- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1039,1040,1041

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dyrehavsbakken ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyrehavsbakken

Düsseldorf

Dyrehavsbakken, folkeligt
forlystelsessted i Dyrehaven ved Klampenborg, opr.
opstået i slutn. af 18. årh. omkr. Kirsten
Piils kilde, bl. a. skildret i
Oehlenschlägers »Sanct Hansaften-Spil«.

Dyrehospitalet, Kbh., sygehus til
behandling af heste, hunde og andre
husdyr. Opr. 1915 af Foreningen til Dyrenes
Beskyttelse iDanm.; ca. 125 sygepladser.

Dyrekredsen, den smalle himmelzone
omkr. ekliptika, inden for hvilken Månen
og de store planeter bevæger sig. D
inddeles i 12 himmeltegn.

dyrekul, produkter fremstillet ved
forkulning (forkoksning) af ben, blod m. m.
(benkul); anv. som adsorptionsmiddel,
bl. a. til fjernelse af tarmgifte (kulpulver).

’Düren, ty. by ml. Aachen og Köln;
45 000 indb. (1939). Metal-, tekstil- og
papirindustri.

’Düren, Adam van, ty. billedhugger og
arkitekt, virkede fra 1490erne til 1532 (?)
iDanm. Værker: gravminder, bislagssten
på Kbh.s slot, opf. af Glimmingehus i
Skåne (1505), restaurering af Lunds
domkirke (omkr. 1510-27).

’Dy’renda’l (fr. Durendal), Rolands sværd
i Rolandskvadet.

Dyrenes Beskyttelse i Danmark,
Foreningen til, stiftet 1875. Arb. bl. a. v.
lokalkredse og ungdomskredse.
Foreningen driver i Kbh. et dyrehospital og en
vet. poliklinik samt udgiver et
medlemsblad »Dyrevennen«. Medl.-tal 1948:
hovedforeningen 5598, ungdomsforbundet
35 870.

dyreornamentik, ornamentale
billedud-smykninger, hvis grundelementer er hele
ei. dele af dyr, sammenkædede til
motiver. Fremherskende i y. jernalders kunst
i N-Eur.

dyreprocesser, processer, hvorunder
samtlige dyr af en bestemt skadelig art
(rotter, ræve osv.) indstævnedes for
retten (i reglen gejstlig domstol) for at blive
bandlyst. Formodentlig udviklet af
magiske forholdsregler over for sådanne dyr.
I Danm. påbegyndte så sent som 1805-06
bønderne på Lyø en d mod rotterne.

dyrepsykologi behandler dyrenes
reaktioner og opførsel. Da kendskabet til
dyrenes sanser er dårligt, er det
vanskeligt at nå til en virkelig eksakt d. I alm.
er man tilbøjelig til at forudsætte en
forestillingskreds og sanseindtryk som
hos mennesker, hvilket oftest er ganske
ubegrundet.

’Dürer, Albrecht (1471-1528), ty. maler og
grafiker, f. og virksom i Nürnberg. Elev
afMichael Wolgemut (1454-1519) og
påvirket af J. de Barbari. To gange i
Venezia (sidste gang 1505-06), hvor hans
kunst vakte stor opsigt (Rosenkrans-

Albrecht Dürer: Selvportræt.

festen (nu i Praha)). 1520-21 opholdt D
sig i Nederl., hvor han bl. a. traf Chr. 2.,
der som gave fra D modtog et udvalg af
hans grafiske værker (nu i
kobberstik-saml., Kbh.). D var en meget søgt por-

trætmaler. Portræt af Hieronymus
Holz-schuher. Andre værker: Det
Paumgart-nerske alter, Altertavle m. kongernes
tilbedelse, De Fire Temperamenter (Paulus,
Peter, Markus og Johannes), Tilbedelse
af Treenigheden, Selvportræt. Endnu
betydeligere er D som grafiker (træsnit,
kobberstik). Den Store og den LillePass ion.
Mariæ Liv, MaximiliansTriumftog. Blandt
D-s kobberstik er Ridderen, Døden og
Djævlen, Melankolien og Den Hellige
Hieronymus. Har skrevet teoretiske
værker, bl. a. om Menneskelegemets
Proportioner (1526). Også som tegner var D
fremragende, Selvportræt som Dreng,
blomster- og landskabsstudier. D ejer
ikke den umiddelbare, frodige farvesans,
men er fremfor alt den store tegner, der
med grundighed og alvor løser de stillede
opgaver.

dyrerim {dyresagn), rim (sagn), hvis
personer er dyr, der optræder som
mennesker. Visse d indeholder primitive
forklaringer af zool. ejendommeligheder;
andre har satirisk tendens, således
allerede den oldgr. fabeldigter Æsops d. Den
middelalderlige fr. »Rævebog« nåede gnm.
fl. mellemled Danm. i Herman Veigeres
overs. 1555. Fra 1668 er 1. saml. af La
Fontaines berømte fr. dyrefabler. Af da.
digtere i denne linie må nævnes H. C.
Andersen, Kaalund og Carl Ewald.

dyrespor, aftryk af dyrefoden i blød jord
ei. i sne. Tydelige spor kan bestemmes til
art v. hj. af størrelse, trædepuders antal,
form og indbyrdes stilling, kloaftryk,
klovenes form osv. Sporstillingen angiver
dyrets gangart, d har betydning ved
konstatering af dyrearters tilstedeværelse i
et område samt - spec. i nysne - ved
opsøgning af det enkelte dyr. (Hertil
tavle.)

dyrespredning, bot., spredning af frø ei.
frugter ved dyrs ei. menneskers
medvirkning. Det drejer sig om 1) saftige
frugter, hvis kød fortæres, medens sten
ei. frø ubeskadiget passerer
fordøjelseskanalen, f. eks. kirsebær, rønnebær;
2) frugter, som er forsynet med
hæfteredskaber, der fastholder frugterne til
dyrenes pels ei. menneskets klæder, f. eks.
hundetunge, burre; 3) frø, som er
forsynet med et næringsrigt vedhæng, der
er efterstræbt af myrer, f. eks. svaleurt;
4) mange nødder ei. kapsler, hvoraf dyr
(egern, mus) anlægger forråd, f. eks.
hasselnød, korn.

dyrestraf, straf fuldbyrdet på et dyr,
som er dømt for en »forbrydelse«.
Hyppig i middelalderen i Tyskl. og Frankr.
Processen rettedes, mods. dommen,
formelt mod dyrets ejer.

Dyret [’dy:-], 50 m h. bakketop på sydl.
Samsø.

dyret i Åbenbaringsbogen, Antikrist,
som i Joh. Åb., navnlig kap. 13, betegnes
som »dyret«.

Dyrhölaey [’de:rhoulaæi] ei. Portland,
Islands sydligste pynt, fyr.

Dyrholm-bopladsen på Djursland fra
ældre stenalders slutn. giver en kronol.
inddeling af jægerkulturens skiftende
former.

dyrisk magnetisme, Mesmers betegn,
for en ved strygning fremkaldt
modtagelighed for indflydelse fra stjerner og
mennesker.

Dürkheim, Bad [ba:t ’dyrkhaim], ty.
kursted i Rheinland-Pfalz; bet. vinavl.

dyrkningsforsøg, i landbruget d. s. s.
markforsøg.

dyrlæge, betegn, for den, der har bestået
veterinær eksamen v. Den Kgl. Vet.- og
Landbohøjskole i Kbh. I de fl. andre
lande bruges betegn, veterinær, der
allerede anv. i oldtiden; dens opr. er ukendt.

dyrplageri. Efter straffeloven straffes
den, som v. overanstrengelse, vanrøgt ei.
på anden måde behandler dyr
uforsvarligt. m. bøde, hæfte ei. fængsel, der, når
der er tale om mishandling, kan stige
til 1 år.

dyrskuer, udstillinger af husdyr, afholdes
af landbo- og husmandsforeningerne i
sommermånederne. De fremstillede dyr
præmieres for såvel afstamning som
eksteriør (bygning) og ydelse. Der afholdes
årligt i Danm. ca. 150 d, dels lokalskuer,

dels amts- ei. fællesskuer for større
områder (f. eks. på Bellahøj). Ved siden af
den avlsmæssige bet. har dyrskuerne en
ikke ringe propagandistisk opgave; der
er ofte tilknyttet maskinudstillinger,
planteavlsudstillinger ei. a.
Dyrsland, anden navneform for
Djursland.

dyrtidstillæg, løntillæg i anl. af dyrtid,
ofte efter pristal. Tjenestemænds d
kaldes nu reguleringstillæg,
dys- (gr.), dårlig; mis-, van-, u-.
dysa’kusis (dys- + gr. akusis hørelse),
smertefornemmelse udløst af alm. lyde;
opstår ved visse lidelser i det indre øre.
dysar’tri’ (dys- + gr. arthrün leddele,
artikulere), taleforstyrrelser, som skyldes
lammelse ei. usikkerhed ved bevægelsen
af talemusklerne,
dysba’si’ (dys- + gr. basis gang),
anfalds-vis optrædende vanskeligheder ved
gangen, vist p. gr. af krampagtig
sammentrækning af de små pulsårer i benene,
’dyse (ty. Diise tud), fin
udstrømnings-åbning, f. eks. ved berislingsanlæg,
luft-konditioneringsanlæg, forstøvningsanlæg,
åbning i trækjern til trådtrækning;
spinded (-bruser) benyttes ved
fremstilling af kunstsilke,
dysente’ri’ (dys- + gr. énteron tarm),
blodgang.

dysfa’gi’ (dys- + -fagi), vanskelighed ved

synkningen,
dysfa’si’ (dys- + -fasi), vanskelighed ved
talen p. gr. af lidelse i talecentrerne i
hjernen.

dyshi’drosis (dys- + gr. hidrös sved),
særlig eksemtype, karakteriseret ved
dybtliggende blærer, hyppigst i
håndflader og fodsåler, opstået ved hæmmet
svedafsondring.
’Dysie Bro, nu Dösjö’bro, stationsby i
Skåne, 13 km ØNØ f. Landskrona. Her
slog Valdemar 1. skåningerne 1181.
dyslek’si’ (dys- + gr. légein læse), form

af ordblindhed,
dysmenorrhoe [-no’re’] (dys- + meno-

+ -rhoe), menstruationssmerter.
dysmor’fi’ (dys- + -morfi), vanskabelse,
dyspep’si’ (dys- + gr. péptein koge,
fordøje), vanskelig fordøjelse, forstyrrelse
og uregelmæssighed i fordøjelsesprocessen,
dyspla’sia (dys- + gr. pläsis form),
formmæssig vækstforstyrrelse,
dys’plastiker (dys- + gr. pldssein forme),
menneske, hvis legems proportioner
afviger i sygelig grad fra det normale,
dyspno’e (dys- + -pnoe), åndedrætsbesvær,
kortåndethed, ofte symptom på
hjertelidelse.

dys’prosium (gr. dysprösitos vanskelig at
komme til), grundstof, kem. tegn Dy,
atomnr. 66, atom vægt 162,5, tilhører de
sjældne jordarters metaller,
dysse, gravkammer bygget af svære
stenblokke i beg. af yngre stenalder. De
ældste d har firsidet grundplan, de yngre 5-

el. 6-kantet. d er omgivet af en jordhøj
med randsten, enten cirkelrund (rundd)
ei. aflang rektangulær (langd), i
sidstnævnte tilf. med fl. kamre, d findes over
hele Danm. samt i V-Eur., N-Afr., Syrien,
egnene om Sortehavet og videre østover
til Indien og Japan.

’Düsseldorf, ty. by, hovedstad i
Nord-rhein-Westfalen, ved Rhinen; 420 000
indb. (1946). Vigtig industriby (jern- og
stålværker, produktion af metalvarer,
kemikalier, tekstiler, papir). Stor handel,
trafikknudepunkt. D er, bortset fra
Alt-stadt, en moderne by med talr. parker.
Kunstakademi (grl. 1767).
Kunstsamlinger, forskningsinstitutter. Ca. 50 %
ødelagt i 2. Verdenskrig.

1039

IO4O

IO4I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free