- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1021,1022,1023

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drouais ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dudley dukke

Japansk papirdukke.

Russiske dukker.

Dukke fra 1750.

Papmaché-dukke med
porcelænshoved (ca. 1890).

VNV f. Birmingham; 63 000 indb. (1948).
Kulminer, jernindustri.
Dudley t’dädli], John (d. 1553), se North-

umberland, hertug af.
’due (ital.), to; a due (for to) angiver i
orkesterstemmer ei. partitur, at to
instrumenter, som er noteret på samme system,
spiller det samme,
duebrødre, et med helligåndsordenen
beslægtet samfund, kendes i Danm. fra
Roskilde.

duégne [dqænj] (fr. af sp. dueha),
anstandsdame i fr. teater.
Dueholm Kloster, tidl. hovedgård i Ny-

Dueurt.

købing M., grl. ca. 1370 som
johannitter-kloster. En fløj af det gl. klosterkompleks
rummer nu Mors lands Hist. Museum,
fredet i kl. A.
duehøg ei. hønsehøg (Ac’cipiter gen’tilis),
stor høgeart, gråbrun, undersiden lys
med mørkebrune tværbånd, reden i høje
træer. Ernærer sig af større fugle (måger,
duer o. 1.), stand- ei. strejffugl. Vidt
udbredt på nordl. halvkugle,
duekapflyvning afholdes i Danm. af De

Danske Brevdueforeninger,
du’el’ (lat.duellum, gl. form f. bellum krig),
to personers afgørelse af et
mellemværende, især en ærekrænkelse, ved kamp med
hinanden med egl. våben, således at der
for denne kamp gælder visse
traditionelle regler, d har hovedsagelig været anv.
inden for adelen og officerstanden, især i
Tyskl., og de forsk, landes lovgivn. har
søgt at bekæmpe den; i Danm. foreskrev
således en forordn, af 1741 dødsstraf for
deltagelse i d. Efter gæld. da. straffelov
er d bortfaldet som selvst. forbrydelse,
du’enna [’dwænja] (sp. duena),
anstandsdame.

Due’odde, Bornholms sydspids;
sandklitter, 2 fyr.
duer, 1) orden (Co’lumbae) af ret store,
planteædende fugle, tyndt næb med blød
hud ved grunden. Ungerne fodres af
begge forældre med et mælkeagtigt stof,
der afsondres af kroen. Fl. hundrede
arter, flest i S-Asien og Australien; 2) de fra
klipped nedstammende racer af tamme
duer. Den opr. tamd er ikke til at skelne
fra klippeduen, af denne er opstået forsk,
tamracer som tumlinger, skader, parykd,
mæfikker og brevd. Tamd har været
holdt siden oldtiden. De forvilder sig
stadig let. Tamd holdes i d-slag med
rede-reoler; bør helst ikke være fritstående.
De 2 æg lægges i februar-marts, efter 5
uger er ungerne flyvefærdige.
Duero [’dwæro], portug: Douro, 770 km 1.
flod på Pyrenæerhalvøen; udspringer i De
Iberiske Bjerge, gennemstrømmer Den
Gammelcastilianske Højslette og ender

med en tragtformet munding ved Porto i
Portugal. Kun sejlbar i Portugal,
du’et (ital. duetto af due to), vokalt ei.
instrumentalt musikstykke for to
solostemmer.

dueurt (Epi’lobium), slægt af natlysfam.
Blomster 4-tallige,
røde. Frøene med
frøuld, kapsler
lange, tynde. I Danm.
8 arter, der især
forekommer på fugtige
steder,
dufaycolor

[dy’fæ’kälar],
metode t-il farvefot. m.
farveraster.
Dufourspitze [dy’fu :rlpitsa], 4638 m h.
bjergtop i Schweiz på grænsen til Ital.
Højeste punkt i Monte Rosa-massivet,
duftstoffer, bot., blomsternes d, som
har bet. for insektbestøvning, er oftest
æteriske olier ei. estere. Frugternes d
er estere, f. eks. pære-, fersken- og jord-

Dufy [dy’fi], Raoul (f. 1879), fr. maler.
Elev af Bonnat og G. Moreau. Har
fortrinsvis malet landskaber med let,
improviseret streg og yndefulde farver,
dug, de vanddråber, der afsætter sig på
kolde genstande, der bringes i varmere
omgivelser, ei. på faste genstande ude i
det fri i klare nætter særlig om sommeren
og efteråret, d dannes ved at 1) den luft,
der er i umiddelbar berøring med den
kolde genstand, afkøles til under
dugpunktet, 2) de faste genstande i fri luft
afkøles ved udstråling til
verdensrummet. Derfor afsætter d sig altid på
oversiden og ikke på undersiden af
havemøbler, og der er læ mod d under træer,
dug, tekstil, se dækketøj; søv., sejldugs
bredde; duge op, samle sejlet sammen,
inden det gøres fast.
Du gamla, du fria, du f jällhöga Nord,
sv. nationalsang; skrevet af oldforskeren
Richard Dybeck (1811-77) til gl.
folkemelodi.

Du Gard, se Martin du Gard.
Dughet [dy’gæ], Gaspard, se Poussin,
Gaspard.

■Dugi ’Otok [-’stok], ital: ’Isola ’Grossa ei.
’Isola ’Lunga, jugosl. ø ved
Adriater-kysten.

dugmetoden ei.
shadowgraph(skyggebil-\eå)-metoden, metode til kontrol af, om
forbrændingsprodukterne fra gasovne går
fuldstændigt i skorstenen. Dette er ikke
tilfældet, hvis en passende varm
glasplade beslås m. dug foran ovnen, men
ikke andre steder i rummet,
dugpunkt, den temp. hvortil luften skal
afkøles for at dens vanddampindhold
bliver mættet og dampen slår sig ned som
dug. Måling af d benyttes til
bestemmelse af fugtighedsgraden,
dugt, en af fl. garn tvundet bestanddel af
en trosse ei. et tov. d er altid
venstresnoet.

du Guesclin [dyge’klæ], Bertrand (ca.
1320-80), fr. hærfører. Bekæmpede
heldigt englænderne i Sp. og Fr.
Duhamel [dya’mæl], Georges (f. 1884), fr.
romanforfatter, især kendi for Salavin-

bøgerne (indledet med La Confession de
minuit (1920; da. Midnatsbekendelse
1925)) og den uafsluttede autobiogr.
cyklus La Chronique des Pasquier
(begyndt med Le Notaire du Havre (1933;
da. Notaren i Le Havre 1934)), La nuit
d’orage (1927; da. Uvejrsnatten 1931),
hvor han viser stor psyk. sans og dyb
menneskekærlighed. Forkæmper for eur.
kultur, fjende af moderne mekanisering.
(Portræt sp. 1024).

DUI, fork. f. De l/nges /dræt.

Du’ilius, rom. konsul, der 260 f. Kr.
vandt Roms L søsejr over Karthago ved
Mylæ (ved Messina).

Duisberg [’dy:sbærk], Carl (1861-1935),
ty. kemiker og industrileder. 1884
vi-densk. medarbejder ved Friedr. Bayer &
Co. i Elberfeld, 1899 direktør. Under
hans ledelse byggedes firmaets værk i
Leverkusen ved Rhinen. Allerede 1904
begyndte D at beskæftige sig med
planerne om en sammenslutning af den ty.
kem. industri, som 1925 førte til den
store sammenslutning I. G. Farben.

Duisburg [’dy:sburk], ty. by i
Nordrhein-Westfalen, ved Ruhrs udmunding i
Rhinen; 356 000 indb. (1946). Før 2.
Verdenskrig Eur.s vigtigste flodhavn
(1929: 35 mill. t), og stor industriby
(jernudsmeltning, stålværker,
skibsværfter, fremstilling af maskiner, kemikalier
m. v.). D omfatter de tidl. selvstændige
Ruhrort (1905) og Hamborn (1929). 14.
10. 1944 krigens indtil da sværeste
luftangreb (9500 t bomber). Ca. 50%
ødelagt i 2. Verdenskrig.

’Dukas, byzantinsk kejserslægt 1059-67,
1071-78 og 1204.

Dukas [dy’ka], Paul (1865-1935), fr.
komponist. Kendt for operaen Ariane et
Barbe Bleu (1907), symfoni (1896) og
orkesterscherzoen L’apprenti sorcier (1897),
opført som ballet (Troldmandens Lærling).

du’ka’t, guldmønt, første gang udmøntet
i Venezia 1284. Navnet efter slutordet
ducatus (mlat: hertugdømme) i bagsidens
lat. omskrift; kaldtes også zecchin efter
huset, la Zecca, hvor møntværkstedet
fandtes, d vejede ca. 31/2 g meget fint
guld. I Danm. prægedes d fra midten af
16. til beg. af 19. årh.; ved siden af den
egl. d, specied = 2 speciedalere,
prægedes i 18. årh. den ringere krigsmønt,
kur an td. Af og til prægedes 2-, 4-,
5-og 10-d-stykker som pragtmønter til
kongeligt brug.

duke [dju:k] (eng. af lat. dux fører),
hertug, fornemste klasse af den eng. adel
(peerage).Overhovederne har titlen: Most
Noble. Hustru: duchess [’dätjisj.

Dukes-Filatovs sygdom [’dju:ks [-fi’la-tofs]-] {+fi’la-
tofs]+} (efter d. eng. læge C. Dukes
(1845-1925) og d. russ. læge N. F. Filatov
(1847-1902)), den fjerde sygdom, en
skar-lagensfeberlignende sygdom, som varer
nogle dage og altid helbredes.

dukke, miniaturefremst. af et menneske
i dag overvejende legetøj. De kendes hos
de primitive folk og langt tilbage i tiden,
ofte brugt i kulten. Således benyttede d.
kat. kirke d til at fremstille rel. scener.
I 17. og 18. årh. brugtes d ligesom nu
som modemannequiner ei. som udsti -

1021

1022

1023

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free