- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1027,1028,1029

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drouais ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dunstan

dusin

Anså de rel. sandheder for at ligge over
fornufteo; de grunder sig på kirkens
autoritet og tilegnes ved tro. Hævdede, at
Guds vilje bestemmer, hvad der er godt.
Dunstan [’dänstan], den hellige (909-88),
ærkebiskop i Canterbury; anv.
cluniacen-serne til at genrejse den eng. kirke efter
de første vikingetog.
Dunsterville [’dänstavil], Lionel Charles
(1865-1946), eng. officer. Tjente rundt
om i imperiet, generalmajor under 1.
Verdenskrig. Udg. erindringer.
Skolekammerat m. Kipling, der tog D som
model for Stilk i Stilk & Co.
’Dun’tzfelt [-ts-], William (1762-1809),
da. storkøbmand. F. i Indien, holl.
forældre, i Da. Ostindisk Kompagnis
tjeneste, 1791 til Kbh., g. m. datter af de
Coninck. Omkr. 1800 Nordens største
reder, drev omfattende handel m.
ost-ind. varer til Østersølandene, bankier.
Led svære tab v. krigen 1807. 1831 måtte
sønnen Frederik D lade firmaet gå fallit,
’duo (ital. af lat: to), et musikstykke for

2 instrumenter,
duodecim [-’si’m] (lat. duodecimus den
tolvte), mus., det tolvte trin, d. v. s. en
oktav -+- en kvint,
duodeci’ma’lsystem [-si-] (lat. duodecim

12), mat., tolvtalsystem,
duode’nitis, betændelse af duodenum.
duo’denum (mlat.) tolvfingertarmen,
duodez [-’de’s] (lat. duodecim tolv), fork.
12mo, lille bogformat (et folioark delt i
12 blade (24 sider)),
’duo-di’ode (lat. duo to + diode),
ensretterrør med to anoder,
du’pe’re [dy-] (fr.), narre; imponere,
du Plat [dy’pla], Peter (1809-64), da.
officer. Udmærkede sig i russ. felttog i
Kaukasus og i de slesv. krige. 1864
divisionschef; faldt i kampene v. Dybbøl.
Dupleix [dy’plæks], Joseph
François(1697-1763), fr. guvernør i Indien. Opr.
købmand i Chandernagor, 1742 guvernør og
overleder for de fr. faktorier i Indien.
Oprettede hjælpekorps af indfødte
(sepoys), øgede fr. magtområde, men
modarbejdedes og svigtedes hjemmefra;
hjemkaldt 1754.
’dupleks (lat. duplex dobbelt), samtidig
forb. (telefon, telegraf) i begge retninger
på samme ledning,
’dupleksgang (lat. duplex dobbelt), nu
sjældent anv. gangmekanisme i
lommeure. d har et tandhjul m. to forsk, slags
tænder.

’duplekspapir (lat. duplex dobbelt),
papir med forsk, farvet for- og bagside,
anv. til de såk. forede konvolutter.
Duplessis [dyplæ’si], Joseph (1725-1802),
fr. maler. Portrætter, bl. a. af Benjamin
Franklin (Metropolitan Mus., New York),
du’plik (fr. af lat. duplicare fordoble),

svar på replik (navnlig i retsplejen),
dupli’ka’t (lat. duplicatum fordoblet),
genpart, der er underskrevet af
udstederen af det originale dokument,
duplikat-negativ, stærkt overbelyst
negativ, der p. gr. af
solarisationsfæno-menet slår over i positiv,
dupli’kator (lat. duplicare fordoble),
apparat til mangfoldiggørelse af
maskinskrevne meddelelser. Teksten
maskinskrives på en såk. stencil af vokspapir,
og farve presses fra valse ei. farveplade
gnm, stencilens fine huller (skriften) over
på papiret. Ved andre d trykkes teksten
med typer,
dupli’ke’re (lat. duplicare fordoble),
udfærdige i 2 eksemplarer; mangfoldiggøre,
dupli’ke’ring (lat. duplicare fordoble),
fot., direkte fremstilling af positiver v.
duplikatnegativer.
Du Pont de Nemours & Co. [dju’pant
ds na’mu:r], USAs største kem. koncern,
Wilmington, Delaware. Grl. 1802 som
krudtværk af den fr. emigrant
Eleuthé-re Irénée Du Pont (1771-1834). Nuv.
selskab, som stadig er i familiens eje,
stiftedes 1915. Koncernen har interesser
i General Motors Corp. o. a. industrier.
Beskæftiger ca. 75 000 arb.
dupper, smålegemer af jern ell metal, som
i murværk af hugne sten hindrer
indbyrdes forskydning.
Dupré [dy’pre], Guillaume (1574-1647),
fr. billedhugger og medaillør. Har sand-

synligvis udført statuen af Henrik 4. i
slottet i Torino.
Dupré [dy’pre], Jules (1811-89), fr. maler.
Har malet landskaber fra Oise-egnen i
tilknytning til Barbizon-skolén med
mesterlig skildring af de skiftende
belysninger og træernes struktur,
du Puy [dy’pqi], Édouard (1770-1822),
schw.f. komponist, 1793-99 i Sthlm.
Udvist 1799. 1802 koncertmester og
sanger (tenor og baryton) ved Det
Kgl. Teater i Kbh. Udvist 1809 p. gr. af
et intimt forhold til prinsesse Charlotte
Frederikke. Fra 1810 atter i Sthlm. D-s
kompositioner er præget af hans muntre
flagrende sind. Bedst kendt er
syngespillet Ungdom og Galskab (Kbh. 1806).
Desuden bl. a. operaen Felicie (Kbh.
1823), 3 violinkoncerter, fagotkoncert,
fløjtekoncert, fagotkvintet,
strygekvintet og marcher. (Portræt sp. 1025).
Dupuytren’s kontraktur [dyptji’træ],
sygdom i håndfladens senede
underhudsvæv, der bevirker krumning af en ei. fl.
fingre, findes især hos arbejdere og
håndværkere, der benytter instrumenter, der
trykker på hånden. D er først beskrevet
af Guillaume D. (1777-1835), en af de
berømteste fr. kirurger i 19. årh.s første
halvdel.

Duquesnoy [dykæ’nwa], flamsk
billedhuggerfamilie i 17. årh. Mest kendt er Jéröme
D (1602-54), hvis hovedværk er
gravmælet over biskop Anton Triest i St. Bavo
i Gent. Han har desuden udført
Manneken Pis i Bruxelles,
du’r (lat. durus hård), ital. maggiore, fr.
majeur, eng. major, betegn, for de
tonearter (mods. mol), der er karakteriserede
ved, at deres tonikatreklang består af en
stor terts og en lille terts samt ved deres
lyse, muntre klang; jfr. tonearter. Opr.
betegn, for tonen h.
du’ra’bel (fr.), varig, holdbar; solid.
’Dura-Euro’pos, oldtidsby ved Eufrat
i Syrien; blomstrede navnlig under
romerne i 1. årh. e. Kr. Fr. og amer.
ud-gravn. i 1920erne og 30erne.
’du’r-aluminium, æltelegering af
aluminium, i alm. med 4 % kobber og små
mængder magnium og mangan, d
hærd-nes ved ophedning til ca. 500° C, afkøles
i vand, hvorefter lagring (modning) i 4-5
døgn fuldender hærdningen, d kan opnå
byggeståls styrke; anv. bl. a. i aeroplaner,
’dura ’mater (lat.), den yderste
hjerne-og rygmarvshinde, d består af fibrøst
bindevæv.

du’ranametal, gul messing med 30-40 %
zink og evt. små mængder aluminium,
jern, bly og tin.
Durance [dy’rd:s], 380 km 1. biflod til
Rhöne, fraCottiske Alper til S f. Avignon.
Durant [dju’ränt], Will (f. 1885), amer.
populærfilosof. Har bl. a. skrevet The
Story of Philosophy (1926; da. Store
Tænkere 1932).
’durati’v (lat. durare vare), varig, spec. i
gramm. om den imperfektive aktionsart.
’Duraxglas (lat. durus hård), termisk
modstandsdygtigt glas, ufølsomt for pludselig
temperaturændring (kogning og bagning
over fri flamme). Anv. især til vidensk.
og tekn. formål.
Durazzo [-’rat:so], ital. navn på
havnebyen Durrési i Albanien.
Durban [’daiban, da:’bån], største by og
vigtigste havn i Natal, S-Afr. Union;
357 000 indb. (1946), deraf 125 000 hvide.
Kuleksport. Havn: Port Natal.
durbar [’ds:ba:] (pers. darbär hof), i Ind.
betegn, for indfødt fyrstes råd, for offentl.
audiens ei. ceremoniel handling i fyrstens
ei. (tidl.) vicekongens nærværelse.
Durbin [’darbin], Deanna (f. 1922), amer.
film- og sangstjerne. Filmdebut med »Tre
Smarte Piger« (1937); senere fulgte bl. a.
»Den Tossede Alder« (1937), »Hundrede
Mand og en Pige« (1938), »Altid
Lillesøster« (1946).
durchsicht [’durxzixt] (ty: gennemsigt),
i arkit. den gennemgående lysning ml. en
trappes forvanger. (111. se vindeltrappe).

Du’rell, Magnus (1617-77), sv. gesandt
i Kbh. 1647-57. D-s indberetninger er
en hovedkilde til da. hist.
Duret [dy’ræ]. Francisque (egl. François
Joseph) (1804-65), fr. billedhugger; på-

virket af Canova. Har udført en række
dekorative arbejder til offentl. bygninger
i Paris.

’Durgä, ind. gudinde, hustru til çiva.
fremgået i eftervedisk tid bl. a. ved
forening af fl. lokalgudinder fra uariske vilde

Durgä skabes af gudernes åndedræt.

stammer. D er ekstatisk, vild og grusom
men opfattes samtid, som naturens store
moder, fremstilles ofte af
skrækindjagende ydre med afhuggede hoveder i
hånden, et panterskind og en slange om
livet, ofte dansende og af skønt ydre.
Dyrkes i Bengalen under navnet Käli,
den sorte, hovedtempel Käli-Ghät ved
Calcutta.

Durham [’dsram], by i North Carolina,
USA; 60 000 indb. (1940).
Tobaks-centrum.

Durham [’däram], 1) grevskab i NØ-Engl.
2627 km2, 1 448 000 indb. (1948). Rige
kulfelter, saltlejer; 2) hovedstad i 1),
20 km S f. Newcastle; 19 000 indb.
(1948). Domkirke (11. årh.), univ. (grl.
1832).

’durion (malajisk dur i torn), de store,
ildelugtende, men velsmagende frugter
af en ostindisk træart durio.

’Duris (ca. 500 f. Kr.), gr. vasemaler fra
Athen.

Durkheim [dyr’kæm], Emile (1858-1917),
fr. filosof og sociolog. Grl. den mod. fr.
sociol. skole. Hævdede, at der eksisterer
en overindividuel samfundsbevidsthed og
var forkæmper for en empiristisk metode
i sociologien. Har bl. a. skrevet De la
division du travail sociale (1893), Les régles
de la methode sociologique (1895), Les
formes éle’mentaires de la vie religieuse
(1912).

’Durmitor, højeste top i De Dinariske
Alper i Montenegro SØ f. Sarajevo;
2530 m.

’durra (arab.) (An’dropogon ’sorghum),1-5 m
høj eenårig græsart med
småaks i top. Har været
dyrket som kornart i de
trop. egne af den gl.
verden allerede for fl. tusind
år siden, dyrkes nu også i
Amer. d er nær beslægtet
med sukkerrør og anv. både
til kornproduktion og til
sukkerfremstilling. Hvor den
ikke modnes (som f. eks. i
S-Tyskl.), bruges den til
grønfoder og ensilage. Strået
anv. til bygningsbrug m. v.
hos tropernes indfødte.

Durrés(i) [’dur:as(i)], ital.
Durazzo [-’rat:so], havneby
for Albaniens hovedstad
Tirané; ca. 10 000 indb.

dur-treklang, en akkord, bestående af
grundtone, stor terts og ren kvint.

’Du’rup, da. stationsby (Skive-Glyngøre),
N-Salling; 598 indb. (1945).

Durych [’durif], Jaroslav (f. 1886), Cech.
romanforfatter, novellist, dramatiker,
lyriker; kat. indstillet i sit emnevalg.

Duse [’duze], Eleonora (1859-1924), ital.
skuespillerinde; vakte kun 20 år gl.opsigt,
stiftede ung sit eget selskab, med hvilket
hun berejste Eur. og USA. Viede sit
sjælfulde spil og sin dybe hengivelse både til
gamle roller og til et nyere, værdifuldt
repertoire (Nora i »Et Dukkehjem«,
Rebekka West i »Rosmersholm«,
Kameliadamen m. m.). Gæstespil i ICbh. 1906.

Berømt var hendes kærlighedsforhold til
d’Annunzio, der til hende skrev »La
Gioconda« og »La Cittå morta«.

du’si’n (fr. douzaine af lat. duodecim 12),
12 stykker.

Durra.

1027

I028

1029

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free