- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1048,1049,1050

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dyrehavsbakken ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dødssejleren

Daa

efter 40-års alderen. For en 75-årig mand
er d 7%, for en 85-årig mand 17%.
dødssejleren, et spøgelsesskib, der
varsler om storm og forlis. Den mest kendte
d er »Den Flyvende Hollænder«,
dødssnit, i havebrug fjernelse af et skud
ei. grenparti ved et glat snit i plan med
modergrenen således, at ingen knopper
bliver tilbage,
dødsstivhed (rigor mortis), den stivhed,
der fremkommer i et ligs muskler efter
dødens indtræden. Begynder oftest 3-6
timer efter døden, forsvinder i reglen
efter 3-4 døgns forløb, d er et sikkert
dødstegn.

dødsstraf spillede en bet. rolle i ældre
straffelove, men i nyere tid er dens
område indskrænket. Endnu da. straffelov
af 1866 foreskrev i visse tilf. d som eneste
straf (f. eks. for handlinger der sigtede
til at berøve kongen livet, friheden ei.
tronen), og i andre tilf. som
maksimumsstraf. Ved straffeloven af 1930 afskaffedes
d formelt, men allerede siden 1892 var
der ikke blevet eksekveret nogen d. I
h. t. den militære straffelov af 7. 5. 1937
kan d dog stadig anv. i krigstid, og i
h. t. forræderiloven af 1945 kan den anv.
for forræderi o. a. landsskadelig
virksomhed, begået under den ty.
okkupation af Danm. 1940-45. Den landsret
som har afsagt en dødsdom, ei. højesteret
når dommen har været påanket, skal
erklære, om der er grund til at anbefale
benådning. Lov af 9. 8. 1945 ophævede
en regel fra 1735 om, at ingen dødsdom
måtte fuldbyrdes, uden at kongen, efter
forelæggelse, havde besluttet ikke at
udøve sin benådningsret. Fuldbyrdelsen
skal udsættes, hvis domfældte bliver
afsindig ei. akut syg. d fuldbyrdes i
Danm. ved skydning,
dødssynd er i den rom.kat. kirke en
forsætlig overtrædelse i et vigtigt
anliggende; hvis d ikke skriftes og tilgives i
bodssakramentet, medfører den evig
fortabelse.

dødstegn, de kendemærker, der betegner,
at døden er indtrådt. Alm. regnes med
ophør af åndedræts-og hjerte virksomhed;
til sikre d henregnes kun dødsstivhed,
ligpletter og forrådnelse, evt. så store
læsioner, at de er uforenelige med livets
beståen.

dødsårsager. Tabel på foregående side
viser d i Danm. for årene 1921 til 1947.
dødt kød, populær betegn, for det
blegrøde, let slimede, fremhvælvçnde væv i
langsomt helende sår (dårligt
granulationsvæv).

dødt løb, sport, uafgjort løb, hvor 2 ei.

fl. deltagere samtidig passerer målstregen,
dødt skib, skib i åben sø forladt af sin
besætning.

dødvande, søv , 1) stillestående vand nær
land i flod ei. sejlløb med strøm, 2)
vandmassen, der slæbes med agten for
et hurtigsejlende skib (medslæb), 3) det
stille vand ved et sejlskibs luv bov efter
en stagvending,
død vægt, al vægt, en hest bærer, foruden
rytteren, d. v. s. satleltøj og evt.
vægtdækken m. bly.
dødvægt, den ladning et skib kan bære,
når det lastes til sin dybeste vandlinie.
Anv. ofte som størrelsesmål for
fragtskibe (jfr. tonnage),
døgling [’døy-j (Hype’ro-odon ro’stratus),
tandhval med næbagtig snude, beslægtet
med kaskelot; 8-9 m,, nordlige
Atlanterhav.

døgn. Et sandt sold er tiden ml. to på
hinanden følg. nedre kulminationer af solen,
længden er lidt foranderlig. Et
midäel-sold er tiden ml. to på hinanden følgende
nedre kulminationer af middelsolen.
Længden er konstant, defineret som
gennemsnittet af det sande sold-s længde.
Middelsold deles i 24 middelsoltimer på
60 middelsolminutter på 60
middelsol-sekunder. Et stjerned er tiden ml. to på
hinanden følgende kulminationer af
for-årspunktet. Det udgør 23 timer 56
minutter 4.09 sek. efter middelsoltid,
døgnboks, boksanlæg i en banks
ydermur, bestående af panserlåge, hvortil
kunder, der ønsker at indbetale udenfor
bankens åbningstid, har nøgle, og rør-

ledning, der står i forb. med bankens
skab ei. kælder,
døgncirkel, astron. P. gr. af himlens
daglige omdrejning bevæger ethvert
himmellegeme sig i en cirkel parallel med
himlens ækvator, himmellegemets d.
døgnfluer (Ephemer’optera), insektorden,
spinkle med 2 par klare
vinger (andet par mindst),
reducerede munddele, i bag
enden 3 lange tråde. Tager
ingen næring til sig som
voksne, lever oftest kun få
timer. Larverne i rindende
vand, langstrakte med
tråd-el. bladformede gæller på
siderne, planteædere;
fuldstændig forvandling. Fl.
arter i Danm. Optræder i sværme, d
betragtes som de mest primitive
vingede insekter,
dø i min rede, bibelcitat (Jobs Bog 29,
18), anv. 1658 af Fred. 3., der under
belejringen blev i Kbh.
døjt, holl. duit, mindste holl. kobbermønt

indtil 1816 = 1/8 stuiver (styver),
dølehesten, gudbrandsdølen,
østlandshe-sten, mellemstor, ret svær no.
trækheste-race, fra Gudbrandsdalen.
Dølen, no. ugeblad på landsmål; red. og
for det meste også skrevet af A. O.
Vinje. Udkom m. afbrydelser 1858-70.
dølle (nty. Dölle rør, pibe), en bajonets
rørformede håndtag, der sættes ned over
bøssepiben.
’Döllinger, Ignaz von (1799-1890), ty.
kat. kirkehistoriker. Bekæmpede
ufejl-barhedsdogmet, ekskommuniceredes og
blev fører i den gammelkat. kirke,
dømmende magt ei. dømmende
myndighed ei. domsmagt, den ene af de tre
statsmagter som man i statsretten, efter
Montesquieu, skelner imellem; if. hans lære
skal den dømmende, den lovgivende og
den udøvende magt tilkomme forskellige
statsorganer.
Doenitz [’dø:-], Karl {i. 1891), ty. admiral.
Efterfulgte jan. 1943 Raeder som
storadmiral, søgte at intensivere ubådskrigen.
30. 4. 1945 Hitlers efterfølger, erklærede
at ville fortsætte kampen, men
kapitulerede betingelsesløst 7. 5. - Okt. 1946
dømt til 10 års fængsel v.
Nürnberg-domstolen. (Portr. sp. 1051).
dønning, bølgebevægelse i havet efter

storm ei. blæst,
dørg [dör’y], line m. synk og kroge, der

slæbes efter sejlende fartøj, især t.
makrelfangst.

dørhammer, beslag, hvormed der tidl.

bankedes på døren, nu afløst af dørklokke,
dørk, søv., dæk, gulv i et rum i skibet,
dørlukker, apparat, der sættes på en dør
for at hindre den i at stå åben; virker
v. hj. af en fjeder, der spændes, et
vægtlod, der hæves, når døren åbnes ei. v.
at døren v. åbningen hæves af en
spiralformet flade på hængslerne. I de såk.
dørpumper spændes en fjeder v. åbningen,
og lukkebevægelsen bremses af en
olie-bremse.

’Dörpfeld [-fælt], Wilhelm (1853-1940),
ty. arkæolog. Ledede 1877-81 udgravn.
i Olympia; var især kender af antik
arkit., topografi og teater. Das
griechi-sche Theater (1896), Troja und Ilion (1902).
dørslag (ty. Durchschlag, egl:
gennemslag), 1) redskab til lokning
(gennemhul-ning) af metalplader, 2) sold ei. si.
dørspion, dørkikkert, en linse anbragt
således i døren, at den tillader den, der
befinder sig inde, at se ud uden selv at
blive set.

dørstykke, billede, anbragt over en dør,
som fast led i dekorationen.

døråbner, elektrisk, består af en
elektromagnet, der ved strømslutning
tiltrækker et anker, således at låsens falde
(rigel) frigøres, hvorefter døren kan åbnes.
Benyttes f. eks. i elevatordøre, hvor
elevatorstolen ved standsning slutter
strømkredsløbet, og i etageejendommes
gadedøre. Hver lejlighed har da en kontakt
i forb. med d.

’Døssing, Thomas (1882-1947), da.
bibliotekar og politiker. 1920-45 Danm.s
første bibl.-direktør, der førte den bl. a.
af ham forberedte bibl.-lov ud i livet
og ledede da. folkebibl.-væsens store
udvikling i de første 25 år under loven.
Under krigen kom han 1944 til Moskva
som Frihedsbevægelsens udsending, 1945
da. minister sammesteds. (Portræt sp.
1051).

Døstrup, 1) da. stationsby (Tønder-Ribe);
433 indb. (1945); 2) da. landsby NV f.
Hobro, kendt fra fundet af D-ploven
(keltisk jernalder).

døvhed, fuldstændig mangel på hørelse
på eet ei. begge ører, opstår ved lidelser
i den lydperciperende del af høreorganet
(det indre øre, hørenerven ei. dennes
centrer i hjernen). Er d medfødt ei. opstået
i de første leveår, bliver barnet
døvstumt.

døvnælde (’Lamium ’album), art af
læbe-blomstfam., har blade, der ligner brænde-

nældens, men ikke »brænder«, hvide
blomster i adskilte kranse. Alm. i Danm.,
ved gærder, især omkr. byer.
døvstumhed, mangel på evne til at høre
og tale. d findes hos personer, som fødes
døve ei. bliver døve i den tidlige
barnealder og derfor ikke har nogen mulighed
for at lære at tale på sædv. måde. Ved
særlig undervisning kan mange
døvstumme lære mundaflæsning samt opnå
en vis talefærdighed,
døvstummealfabet, d. s. s. håndalfabet,
døvstummeforsorg i Danm. varetages af
de kgl. døvstummeinstitutter i Kbh.
og Fredericia og den kgl.
døvstumme-skole i Nyborg samt forsk, godkendte
private skoler og arbejdshjem. Det Kgl.
D i Kbh. (grl. 1807 som statsinstitution)
virker som en 1-2 årig forskole, når
undervisningspligten (7-16 år for
døvstumme og meget tunghøre) indtræder
og har desuden en børnehave. De uegl.
døvstumme (med hørerester) fortsætter
skolegangen på Den Kgl.
Døvstumme-skole i Nyborg, medens resten går på
Det Kgl. D i Fredericia. Videreuddan
nelse foregår dels i håndværksfag, hvor
der gives læremestrene særlige tilskud,
dels ved landbruget i en af staten
oprettet koloni. Staten dækker udgifterne
til d - herunder mundaflæsningskursus
for tunghøre - for trængende,
døvstummeundervisning foregår med
anv. af håndalfabet ei. -tegn og/el. med
talemetoden (i Danm. udvidet med
mund-håndsystemet). Der bruges nu
forstærkerapparater (mangehørere) til den store
del af elever, der har hørerester.
Daa [då:], Ludvig Kristensen (1809-77), no.
polit., historiker, etnolog. Skarpt nat.
Stortingsm. i 1840erne og 1850erne, ikke
tilsluttet noget parti; skandinavisk
indstillet. Forbigået ved besættelse af
uni-versitetsposter indtil 1862; lærer,
redaktør, udpræget kritisk natur.
Etnologiske undersøgelser i Finnmarken og Fini.,
udg. lærebøger i geogr. og hist.

IO48

IO49

1050

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free