Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - dusk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dyffel
Dyrehaven
(nationalgall. i Washington), Studiehoved
af den hellige Sebastian (Kunstmus., Kbh.).
(Selvportr. sp. 1035).
dyffel (vistnok efter byen Duffel i
Brabant), et tykt, fast valket, kipret ei.
klædeagtigt vævet, stærkt appreteret
uldent stof til vinterovertøj.
Dygasinski [diga’sinjski], Adolf
(1839-1902), po. forfatter, Kiplings forgænger
som dyrenovellist. Hans sidste værk,
Livets Gilde (1882), udmærker sig ved sin
naturpoesi.
’Dyggve, Ejnar (f. 1887), da. arkitekt og
arkæolog. Dr. phil. h. c. ved Oslo univ.
1946. Udgravn.s-og studierejse på Balkan
(1922-39), udgravn. af Jellinghøjene
(1941-42). Talr. afh., især om senantik
arkit., bl. a. Recherches å Salone 1-2
(1928-33), Gravkirken i Jerusalem (1941)
og Dodekult, Kejserkult os Basilika (1943).
(Portr. sp. 1035).
dy’gong(malajisk) (Ha’licorus
’dugong),søko med fliget halefinne, hannen med
stødtænder. Madagascars til Indiens kyster.
Nærstående art bl. a. ved Australien.
Dyk [dik], Viktor (1877-1931), Cech.
forfatter, som dyrkede roman, novelle og
drama, og hvis skepsis og ironi var frygtet af
samtiden.
dykbomber, let bombefly, som kaster
sine bomber under et temmelig stejlt dyk
(for at undgå luftværnsilden fra jorden),
idet der sigtes ved at manøvrere hele
flyet ind i sigteretningen. (111. se tavle
Luftvåben).
Dyke [daik], Woody S. van (1899-1944),
arner, filminstruktør. Specialiserede sig
en overgang i Wild Westfilm og i folkelige
naturfilm f. eks. »Tråder Horn« (1931) og
»Eskimo« (1934), men skabte sig et navn
inden for 1930ernes mod. arner,
lystspilfilm bl. a. med »Den TyndeMand« (1934).
dykkekast, kast af bombe fra
flyvemaskine under dykning,
dykker, person, der arbejder under vand.
Arbejdet er meget anstrengende.
Grænsen for strengt arbejde sættes ved 50-60
m dybde; men iført alm. d-dragt kan ca.
120 m nås. Opstigningen skal foregå
meget langsomt og efter best. regler for at
undgå d-syge.
dykker, 1) søm m. meget lille hoved, der
drives ned under træets overflade; 2)
ledning, som er ført under et vandløb
ei. lign.
dykkerapparater, det materiel, der anv.
i forb. med dykning. Dykkerdragten
består af en vandtæt gummi- ög
lærreds-dragt, på hvilken en kobberhjelm med
luftledninger fastspændes; blylodder og
Dykkerdragt.
-støvler modvirker vandets opdrift.
Luftledning, livline og, som regel,
telefonledning fører op til dykkerens medhjælpere.
- Ved dybvandsdykning anv. nu elektrisk
opvarmede dykkerdragter,
dykkere (Cepha’lophus), slægt af små
antiloper. Høje bagben, til dels skovformer.
Afrika.
dykkerflag, et diagonaldelt rødt og blåt
flag, der skal være hejst på ethvert
fartøj, hvorfra der dykkes.
IO36
dykkerklokke, kar, der kan fires ned i
vandet med bunden i vejret, og i hvilket
trykket holdes lige så stort som
vandtrykket udenfor, så vandet ikke kan
trænge ind. d kan være op til 500-600 m2
i grundareal og anv. ved store
vandbygningsarbejder,
dykkerpumpe, sædv. 3-cylindret
enkeltvirkende ei. 2-cyl. dobbeltvirkende
håndel. maskindrevet trykluftpumpe med en
kapacitet på 50 1 luft pr. dykker pr. minut.
Dykkerskole, Søværnets, uddanner
dykkere, på 1. afd. indtil 12 m dybde
og på 2. afd. indtil 60 m dybde,
dykkersyge ei. caisson-sygdom opstår ved
for pludselig overgang fra komprimeret
luft til atm. tryk, f. eks. når en dykker
hales for hurtigt op, jfr. aéroembolisme.
dykning ei. dyk, stejl flyvning nedad med
en flyvemaskine, der i øvr. er i normal
fiyvestilling. Foretages bl. a. under
udførelsen af dykkekast.
dykænder, gruppe af ænder med hudlap
på bagtåen, dykker efter føden,
overvejende havfugle. Hertil ederfugl,
troldand, hvinand, sortand m. fl. d er fredet
fra 1. 3. til 1. 9., i strenge vintre ofte tidl.
d må ikke jages fra motorbåd fra 31.
5.-1. 10.; i Øresund slet ikke.
dy’n (gr. dynamis kraft), fys. enhed for
kraft. 1 d er den kraft, der kan give
massen 1 g en acceleration på 1 cm/sek2.
’Düna, ty. navn for Vestlige Dvina i Sovj.
’Dünaburg, ty. navn på Daugavpils i
Letland.
dyna’mik (gr. dynamis kraft), 1) den del
af den mek. fysik, som omhandler
legemernes bevægelse under indvirkning af
kræfter; 2) mus., læren om styrkegrader
i musikken,
dy’na’misk (gr. dynamis kraft),
karakteristisk for ei. som kommer af en
bevægelse; i bevægelse; vidnende om kraft og
liv; båret frem af indre bevægkraft,
dynamisk accent, d. s. s. trykaccent,
dynamisk geologi, læren om de geol.
processer og deres resultater. Man
adskiller eksogene (ydre) processer, der virker
ved jordoverfladen og endogene
processer, der skyldes kræfter i jordens indre,
dynamisk psykologi, moderne betegn,
for opfattelser af bevidsthedslivet, som
betoner dets forandringer og særligt
interesserer sig for de i individet selv
liggende årsager til disse: behov, ønsker,
beslutninger osv.
dyna’misme (gr. dynamis kraft), i filos.
den opfattelse, at kraft er primær i forh.
til stof, atomerne er kraftpunkter; i psyk.
udtryk for, at drifter, behov, energier er
de fundamentale sjælelige realiteter,
dyna’mit (gr. dynamis kraft), sprængstof
der ikke eksploderer ved stød, opfundet
1867 af A. Nobel, d består af
nitroglycerin opsuget i porøse stoffer. Gu rd er så
ledes 75 % nitroglycerin og 25 %
kisel-gur, mens gelatined (sprænggelatine)
er 90 % nitroglycerin gelatineret med
10 % nitrocellulose. Begge slags d kan
desuden indeholde forsk, fyld- og
farvestoffer.
dy’namo, en selvmagnetiserende
jævn-strømsgenerator, den almindeligst
benyttede jævnstrømskilde.
dynamo- (gr. dynamis kraft), kraft-, mek.
kraft-.
dynamolygte til lygteføring på cykler
består af en
miniature-vekselstrømsgene-rator (f. eks. 6 voit, 3 watt) og en
reflektor. Generatoren er v. hj. af en holder
anbragt på cyklens forgaffel, således at
et på generatorakslen anbragt lille
drivhjul kan bringes i berøring med
forhjulets dæk. Generatoren har permanente
magneter, der i modsætning til, hvad
tilfældet er i stationære
vekselstrømsgene-ratorer, er anbragt yderst (stator), bl. a.
for at gøre d mere robust. I den
aftagelige d er generator og reflektor
sammenbygget og kan med et enkelt greb
anbringes i holderen,
dynamo-metamorfose, i mineralogien
den metamorfose, der især skyldes
ensidigt tryk (bjergkædedannelse) og navnlig
bevirker strukturændringer i bjergarterne
(knusninger, omlejringer, skifrighed).
dynamo’me’ter (gr: kraftmåler), apparat
til måling af kræfter; kan bestå af en
IO37
justeret fjedervægt; måler den virkende
kraft ved fjedrens længdeforandring.
Dünamünde [dyina’mynda], ty. navn på
Daugavasgrlva i Letland,
dyna’sti’ (gr. dynasteia herredømme),
fyrstehus.
dyna’tro’n (gr. dynamis kraft + elektron),
elektronrør, der arbejder med høj
positiv gitterspænding og en lavere
anodespænding. Anv. som oscillator,
dynd, aflejringer bestående af ler med fint
fordelt organisk stof.
dyndskildpadder, d. s. s. flodskildpadder,
dyndsko, træplader, som kan anbringes
under hovene på en hest, der skal kunne
gå på blød bund.
dyndsmerling (Mis’gurnus fos’silis),
åle-agtig smerling, i Danm. kun i Sønderjyll.
dyndvulkaner, låve, kegleformede
forhøjninger med et krater, hvorfra bobler
luftarter og vand med dynd udkastes.
Forek. især i egne med petroleum.
’Dynekilen [-xi:lan], sv. vig, Bohuslän,
N f. Strömstad. I D ødelagde
Tordenskjold 8. 7. 1716 Karl 12.S transportflåde.
Dynen, navn på fl. da. grundeog store sten,
bl. a. ml. Egholm og Gøl i Limfjorden.
Dyngjuf jöll [’dirjgjøfjödl], vulkansk
fjeld-gruppe i Island, N f. Vatnajökull, her
ligger vulkanen Askja.
-dy’ni’ (gr. odyné smerte), -smerte.
’Dünkirchen [-xan], ty. navn på
Dun-kerque.
’Dy’næs, voldsted på en odde i Julsø.
dyppefiskeri, fiskeri efter gedder med
levende ei. døde agnfisk, der langsomt
løftes og sænkes,
dyr, den ene gruppe af levende organismer,
mods. planter. Grænsen ml. grupperne er
ikke skarp blandt de eencellede d og
planter, idet samme organisme kan optræde
som plante, d. v. s. med sollyset som
energikilde selv opbygge org. stof, og
som d, d. v. s. ernære sig af org. stoffer.
Rel.-hist. Inden for de antikke kulturer,
hvis praktiske rigdom oftest er d, er disse
hellige, d. v. s. anses for at rumme en
særlig høj potens af den livskraft, som
besjæler menneskene og de dem
tilhørende d, hvorfor man ofte anskuer det
guddommelige under dyrets skikkelse,
d er fredhellige, men under kultfesten er
det nødvendigt at forgribe sig på dem.
De bliver offerdyr, for netop i kraft af
deres hellighed at fremskaffe en
guddommelig kraftspise, offeret.
Dyrafjøröur [’dkrafjöröør], fjord i
NV-Island.
Dyre (egl: den udmærkede ei. kære), nord.
tilnavn. Blev fast slægtsnavn i 16. årh.
dyregeografi, d. s. s. zoogeografi,
dyrehave, en indhegnet skov, hvor der
for jagtens skyld holdes kron-, då- ei.
sikavildt, undertiden vildsvin; råvildt
trives ikke i d. Skovens tilstand bliver
stærkt præget; på de store træer afædes
lavtsiddende kviste; på unge træer og
buske ædes top- og sideskuddene; nye
planter får slet ikke lov at komrrré frem.
Dyrehaven ei. Jægersborg D, indhegnet
skovdistrikt i N-Sjæll., 10 km N f. Kbh.,
omkr. Mølleåens nedre løb. 1670 indhegnet
Ved skovridergården i Dyrehaven.
til parforcejagt f. Chr. 5. I den sydl. egl.
D parklign. skov, kuperet terræn,
Ulvedalene med friluftsteater og kælkebakke,
restaurationen Peter Lieps Hus, og
forlystelsesstedet Dyrehavsbakken, i
midten den skovløse Eremitageslette med
Eremitagen (hvor den af Chr. 5. nedlagte
landsby Stokkerup lå), mod N skoven
Jægersborg Hegn. I D færdes ca. 2000
stk. vildt. Indgangene er lukkede af røde
porte. Areal: 13,3 kma.
IO38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
