel.

drageornament ei. drageslyng, et
antagelig fra Irland stammende ornament,

IOOO

IOOI

I002

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free