Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dove Bugt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drengeprocent
Drinkwater
drengeprocent, den del af samtlige fødte,
der er drenge. Ved så godt som alle
opgørelser verden over har man fundet, at
d udgør lidt mere end halvdelen
(510-515%„, i Danm. ca. 513%„). For dødfødte
og aborter er d større end for
levendefødte (i Danm. ca. 565%,,).
Drente [’drænta] (tidl. Drenthe), holl.
prov. ml. IJselmeer og Tyskl.; 2664km2,
270 000 indb. (1946). Holl.s tyndest
befolkede prov. (101 indb. pr. km2). D
ligger i Geest-området. Hovedstad: Assen.
Dresden [’dreisdan], hovedstad i Sachsen,
på begge sider af Elben; 625 000 indb.
(1939). Berømt for sin store skønhed
(Zwinger, opf. 1711-22; Brühls Terrasse,
opf. 1744), sine kunstsamlinger
(Gemälde-galerie, opf. 1847, med Rafaels Sixtinske
Madonna) og sine undervisningsanstalter.
Bet. industri (tekstiler, metalvarer,
kemikalier, optiske instrumenter); stor
handel; vigtigt trafikknudepunkt. - Historie.
Opr. sorbisk landsby; ty. kolonistby fra
ca. 1200; hovedstad for markgreverne
af Meissen, senere hertuger af Sachsen
(albertinske linie). Blomstrede isaer efter
1700, hvor der opstod prægtig
rokoko-arkitektur. Ødelagt ved allieret
bombardement 13. 2. 1945 og flg. dage.
dress (eng: dragt), habit, herreklædning;
selskabsdragt,
dres’se’re (fr.), afrette, oplære; dres’su’r,
afretning, oplæring af dyr.
drev, det mindste af to tandhjul i
indgreb m. hinanden.
Drevet [dra’væ], fr. kobberstikkerfamilie.
Kendtest er Pierre (1663-1738) gnm.
sine portrætstik. Han samarbejdede med
sønnen Pierre Imbert (1697-1739). Begge
, var fremragende i detailgengivelsen.
drevet arbejde, genstande, fremstillede
af udhamrede metalplader.
Drewsen [’dreu’sn], /ohan Christian
(1777-1851), da. industridrivende,
landmand. Arvede 1810 Strandmøllen, hvis
papirfabr. D moderniserede (statslån til
eng. maskiner). Gårdejer, ivrig for tekn.
fremskridt, krævede fri bane for
stordrift. Stændermedl. 1835-44, arbejdede
for landboreformer, industribeskyttelse,
trykkefrihed; bidrog til at stifte
Bonde-venneselskabet 1846, som D 1848 kom
i konflikt med. (Portræt).
Drewsen [’dreu’sn], Michael (1804-74),da.
industrimand, søn af J. C. D. Grl. 1844
papirfabr. i Silkeborg, hvis opkomst for
en stor del skyldes D, støttede
Hedeselskabet; liberal folketingsmand.
Drewsen [’dreu’sn], Sten (1877-1943), da.
forfatter og journalist. Foruden
memoirerne En Kværulant Ser Tilbage (1937) fl.
romaner.
Drewsen [’dreu’sn], Viggo (1830-88), da.
moralfilosofisk forfatter. Skr. bl. a. En
Livsanskuelse Grundet på Elskov (1881).
Indlæg i »Sædelighedsfejden« mod G.
Brandes. (1885).
’Drey’er, Carl Theodor (f. 1889), da.
filminstruktør og journalist. Deb. 1918 som
iscenesætter med »Præsidenten«, senere
fulgte »Blade af Satans Dagbog« (1919),
o. a. Indspillede i Frankrig »Jeanne
d’Arc« (1928) og »Vampyr« (1930).
Optog 1943 den storladne middelalderfilm
»Vredens Dag«, der på ny samlede
interesse om D-s navn. D har som instruktør
ved sin billedskabende kraft og
kompromisløse realisme nået internat, ry. (Portr.).
’Drey’er, Dankwart (1816-52), da. maler;
kappedes i sine studiers friske kolorit
som landskabsmaler med de største sam-
Dankwart Dreyer: Carolinekilden ved
Næsby på Fyn. (Kunstmus.).
I009
J. C. Drewsen. Carl Th. Dreyer.
tidige, f. eks. Lundbye. Repr. i kunstmus.
bl. a. m. Udsigt fra Mølleknap Bakker
ved Lille-Bælt.
’Drey’er, Erik (f. 1892), direktør f.
Ar-bejds- og Fabriktilsynet 1932; fra 1935
tillige forligsmand.
’Drey’er, Joh. Waldemar (1853-1924), da.
læge og forfatter, direktør for Zool. Have,
Kbh. 1910-24. Udgav i »Frem« populære,
meget læste værker: Naturfolkenes Liv
(1898), Nordens Oldtid (1899), Den Hvide
Races Sejrsgang (1909-10), Vor Klodes
Dyr (1899-1903).
Dreyfus [dræ’fys], Alfred (1859-1936),
fr. officer af jødisk slægt. 1894 degraderet
og deporteret til Djævleøen på en ikke
bevist forræderianklage. 1895
konstateredes, at major Esterhazy havde
begået forbrydelsen, men først efter lang
kamp mod militærmyndighederne, der
havde fældet krigsretsdommen over D,
fik D-s venner (Picquart, Zola) processen
genoptaget. D-affæren endte med at
svække de konservative og antisemitiske
kredses indflydelse. 1904 fik D fuld
oprejsning. (Portræt).
DRF, fork. f. Dansk Äide-Forbund.
D. R. G.M., fork. f. ty. Deutsches
Æeichs-gebrauchsmuster, ty. rigsbrugsmønster,
d. v. s. beskyttet varemærke ei. -type,
indført i register for sådanne, hvorved
efterligning kan forfølges ad rettens vej.
dr. h. c. (lat. honoris causa for ærens skyld),
æresdoktor,
dribling (eng. dribble, egl: dryppe), i
fodbold, hockey o. 1. spil, passering af
modspiller m. bolden under kontrol. I
håndbold og basket-ball d. s. s. studsning.
Driesch [dri:J], Hans (1867-1941), ty.
biolog og filosof. Hovedrepr. fornyvitalismen,
if. hvilke.i der i organismerne virker en
særlig formende livskraft (»enteleki«),
Hovedv: Philosophie des Organischen
(1909); Grundprobleme der Psychologie.
Ihre Krisis in der Gegenwart. (1926).
drift, populær betegn, for (den formodede)
årsag til uvilkårlig ei. instinktiv stræben,
driftefæ, bortløbet kvæg.
driftsherre, den person ei. det selskab
(evt. offentl. institution), som i økon.
øjemed og for egen regning og risiko
driver erhvervsvirksomhed. I det
kapitalist. samf. tager d initiativet til
produktionsmidlernes kombination i
produktiv virksomhed og bestemmer
normalt sin produktions omfang og art som
det for ham fordelagtigste, d. v. s.
afkastende maksimal profit. Det økon.
udbytte af d-funktionen kaldes d-gevinst.
Den saml. d-indtægt indeholder tillige
driftslederløn samt kapitalrente og
jordrente af d-s evt. egenkapital,
driftskapital, kapital til finansiering af
en erhvervsvirksomheds løbende
produktionsproces,
driftsregnskab, opstilling over en
virksomheds udgifter (tab) og indtægter
(vinding) samt forskellen ml. disse i en
vis periode, ofte 1 år.
driftstabsforsikring ei. chomagefor
sikring, forsikr, mod det tab af indtægt, den
forsikrede indirekte lider ved standsning
af hans bedrift, d danner ofte
supplement til brandforsikr.
driftsteorien, geol., teori opstillet af
Lyell, gik ud på, at morænedannelserne
skulle skyldes isbjerge.
driftsøkonomi, disciplin af den økon.
videnskab; behandler de enkelte
bedrifters økonomi ved prod., salg osv.
’Drigo, Riccardo (1846-1930), ital.
komponist. Mange år i St. Petersborg, 1919
i Paris. Balletten Harlekins Millioner.
IOIO
Alfred Dreyfus. John Dryden.
drikkekar formedes i ældste tider af ler
ei. træ, i antikken og senere gerne af
sølv. I norden brugtes oksehorn, ofte
rigt udsmykket. Fra 15. årh. anv. også
glas, fra 18. årh. fajance ei. porcelæn.
Formerne er: skål, horn, kande, bæger,
pokal, krus og kop.
Sølvbæger, krus med låg og sølvforgyldt
krus. Danmark, 17. årh.
drikkepenge (egl. penge til at drikke for),
principielt frivillig, sædvanebestemt
pengeydelse for tjenester ei. for ikke fast
lønnet arbejde, d til serveringspersonale
på restauranter o. 1. er i Danm. (fra 1947)
sædv. 12,/i% (før og under 2.
Verdenskrig henh. 10 og 15%). d påføres ofte,
især i udlandet, regningen med en fast
procentsats,
drikkevand er ferskvand, der sjældent
indeholder over 1 g fast stof pr. 1 og
ikke må indeholde ildelugtende
forureninger ei. større mængder bakterier,
drikkevise, en litt. genre med
forudsætninger bl. a. i Anakreons vinglade
små-digte (6. årh. f. Kr.) og senere antik
efterklang deraf. Bl. a. gnm. Horats’ lat.
genklang af gr. lyrik synes der at være
en påviselig forb. ml. denne og de
middelalderlige akademiker-vagabonders
delvis meget værdifulde poesi
(vagant-viserne), hvoraf adskilligt kan betegnes
som d. Fra 16. og 17. årh. finder vi d
på eur. nationalsprog, f. eks. hos
Shakespeare. Den 1. originale da. d (med
sideløbende lat. tekst) er Anders Bordings
»Frisk op, naar Dievlen giør sig vred«
(ca. 1650). Med det borgerlige klublivs
fremvækst i Kbh. fra ca. 1775 får d sin
egl. blomstring hos os med forf. som
Tode, Storm, P. A. Heiberg, Zetlitz og
navnlig Rahbek. Den spec. akad. d i
tilknytning til selskabeligt og polit,
studenterliv tilhører især 1830erne og 40erne
(Ploug, Hostrup). For øvrigt præges 19.
årh.s d ofte af en dybere romantisk
livsopfattelse. I 20. årh. har Seedorff
Pedersen hævdet sig som den mest yndede
da. forf. af d.
dril’ (Man’drillus leuco’phaeus), bavian,
beslægtet med mandrillen; mindre, sort
ansigt. Guineakysten,
drilbor, lille fladbor, der anbringes i et
driltøj.
drill (eng.), eksercits,
’drilling ei. drill (lat. trilix tretrådet),
tæt, uligesidet 3-skaftet kipervævet
bomuldsstof (arbejdstøj),
drilling (ty., egl: trilling), jagtvåben med
to haglløb og et riffelløb.
driltøj, håndbore værktøj, hvor boret
drejes ved at en møtrik føres langs en
skrue med stejlt gevind.
Drin, 300 km 1. flod i N-Albanien.
’Drina, 460 km 1. biflod til Sava,
udspringer i Montenegro,
drink (eng.), drik (især blandet, spirituøs).
Drinkwater [’drir)kwå:ta], John
(1882-1937), eng. digter og dramatiker. Kendt
for sine hist. skuespil, bl. a. Abraham
Lin-éoln (1918). Digte: Selected Poems (1922).
IOII
Til trvk tun i 1040
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
