- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1030,1031,1032

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - dusk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dusk

dyb

dusk, bot., er en akslign., sammentrængt
top.

Dussek [’dusæk], Jan Lxidislav
(1760-1812), bøhmisk komponist og
klavervirtuos. 1790-1800 i London. Skrev bl. a.
28 klaversonater, 15 klaverkoncerter,
38 sonater for klaver og violin, 16 sonater
for klaver og fløjte og 18 klavertrioer,
du’sø’r (fr. doux sød), erkendtlighed;

drikkepenge.
’Dutra, Enrico Gaspar (f. 1885),
brasiliansk præsident siden 1946. Krigsmin.
under præsident Vargas 1935-46. Under
D-s ledelse er forfatn. af 1946 blevet
udarbejdet, som genindfører kongressen
og indskrænker præsidentens beføjelser.
Dutt [dät], Michael Madhu Sudan
(1824-73), ind. digter, forfattede lyriske digte
på eng. og bengali, foruden dramaer.
Duun [dü:n], Olav (1876-1939), no.
forfatter. D-s talr. romaner og fortællinger
på landsmål er alle variationer over
samme snævre motiv, bygdeliv i
Nam-dalen; men den psyk. analyse af
konflikter og personer har almen gyldighed.
Hovedværket er den moderne ættesaga
Juvikfolke 1-6 (1918-23, da. 1935-37).
Duurloo [’du:rlo], Ellen (f. 1888), da.
forfatterinde. Har siden 1919 skrevet ca.
60 børnebøger, siden 1939 en række psyk.
romaner, bl. a. Dømt til Undergang (1945),
Man Kalder det Kærlighed (1946), Elsket
og Savnet (1947).
duve, skibs lodrette langskibs bevægelse i
søen.

Duved [’dü:ve:d], sv. vintersportssted,

Jämtland, V f. Åre.
Duvernois [dyvær’nwa], Henri
(1875-1940), fr. forfatter. Skrevet romaner og
noveller præget af fin psyk. sans; Giséle
(1920). Som dramatiker mestrer han
enakterens kunst,
duve’tine [’dy-] (fr. duvet dun), stof vævet
i satin- ei. kiperbinding; oftest med
kædetråde af bomuld, skudtråde af
chappe-silke, uld ei. bomuld. Ved runing er
frembragt en kort luv på retsiden (imiteret
fløjlruskind ei. ferskenhud). Anv. til
kjoler, foer, tasker, damehatte osv.
Duvivier [dyvi’vje], Julien, fr.
filminstruktør, en af 1930ernes mest
fremtrædende, f. eks. »La Bandéra« (1935),
»Pépé le Moko« (1937), »Et Balkort«,
»Aftenrøde« (1938), »Køres venden«
(1939). 1940-45 i Hollywood,
»Manhattan« (1943). Efter tilbagevenden til Fr.
»Panik« (1946).
dux (lat: fører), 1) i sen. rom. kejsertid
kommandant over tropperne i en provins,
i middelalderen = hertug (jfr. fr. duc,
eng. duke); 2) mus., temaet i en fuga.
d. w., fork. f. eng. cfead weight, dødvægt,
dvale, 1) bot., mangl, vækst hos planter,
forårsaget ved ugunstige ydre kår, f. eks.
kuldedvale, tørkedvale, mods. hvile; 2)
zool., en tilstand, hvor dyrs
livsfunktioner er stærkt nedsat ei. næsten ophørt,
f. eks. vintersøvn.
’dvandva (sanskrit: par), de ind.
grammatikeres betegn, for en nominalgruppe,
bestående af to sideordnede substantiver.
Dwarka [’dwa:ka:], havneby i den ind.
fyrstestat Baroda på
Käthiäwär-halv-øens NV-spids. Stort Krishna-tempel.
Dvina, Nordlige,russ. ’Severnaja Dvi’na,
1780 km 1. flod i Sovj.s nordl. del, dannes
ved sammenløb ml. Vytjegda og Suhona;
munder ved Arhangelsk i Hvidehavet.
Stor tømmertransport.
Dvina, Vestlige, russ. ’Zapadnaja Dvi’na,
ty. Düna, lett. ’Daugava, 1000 km 1. flod
i Sovj., fra Valdaj-Højene til Riga.
Dwinger [’dviw], Edwin .Erich (f. 1898),
ty. forfatter. Blev berømt på den
selv-biogr. krigsfangeroman fra Sibirien, Die
Armee hinter Stacheldraht (1929, da. Bag
Fangelejrens Pigtråd 1935) samt dens
fortsættelser. I 30erne blev D en
uhæmmet nazist, propagandist.
Dvinsk, tidl. russ. navn på Daugavpils i
Letland.

D-vitamin (Ds og Dt), den anti-rachitiske
faktor, fedtopløseligt vitamin.
Forekommer særlig i levertran og fede fisk. Dannes
ved ultraviolet bestråling af ergosterol,
der forekommer i planter, gær o. a.
Mangel på D fremkalder rachitis, engelsk
syge hos børn, knoglelidelser hos voksne.

D var tidl. betegn, for en blanding af
D2 og et uvirksomt stof.
Dvoråk [’dvor3a:k], Antonin (1841-1904),
öechisk komponist. Blev 1883 internat,
kendt gnm. en opførelse af Stabat Mater
i Engl. 1891 prof. ved Prahas
konservatorium, sept. 1892-maj 1894 leder af
konservatoriet i New York, 1901 direktør
for konserv. i Praha. Hans meget store
produktion omfatter bl. a. operaer som
Dimi-trij, Jakobinerne og Rusalka, symfonier
(nr. 2 i d. op. 70; nr. 5 From the New
World i E, op. 95, New York 1893),
symfoniske digtninge, ouverturer, koncerter
(violinkoncert i a, op. 53; cellokoncert i
B, op. 104), kammermusik, sange og
kor værker. (Portræt sp. 1034).
dwt, eng. fork. f. denariusweight =
penny-weight.

dwyka-konglomerat [’dwaika] (efter
floden Dwyka i Kap-Provinsen),
forstenet moræne fra S-Afrikas permo-karbone
istid.

dvælg (mnty.), løstvævet lærred af jute,
groft hør- ei. hampegarn, stærkt
appre-teret; anv. til indlæg i kraver m. m.
dværgbunke (’Aira), små eenårige
græsser. I Danm. 2 arter på sandjord og tørre
bakker, topgræsser,
dværge, 1) i nord. folketro navnet på
menneskeagtige småvæsener, der bor i
høje og fjelde; sammenblandes
undertiden med alferne; 2) etnogr., se dværgfolk;
3) med., se dværgvækst,
dværgfalk (’ Falco colum’barius), lille
falkeart, yngler på klipper i nordl. egne;
i Danm. på træk og som vintergæst,
dværgflagermus (Pipi’strellus
pipi’strel-lus), vor mindste flagermuseart i Danm.,
kun godt 3 cm.
dværgflodhest (Choer’opsis liberi’ens is),
lever i V-Afrikas regnskove. Mindre og
slankere end den alm. flodhest, ikke så
udpræget vanddyr.
dværgfolk, folkeslag af ringe
legemshøjde (under ca. 150 cm), d hører til den
negride racegruppe, men viser dog ofte
fremmede træk (især mongolide). I Afr.
finder man i Congo-området pygmæerne,
der er ret udpræget gammelnegride, mens
buskmænd og hottentotter i S-Afr, viser
færre negride træk. I Asien findes d på
Malacca (semanger), på øerne N for
Sumatra, på Filipinerne (negritoer) samt fl.
andre steder,
dværggrene, bot., langsomt voksende,
korte grene, som hos mange træagtige
planter alene bærer blomsterne,
dværghanner, hanner, der er væs.
mindre end hunnerne. Forekommer hos
edderkopper samt hos visse orme,
snylte-krebs og dybhavsfisk, hvor d tillige er
stærkt reducerede m. h. t. visse organers
udvikling og ofte snylter på hunnen,
dværghjorte (Tragu’loidea), artsfattig
drøvtyggergruppe, mangler takker,
overmundens hjørnetænder forlængede,
bladmaven mangler, d, som er af
harestørrelse, lever i V-Afr. og S-Ø-Asiens
regnskove.

dværghyæne, d. s. s. jordulv.
dværghøns, fællesbetegn. for meget små

hønseracer; anv. som prydhøns.
dværgmalle (Ami’urus ’catulus), lille
nord.-amer. malle. Holdes alm. som
akvariefisk,
dværgmispel (Cotone’aster), slægt af
ker-nefrugtfam. Låve buske (sjælden små
træer) med læderagtige blade og røde ei.
sorte bær. 2 arter vildtvoksende på
Bornholm. Mange er prydplanter,
dværgmus (’Micromys mi’nutus), vor
mindste museart, 5-6 cm, bygger frie,
kugleformede reder,
dværgmåge (’Larus mi’nutus), lille
mågeart med sort hovede, mørk under
vingerne. Ferskvandsform med østl.
udbredelse, forekommer sjældent i Danm.
Trækfugl ei. strejffugl,
dværgnegre, afr. pygmæer,
dværgpalme (Cha’mærops 1humilis), art
af palmer med vifteformede blade.
Frugten et bær. Udbredt i
Middelhavsområdet. d er den eneste vildtvoksende
palme i Eur., alm. i Spanien.

dværgpungrotter (Mar’mosa), små,
syd-og mellemamer. pungrotter, mangler
pung.

dværgrundorme (Anguil’Iulidae), fam.
af ganske små, kun få mm lange
rundorme. Hertil bl. a. eddikeål og klisterål.
dværgryle (’Calidris rufi’collis),
spurve-stor ryle. Nordl. del af den gl. verden; i
Danm. på træk.
dværgsignal, et alm. som rangersignal
anv. daglyssignal på sektorformet
baggrund, umiddelbart til højre for ei. over
sporet. Flg. signaler kan vises:
forbikør-sel forbudt, forbik. tilladt med
forsigtighed, forbik. tilladt, d ubetjent,
dværgsilkeabe (’Hapale pyg’maea), kun
16 cm stor egernabe, den mindste af alle
aber. S-Amer.
dværgspidsmus (’Sorex mi’nutus),
mindste spidsmusart i Danm. Kroppen ca.
5 cm.

dværgstjerner, se fiksstjerner,
dværgterne (’Sterna albi’frons), ganske
lille terne. Hvid plet i panden, gult næb
m. sort spids. Ret alm. i Danm.
dværgtrappe (’Otis ’tetrax), zool., lille

trappeart. Sjælden gæst i Danm.
dværgtræ, langsomtvoksende og
rigtbærende frugttræ, som er opstået ved, at
ædelriset er podet på sødæble for æblers
vedk., på kvæde for pærers vedk. d er
særlig anvendelige til tætplantning under
gode vokseår.
Dværgulvefod, bot., d. s. s. Selaginella.
dværg-undervandsbåde, 10-15 ml.
u-både, ca. 15 t, 2-6 mands besætning,
d er i store træk af samme konstruktion

D vcerg-undervandsbåd.

og udseende som normale u-både, dog
med store forenkl., ikke mindst som flg.
af den ringe aktionsradius og ydeevnen,
d omtales 1. gang i 1934, anv. 1. gang
ved det jap. overfald på Pearl Harbor
7. 12. 41; eng. d ved angrebet mod det ty.
slagskib Tirpitz i Altafjord 22. 9. 43.
dværgvækst. Hos normale mennesker
foregår der en længdevækst fra fødslen til
omkr. 22 års alderen. Sygelige tilstande
af forsk, art kan bevirke, at væksten
standser, og vedk. bliver da dværg. De
vigtigste former af d er flg.: 1)
Thyreo-gen d ei. infantilt myxødem skyldes en
lidelse af skjoldbruskkirtelen i
barndommen; de myxødematøse dværge er
som regel åndssvage. 2)Hypofysærd
skyldes sygdom i hypofysen, disse dværge
er ikke åndssvage, de har spinkle knogler,
barnlige proportioner, er undertiden
fede, viser, ligesom de myxødematøse,
mangelfuld udvikling af kønsorganerne
og de sekundære kønskarakterer. 3)
Rakitisk d skyldes visse former af
engelsk syge. 4) Akondroplasi ei.
kondro-dystrofi er medfødt og viser sig ved
forkortning af arm, fingre og ben; der er
tillige indtrækning af næseroden. 5)
Primo r di al d er ligeledes medfødt, men
proportionerne er normale; det er disse
dværge, der optræder som »liliputer«.
De tre sidstnævnte d-former viser ingen
sjælelige forstyrrelser, og kønsorganerne
udvikles normalt. De thyreogene og
undertiden de hypofysære d-former er
tilgængelige for behandling,
dværgværling (Embe’riza pu’silla), lille
værlingart, yngler i N-Ø-Skandinavien
og N-Rusl.
Dy, kem. tegn for dysprosium.
’dyas (gr. dyds dobbelthed), gl. navn for

perm (todelt i Eur.).
Dyaus [djaus] og Prithi’vi (sanskrit:
himmel og jord), i ind. vedisk mytol. det
guddommelige urforældrepar, himmel og
jord som kræfter nærværende i kulten,
dyb, søv., navigabelt sejlløb i grundet
farvand (rende).

IO30

IO31

IO32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free