- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1045,1046,1047

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dyrehavsbakken ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dødedyrkelse

dødssandsynlighed

Af Hans Holbein d. y.s dødedans:
Kræmmeren.

(Døden fra Lübeck), ødelagt i 2.
Verdenskrig.

dødedyrkelse, rel. kultus for de afdøde,
forfædrekult.

Døde Hav, arab. Bahret Lüt (Lots sø),
saltsø i El-Ghor lavningen i Palæstina;
1120 km4; 85 km 1., 17 km br.;
overfladen ligger 394 m under Middelhavets;
største dybde 401 m; saltholdighed 24%,
bl. a. magnium- og kaliumklorid samt
bromsalte, der alle udvindes.

døde hånd, den. I middelald. ret
betegnedes gods, som kirken erhvervede, som
undergivet d, idet det derved blev
unddraget den alm. omsætning. I forsk,
lande indførtes derfor bestemmelser, som
skulle hindre kirken i at erhverve fast
ejendom.

dødelighedskvotient, brøk som angiver
forholdet ml. antallet af dødsfald i en
befolkning i løbet af et år og
befolkningens størrelse i midten af året.

dødelighedsstatistik ei.
mortalitetsstati-stik, opgørelser af hyppigheden af døds-

nemszmsMLivizDEN FOR DANSKE MÆND mt-4S

IMnnd

fald inden for en befolkning. Det
simpleste udtryk herfor er
dødelighedskvoti-enten. Da denne imidlertid i høj grad er
afhængig af, om befolkningen består af
mange ei. få gamle, får man et klarere
billede af dødelighedsforholdene, når man
opstiller en tabel over sandsynligheden
(dødssandsynligh.) for at personer i en
bestemt alder dør i løbet af et år (ill.).
Dødssandsynligh. er for så godt som
alle aldre større for mænd end for
kvinder. Andre udtryk for dødelighedens
størrelse får man gnm. overlevelsestavlen
og middellevetiden. Disse to samt
døde-lighedskvotienten og
dødssandsynlighe-den benævnes biometriske funktioner.
Dødemandsbugten, grønlandsk bugt på
sydkysten af Clavering-øen. Her fandtes
og udgravedes 1932 Østgrønlands
største eskimoboplads,
døden, i folketroen ofte et personligt
væsen, der henter menneskene til sit
rige ei. leder de dødes tog.
Døden fra Lübeck, se dødedans,
døden og dødsriget har en harmonisk
plads i de antikke kulturers rel.
erfaring; den døde glider tilbage i
slægts-livets passive side og lever videre i
slægtens gravhjem, det antikke dødsrige
(Hades, Hel, Yamas rige). I de
individualistiske kulturer bliver døden et problem,
og dødsriget et mørkets hjemsted. Det
bliver rel.s opgave at skabe et evigt liv,
som ikke anfægtes af døden, langt over
dødsriget.

’Döderhultaren kaldes den sv.
billedskærer Axel Petersson efter sit fødesogn.
Døde Sjæle, russ. ’Mjortvyje ’Dusji,
roman af N. V. Gogol, trykt 1842,
uafsluttet, idet romanens anden del blev brændt
af forf. kort før hans død 1852.
dødfragt, fragt for gods, som der er
fragtet skibsrum til, men som ikke leveres af
befragteren,
dødfødt betegnes et barn, som fødes
dødt til verden efter 28.
svangerskabsuge.

dødgang, tom bevægelse p. gr. af slør ml.
bevægelige maskindele p. gr. af for stort
spillerum.

dødhoved, ekstra metalstykke foroven på
støbegods, til modvirkning af porøsitet
i toppen; fjernes senere,
dødishuller, tørre ei. søfyldte lavninger
dannet i istiden i indlandsisens randzone,
dødmandsknap, sikkerhedsanordning på
eenmandsbetjente motorvogne og
lyntog. Motorføreren skal under kørslen
holde d trykket ned; slippes den f. eks.
ved at føreren bliver bevidstløs, standses
motorerne og bremsning indledes,
dødningebille (Blaps morti’saga), stor,

sort bille. Lever i kældre o. 1.
dødningehoved (Ache’rontia ’atropos),
stor aftensværmer, dødningehovedlign.
tegning på brystet. Sjælden i Danm.
dødningehånd (Alcy’onium digi’tatum),
blød, 8-armet koral, ligner en hånd; ret
alm. i Danm. (111. sp. 1047).
dødningeur, andet navn for borebiller.

død og magtesløs, kendt, jur., d. s. s.

mortificeret,
dødpunkt, stemplets yderstillinger ei. de
tilsvar, krumtapstillinger v.
stempelmaskiner, hvor plejlstangen og krumtap
falder i samme linie,
dødsattest, en af en læge (ei. i sjældne
tilf. af ligsynsmænd) på særlig blanket
udstedt attest, på hvilken underskriveren
bekræfter, at han personlig har
konstateret sikre dødstegns tilstedeværelse, d
+ skifteretsattest skal foreligge, før
begravelsen kan foregå. Særlig blanket
anv. til medicolegal d udstedt af en
embedslæge, hvis der er tale om selvmord,
drab, ulykkestilf. og visse andre tilf., og
med politiets påtegning,
dødsbo, betegn, for samtlige en afdød
persons ejendele, rettigheder og
forpligtelser af formueretlig karakter,
dødsboskifte, den opgørelse og deling af
et dødsbo, som finder sted i arvingernes,
kreditorernes ei. begge disse gruppers
interesse. Reglerne herom indeholdes i
det væsentlige i skifteloven af 30.11.1874.
Dødsdansen, drama af Aug. Strindberg,

udg. 1901 (da. 1914).
dødsejler, usødygtigt ei. dårligt udrustet
skib.

dødsformodningsdom. If. lov om
borteblevne af 12. 7. 1946 kan det ved dom
bestemmes, at en bortebleven skal anses
for død. Der skal i reglen være gået 10
år, siden den borteblevne sidst vides at
have været i live, i visse tilf. dog kun
1 år. Hvis den borteblevne er i live, kan
han kræve sine ejendele tilbage fra dem,
som har fået dem udlagt som arv, i 10 år
fra den dag, da dødsformodningen regnes,
dødsgave, gave, som en person giver i
levende live, men som først skal opfyldes
ved giverens død, f. eks. bortgivelse af
en sparekassebog, som giveren beholder
i sin varetægt og hæver renterne på.
d skal for at være gyldig ske i
testaments-form og må ikke overstige den del af
formuen, som giveren kan råde over ved
testamente,
dødsmasker, afstøbninger, tagetover
ansigtet på et lig. d er i alm. af gips, kan
være af voks.
dødssandsynlighed, sandsynligheden for
at en person af en bestemt alder dør i
løbet af et år. d er stor for nyfødte
(4-5%), ligger meget lavt for børn og
unge, men stiger stærkere og stærkere

Dødningehånd.

Dødsårsager i Danmark 1921-47.

[-infekt.-sygd.-]

{+infekt.- sygd.+} (undt. tb.) [-tuberkulose-] {+tuber- kulose+} kræft [-ulykkestilf.,-] {+ulykkes- tilf.,+} mord og drab [-selvmord-] {+selv- mord+} sygd. i
åndedr.-organ. hjertesyg d. [-alder-domssv.-] {+alder- domssv.+} 0. apopl. alle øvr. dødsårs. alle
dødsårsager
ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. | ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb. ialt pr. 10000 indb.

1921-25 gn.. 3241 9.7 3153 9.4 4597 13.7 811 2.4 463 1.4 5542 16.5 3817 11.4 6764 20.2 9363 27.9 37751 112.6

1926-30 gn.. 3278) 9.4 2638 7.5 4970 14.2 932 2.7 587 1.7 5562 16.0 4262 12.2 7004 20.0 9631 27.4 38864 111.1

1931-35 gn.. 2841 7.8 2191 6.0 5257 14.5 1161 3.2 664 1.8 4887 13.5 5336 14.7 6622 13.8 10527 29.1 39486 109.0

1936-40 gn.. 2173 5.8 1521 4.0 5559 14.7 1257 3.3 716 1.9 4153 11.0 6233 16.5 6823 18.0 11302 30.0 39737 105.2

1941—45 gn.. 1378 3.5 1341 3.4 6114 15.5 1914 4.8 816 2.1 3075 7.8 6519 16.5 6832 17.3 11745 29.7 39734 100.6

1946 ..............1246 3.0 1329 3.2 6492 15.8 1723 4.2 1061 2.6 3610 8.8 8726 21.3 5948 14.5 11958 29.2 42093 102.6

1947 ..............839 2.0 1245 3.0 6498 15.7 1832 4.4 1033 2.5 3595 8.7 10116 24.4 5378 13.0 9600 23.2 40136 96.8

IO45 IO46 IO47

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free