- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1018,1019,1020

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drouais ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dråbe

Dudley

dråbe, en vædskemasse, der holdes
sammen af vædskens overfladespænding,
hvorved d søger at antage kugleform, der
har den mindst mulige overflade.
Tyngdekraften vil dog bevirke, at liggende d
bliver fladtrykte, men bringes en d til at
svæve i en anden vædske af samme vf.,
bliver den nøjagtig kugleformet,
dråbefilter, del af biol. rensningsanlæg
for spildevand, d består af et tykt lag
slagger, hvilende på en dobbeltbund.
Gnm. spredere sprøjtes spildevandet ud
over slaggerne, siver ned over dem og
angribes derunder af mikroorganismer, som
nedbryder de org. stoffer i spildevandet,
hvorved der dels dannes opløselige
stoffer, dels stoffer som kan bundfældes,
dråbefilteranlæg, biologisk
rensningsanlæg for spildevand. Det består af rist
(a) til opfangning af grovere forureninger;
sandfang (b) til udskillelse af tunge,
mineralske stoffer, bundfældningsbassin (c),
f. eks. en emscherbrønd, hvor de org. dele,
som ved stilstand af vandet er i stand til at
synke, bundfælder sig. Derefter passerer
vandet dråbefilteret (d), hvor de organiske

stoffer nedbrydes for siden til dels at
bundfældes i efterklaringstanken (e).
Lavt-belastede d udføres dog ofte uden
efter-klaringstank. De udfældede stoffer,
slammen, føres til et rådnerum, der enten kan
ligge under bundfældningsrummene ei.
ved større anlæg i en særlig rådnetank (f).
I denne bevirker anaérobe processer, at
slammen under udvikling af gas bliver
lugtfri og efter tørring på slambede (g)
velegnet til gødning,
dråbeinfektion, infektion ved indånding
af de fine smitstofholdige dråber, der i
stort antal udslynges fra mund ei. næse
ved hoste, nysen ei. tale, og som i
lukkede rum kan holde sig svævende i timevis
i luften. Mange sygdomme overføres ved
d, f. eks. forkølelse, influenza, mæslinger,
difteri og tuberkulose, dog langt sjældnere
udendørs end indendørs,
dråber, arkit., 1) kegleformede nedhæng
under en dorisk bygnings triglyffer og
mutu-ler (ill. se dorisk stil); 2) rurftle nedhæng
på en middelalderlig murbues underside,
dråbetæller, anordning til enkeltvis
afmåling af dråber af medicin, i rgl. fladt
afskåret, krummet glasstav.
Dråby Vig, indskæring på østsiden af Mors

N f. Nykøbing.
DS, fork. for Dansk Standar-

diseringsråd. "

d.s., receptfork. for (lat.) <fetur, signatur,

udleveres, signeres.
DSB, fork. for Danske Statsbaner.
DSkyU, fork. for Dansk Skytte t/nion.
DSO, eng. fork. for Distinguished Service
Order.

DSOF,fork. for Dansk
Ski-ogOrienterings-/orbund.

DS og LF, fork. for Dansk Svømme- og

Livrednings/orbund.
DSR, fork. for Danske Studenters Æoklub.
d-streng, næstlaveste streng på violinen.
DsU, forkortelse f. Danmarks soc.dem.
f/ngdom.

Dsunga’ri’et, anden stavemåde for
Dzun-gariet.

DSvF, fork. for Dansk Svømme/orbund.
du’alis (lat.), gramm., to-tal, en i fl. ældre
indoeur. sprog forekommende
nominal-og verbalkategori ved siden af ental og
flertal.

dua’lisme (lat. dualis vedr. to),
tveheds-lære; anskuelsen om at livet er behersket
af to modstridende principper, godt og
ondt, ånd og materie ei. sjæl og legeme.
Stammer fra parsismen, fik stor bet. for
hellenistisk rel. og for kristendommen,
duali’te’tsprincippet (lat. dualis vedr.
to), 1) i logikken sætning der siger, at et

udsagn må være sandt ei. falskt; 2)
mat., princip der udsiger, at man i projek-

tivgeometrien af enhver plangeometrisk
sætning kan danne en ny rigtig sætning
ved ombytning af ordene »punkt« og
»ret linie«, »punkter på en linie« og
»linier gnm. et punkt« osv. En
tilsvarende regel gælder i rummet for punkter
og planer.

Du Barry [dyba’ri], Jeanne Be’cu
(1743-93), Ludvig 15.s elskerinde. I forb. m.
kongen ca. 1768, ægtede 1768 grev
Guillaume D. Bidrog til Choiseuls fald
1770; forhadt og nedrakket i sin samtid,
i unåde efter kongens død. Guillotineret
under Revolutionen.

Dubbels [’døbals], Hendrick (1620/21-76),
holl. maler. En af de ypperste holl.
marinemalere; repr. på kunstmus., Kbh.

dubi’osa (lat. dubium tvivl), 1) fordringer
som p. gr. af debitors forhold må
betragtes som helt ei. delvis tabt; 2) varer, der
p. gr. af forældelse o. 1. nedskrives i værdi.

dubi’ø’s (lat. dubius), tvivlsom.

dublé [-’ble] (fr. double dobbelt), i
jagtsproget to skud affyret så hurtigt efter
hinanden, at bøssen ikke tages fra
skulderen, og til to forsk, stykker vildt. Det
forudsættes alm., at begge stykker
nedlægges.

du’ble’re (fr. doubler), fordoble;
overtrække med et dække; lade en rolle
indstudere af to.

du’blet (fr. double dobbelt),
dobbelteksem-plar(-); dobbeltløbet bøsse.

du’bletkalv, d. s. s. buksekalv, betales til
slagtning med en overpris, da den giver
meget kød og lille slagtesvind.

Dublin [’dåblin] (irsk Baile Atha Cliath),
1) grevskab i prov. Leinster, østl. Eire,
922 km2, 636 000 indb. (1946); 2)
hovedstad i Eire, ved Liffeys udløb i D Bay,
507 000 indb. (1946). Vigtig handels- og
industriby med fabrikation af poplin,
jernbanemateriel, skibe, øl m. v.
Jernbaneknudepunkt og udgangspunkt for
mange skibsruter til Engl. Kanalforb. til
Shannon. Meget smuk park: Phoenix
Park. Eires kulturcentrum med to univ.
(det ene katolsk), nationalbibliotek o. fl.
museer. Kendt fra 3. årh. e. Kr., fra 9.
årh. centr, for nord. vikingerige. 1171
under eng. overherredømme. I 19. årh.
hyppig uro og modstand mod eng. styre;
oprør 1916.

du’blo’n (sp. doblön, egl. dobbeltstykke),
sp. guldmønt = 2 pistoler.

Dubois [dy’bwa], Guillaume (1656-1723),
fr. politiker, lærer for Filip af Orléans;
ved dennes overtagelse af magten ledende
1715-23. Kardinal 1721. Forhadt som
parvenu, hensynsløs, men dygtig.

Dubois [dy’bwa], Paul (1829-1905), fr.
billedhugger og maler. Repr. for
1870er-nes og 80ernes formdyrkelse. Kendt bl.
D-s værker er monumentetover general
La-moriciére i domkirken i Nantes (1871)
med forbillede i florentinsk
renæssancekunst. Repr. i glyptoteket, Kbh.

Du Bois [da ’båis], William E. B. (f. 1868),
amer. forfatter, historiker og sociolog af
negerafstamning; forkæmper for
negrenes ligeberettigelse.

Dubois Chémant [dy’bwa Je’ma], N. (f.
1753), fr. tandlæge, indførte i slutningen
af det 18. årh. porcelænet i
tandlægekunsten.

Du Bois-Reymond [dy’bwa-ra’mä], Emil
(1818-96), ty. fysiolog. Undersøgelser
over muskel- og nervefysiol. I Ober die
Grenzen der Naturerkenntnis (1872)
hævdede han, at der gives en rk.
spørgsmål, over for hvilke vi er uvidende og vil
vedblive at være det: »Ignoramus et
ignorabimus«.

Dubonnet [dy’banæ], kendt fr. apéritif,
navn efter vinfirmaet som fremstiller den.

Duborg, tidl. borg på Mariebjerget i
Flensborg, grl. i beg. af 15. årh., måske af
dronning Margrethe, måske af Erik af
Pommern; støttepunkt i kampen mod de
holst, grever, opr. opnævnt efter
høvedsmanden Jens Due, senere kaldt
Flensborghus. 1 17. årh. benyttet som kgl.
residens, nedbrudt 1719, ruinerne
bortryddet ca. 1900, på tomten store nybygn.

Duborgskolen (efter Duborg), da. realsk.
i Flensborg, grl. 1921.

Dubrovnik [’dubra:vnik], ital: Ra’gusa,
by i Jugoslavien ved Adriaterhavet S f.

Fra kysten ved Dubrovnik.

Sarajevo; ca. 20000 indb. D-s smukt
beliggende havneby; (tidl: Grui), hedder nu
D II [dva]. Stort turistbesøg. - Grl. i 7.
årh., fra 15. årh. selvstyrende republik
under tyrk. overhøjhed; 1814-1919 østr.
duCange [dy’kä:z], Charles (1610-88), fr.
historiker, skrev et endnu anvendt
leksikon over middelalderlatin: Glossarium
media et infimæ latinitatis (1678).
Duccio di Buoninsegna [’dut:Jo di
bwanin’senja] (ca. 1255-ca. 1319), ital.
maler. Virksom i Siena. Hans hovedværk
er Majestas, en fremstilling af Madonna
med barnet omgivet af helgener og engle
bestemt som alterbillede til domkirken i
Siena, nu i kirkens museum,
duc d’albe [dyk ’dalba] (fr: hertugen af
Alba), pæleknippe,
som nedrammes i
bunden af et
vandbassin. d anv. til
fortøjning ei.
forbundet med flåder,
bomme ei. lign. til
afgrænsning af et
vandområde, f. eks.
anvendt til afgrænsning
af flådens leje (Hønsebroen).
duce [’dutje] (ital. af lat. dux fører),
fører. Il D (føreren), 1922-45 titel for
Mussolini.

Duchåtel [dyja’tæl], Tanneguy (ca.
1360-ca. 1450), fr. statsmand i Karl 6.s og 7.s
tjeneste. Storsénéchal 1446.
Duchesne [dy’Iæ:n], André (1584-1640),
kaldet den fr. historieskrivnings fader
(kildesamlinger til Fr.s hist.).
Duchesne [dy’Jæ:n], Louis (1843-1922),
fr. kat. kirkehistoriker. Hans kritiske
forskninger over de ældre paver og
helgener vakte voldsom forbitrelse imod ham
i klerikale kredse,
duchesse [dy’fæs] (fr.), hertuginde,
duchesseknipling [dy’Jæs-] (fr. point

duchesse). en kniplet knipling uden egl.
bund. Mønstrets blomster sammenholdes
med brides.

Ducic [’dutjitj], Jovan (f. 1874),
serbo-kroat. digter; repr. f. den moderne
artisme og erotisme i litt.

Ducis[dy’si(:s)],/ean-Frønpo/sO 733-1816),
fr. dram. forfatter, søgte at tilpasse
Shakespeare for det fr. teater.

’Duco-lak, celluloselak til påstrygning ei.
sprøjtning (f. eks. af automobiler).

’ductus (lat.), med., udførselsgang, f. eks.
fra kirtel.

Duddell [dä’dæl], William (1872-1917),
eng. fysiker og elektrotekniker, hvis
arbejder blev grundlaget for Vald. Poulsens
generator for højfrekvente strømme.

dudelsack [’du:dalzok] (ty.), mus.,
sækkepibe.

Dudevant [dy ’dva], Aurore, fr.
forfatterinde, skrev under pseud. Sand, George.

Dudley [’dädli] eng. by i Black Country

iol8

IOI9

I020

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free