- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1003,1004,1005

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dove Bugt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

drager

drapa

ofte anv. i folkevandrings- og
vikingetiden, f. eks. på den store Jelling-sten.

Drageornament på bronzeplade fra
Södermanland.

drager (oldnord. draga bære), en kraftig
bjælke, der bærer andre bjælker. Ved en
bro er d ei. hovedd de
konstruktionsdele, der bærer fra pille til pille,
drageskib, et skib med stævnen formet
som et dragehoved (kendt fra de no.
vikingeskibe og fundet fra Ladby),
dragesæd, betegn, stammende fra gr. sagn
om de af Kadmos såede dragetænder,
hvoraf der opstod bevæbnede krigere,
som dræbte hinanden; deraf udså d,
volde strid,
drageøgler (’Draco), øgler med en
hud-bræmme langs kroppens sider, støttet af
forlængede ribben, virker som faldskærm;
trop. Asien,
dragkiste (drage = trække (ud), nemlig
skufferne), da. møbel, omtr. mandshøjt,
med brede og dybe skuffer.
’Drago-doktrinen, grundsætning
hævdet af den argentinske udenrigsmin. L. M.
Drago (1859-1921) efter eur. magters
optræden over for Venezuela i 1902; går
ud på, at magtanv. til inddrivelse af
kontraktmæssige fordringer mod en fremmed
ståt er folkeretsstridig,
drago’ma’n (tyrk.), tolk, fremmedfører i
Orienten.

drago’nader, forfølgelser af fr.
protestanter, især fra 1681. Der indkvarteredes
soldater, mest dragoner, hos
protestanterne; myndighederne lukkede øjnene for
deres brutalitet, til familien omvendte sig.
dra’go’ner (lat. draconarii soldater, hvis
felttegn var en drage), opr. beredent
fodfolk, nu alm. rytteri,
dr. agro, doktorgraden i
landbrugsvidenskab.

Drags’hol’m, hovedgård NØ f.
Kalundborg, i middelalderen Roskildebispernes
faste borg, senere kgl. slot, bl. a. benyt-

tet som statsfængsel, således 1573-78 for
jarlen af Bothwell. 1694-1932 i slægten
Adelers (fra 1843 Zytphen-Adelers) eje,
udstykket efter 1932. Anselig hovedbygn.
m. rester af romansk stenhus fra ca. 1250;
fredet i kl. A. Nu herregårdspension.

’Dra’gsmu’r, den efter sagnet af Marsk Stig
opførte 200 m 1. _mur over tangen ml.
Mols og Helgenæs, hvoraf rester endnu

Dragsted [’dray-j, Aage (1886-1942), da.
juvelér, indehaver af firmaet A. N.
Dragsted (grl. 1854); skabte individuelt
prægede smykker.

’Dra’gstrup Vig, indskæring på V-kysten
af Mors.

dragværk (ældre da. drage trække),
ud-trækningsarbejde i hørlærred. De
udtrukne partier står som bund for de i
slyngesting syede motiver. På de ældste
stykker er disse rent geom.; senere syes
mennesker, dyr - ofte m. symbolsk
indh. -, træer m. m. (slutn. af 18. årh.).

Drag’ø’r (ei. [’dra:yø’r]), købstadlign.
landsby på Amagers Ø-spids; 2149 indb.
(1945). Fl. huse fra 17. årh. Museum.
Havn, fiskeri, lodseri. Bade- og
udflugtssted. Endepunkt for Amagerbanen. I

A. Conan Doyle. Holger Drachmann.

middelalderen sildefiskeri og vigtig plads
for hanseaterne,
draisine [dræ’si:na], 1) den afden ty.
forstmand, friherre v. Drais (1785-1851) i
1817 opfundne tohjulede løbemaskine
uden pedaler, der er forløber for cyklen;
2) i jernbanevæsenet et let, toakslet
(firehjulet) transportkøretøj, som drives v.
håndkraft ei. af en benzinmotor.
Drake [dræik], Sir Francis (ca. 1545-96),
eng. admiral. Foretog plyndringstogter
mod Span., udførte 1577-80 den 2.
verdensomsejling, sejrede 1588 over den
span. armada. Bragte 1586 kartofler og
tobak fra Virginia til Engl. (Portræt).
’Drakenber’g, Christian (d. 1772), da.-no.
sømand, underofficer i marinen. Opnåede
høj alder, påstod selv at være født 1626,
men det er ubevisligt.
Drakensberg [’dra ikanzba :g] ei.
Quath-lamba, den østl. høje rand af den sydafr.
højslette Hooge Veld (Cathkin Peak,
3650 m).

Drake Strædet [dræik], det 1000 km
brede farvand ml. Antarktis og S-Amer.,
forbind. Stillehavet med Atlanterhavet.
’Drakon, athenæer, der 620 f. Kr.
nedskrev den strenge sædvaneret,
dra’ko’nisk, streng (som Drakons love),
dram ei. drachm [dräm], 1) eng.
handels-og apotekervægt = henh. 1,772 og 3,888
g. apotekermål: 1 ’fluid drachm =
3,552 ml; - 2) [dram’], folkelig
benævnelse for mindre kvantum spiritus;
sandsynligvis efter 1).
Drama [’örama], gr. handelsby i
Makedonien; 29 000 indb. (1938).
Tobaks-produktion,
’drama (gr., egl: handling), indbegrebet af
de digtarter, der fremstiller situationer
og handlingsforløb mest direkte (gnm.
aktion og replik). Inden for den eur.
kulturkreds rummer den gr. antikke mindst
3 dram. kildespring: attisk tragedie
(Aischylos, Sofokles, Euripides), ældre
attisk komedie (Aristofanes), yngre
attisk komedie (væsentlig overleveret via
romerne Plautus og Terents); af disse 3
har sidstnævnte gnm. forf. som Moliére
og Holberg fået stor bet. lige til vore
dage, medens forh. ml. attisk tragedie
og fr.-klassisk tragedie er mere
middelbart. De folkelige improvisationsfarcer
i det antikke Rom er muligvis en
forud-sætn. for den senere ital. maskekomedie
(commedia dell’arte), hvoraf mange
elementer hos f. eks. Holberg. Som det
oldgr. d er udgået fra Dionysosdyrkelsen,
er middelalderd udgået fra den kristne
gudstjeneste (mysterier med bibelemner,
mirakler med helgenemner, allegoriske

Gammel gade i Dragør.

Francis Drake. Th. Dreiser.

moraliteter om dyder og laster); i forts
heraf ligger både sp. og eng. renæssance
d, hvilket sidste kulminerer i
Shakespeare-d-s senere hist. viser fornyelser af og
krydsninger ml. disse grundelementer. I det 18.
årh., som på fl. måder viser
opløsnings-og frigørelsestendenser, udviskes delvis
skellet ml. tragedie og komedie, så at vi
får rørende komedier og borgerlige
sørgespil. Tyskeren Lessing, som deltager i
denne proces, viser også hen til
Shakespeare, som bliver en hovedinspiration
for det romant. d i fl. lande. Fra ca. 1850
opstår i Frankr. det mod. problemd, der
kulminerer med Ibsen, medens
Strindberg, der i sine tidl. år er naturalistisk
problemdramatiker, siden går over i det
mystisk-symbolske d (hvilket også delvis
gælder om Ibsen). - Bl. mod. dram.
eksperimentatorer har f. eks. ital. Pirandello
øvet stor indflydelse. - Musikd (operaen)
skabt i Ital. kort før 1600 som udløber
både - af renæssancens hyrdespil og den
antikke tragedie,
drama’tik (gr.), dram. digtning. Forf. af
sådan kaldes dra’raa’tiker;
dra’ma’-tisk, hvad der vedrører dramaet;
handlingsmættet, spændende (som et drama).
Dramatikeres Forbund, Danske,
forening, stiftet 1906 til varetagelse af da.
dramatikeres faglige og økon. interesser,
dramatiska teatern, Kungliga
(Dra1 maten), Sv.s nationalteater, hvis
hist. kan ledes tilbage til 1787. Nuv.
bygning opført 1901-07 (949 pladser),
dramatisk musik, al musik til scenisk
brug (operaer, operetter, syngespil,
skuespilmusik m. v.).
drama’tur’g, dramatisk forfatter ei.
teoretiker, dram. konsulent ved et teater;
dramatur’gi’, læren om dramaets teori
og opbygning.
’Drammen, no. købstad, hovedby i
Buskerud, omkr. Dramselvas udløb i
Dramsfjorden; 27 000 indb. (1946). Børs,
rådhus, teater, kirke, museum, stadion.
Træ- og papirindustri. D opstod 1811
ved forening af de to 1715 oprettede
købstæder Bragernes og Strømsø.
’Dramselva, no. elv, søen Tyrifjords
afløb til Dramsfjorden. Stor trævare-,
papir- og celluloseindustri langs elven; endv.
tømmerflådning og laksefangst.
’Dramsfjorden [-fjo:ran], nordvestl. arm

af Oslofjorden.
Drancy [drø’si], nordøstl. forstad til Paris;

42 000 indb. (1946).
Drangajökull [’draungajö:gødl], ca. 200
km2 stort, 925 m h. firnplateau i
NV-Island.

Drang nach Osten [drarj na:f ’ostan]
(ty. udvidelsestrang, fremtrængen mod
0), anv. om ty. ekspansion østover, både
om kolonisationen i middelalderen, ty.
handelsekspansion i 0- og SØ-Eur. før
og efter 1914 og om 1. og 2.
Verdenskrigs forsøg på at skabe af Tyskl.
afhængige områder på Rusl.s bekostning,
drankere, helbredelsesanstalt for.
Visse strafskyldige personer, der er
forfaldne til drukkenskab, kan dømmes til
efter udstået straf at anbringes på en h.
f. d. Er straffedommen betinget, kan den
påg. dømmes til straks at anbringes på
en anstalt. Kan også anv. over for
personer, der frifindes som utilregnelige.
Løsladelse skal ske, når vedk. er helbredt
ei. efter en i straffeloven nærmere
fastsat tids forløb,
drap (eng.), drapfarvet, lys gråbrun,
’drapa (oldisi. drapa), betegn, for
skjaldekvad med regelmæssigt gentaget omkvæd
(stev).

IQ03

IOO4

IOO5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free