- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1033,1034,1035

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - dusk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dybbjergarter

Dyck

dybbjergarter, eruptivbjergarter,
størknede i dybere dele af jordskorpen.
Optræder i store masser, massiver og
lakko-liter, og er grov- til mellemkornede.

’Dybbøl, landsby på Sundeved nær
Sønderborg. Ved D sejrede da. tropper i
træfninger maj 1848. 1861-63 byggedes et
ret svagt, 3,6 km langt skanseanlæg
over bankerne fra Vemmingbund til Als
Sund som flankestilling, i alt 10 små
skanser. Efter tilbagetoget fra Dannevirke
søgte da. styrker hårdnakket at hævde
D som eneste punkt på sønderj. fastland,
men preuss, langtrækkende artilleri fra
Broager gjorde still, uholdbar. Af polit,
grunde afslog regeringen militærets forslag
om rømn., og 18. 4. 1864 indtog preuss. D
ved en storm, hvor de da. styrker mistede

Dybbøl mølle.

godt 4800 mand (faldne og fanger);
preuss, tab ca. 1200. Fra 1865
gennemførtes større ty. skanseanlæg, der
desarmeredes i 1880erne. 11. 7. 1920 fejredes
Genforeningen ved fest i skanserne i
Christian 10.S, regeringens og rigsdagens
nærværelse. D mølle, ødelagt 1849 og
1864, står som et da. nationalsymbol
(genopført efter brand 1935). -
Gravlund, hvor 334 da. og 28 ty. faldne fra
18. 4. 1864 begravet. Det ty.
»ny-gothi-ske« sejrsmonument fra 1872 ødelagdes
v. sprængn. 13. 5. 1945.
Dybbøldagen, velgørenhedsdag til fordel
for danskheden i Sønderjyll., især syd for
grænsen; afholdes siden 1921 årl. 18. 4. af
G rænseforeningen.
Dybbøl-Posten (Sønderborg), da.
efter-middagsblad, venstre. Grl. 1866. Oplag
1947: 8000.
’Dybda’l, Theodor (1856-1939), borgmester
i Kbh. (1. afd.) 1897-1917, gennemførte
ensartet folkeskole og fængselsforbedr.
Ikke genvalgt af sine kons. partifæller v.
nye valgordn. 1917; politidirektør i Kbh.
1917-26.

dybde, psyk., den oplevede afstand fra en

set genstand til iagttageren,
dybde ei. sidehøjde, søv., afstanden fra
kølens overkant til hoveddæksbjælkens
ret linie på middelspantet,
dybdebombe, søv., sprængladt beholder,
der har til formål at ødelægge u-både ei.
tvinge dem til overfladen, d kastes fra
hurtiggående fartøjer (jagere,
torpedobåde o. 1.). Antændingsdybden for d
reguleres ved 1) hydrostatisk mekanisme,
2) tidsmekanisme ei. 3) flyder, der gnm.
line i forb. med antændingsmek. udløser
denne, når den ønskede dybde er nået.
(111. sp. 1034).
dybdedosis, mål for dybdevirkning af
radium- og røntgenstråler ved disses med.
anv. Dybdevirkningen afhænger bl. a.
af strålekildens afstand, røntgenrørets
spænding, det bestrålede vævs karakter
og af muligheden for bestråling fra fl.
sider (krydsildsbestråling) ei. rotations
bestråling.

dybdemåler, søv., apparat til måling af

havets dybde. Opr. brugtes en inddelt

1033

Antonin Dvorak. Johanne Dybwad. Anthon van Dyck. Ejnar Dyggve.

loddes tage og håndlod (inddelt line med
blylod i den ene ende) indtil ca. 25 m
dybde. Af nyere apparater skal nævnes:
Kelvins d, et farvet glasrør, hvori
søvandet stiger op ved vandtrykket, der
svarer til dybden, og opløser farven;
Clausens d (da.), også baseret på
vandtryk i glasrør. Ekkoloddet registrerer
vanddybden ad elektr. vej.
dybdepsykologiske undersøgelser,
moderne betegn, for psyk. unders., der i
tilknytning til (mere ei. mindre
fantastiske) psykoanalytiske teorier om
sjælelivets under- ei. u-bevidste kræfter søger
at udfinde de motiver og tendenser, som
påvirker individets bevidsthedsliv og
handlen uden at det selv ved af det.
dybdesensibilitet, d. s. s. muskelsans.
dybdeskarphed, egenskab v. fot.
objektiver. d angiver den del af rummet, der
afbildes skarpt, d er lille v. stort
åbnings-forhold og v. små afstande,
dybel, d. s. s. dyvel.

’Düben, vidtforgrenet sv. musikerslægt,
der ca. 1620-1770 har spillet stor rolle i
sv. musikliv. Andreas D (ca.
1590-1662), hoforganist i Sthlm. Gustav D
(1624-90), 1663 hofkapelmester i Sthlm.
- Familiens store musiksamling findes i
univ.bibl. i Uppsala.
’Dyberende, navn på fl. renderog dyb i da.
farvande, bl. a. i Kattegat langs Sv.s
kyst (80-117 m dyb), i Store-Bælt og i
Øresund ud for Hornbæk,
dybgrund, geol., betegn, for dannelser

ældre end kvartæret..
dybgående, afstanden fra skibs vandlinie
til underste kant af skroget, af
sikkerhedshensyn vigtig for navigationen, d
aflæses på amningsmærker på skibets
for-og agterende.
dybhavsfauna, den til større havdybde
knyttede fauna (den abyssale del) og den
til de dybere vandlag knyttede fauna
(den batypelagiske del), d udmærker sig
ofte ved sorte ei. røde farver, lysorganer,
o. 1.

dybhavsfisk, på større havdybder
forekommende fisk, ofte med lysorganer,
hyppigt sorte med mægtigt gab, undertiden
snyltende dværghanner. Kan tilhøre forsk,
ordner og fam.
dybhavsier, rødt, overordentlig fint ler,
der findes på de største dybder i
verdenshavene.

dybhavsreje (’Pandalus bore’alis), stor
reje, ca. 15 cm. Rød i ukogt tilstand.

Dybdebombe-eksplos ion.

1034

Findes på dybere vand i nordl. have, bl.
a. i Skagerrak. Genstand for bet. fiskeri
i de senere år.
dybhavsslam, slam fra dybere dele af
verdenshavene. Man adskiller de
terri-gene blå d (jernsulfidholdigt), rødt d
(lateritholdigt) og grønt d
(glaukonithol-digt)og de organogene radiolar-, diatome-,
globigerina- og pteropodslam.
dybsø, den del af havet, der er mere end

200 m dyb.
Dybsø, da. ø, SØ f. Karrebæksminde,
SV-Sjælland; 1,3 km2; 2 indb. (1945). 0 f. D
ligger den lavvandede D Fjord,
dybtryk, kobberstikkets ide overført til
mod. teknik. I mod. d ætses billedet
foto-mekan. ned i kobberpladen. Den
tyndtflydende farve suges fast af de
metalpartier, der ved ætsning og gravering er
blevet ru, medens den glatte polerede
metalflade let kan renses for farven. Papiret
opsuger farven fra de dybtliggende
partier og trykket virker lettere og blødere
end ved højtryk, hvor farven presses ind.
I d-rotationspressen trykkes fra
kobber-cylinder.

’Dybvad, da. stationsby (Ålborg-Sæby);

1021 indb. (1945).
’Dybvad, Christoffer (1572-1622), da.
matematiker. Søn af Jørgen D, fremsatte
skarp kritik af da. statsstyre med krav
om suveræn kongemagt efter Bodins
ideer, dømtes 1620 til livsvarigt fængsel;
d. på Kalundborg slot.
’Dybwad [-va:d], Johanne (f. 1867), no.
skuespillerinde; deb. 1887 i Bergen, siden
1899 Nationaltheatrets førende
kunstnerinde. Også af stort format som
instruk-trice. Talr. gæstespil, i Kbh. sidste gang
i 1946. (Portræt).
’Dybvad, Jørgen (d. 1612), da. teolog, prof.
1575-1607. Fjende af kansler Chr. Friis
til Borreby og Hans Resen, angreb v.
disputatser på univ. regeringen. Afsat
som prof., døde fattig,
dybvandshummer, d. s. s.
jomfruhummer.

Dybvig, bugt på sydkysten af Fejø; havn.
dybætsning, betegn, for en kliché, hvor
baggrunden er fjernet, således at selve
billedet står frit.
Dyck ei. Dijck [dæik], Anthon van
(1599-1641), flamsk maler, f. i Antwerpen, hvor
han som ung var Rubens’ elev og med-

Anthon van Dyck: Karl l.s Børn.

arbejder. 1621-26 ophold i Ital., især
Genova. Fra 1632 i Engl. som Karl l.s
hofmaler. Har behandlet mytol. og
bibelske motiver under påvirkning af Rubens.
Som portrætmaler hører D til verdens
største; hans portrætter udmærker sig
ved fornem holdning og fin dæmpet
kolorit, således D-s gruppebillede af
Karl l.s Børn (Windsor) og Lord Wharton

103 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free