Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drouais ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drouais
drøvtyggere
Tessin d. y. ca. 1700. Bl. parkens
skulpturer findes springvandsfigurer bortførte
fra Frederiksborg som krigsbytte 1659.
Dronning Lovisa Ulrika udvidede slottet
1746-52 og lod opføre haveslottet »Kina«.
Gustav 3. byggede teatret 1764-66 (nu
teatermuseum). D rummer pragtfulde
interiører og store kunstsamlinger.
Slottet benyttes stadig som kgl. residensslot.
Drouais [drwæ], François Hubert (1727
-75), fr. maler. En af rokokoens mest
indtagende portrætmalere, hvis portr. af
børn, oftest med landskabelig baggrund,
ejer en sjælden, naturlig ynde. Portræt af
Ludvig 15. (Versailles).
Droysen [’drayzsn], Johann Gustav (1808
-84), ty. historiker, prof. i bl. a. Kiel
(1840-51), bekæmpede Danm. i det
slesvigholstenske spørgsmål. Skrev
Ge-schichte Alexanders des Grossen (1833),
Ge-schichte des Hellenismus 1-2 (1836-43)
og Geschichte der preussischen Politik 1-14
(1855-86) (til 1756).
D. R. P., fork. f. (ty.) Deutsches Æeichs-
patent, tysk rigspatent.
dr. phil. (gr.-lat. philoso’phia filosofi),
cand. mag., mag. art. ei. scient. med
doktorgraden.
dr. polit., cand. polit, med doktorgraden,
dr. techn. (gr.-lat. technices af gr. techné
kunstfærdighed), doktor m. doktorgrad
fra Danm.s Tekniske Højskole,
dr. theol., cand. theol, med
doktorgraden.
druder, ty. Druden, i ty. folketro
alfekvinder ei. hekseagtige plageånder med
svane- ei. heksefod; senere navn på hekse.
Drudenatten er Walpurgis-(Valborgs-)
nat, 1. maj.
drudefod (egl: aftryk af drudernes fod),
pentagram; symbol på fuldkommenhed,
druehyacint ei. perlehyacint (Mus’cari),
slægt af liljefam.
Løgvækster m. blå ei. violette,
krukkeformede blomster
i klaser.
Middelhavslandene, fl. arter prydplanter,
druehyld (Sam’bucus
race-1mosa) er af samme slægt
som alm. hyld, men har
røde bær. Hist og her
plantet i da. skove,
druekerneolie udvindes i
begrænset omfang ved
presning ei. ekstraktion
af vindruekerner. De
bedste kvaliteter anv. som
spiseolier, andre til sæbe, maling,
linoleum, kosmetika.
druelus (Phyllo’xera ’vastatrix), bladlus,
lever på vin, opr. amer., overført til
Frankrig, hvor den har skadet for milliarder.
Æggene overvintrer, af disse
fremkommer nogle generationer af hunner, der er
rodsnyltere. Om efteråret optræder
vingede hunner på bladene, af disses æg
fremkommer hanner og hunner, der
frembringer de overvintrende æg.
druemunke (Ac’tcea), slægt af
ranunkel-fam. En art, bær-d
(A. spicata), med hvide
blomster og sorte bær, er
vildtvoksende hist og her
i da. skove,
drueskimmel, d. s. s.
gråskimmel,
druesukker, d.s.s. glukose,
druesyre, blanding af lige
dele højre- og
venstredrejende vinsyre. d er
optisk neutral, men kan
spaltes i d- og 1-vinsyre. d opstår ved
ophedning af d- ei. 1-vinsyre med vand til
175°. Disse forhold er opdaget af Pasteur.
22*
1015
Dru’ideordenen (efter druiderne),
fri-murerlign. selskab stiftet i London 1781.
dru’ider (lat. druides), kelternes præster
i det gl. Gallien og Britannien. Romerne
ødelagde deres magt, men rester af deres
rel. levede til langt ned i tiden,
drukning, død som flg. af hindret
lufttilførsel p. gr. af fyldning af luftrøret og
dets forgreninger med vædske.
Druknede kan undertiden selv efter 1/i times
ophold i vandet genoplives v. hj. af
kunstigt åndedræt, som derfor skal fortsættes
til en læge har konstateret døden,
drumlins [’drämlinz] (eng. af gælisk
druim bakkekam), afrundede langstrakte
bakker, afsatte af indlandsisen. Deres
længderetning angiver isens
bevægelsesretning.
Drummond [’drämand], Erie, 16. Earl of
Perth (f. 1876), brit. diplomat. Kom 1900
ind i udenrigsmin.; 1915-19 privatsekr.
f. udenrigsmin. 1919-33 generalsekr. f.
Folkeforb., hvis prestige D styrkede
meget. 1933-39 ambassadør i Rom. 1939-40
rådgiver f. informationsmin.
(propagandaen).
Drummond f’drämand], Henry (1851-97),
skotsk prædikant og naturforsker. I
»Na-tural Law in the Spiritual World« (1883)
viser han, at udviklingslæren også gælder
det åndelige liv.
Drummonds kalklys [’drämsnd-j,
opfundet 1826 af den skotske ingeniør
T.Drum-mond (1797-1840), fremkommer, idet en
stift af kalcium- ei. zirkonoksyd glødes i
en knaldgasflamme.
Drury LaneTheatre [’drusri ’læin ’/»ists],
London-teater v. gaden D. L.; åbnet 1663
af dramatikeren Sir Thomas Killigrew
(1612-83). Nuv. bygning (1812) kan
rumme ca. 3000 personer,
’druse (ty. Drüse kirtel), d. s. s.
krystal-druse.
’dru’ser, sekt i Syrien (ca. 150 000 tilh.),
grl. i 11. årh. af ad-Darazi; deres religion
en blanding af gl. orientalske religioner,
islam og kristendom. Ofte oprør, sidst
1924-27 mod franskmændene.
Dru’silla, datter af Herodes Agrippa 1.
g. m. landshøvdingen Felix (Ap. Gern.
24, 24).
’Drusus, to rom. prinser af Augustus’
dynasti: 1) Nero D (38-9 f. Kr.), Livias
søn af 1. ægteskab, erobrede 15-9
Rhæ-tien og Germanien til Elben. - 2) D
Cæsar (d. 23. e. Kr.), Tiberius’ søn g. m.
Li villa, der s. m. Sejan ryddede ham af
vejen.
’Drusus, to rom. tribuner af slægten Livius:
1) 122 f. Kr., Gracchus’ modstander. - 2)
91 f. Kr., søn af 1), søgte at afværge den
politiske krise ved kompromislove, der
gav senat, riddere, folket og
forbundsfællerne visse fordele; myrdet,
druzjina [dru’3ina], de russ. fyrsters hird.
dry [drai] (eng.), tør (om vine, mods. sød),
dry’ader (gr. Dryades af drys eg), i gr.
mytol. træernes nymfer.
’Dryas (nylat. af gr. Dryds dryade),
rypelyng.
dryas-ler, ferskvandsier fra
senglacial-tiden med arktisk flora (Dryas, polarpil,
dværgbirk).
Dryden [’draidn], John (1631-1700), eng.
digter. Skrev en række skuespil, dels
komedier i restaurationsperiodens
fr.-på-virkede, men grovkornede eng. smag:
Marriage-ä-la-Mode (1673), dels
bombastiske heltetragedier, også med fr.
forbillede, The Conquest of Granada (1670)
og hans berømteste All for Love (1678) o.
a. D-s kritiske forord til dramerne er
holdt i en enkel og kraftig stil og er af
stor bet. for udviklingen af mod. eng.
prosa. Senere (fra 1681) skrev D satiriske
indlæg i tidens polit, og rel. stridigheder.
Vergil-overs. 1697. (Portræt sp. 1011.)
dry-farming [’drai’fa.mb)] (eng. dry tør
+ farming landbrug), agerbrugsmetode,
der anv. i tørre områder og væsentlig
består i en særlig fugtighedsbevarende
pløjning, stampning og harvning af jorden,
samt valg af afgrøde, der er
modstandsdygtig mod tørke; anv. mest i hvedeavl;
især udbredt i USA, Canada, Australien
og Sovj.
Dry’galski [dri-], Erich von (f. 1865), ty.
geograf; antarktisk eksped. 1901-03.
iol6
’Drypner, i nord. mytol. Odins ring,
hvoraf der hver nat dryppede 9 lige så vægtige
guldringe.
dryppert, populær (vulgær) betegn, for
gonorrhoe.
drypsten, istap- ei. søjleformede
aflejringer af kalkspat, afsat af kalkholdigt
nedsivende vand i underjordiske huler,
d-huler.
Drzic [’d3r3itj], Djordje (1457-1527),
dal-matisk-kroat. digter, en af de første repr.
for den ital. indflydelse i Dubrovnik.
Drzic [’d3r3itj], Marin (ca. 1520-67),
dalmat.-kroat. digter fra Dubrovniks
blomstringstid, skaber af den kroat,
renæssancekomedie (lystspil og hyrdespil),
dræ, betegn, for (navnlig) rugens
blomstring, idet blomsterstøvet ved vindens
hjælp føres fra plante til plante. Under
gunstige blomstringsforhold kan støvet
stå som en tåge ei. sky over rugmarken.
’Dræ’et, da. ø, S f. Æbelø; 0,27 km2; 18
indb. (1935).
dræ’g (holl.), lille anker uden stok med 2 ei.
fl. flige; drægge, slæbe et d over
havbunden under eftersøgning,
drægtighed, 1) vet., husdyrs
svangerskabs-periode). Normalt regnes d at vare:
hoppen ca. 333 dage, koen 280, soen 115,
fåret og geden 150, hunden 63 og katten
59 dage. Betydelige variationer
forekommer; 2) søv., et skibs bæreevne ei.
dybgående.
drænage [-’na:l3] (eng.-fr.), i kir.
bortledning af sårsekret og materie fra sårhuler
v. hj. af gummirør ei. gazestrimler,
dræning (eng. drain udtørre), fjernelse af
skadeligt vand fra jorden, d udføres
under og omkring bygninger, men især
drænes landbrugsjord for derved at forbedre
planternes livsbetingelser, d kan udføres
v. hj. af åbne grøfter; metoden er
uøkonomisk, da den beslaglægger stort areal,
generer driften og kræver ret megen
vedligeholdelse. Almindeligst udføres d
derfor med lukkede ledninger, nedgravet i
jorden. Disse ledninger laves af drænrør
ei. sjældnere af nedgravede faskiner ei.
stenlag. Fra opfange-, side- ei.
sugeledningerne strømmer vandet til hoved- ei.
stamledningen, hvorfra det løber bort til
recipienten. Ledningerne må lægges i
passende afstand og med passende fald.
drænrør, porøse cylindriske brændte ler-
rør uden muffer.
Drøbak [’dröbak, ’drø:-], no. købstad (fra
1842) v. Oslofjorden; 2000 indb. (1946).
Havbiologisk station.
Drøbaksund, den smalleste del af Oslo-
fjorden; fæstningsanlæg (Oskarsborg).
’drø’bel (uvula), kegleformet fremspring
på den bløde ganes bageste kant.
drømme, oplevelser under søvn og
søvn-lignende tilstande, ofte forårsagede af
sansepåvirkninger, der tydes forkert, bl. a.
i lys af dagens oplevelser og
utilfredsstillede ønsker,
drømmetydning, opfattelse af drømme
som (ofte symbolsk forklædte) 1) varsler
om fremtidige begivenheder ei. 2) ndtryk
for »underbevidste« og »fortrængte«
tendenser ei. ønsker hos den drømmende,
drømte mig en drøm i nat,
begyndelseslinien af et folkevisefragment, det ældste
da. (ca. 1300). Tekst og melodi er
opnoteret i et med runer skrevet manuskript
af Skånske Lov. Melodien benyttes som
pausesignal i den da. radio,
drøvle, indsnævre tværsnittet af en
rørledning v. hj. af et spjæld ei. en ventil,
hvorved trykket af det
gennemstrømmende medium falder,
drøvtyggere (Rumi’nantia ei.
Seleno’don-tia) omfatter størstedelen af de
parret-tåede hovdyr. Karakteristiske ved
kindtændernes halvmåneformede emaillelister
og den kompliceret byggede mave;
denne består af formaven, der atter deles i
den store vom (rumen) og den lille
netmave (reticulum), samt bladmaven
(oma-sus) og kallunet (abomasus); hos
kamelerne mangler dog netmave, hos
dværghjorte bladmave. I formaven opholder
føden sig nogen tid og påvirkes af
mikroorganismer, derpå opgylpes den, tygges
for 2. gang og kommer nu direkte i
bladmaven og kallunet, hvor den egl.
fordøjelse foregår.
IOX7
Druehyacint.
Druemunke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
