- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1054,1055,1056

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ebbinghaus

Eckersberg

■Ebbinghaus, Hermann (1850-1909), ty.
psykolog. Mest kendt for sine
grundlæg-gendé undersøgelser over hukommelsen.

EbbwVale [’æbu: ’væil](wal. [’ebu ’ve:l]),
by i S-Wales N f. Cardiff; 29 000 indb.
(1948). Kulgruber, stål- og jernværker.

’Ebed Jesu (Jesu tjener) (d. 1318), søn af
Baruk (på syrisk: Abdischo bar Berikha),
syrisk forfatter og nestoriansk
metropo-lit af Nisibis og Armenien.

Ebeltoft, tidl. stavemåde for Æbeltoft.

Eben Emael [e’bæn e’mal], belg. fort ved
Albert-kanalen, spærrede rummet ml.
denne kanal og Liége. Taget af tyskerne
11. 5. 1940.

Eben’ezer [-s-] (hebr: hjælpesten), navn
på en sten, som Samuel oprejste til minde
om en sejr over filistrene.

ebe’nister (fr. ébéniste, egl: som arbejder i
ibenholt), fr. kvalitetssnedkere i 18. årh.

’Eberhard-effekt [-hort], fot.
fremkal-delsesfænomen, der viser sig ved gensidig
indvirkning af nærbeliggende
sværtninger på en fot. plade. Opdaget af den ty.
astron. Gustav E. (1867-1948).

’Ebers, Georg (1837-98), ty. ægyptolog;
kendt som forf. af kulturhist. romaner
med emne fra det gl. Ægypten og
Luthertidens Tyskl. Udgav en ægypt.
papyrustekst om lægevidenskab.

’Eberstein [-Jtain], nordty. grevskab. Grev
Albrecht af E gik i Erik Glippings
tjeneste og hans søn Ludvig blev da. marsk
under ErikMenved og Valdemar 3.

Eberswalde [-’valda], ty. by ved
Finow-kanalen, Brandenburg; 41 000 indb.
(1939); bet. metal- og jernindustri m. v.

’Ebert, Friedrich (1871-1925), ty. soc.dem.
Moderat fagforeningsleder, opr.
sadelmagersvend; bl. partilederne efter Bebels
død. Skarpt mod den revolutionære fløj,
overtog regeringsledelsen 9. 11. 1918,
ty. rigspræsident 1919-25.

’Ebert, Max (1879-1929), ty. arkæolog.
Red. af det største forhist. leksikon:
Real-lexikon der Vorgeschichte (1924-32).

Ebjatär, efterkommer af Eli, præst hos
David, forvistes af Salomo, fordi han
havde støttet Adonija.

eb jo’nitter (hebr. ebjönim de fattige),
jødekristen sekt i oldtiden.

Ebjonitterevangeliet, jødekristeligt,
kættersk ev., som nu kun kendes i små
brudstykker.

Ebners sats, en sats, der anv. til elektr.
minepatroner, består af 1 del klorsurt kali
og 1 del svovlantimon.

’Ebo af Reims (ca. 785-ca. 850), fr.
statsmand og kirkepolitiker, begyndte 822 en
mission i Danm.; siden, som pavelig legat
for Norden, Ansgars nærmeste foresatte.

E-boats [’i:-bouts] (E fork. f. eng. enemy,
fjende), eng. betegn, for de i Kanalen
under 2. Verdenskrig opererende ty.
hurtigbåde.

ebo’nit (eng. ebony ibenholt, efter den
(opr.) sorte farve) (ty. Hartgummi, eng.
vulcanite) er et kautsjuk (gummi)
-form-stof, fremstillet ved vulkanisering af
kautsjuk med 28-50% svovlindhold, e er
hårdt, men relativt stærkt og sejgt ved
alm. temp., men bliver blødt og bøjeligt
ved temp. over 90-100° C. e er alm.
mørkebrunt til sort, men kan med
moderne vulkaniseringsmidler fremstilles i de
fleste farver. Det er isolerende for varme
og elektricitet og modstandsdygtigt
overfor de fleste opløsningsmidler og kem.
angreb og anv. til isolerende dele i
elektro-tekniken, til rør, haner etc. i den kem.
industri.

e’brietas (lat.), beruselse (alkoholrusen).

Ebro f’æbro], 928 km 1. flod i Spanien;
udspringer i De Cantabriske Bjerge,
gennemstrømmer Den Aragoniske Slette og
udmunder i Middelhavet med et delta.

ebullio’sko’p (lat. ebullire koge op +
-skop), kogepunktsbestemmelsesapparat.

ebulliosko’pi’,
molekylvægtsbestemmel-sesmetode, ved hvilken man benytter sig
af den kendte molære
kogepunktsforhøjelse for visse vædsker, idet man
bestemmer kp. efter opløsning deri af en
afvejet mængde af stoffet med den ukendte
molekylvægt.

eburnation (lat. elfenben), vækstpro-

ces, hvorved dannes særligt hårdt og
massivt benvæv.

ECA, fork. for (eng.) Economic
Coopera-tion Administration, opr. ved lov af 3. 4.
1948 i Washington som organ for
tilrettelæggelsen af marshallhjælpen til Eur. og
økon. hjælp til Kina o. a. lande uden for
Eur. Øverste leder amer. Paul Hoffmann.
Eça de Queiroz [’æsä öa käi’ruj], José
Maria (1845-1900), portug.
romanforfatter, naturalismens hovedrepr. i
Portugal. Stoffet er hans egen tid, tonen
humoristisk og ironisk,
écaille [e’ka:j] (fr.), skal, skæl, benyttet
til dekoration f. eks. i møbelkunsten
(Boulle-møbler); e-maleri, efterligning
af muslingeskal ei. fiskeskæl især på
porcelæn.

é carte [ekar’te] (fr. af écarter fjerne),
2-mands kortspil. Spilles m. whistkort, dog
uden kortene fra 2-6. Kortene rangerer
som i whist, dog ligger esset ml. knægt og ti.
ecce ’homo [’aeka] (lat: se hvilket
menneske), i vulgataen Pilatus’ ord til
jøderne ved fremvisning af den
tornekronede og hudflettede Kristus, Johs. Ev.
19,5; anv. ofte som betegn, for
kunstnerisk fremstilling af denne situation.
Eccles [’æklz], vestl. forstad til
Manchester, NV-Engl.; 44 000 indb. (1948).
Bomuldsindustri.
ec’clesia (gr.-lat., egl: detudkaldte;
folkeforsamling), menigheden, opfattet som
et særligt folk; (den kristne) kirke. Ordet
er en overførelse af hebr. qahal =
jødefolket som menighed, e ’militans, den
kæmpende kirke, e tri’umphans, den
triumferende (sejrrige) kirke.
ECE, fork. f. Economic Commission for
Europe (eng: den økon.
Europa-kommission), nedsat 1947 under FN’s økon. og
soc. råd. E, hvis hovedsæde er i Geneve,
skal bl. a. behandle problemer vedr. de
eur. landes genopbygn. og udvikling;
generalsekretær Gunnar Myrdal.
é chappement [efap ’mai] (fr. échapper
undslippe), gangmekanisme i ure, som tjener
til skiftevis at standse og frigøre
hjulværket.

echap’pe’re [eja-] (fr. échapper, egl:
frigøre sig for kappen og efterlade den ml.
forfølgerens hænder), undvige, flygte,
echauf’fe’re [ejo-] (fr.), gøre varm og
træt; echauf’fe’ret, varm, ophedet;
ophidset.

Echegaray [ætjæga’rai], /oie(1833-1916),
sp. dramatiker, også politiker og
matematiker, hvilket sidste også præger hans
skuespil. Litt. nobelpris 1904.
echelon [eja’brç] (fr. échelon trin), hold,

del af større styrke.
Eche’veria [-ke-], slægt af tykbladfam.
Urter ei. halvbuske med rosetstillede,
tykke blade. Amer. Mange arter dyrkes i
stue og væksthus.
Echeverria [ætiæßæ’r:ia], Estéban (1809
-51), argentinsk digter; romantisk
præget lyrik. Indførte romantikken i
Argentina.

echino- [eki-] (gr. echinos pindsvin),
pind-svine-.

Echino’cactus [eki-] (echino- + kaktus),
slægt af kaktusfam. Kaldes også
pindsvinekaktus p. gr. af arternes runde,
sjældnere lidt aflange form, og stærke
besætning af torne. Blomster topstillede,
reglm., tragtformede. Amer. Talrige arter
er yndede prydplanter.
Echinocereus [ekino’se:re-us] (echino-+
lat. cera voks (nogle arter ligner
et vokslys)), slægt af kaktusfam.
af cylindrisk ei. kantet (sjælden
kugleformet) form. N- og
S-Amer. Mange arter dyrkes.
Echino’conus [eki-] (echino- +
gr. könos kegle), slægt af
irregulære søpindsvin, hvis mund
ligger centralt på undersiden.
Hyppig i kridttiden.
Echino’corys [eki-] (echinos- +
gr. körys hjelm), slægt af
irregulære ovale søpindsvin fra
kridttiden. Fl. arter i Danm.s kridt,
echino’der’mer [-k-] (echino- +
gr. derma hud), d. s. s. pighude.
echino’kok [eki-] (echino- +
coc-cus), den store, mangehovedede

tinte af hundebændelormen Ta-

enia echinococcus, findes i lever,
lunger, hjerne osv. hos menne- r,

sker, kvæg og får, hvor den kan
fremkalde alvorlig sygdom. Sjælden i Danm.
Tidl. udbredt i Isl. (Hl. viser udviklet
e, 5 mm 1.).

Echi’nopsis [eki-] (echino- + gr. öpsis
udseende), slægt af kaktusfam. Kugle- ei.
cylinderformede planter med sidestillede,
tragtformede blomster. S-Amer. Fl. arter
dyrkes alm.

Echinosphse’rites [ekinosf-] (echino- +
gr. sfaira kugle), slægt af
kugleformede cystoideer.
hyppig i N- og Ml-Eur.s
Ordovicium. i

echinus [e’ki-] (gr.-lat. sø-|
pindsvin), det
skålformede hovedled ml. søjleskaft
og abacus i det doriske
kapitæl. (111. sedorisk stil).

échiquier, en [än eji’kje]
(fr:skakbræt), mit.,
skak-spredt fremrykning ei. opstilling, for at
mindske tab og give friere skud.

Echo f’æko] (gr. échö lyd, genlyd), i gr.
mytol. en nymfe, personifikation af
genlyden.

Écho de Paris [e’kot pa’ri], kons. fr.
dagblad, 1883-1938. 1917-38 udenrigspolit.
artikler af A. Géraud.

echola’li’ [-ko-] (gr. échö genlyd + -lali),
eftersigen uden mening af de ord,
pågældende hører omgivelserne sige,
symptom ved sindssygdom.

Echternach [æktær’nak] (ty. [’æxtarnaf]),
gl. by i Luxembourg; 2 700 indb. (1945).
Hver pinsetirsdag afholdes i E de såk.
springerprocessioner, hvor pilgrimme
danser til ære for St. Willibrod, hvis grav
findes i E.

echu’ ji’n [-ku-], det virksomme stof i den
afr. pilegift echuja.

Écija [’æ/>ila], sydsp. by 75 km 0 f.
Sevilla; 35 000 indb. (1940).

Eck, Johann (1486-1543), ty. kat. teolog,
som fra 1517, især ved religionssamtaler
og mundtlige disputatser, bekæmpede
Luther.

’Eckart, Dietrich (1868-1923), ty.
forfatter. Førende nazist. Skribent i de år,
bevægelsen udformedes, 1921 red. af
»Völ-kischer Beobachter«, forf. til grove
pro-pagandadigte, bl. a. Sturmlied (her
slagordet »Deutschland erwache«) og
kamp-skr. Der Bolschewismus von Moses bis
Lenin (1925), inspireret af Hitler.
Fanatisk antisemit.

’Eckehart, navn på fl. munke i St.
Gallen, Schw. Eckehart 1. (d. 973) skrev
det lat. heksameterdigt Waltharius manu
fortis (ca. 925); Eckehart 4. (11. årh.)
foretog en stilistisk omredaktion.

’Eck(e)hart, Meister (1260-1327), ty.
mystiker. Hævdede, at ved
selvfordybelse nås sjælens ekstatiske forening med
Gud, hvis tidløse selvudfoldelse verden er.

’Eckener, Hugo (f. 1868), ty.
luftskibs-konstruktør og -fører; førte 1924
luftskib over Atlanterhavet og foretog 1929
en verdensomflyvning med luftskibet
»Graf Zeppelin«.

’Eckerberg [-bærj], Sixten (f. 1909), sv.
pianist, 1937 kapelmester ved Göteborgs
Radioorkester, 1939 ved Göteborgs
Orkesterforening.

’Eckermann, Harry v. (f. 1886), sv.
godsejer og petrograf. Arb. vedr. grundfjeldet.

’Eckermann, Johann Peter (1792-1854),
ty. forfatter. Goethes sekretær. E-s
Ge-spräche mit Goethe in den letzten Jahren
seines Lebens (1-3 1836-48, da. udvalg
1944) er et interessant, men ikke fuldt
pålideligt kildeskrift.

Eckernförde [ækarn’føirds], by i
Sydslesvig; 24 000 indb. (1946; 1939: 14 000).
Skibsbyggeri, fiskeri, silderøgning m. v.
-E er vokset op omkr. den forsvundne
borg Eckernburg. 5. 4. 1849 gik de da.
krigsskibe »Christian VIII« og »Gefion«
tabt i kampen mod ty. kystbatterier
ved E Fjord.

’Eckersberg, Christoffer Wilhelm
(1783-1853), da. maler; sønderjyde. Rejste efter
1809 at have fået akad.s store guldmedalje,
til Paris og blev elev af J. L. David,
derfra 1813 til Rom, hvor venskabet m.

Thorvaldsen fik stor betydn. for E-s

kunstn. udvikl., og hvor han i 1816
malede sit berømte portræt af denne

1054

1055

1056

[-Echi-lokok.

Echino-sphærites.-]

{+Echi-
lokok.

Echino-
sphærites.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free