- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1057,1058,1059

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eckersberg

Eddy

(kunstakad.). 1816 rejste E hjem og var
fra 1818 prof. v. akad., hvor Købke,
Constantin Hansen, Marstrand og
Lundbye er bl. hans mest kendte elever. E-s

C. W. Eckersberg: Et Russisk Linjeskib
(Assow) og en Fregat til Ankers på
Helsingørs Red. 1828. (Kunstmus.).

produktion omfatter en række ypperlige
portrætter, bl. a. Det Nathansonske
Familiebill. (1820, kunstmus.), da.,
parisiske og rom. prospekter samt
marinebill. af en sjælden malerisk klarhed og
fl. hist., bibelske og mytol. kompositioner
gnm.gående af mindre interesse. E-s
kunst har haft stor betydn. for udvikl,
som modvægt mod tidens romantiske og
ty. strømninger.

’Eckersberg [-bärg], Johan Fredrik (1822
-70), no. maler; tilh. Düsseldorferskolen;
drev i en årrække malerskole i Oslo;
bl. a. malet motiver fra de no. højfjelde.

Eckersbergs Medaille, medaille stiftet
1883 af Det Kgl. Akad. i anledn. af C. W.
Eckersbergs 100-årsdag; tildeles arkitekt,
maler ei. billedhugger for et bestemt
arbejde. Betegnedes 1883-1921 også
Års-medaillen og kunne opnås to gange af
samme person (bronze, sølv); begge med.
gav sæde i akad.s plenarforsaml. Efter
sidstnævntes ophævelse (1921) uddeles
medaillen kun een gang (bronze), under
betegn. E.

Eckerö [’æksrø:], finsk ø, Åland; 106 km*;
1500 indb.

Eckiesia’stikdepartementet (af
eccle-sia), sv. ministerium f. kirke- og
undervisningsvæsen, ledet af
Ecklesiastik-minister.

eclat [e’kla] (fr. éclat knald), opsigt;
effekt; med e, overlegent, flot, med
glans.

Écluse [e’kly:z], fr. pas og fort (anlagt af
Vauban) i Rhöne-dalen nær fr.-schw.
grænse.

École des beaux-arts [e’ksl de bo’za:r]
(fr: skolen for de skønne kunster),
Frankr.s kunstakad., grl. 1648.

École normale supérieure [e’ksl
nor-’mal sype’rjö:r] (fr: højere mønsterskole),
fr. lærerhøjskole for mænd, grl. 1808 af
Napoleon i Paris; afd. for kvinder i
Sévres grl. 1881. Gratis undervisning. E
udd. lærere til Frankr.s højere skoler.

École polytechnique [e’kol politæk’nik]
(fr: polyteknisk skole), mil. og civil
ingeniørskole i Paris, grl. 1794.

economiser [i’kånsmaiza] (eng. af
economize økonomisere),
fødevandsfor-varmer til dampkedler, der udnytter
spildevarmen i røggassen.

Economist, The [öi i’kånamist], eng.
økon. ugeblad, grl. 1843.

E’cönomo, Constantin von (1876-1931),
østr. neurolog, beskrev som den første
den epidemiske hjernebetændelse, som
han kaldte encephalitis lethargica.

écossais [eko’sæ] (fr: skotsk), de såk.
skotske grader i frimureriet.

écossaise [eko’sæ:z] (fr. écossais skotsk),
skotsk dans i tredelt takt af værdig
karakter.

écrasez l’infåme [ekra’ze Iæ’fø:m] (fr:
knus den elendige), udtryk brugt af

Voltaire, snart sigtende til kirken, snart
til overtroen.

écru [e’kry] (fr. af cru rå), råsilke, der ikke
er befriet for silkelim (sericin); 2)
farve-betegn. (hvidt med gulligt skær).

Ecua’do’r [-kva-] (sp. [ækwa’öor]), off.
Republica del E, republik på Sydamer.s
V-kyst under ækvator (deraf navnet),
begrænset af Colombia, Peru og
Stillehavet; 256 000 km2 (efter
grænseændringen 1942); 3 400 000 indb. (1947).
Hovedstad: Quito; havneby: Guayaquil.
Til E hører Galåpagos-øerne. Bag de
låve kystbjerge, der mod S afbrydes af
Guayaquil-bugten, findes en frugtbar
veldyrket længdedal gennemstrømmet af
Rio Daule og Rio Guayas. Så følger
Cordilleren, der danner to parallelle kæder
med et mellemliggende bassin, der af
tværrygge deles i et antal bækkener
E-s Cordillere er det mest vulkanske
afsnit af Andes: i Vestcordilleren findes
bl. a. Iliniza (5305 m) og Chimborazo
(6310 m), og i Østcord. Antisana (5756 m)
og Cotopaxi (5943 m; jordens højeste
virksomme vulkan). Det berømteste
højfjældsbækken er det tætbefolkede,
veldyrkede Quito-bassin i 2100-2900 m
højde. 0 for Cordilleren følger
Amazon-sletten, hvoraf dog kun lidt tilhører E.
Klima. E ligger i det tropiske klimabælte.
Mod SV fremkalder den kolde peruanske
strøm kølighed og tørke. I Guayaquil
er julis middel 25,5° og jan. 28,5°.
Snegrænsen er ved ca. 5 km. Højsletterne
har ret barsk klima: Quito: (2850 m)
nov. 12,4°; 112 cm nedbør. Af befolkn.
er 30 % indianere, 40 % mestitser og
28% hvide. Sproget er spansk, religionen
katolsk. Mønt: 1 sucre = 100 centavos.
Mål og vægt: metersystemet og gl. sp.
enheder. Landbruget er det vigtigste
erhverv. I kystdalen N. f. Guayaquil
dyrkes majs, ris, sukkerrør, bananer, kakao
og kaffe. Prod. af kakao (30 700 t, 1946),
kaffe (35 000 t, 1945) og bananer (1,3 mill.
klaser 1946) eksporteres især til USA. I
højlandet frembringes intet til eksport. I
1939 fandtes ca. 2,5 mill. stk. hornkvæg,
3,2 mill. svin og 1,2 mill. heste. I
modsætning til de andre Andesstater er
minedriften ringe: 1943 var
produktionen: guld 3,5 t, sølv 11 t, kobbermalm
5200 t og olie 305 000 t. - Forfatn.
Republikken E-s præsident vælges efter
forfatn. af 1945 v. dir. folkevalg;
lovgivende magt hos et deputeretkammer,
valgt af mænd og kvinder over 18 år,
der kan læse, hvortil reg. føjer
repræsentanter for erhvervsliv og kultur m m
Der er fastslået undervisningspligt og
gratis skoler, men oplysn. står ikke højt.
Hist. E var sp. til 1820, da landet rejste
sig under Frihedskrigen; først tilsluttet
Colombia, fra 1830 uafh. republik. 1941
overdrog E støttepunkter på
Galapagos-øerne til USA, erklærede febr. 1945 Tyskl.
og Japan krig. E-s indre forhold har i
det hele været yderst urolige. (Kort se
Sydamerika).

ed. (lat.), fork. f. edidit har udgivet.

ed, højtidelig erklæring, løfte, oftest idet
Gud kaldes til vidne, 1) i retten om at
en part ei. et vidne vil sige sandheden
(parts-e, vidne-e); 2) ved tiltrædelse af
embede ei. hverv om at ville opfylde de
dermed forbundne pligter, e spillede tidl.
bet. rolle til sikring af indgåede
forpligtelser og som bevismiddel. I
middelalderlig ret var det alm. bevismiddel parts-e
med mededsmænd. I moderne ret anv.
parts-e, i Danm. også vidne-e, kun
sjælden.

e’da’fisk (gr. édafos jordbund),
plante-geogr. udtryk, der betegner den
indflydelse, som jordbunden har på
plantedækkets sammensætning.

Edam [e:’dam], holl. by NØ f.
Amsterdam. Kendt for osteprod.; 11 000 indb.
(1946).

’Edam-ost (navn efter byen Edam),
nordholl. ost, fremstilles dels af sødmælk,
dels af blandingsmælk og lagres 2-3
maneder. E bringes i handelen i kugler å
2-3 kg. E efterlaves i mange
osteprodu-cerende lande.

Edda f’æda], oldisl. navn (af uvis opr.)

1058

på to hovedværker i gl. isl. litt. 1) Snorri
Sturlusons E, ofte kaldet den yngre E,
en lærebog for vordende skjalde,
omfattende nord. mytol., isl. stil- og verslære.
2) En saml. digte om nord. guder og
germ. helte, ofte kaldet den ældre E,
overleveret i isl. håndskr. fra 13. årh.
(hovedhåndskr. Codex Regius fra
1250-1300); ved en lærd misforståelse i 17.
årh. betragtet som grundlag for 1 (deraf
navnet) og tilskrevet Sæmund den Frode.
E er forfattet i No. og (formentlig især)
på Isl. ca. 800-ca. 1100. Da forf. er
anonyme og overleveringen mangelfuld, er
tids- og stedfæstning for de enkelte digte
vanskelig ei. umulig. Gudedigtene
omfatter foruden mytol. læredigte
(Vaf/>r-üönismål, Grimnismål), ordstridsdigte
(Hårbarösljöö, Lokasenna) og gnomisk
digtn. (Håvamål) bl. a. Völuspå,
Grötta-söngr, /»rymskviöa. Heltedigtene falder
i tre hovedgrupper: Völundarkviöa,
Helgedigte og S.gurddigte.
Hovedverse-målene er fornyröislag og ljööahåttr.
Edda, no. tidsskr. for litt.forskning, udg.
siden 1914. Medarbejdere fra alle de
nord. lande,
edderkopper (A’raneae), spindlere, hvis
legeme er delt i en forkrop og en uleddet
bagkrop, forbundet med en tynd stilk.
1. par mundlemmer (chelicererne) er
giftkroge, 2. par (kæberne) tjener hos
hannerne også som parringsredskab. På
forkroppen 4 par gangben, på
bagkrop-spidsen spindevorter. På forkroppens
forrand et antal punktøjne Ånder ved
lunger og luftrør, spinder fangnet,
ægge-spind, gange osv. Ingen forvandling. I
Danm. op mod 300 arter,
edderkop-urt (An’thericum), slægt af
liljefam. Hvide blomster i klase ei. top.
100 arter, især Afr., i Danm. 2.
’Eddica mi’nora (nylat.: mindre digte af
eddatype), moderne betegn, for oldn.
digte, der i stil og emne står Eddadig
tene nær, men har et efterklassisk præg.
De er især overleveret i fornaldersagaer,
motiverne er oftest fra nord. helteliv.
Især kendt er Hlödskvida (om kampen
ml. hunner og goter), Heidreksgåderne
og DarraQarljöb (Spydsangen),
eddike (lat. acetum af acere være sur), en
i husholdningen anv. ca. 4 % vandig
opløsning af eddikesyre. Fremstilles deis
ved fortynding af ren eddikesyre, dels
ved gæring af ætylalkoholholdige
vædsker. Den ved sidstnævnte metode
vundne e, f. eks. vine, indeholder forsk,
buketog aromastoffer, der giver e dens aroma,
eddikesyre, CH,COOH, farveløs, flygtig
vædske med sur, stikkende lugt, kp.
117,8°, smp. 16,7°, vf. 1,05. e er en svag
org. syre. Forekommer i ringe mængde
i naturen i såvel fri som bunden tilstand.
Fremstilles ved tørdestillation af træ ei.
ved oksydation af ætylalkohol ei.
acet-aldehyd. Fås også ved gæring af
ætylalkohol med eddikesyrebakterier. Såvel
e som dens salte, acetater, har udstrakt
anv., tekn. bl. a. til
kunstsilkefabrikation og i tøjtrykkerierne. Anv. desuden
til fremstilling af eddike Estere af e har
anv. som essenser og opløsningsmidler.
eddikesyreanhydri’d,Ci/,C0-0-C0C#„
farveløs vædske, kp. 139,5°. Anv. i
laboratoriet og teknikken til acetyleringer.
Især anv. til aceiylering af cellulose til
fot. films og til kunstsilke,
eddikesyrebakterier, stavbakterier, som
ved en iltningsproces omdanner
ætylalkohol til eddikesyre,
eddikeæter, d. s. s. ætylacetat,
eddikeål (Angu’illula a’ceti), lille (2 mm)

rundorm, lever i gl. eddike.
Eddington [’ædirjtsn], Sir Arthur Stanley
(1882-1944), eng. astronom, har givet
vigtige bidrag til teorien for stjernernes
bevægelser og til relativitetsteorien samt
udført banebrydende arbejder på den
teoretiske astrofysiks område, særlig vedr.
stjernernes indre. Også stort
populær-vidensk. forf.skab. (Portr. sp. 1060).
Eddy fædi], Mary Baker (1821-1910),
(arner.) stifterinde og organisator af
Christian Science og forf af dens
hoved-skrift Science and Health with Key to the
Scriptures (1875; da. Videnskab og
Helbred med Nøgle til Skriften).

1059

Til tryk juni 1949.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free