- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1006,1007,1008

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dove Bugt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

drap de soie

drenge

drap de soie [drat’swa] (fr: silkeklæde),

svære, kipervævede silkestoffer,
drapé, klædeagtigt, sort, uldent stof,
vævet i atlaskbinding; kæden er kamgarn,
skuddet kam- ei. strøggarn, d er valket
og overskåret og har kort, blød luv. Anv.
til smoking- og kjolehabitter,
dra’pe’re (fr.), beklæde med drape’ri’
(vævet tøj, der hænger ned i folder);
anbringe folderige gevandter; sætte
klæder på en virkningsfuld måde.
draphavre (A’vena e’latior), et topgræs i
slægt med den dyrkede havre, d er alm.
vildtvoksende ved gærder og på enge i
hele Danm.; anv. i 1870erne i 2-3årigt
græsleje, men er uegnet til afgræsning,
ligesom frøet er for dyrt; d er nu udeladt
i mod. forslag til frøblandinger. En form
af d m. underjordiske knolde er enkelte
steder et ondartet markukrudt,
’drastika (gr. drasténios virksom),
voldsomt virkende afføringsmidler,
’drastisk (gr.), stærkt virkende;
påfaldende.

’Drastrup, Elmar (f. 1909), da. forfatter.
Afvekslende og eventyrligt liv, fra 1931
især som grønlandsfarer. Bl. a.
rejseskildringen Bl. Da. og No. Fangstmand i
NØ-Grønl. (1932) og romanen Nunatame
(1943).

Dr au, ty. navn på floden Drava.
Draumekvæde (no: drømmedigt), nø.
folkevise. Skildrer i blandet
hedenskkristeligt billedsprog livet efter døden.
Tilhører den udbredte middelalderlige
visionslitt. Vigtig inspirationskilde f.
senere no. lyrik.
’Drava, ty. Drau, 750 km 1. biflod til
Donau; udspringer i Ø-Alperne N f.
Venezia; danner grænsen ml. Kroatien
og Ungarn. Sejlbar fra Villach i Østrig,
dra’va’t (holl. travaat), egl: kastevind; en

hård overhaling (til søs),
drawback [’drå:bäk] (eng.), ulempe, skår,
skyggeside; toldgodtgørelse (ved eksport),
dra’vi’diske sprog, nyind. uariske sprog
tales i S-Indien af de såk. dravider,
efterkommere af den urindfødte uariske
befolkning. Kendtest er tamil (tamulsk),
telugu og kanaresisk.
Dreadnought [*drædnå:t] (eng., egl: frygt
intet), eng. slagskib på ca. 23 000 t,
bygget 1906 under den eng. flådes
oprustning som modtræk mod opbygn. af den
ty. højsøflåde. D blev prototype for samtl.
stormagtsflåders slagskibe, idet man nu
overgik fra blandet armering til svært
enhedskaliber.
’Drei’er, Frederik (1827-53), da. socialist.
Mediciner, skarpt antiklerikal, arbejdede
for demokr. partidannelse i Kbh. 1853
og for forbrugsforeninger. Udg. skrifter
m. heftig kritik af samfundet,
understregelse af de soc. modsætningers betydn. f.
udviklingen.
Drei’herrenspitze [-Ipitsa], ital. Piccodei
Tre Signori, vestl. bjergtop i Hohe
Tauern; 3505 m (på grænsen ml. Ital.
og Østrig).
Dreiser [’draisarj, Theodor (1871-1945),
amer. forfatter; repr. for den objektive,
dokumentariske naturalisme, angriber
amer. pengedyrkelse og moralhykleri,
først som neutral iagttager, senere som
positiv socialist. Hovedværker: The
Financier (1912), The Titan (1914), An
American Tragedy (1925, da. 1928).
Desuden kendt for romanerne Sister Carrie
(1900, da. 1929) og Jennie Gerhardt (1911,
da.1931), Tragic America (1932), America
is worth saving (1941); novellesaml. og
selvbiogr. værker. (Portræt sp. 1005).
drej, d. s.s. drag.

dreje, søv., 1) hyren (lønnen) d (d. v. s.
løber) fra et bestemt tidspunkt; 2) vagten
d (skifter) ved et bestemt klokkeslet;

3) manøvrer med sejlskib: d bak, bi, til;

4) dampskib d under: sejler så
langsomt, at det netop kan styre.

drejebog, den sidste skriftlige
udformning af det filmmanuskript, der ligger til
grund for en optagelse. Indeholder
detailleret angivelse af, hvad filmen skal
vise, kameraindstilling og -bevægelse osv.
i forb. med replikker og handlingsforløb.
Udformes som regel af instruktøren ei.
en særlig drejebogsforf. ofte s. m.
manu-skriptforf.

drejebænk, værktøjsmaskine til drejning
i metaller, træ o. 1. Metal d har et stativ,
vangen, som bærer den faste spindeldok
og den flyttelige pinoldok og har
føringer for forsætteren, der består af en
langsgående vangeslæde m. en tværslæde, som
bærer en drejelig svingslæde m. en
overslæde m. en værktøjsholder.
Spindeldokken har en oftest hul hovedaksel,
spindlen, der v. hj. af remtræk og/el.
tand-hjulsudvekslinger bringes til at rotere.
På spindelenden kan anbringes
opspæn-dingsværktøjer som planskive, kloplan og

centrerpatron for korte ei. flade emner,
mens lange emner ofte støttes af en
konisk tap. en pinol, i spindlen og en anden
i pinoldokken. Emnet tages da med
rundt v. hj. af en medbringerskive på
spindlen og en medbringer på emnet.
Vangeslæden bevæges af en
transport-aksel, v. gevindskæring af en
transport-skrue, ledeskruen. Konisk drejning kan
udføres v. hj. af overslæden, en
konuslineal ei. ved tværforskydning af
pinoldokken. Pland har en stor planskive og
ingen pinoldok. Karusse ld har en lodret
spindel m. en stor vandret planskive, på
hvis overside godset opspændes.
Revol-verd anv. til serie- og massearbejde og
har ingen pinoldok, men en revolverslæde
m. et drejeligt revolverhoved til fl.
værktøjer, som efter tur bringes i arbejde.
Træd er simplere end metald og har
i reglen en fast forsætter,
drejeevne, skibs evne til at lystre roret,
drejefelt, magnetisk ei. elektrisk felt,
hvis akse drejer sig under påvirkning af
fase-forskudte vekselstrømsfelter.
drejekondensator, elektrot., en variabel
kondensator, hvis kapacitet ændres ved,
at et sæt drejelige plader drejes ind ml.
et sæt faste plader,
drejekors, selvlukkende
spærreindretning ved niveau-overgange over en
jernbane.

drejekuppel, en konstruktion, som
benyttes ved bygninger, hvori større astron.
instrumenter opstilles, d udgøres af en
med en observationsspalte forsynet
halv-kugleformet ei. cylinderformet
overbygning, som kan drejes rundt på kugler,
hjul ei. lign. (111. se tavle Astronomiske
Instrumenter),
drejelyre, musikinstrument af meget høj
alder, består af en resonanskasse, hvorom
der er spændt strenge, som kan
forkortes ved hjælp af et klaviatur. Strengene
bringes til at klinge ved et hjul, der er
præpareret med harpiks,
drejepille, ved en svingbro den af
pillerne, hvorigennem omdrejningsaksen
går.

’Drej’er, Aage Axelsen (f. 1889), da.

andeismand; red. af Andelsbladet.
’Drej’er, /acob (1743-1813), da.
klubvært. Student, en tid mølleejer i Odense,
stiftede i Kbh. 1775 den såkaldte D-s
klub, litt. og pol. centrum for Kbh.s
intelligens m. frisindet præg.
Skolebestyrer efter 1791.
drejereb, søv., tov ei. kæde, ofte med
talje, til ophejsning og nedfiring af
master, stænger og ræer.
drejerkammer, fra middelalderen til 17.
årh. på da. slotte betegn, for et af
kongens strengt private rum (f. eks. i
»Drejertårnet« på Kronborg). Her fandtes den
af datidens fyrster ofte benyttede
drejerlad, men till. saml. af kunstsager, hvoraf
kunstkamret udviklede sig.
drejervævning, vævning, hvor
kæde-trådene slynger sig om hinanden; anv.
til åbne stoffer (gardinstof, gaze),
drejescene, scenegulv indrettet som en
stor drejeskive, hvilket muliggør opstil-

ling af flere dekorationssæt samtidig.
Konstrueret af den ty. scenetekniker Karl
Lautenschläger (1843-1906), dog
tidligere kendt i Japan. Første d i Kbh. på
Det Ny Teater 1908, Det Kgl. Teater
1930.

drejeskive, 1) skive, anv. til formning af
ler og andet keramisk udgangsmateriale,
d har været kendt i årtusinder (kom til
Danm. for ca. 800 år siden), d består af
en vandret skive af træ, på hvis akse
der i fodhøjde sidder en større skive
(sparkeskiven), som drejeren driver
rundt med foden. Drejeren former leret
med hånden. Til fremstilling af
masseartikler drives d mekanisk og leret
formes m. skabeloner. Derved kan
foruden omdrejningslegemer også
fremstilles f. eks. ovale former, såsom
terriner (ovaldrejning); - 2) ved jernbaner
skive med spor, anv. til drejning af
køretøjer, spec. lokomotiver, og i enkelte
tilfælde til forb. af spor, som man ikke
kan forbinde ved sporskifter, d anbringes
i en cirkelformet forsænket d-grube.
Sporet på d bæres af to hoveddragere, som
ved nyere d hver består af to dele, der
er leddet sammen over
midterunderstøtningen, den såk. kongestol. Under
enderne af hoveddragerne er der befæstet
løbehjul, som løber på en cirkelformet
kransskinne på d-grubens
indfatnings-mur; vogn-d har alm. en diameter på
ca. 5 m; lokomotiv-d ved DSB er 14,
17 ei. 20 m lange; vogn-d bevæges
normalt ved håndkraft, lokomotiv-d alm.
ved elektricitet,
drejestol, lille drejebænk, især for
urmagere. Den fastspændes i en
skruestik.

drejestrøm, fælles betegn, for de
flerfa-sede vekselstrømme, spec. 3-faset, der
kan frembringe et magnetisk drejefelt.
drejestål, stålværktøj til brug ved
drejning. Ved metaldrejning anbringes d
gerne i en stålbeholder. Materialet er
hærdet stål, ofte hurtigstål ei.
hårdt-metal. Skrubstål bruges til grove,
sletstål til fine spåner. Udborestål bruges
til indvendige flader, det høje, smalle
stikstål til afstikning. Ved trædrejning
føres stålet for hånden og har et
træskaft. Her bruges til skrubning røret (en
hulmejsel), til sletning mejslen, der har
en bred æg.
drejesyge, en hos får og kvæg optrædende
hjernelidelse, fremkaldes af en i hjernen
forekommende hundebændelorm Taenia
coenurus; hos ørred yngel fremkaldes d
af en eencellet organisme, myxosporidien
Lentospora cerebralis, der ødelægger
kraniebrusken,
drejl, stoffer af hør, bomuld ei. hamp,
vævet i kiper- ei. satinbinding, med
simple, oftest stribede ei. ternede mønstre,
fremkommet ved, at kædetrådene nogle
steder ligger på retsiden, andre steder
på vrangsiden, d anv. til håndklæder,
dækketøj m. m. Militær-d, en
sildebensvævet hørvare, anv. ubleget til
madras-skånere og arbejdsuniformer, bleget til
sommerfrakker,
drejning, bearbejdning på drejebænk, f.
eks. cylinder- og pland, facond,
gevind-skæring. m. m.
drejningsdiameter, søv., diameter af
den cirkel, et skib drejer, når roret er
lagt i yderstilling,
dreiningsevne, kem., se optisk isomeri,
drejningsmoment, produktet af en
kraft og dens arm, d. v. s. den
vinkelrette afstand fra omdrejningsaksen til
kraftretningen, d er bestemmende for
en krafts evne til at dreje et legeme,
drejningssansen, d. s. s. buegangssansen.
drejningsviser, et flyveinstrument, som
angiver om flyvemaskinen hölder ret
kurs ei. drejer, d-s virkemåde er baseret
på gyroskop-princippet.
’Drejø’, da. ø ml. Fyn og Ærø; 4 km1;
293 indb. (1945). Voldsom ildebrand 23.
6. 1942 ødelagde gl. samlet
landsbybebyggelse.

dreng, søv., sømand på 1. læreår uanset
alder.

drenge, søv., støtter af træ a) ml.
stabelblokkene ved afløbningen, b) under
stævnen medens skibet bygges.

IOOÖ

IOO7

IOO8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free