Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edirne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edirne
Jeffrey, Sydney Smith o. fl. E udkom
indtil 1929. Bet. liberalt partiorgan.
Edirne [-’næ] ei. (gr.) Adria’no’pel, by i
Tyrkietseur. del ved grænsen tilGrækenl.;
29 000 indb. (1945). Station på Orient-
Edirne. Selim 2.s moské.
banen; handelsby. - Grl. 117 e. Kr. af
kejser Hadrian. 1361 erobret af tyrk.
som deres første eur. støttepunkt. 1366—
1453 hovedstad i Osmannerriget.
Edison [’ædasn], Thomas Alva (1847—
1931), amer.
opfinder. Hans talr.
opfindelser vedrørte
telegrafi
(dupleks-telegrafi), telefoni [-(kulkornsmikrofo-nen)-]
{+(kulkornsmikrofo-
nen)+} og
lydgengivelse (fonografen).
E gjorde den elektr.
glødelampe
praktisk anvendelig.
Edison-fatning,
lampeholder t.
elektrisk glødelampe,
konstr. af Th.
Edison. Fatningen og lampens sokkel er
forsynet med gevind af særlig form
(Edison-gevind), hvormed lampen skrues på
plads. Lampens strømtilførsel sker gnm.
gevindet og en bundskrue i fatningens
bund.
’Edith (oldeng. Eadgyth), 1) (d. 946),
datter af Edvard 1. af Engl., 929 g. m.
Otto 1. af Tyskl.; -2) (d. 1075), datter
af Godwin Jarl, g. m. Edvard 3.
Bekenderen.
edition (lat.), udgave, oplag.
éditions de minuit [edi’sjö da mi’nqi]
(fr: midnatsudgaver), fr. forlag, der grl.
hemmeligt under besættelsen (af Pierre
de Lescure og Vercors) og som illegalt
udgav værker af modstandsbevægelsens
digtere.
Edlén [-’le:n], Bengt (f. 1906), sv. fysiker.
1944 prof. i Lund. Har undersøgt spektre
af højt ioniserede atomer, der har mistet
indtil 15 elektroner, og derved opklaret
de længe gådefulde spektrallinier i solens
korona som hidrørende fra højt
ioniserede jern- og nikkelatomer.
Edmondson [ ’ædmsnds(3)n], Thomas(
1792-1851), eng. jernbanemand. Opfandt de
såk. e-ske billetter: små papstykker
med forsk, grundfarver, svarende til de
forsk, vognklasser. E-s billetsystem
bruges stadig over hele verden.
Edmonton [’ædmantsn], nordl. forstad
til London; 106 000 indb. (1948).
Edmonton [’ædmsntan], hovedstad i
Alberta, Canada; 113 000 indb. (1946).
Hvedehandel, mølleri, i omegnen
kulminer, i Turner Valley nær E pumpes
88 % af Canadas olie.
’Edmun’d (d. 870), konge af East Anglia,
dræbt af vikingerne. Skytshelgen for de
eng. konger.
Edmund, Edmund Jensen (f. 1861), da.
øjenlæge. Overlæge v. St. Josephs Hosp.s
oftalm. afd. 1901-39.
Edmund Jernside (d. 1016), søn af
Ethelred, angelsaksisk konge 1016,
kæmpede med Knud d. Store ved Assandün
1016.
edo’mitter, folk, som opr. boede 0 f.
sænkningen fra Det Døde Hav til
Akaba-bugten, i det gl. land Edom, senere
også V herfor i den landsdel, der kaldtes
Idumæa. Israels syn på e fremgår af
fortællingerne i l.Mos., der lader Esau,
efa
e-s stamfader, og Jakob være tvillinger,
der kives allerede i moders liv, og som
voksen franarrer Jakob Esau
førstefødselsretten og må flygte for sit liv. De
hist. kendsgerninger går ud på, at David
undertvang e. De pønsede dog på oprør,
når de så deres snit til det, og løsrev sig
helt i 734 f. Kr. under den
syr.-efraimi-tiske krig. Israels had til dem kommer til
orde i SI. 137 o. fl. a. st. Herodes d. St.
var en edomitisk halvjøde.
Edqvist [’e:dkv-], Dagmar (f. 1903), sv.
forfatterinde. Debut, med romanen
Kamrathustru (1932; da. 1941); motivet,
det moderne ægteskab, fastholdt i senere
romaner.
■Edrik ’Streona [’stræona] (Erhververen)
(d. 1017), jarl afMercia (kong Ethelreds
svigersøn). Forrådte skiftevis
angelsakserne og danskerne. Henrettet under
Knud d. Store.
E’drisi ei. Idrisi (1099-1164), arab.
geograf; levede på Sicilien. Udgav 1154 en
geografi, der rummer en for sin tid
forbavsende viden.
edri’sider, arab. dynasti i Marokko
791-926.
-’e’drisk (gr. hédra sæde, plads),
adjektivendelse: som har et vist antal flader.
Edschmid [’e:t!mit], Kasimir egl. Eduard
Schmidt (f. 1890), ty. forfatter. Skrev
det ekspressionist, programskr. über den
Expressionismus in der Literatur und
die neue Dichtung (1918), senere
specialist i rejsebøger.
edsdom, dom i en retssag, hvorved dennes
udfald gøres afhængig af en af parternes
ed vedr. et vist forhold. I dommen
bestemmes, hvem af parterne der skal
aflægge eden, og hvad denne skal gå ud på.
Edsforbund, Schweiziske (ty.
Schwei-zerische Eidgenossenschaft), off. betegn,
for schw. forbundsstat. Anv. fra 14. årh.
Edström [’e:dstrø:m], Johannes Sigfrid
(f. 1870), sv. industrimand, dir. i ASEA
1903-33, formand i det internat,
handelskammer 1939-44. Har virket stærkt
for fremme af idrætten, formand for den
internat, olympiske komité fra 1942.
edsvorneret, ældre betegn, for
nævningedomstol.
edsørelove (gl. sv. ed ed + söre sværgen),
af kongen og stormændene i Sverige i 13.
årh. udstedte love (bekræftede med
udstedernes ed); skærpede straffen for visse
grovere forbrydelser.
E-dur, toneart med grundtone e og ij for
tonerne f, c, g og d; paralleltoneart til
cis-mol.
Edvard, oldeng. Eadweard, angelsaksiske
konger. Edvard 1., reg. 899-924, søn
af Alfred d. Store, standsede danskernes
ekspansion. - Edvard 2., reg. 975-78,
søn af Edgar. Myrdet. Æret som martyr.
- Edvard 3. Bekenderen, eng.
Con-fessor [kan’fæsa], reg. 1042-66, søn af
Ethelred, opvokset i Normandiet, ægtede
Godwin Jarls datter Edith og lod sig
lede af sin svigerfader.
Edvard, eng. Edward [’ædwad], konger af
England. Edvard 1. (1239-1307), reg.
1272-1307, søn af Henrik 3. Bekæmpede
højadelen og gejstligheden, gav
parlamentet skattebevillingsret 1297, erobrede
Wales 1284 (varigt) og Skotl. 1296 (atter
tabt 1314). - Edvard 2. (1284-1327),
reg. 1307-27, søn af E 1., fik 1301 som
første eng. tronarving titelen »prins af
Wales«. Tabte Skotl. 1314. Afsat (af sin
dronning Isabella) og dræbt p. gr. af
forhadte rådgivere (især Hugh le
Despen-ser). - Edvard 3. (1312-77), reg.
1327-77, søn af E 2. og Isabella (datter af
Filip 4. af Frankr.). Rejste krav på
Frankr. og beg. Hundredårskrigen 1337.
Slog den fr. flåde (ved Sluis (i
Rhinmundingen) 1340) og hær (ved
Crécy-en-Ponthieu 1346), erobrede Calais 1347.
Fik ved freden i Brétigny 1360 Calais og
Aquitanien. - Edvard 4. (1442-83), reg.
1461-83, søn af Rikard af York, ved hvis
død han overtog kampen mod huset
Lancaster (den røde rose) og førte York
(den hvide rose) til endelig sejr ved
Towton 1461. 1470-71 fordrevet en tid
af jarlen af Warwick; vendte tilbage
1470 (slagene ved Barnet og Tewkesbury
1064
Edvard 7. Edvard 8.
1471). G. m. Elisabeth Woodville.
-Edvard 5. (1470-83), reg. 1483
(april-juli), søn af E 4., afsat og myrdet af
farbroderen Rikard 3. - Edvard 6.
(1537-53), reg. 1547-53, søn af Henrik 8. og
Jane Seymour. Styret lå hos stormænd.
Reformation gennemført. - Edvard 7.
(1841-1910), reg. 1901-10, søn af
dronning Viet o/i a og prins Albert. Godt
uddannet og personl. vindende overtog
E efter faderens død 1861 hans
repræsentative pligter. Som konge blandede
han sig mindre i politik end moderen,
men hans besøg ved eur. fyrstehoffer
(1908 i Reval hos tsar Nikolaj) og hans
franskvenlighed opfattedes i Tyskl. som
indkredsning. 1863 g. m. Alexandra, dat
ter af Chr. 9. af Danm. - Edvard 8.
(f. 1894), reg. jan.-dec. 1936, søn af
Georg 5. Deltog i 1. Verdenskrig (Frankr.)
og foretog siden lange rejser. Ved sin
optræden her og sine sociale interesser
blev E som prins af Wales umådelig
populær (»Prince Charming«). Efter tron
-bestigelsen medførte hans ønske om at
ægte amerikanerinden mrs. Simpson
spænding ml. E og reg. (Baldwin), der
støttedes af enkedronning Mary. Krisen
udløstes ved E-s abdikationsbegæring
10. 12. 1936, som vedtoges dagen efter.
Fik titlen hertug af Windsor. 12. 12.
forlod E Engl., ægtede 3.6. 1937 mrs.
Simpson. 1940-45 guvernør på
Bahama-øerne. (Portr. af E 7. og E 8.).
Edvard, portug. Duarte, konge af Portugal
1433-38; lovgiver.
Edvard (1330-76), prins af Wales, kaldet
den sorte prins, ældste søn af E 3. af Engl.,
slog Johan den Gode af Fr. ved Poitiers
1356 og kommanderede i Fr. til 1371.
Far til Rikard 2..
Edward-søen, eng: Lake Edward [læik
’ædwad], fr. Lac Édouard, sø i Afr. på
grænsen ml. Belg. Congo og Uganda;
2150 km8, 915 ni o. h. Afløb til
Albert-søen (Nilen).
Eeckhout [’e:khsut], Gerbrand van den
(1621-74), holl. maler. Elev af
Rembrandt. Genrebilleder.
Eeden [’e:da(n)], Frederik van (1860-1932),
holl. forfatter; læge. Kommunistisk
idealist; 1922 katolik. 1885 medstifter af
tidsskr. »De Nieuwe Gids«. Deri kom
1886-1906 eventyrromanen De kleine
Johannes om et barns udvikling. Var
endv. lyriker, Ellen (1891) og dramatiker
De Heks van Haarlem (1915).
Eekhoud [’eikhsutl, Georges (1854-1927),
belg. digter og romanforf; skrev på fr.,
men stod i sprogkampen på flamsk side.
Eem [e:m], flod i holl. prov. Utrecht;
udmunder i Zuidersøen. Har givet navn til
E-havet, en smal havarm, der i sidste
interglacialtid strakte sig fra Holland
over S-Danm. til Østpreussen.
een svale gør ingen sommer;
udtrykket fra Aristoteles’ etik I, 6; tidligste
forekomster på da. vistnok i Holbergs epistel
156 og Wessels komiske fortælling
»Supplicanterne«.
Eesti [’e:sti], estisk navn på Estland,
eet er et søkort at forstå, et andet,
skib at føre, citat fra epilogen til
Holbergs komedie »Den Polit. Kandstøber«.
eetkammersystem, samling af
lovgivende og bevilgende magt i eet kammer;
sejrede i fr. revolutionsforfatn. 1791,
mens 19. årh.s grundlove tit foretrak
folkevalgt kammer afbalanceret m.
moderat førstekammer, e har været
programpunkt f. de fleste landes radikale
og socialdemokrater, også Danm.s.
’efa, hebraisk rummål, ca. 40 1.
IO65
Th. A. Edison.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
