Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edirne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efeber
e’fe’ber (gr. éfébos yngling), i det gl.
Athen de o yngste årgange
værnepligtige, der endnu ikke havde fuld borgerret,
efe’dri’n, alkaloid, det opr. i Kina blev
udvundet af en plante, Ephedra vulgaris;
blev i mange hundrede år anv. mod
astma. Løser som adrenalin krampe i
bronkierne øger hjerteaktionen og
frembringer blodtryksstigning, men virker
længere og mindre voldsomt. Hindrer
søvnen
efe’me’r (gr, efémeros som varer een dag),
døgnlang; forbigående; betydningsløs,
efeme rider (gr. efémeros dag ), 1) astron.,
tabeller der viser et himmellegemes
position på himmelkuglen til tidspunkter med
konstant interval, f. eks. 1 døgn. Store
almanakker indeholder e for Solen,
Månen og de store planeter; 2) zool.,
døgnfluer.
E’fe’serbrevet, skrift i N, T., hvori
fremstilles Guds hemmelighedsfulde nåde i
Kristus og menighedens vækst i hellighed
og indbyrdes kærlighed, alt sammen
virket ved den mystiske forening med
Kristus. - Af brevets ordlyd fremgår, at det
ikke kan være skrevet til menigheden i
Efesos. Af nogle håndsknftsmæssige
uregelmæssigheder har man sluttet, at det
skulle være en rundskrivelse til fl.
lille-asiatiske menigheder. - At brevet skulle
være af Paulus som overskriften angiver,
kan anfægtes med vægtige grunde.
’Efesos, gr, oldtidsby, en af de ioniske
handelsstæder på Lilleasiens V-kyst Kom
omkr. midten af 5 årh. under lydisk,
siden under pers og gr herredømme, fra
133 f. Kr. rom. Det berømte
Artemis-tempel er udgr af eng. arkæologer, byen
som helhed af østrigerne
’efeu
foi’l, ty, navn for vedbend,
effa’ta (aramæisk: Luk dig op), Jesu ord
til den døvstumme, Mark 7, 34.
ef’fekt (lat. effectus udførelse), virkning,
resultat; stærk påvirkning; sensation.
I fysikken er e ei. arbejdshastighed arbejde
pr. sek. Mek. e måles i erg/sek, kgm/sek
ei. H.K. Elektr. e måles i watt ei k’lowatt.
Ved jævnstrøm er watt lig med [-produktet af strøm og spænding (ampere x voit);
ved vekselstrøm skal dette produkt
multipliceres med cosinus til fasevinklen
ml. strøm og spænding,
effekter, ting, der har værdi som
genstand for omsætningen. I børssproget:
værdipapirer (aktier, obligationer),
effektfaktoren ved vekselstrøm er forh.
ml. den virkelige og den tilsyne’adende
effekt. Ved sinusformet vekselstrøm er e
d. s. s. eos <f>.
effektforsikring, forsikr, mod følgerne
af uheld, der kan ramme værdipapirer,
f. eks. under transport,
effektgarn, garn med påfaldende
udseende, frembragt ved at vinde 2 ei. fl.
enkeltgarn, så der f. eks. med reglm.
mellemrum fremkommer fortykkelser
(noppegarn, knudegarn), slynger
(slyngegarn, ringelgarn, loopings); anv til
strikkede og vævede
modevarer.-’effekti’v (lat. effectivus virkende),
virkningsfuld; reel, faktisk. Føjet til summen
på en gældsforbedring betegner e, at
beløbet skal betales i den nævnte
møntsort. Effektivi’te’t, virkningsfuldhed.
effek’ti’vforretning, forretn. som, mods.
differenceforretn., skal afvikles ved
virkelig levering af det solgte,
effektivitetsprincippet, kravet om
virkningsfuldhed, har i folkeretten
navnlig bet. i læren om tilegnelse af herreløse
områder (okkupation) og om blokade,
effektiv rente, det årlige rentebeløb af et
værdipapir udtrykt i procent af det
beløb, papiret kan sælges for.
effektiv værdi af en periodisk variabel
størrelse er lig med kvadratroden af
middelværdien af kvadraterne på de
øjeblikkelige værdier, regnet over en hel
periode. Anv. især ved strømstyrke og
spænding for vekselstrøm, hvis
varmeudvikling da kan angives ved produktet
af modstanden og kvadratet på
strømstyrkens e. Er vekselstrømmen
sinusformet, bliver dens e lig med dens
maksimale værdi, div. m \2. De fl. måleinstr
til vekselstrøm viser e.
1066
effek’torer (lat. effectus virkning),
Sher-ringtons betegn, for de organer (muskler,
kirtler), der (reflektorisk) udfører
reaktionen på en given stimulus,
effektu’e’re (lat. effectus udførelse,
virkning), bringe i stand, udføre (en ordre
o. 1 ).
effen (mnty. effen, jfr. ty. eben jævn, lige)
lige (i antal),
ef fendi (tyrk. af gr. authe’ntés enehersker),
herre, ærestitel, især anv. om
embedsmænd og retslærde.
’Effersøe, Oliver (1863-1933), færøsk
sysselmand og politiker (Sambandspartiet).
effleurage [eflö’ra:3] (fr. efßeurer strejfe
let), massage ved strygninger,
efflorescens [-’sæn’s] (lat. efflorescere
blomstre op), med., alm. betegn, f. sygelige
forandringer i huden,
’effort-syndrom (eng. effort anstrengelse
+ gr. synaromé sammenløb (med.
symptomkompleks)), form for asteni,
trætheds-sygelighed.
effusion (lat. effundere udgyde), luftarts
udstrømning gnm. snæver åbning.
Efi’altes (d. 462 f. Kr.), athensk politiker,
der 462 f. Kr. afskaffede Areopagos’
politiskebeføjelser; myrdet s. å.
é’föd (hebr ), et kostbart klædningsstykke,
som ypperstepræsten bar ved
orakel-lodkastning. Antagelig hængte man i den
ældste tid også e på gudebilleder,
e’fo’r (gr. e’foros opsynsmand), 1) i det gl.
Sparta en af de 5 årl, valgte e, der skulle
kontrollere kongernes overholdelse af
forfatn.; 2) nu: forstander for
studenterkollegium, efo’ra’t, stillingen som e.
’Efraim, hovedstammen i Israels Rige,
bruges undertiden i G. T. som betegn, for
hele dette. E opfattedes som en yngre
broder til Manasse, begge sønner af
Josef. Ved en særlig velsignelse havde E
fået forrangen over sin ældre broder. Da
landet fordeltes efter indvandringen, fik
de to hver sit stammeområde jævnsides
med Josefs brødre (1. Mos. 48).
Efraim Syrer (306-73), syrisk kirkefader
og hymnedigter; samlede disciple om sig
i Edessa Åndelige Digte (da. 1879).
Efsen, Axel Valdemar (f. 1893), da.
civilingeniør 1948 prof. i jernbeton og
materialisere ved Polyteknisk Læreanstalt,
s. å udnævnt til teknisk konsulent for
det argentinske arbejdsministerium,
hvorfor professoratet foreløbig for 2 år
varetages af B. J. Rambøll,
efterbevilling, efterfølgende godkendelse
af afholdelse af en udgift, som ikke på
forhånd er bevilget på finansloven ei.
anden bevillingslov,
cfterbilleder opstår, når man i nogen tid
uafbrudt har betragtet en lys genstand
og derpå vender blikket bort.
Sansefornemmelsen af den lyse genstand klinger
langsomt af under farveskiften.
efterbyrd (gl. da. byrd fødsel), moderkage,
æghmder og navlesnor, som fødes efter
barnet
efterbørsen, den omsætn. af effekter på
en børs. som finder sted ml. de
noterings-berettigede vekselerere efter den off.
noterings afslutn. under mere tvangfri
former (efternotering).
efterforskning, politiets tilvejebringelse
af oplysn. til brug for
anklagemyndighedens afgørelse af, om retslig forfølgning
skal indledes i en straffesag,
efterkaution, kaution for en kautionist,
efterklangstid, i rumakustikken den tid,
der forløber fra en lydgiver tier, indtil
lyd-energien er formindsket til en"
milliontedel e, der bør være af størrelsesordenen
see., er afgørende for rummets akustik,
efterkrav, 1) post- ei. jernbanevæsenets
opkrævning af et beløb ved udlevering
af en forsendelse. 2) Kreditors krav om
betaling af et beløb, som han opr. ikke
har regnet med at have til gode.
efterlodning, udlodning til arvinger ei.
kreditorer, efter at boet i øvrigt er sluttet,
eftermodning, modning af frugter, frø
ei. andre planteorganer, efter at de er
høstede, e af vinteræbler og -pærer
foregår i kølige rum; bananer eftermodnes i
opvarmede rum i forbrugslandet.
Ætylen, der udvikles af modnende frugter,
fremskynder e af mange slags frugt, hvad
der tit er uønsket.
1067
eftermålsmand (eftermål tale for retten
efter en mands død), i ældre da. ret den,
der skulle rejse sag i anl. af manddrab
(nærmeste mandlige arving),
efter os kommer syndfloden (fr. aprés
nous le déluge [a’præ nulde’ly :3]), d. v. s:
vi kan være ligeglade, den store
katastrofe kommer ikke, før vi er døde.
Udtrykket tillægges Mme. de Pompadour.
Efterretninger for Søfarende, off., fra
søkort-arkivet siden 1885, ugentl.
udsendte meddelelser vedr. ændringer i
far-vandsafmærkning o. a. omfatt. den
største del af verden, svarende til eng. Notice
to Mariners.
efterretningsvæsen, et led ei. virke,
som i fred og krig samler oplysninger af
mil. værdi,
efterskoler, (kost)skoler, der giver
undervisning i alm. skolefag og praktiske fag
til unge ml. 14 og 18 år.
efterslag, de toner, der danner
afslutningen på en trille, (eks.).
Efterslægten, Selskabet
for, stiftet i Kbh. 1786.
Virkede først ved oplysende
foredrag og småskrifter,
men oprettede 1797, med
Edv. Storm som inspektør, en
filantropisk indstillet borgerlig realsk., der
endnu består som gymnasium i Kbh.
efterslæt, en ret sent foretaget 2. slæt af
en græsafgrøde,
efterspørgsel, i økon. teori behov i forb.
m. købekraft,
eftersætning, gramm., en hovedsætning,
der følger efter en tilhørende bisætning
(forsætningen),
eftertryk, krænkelse af forfatterretten
ved uberettiget gengivelse af forf.s værk.
efterveer, veer efter fødslen, skyldes
sammentrækning af livmoderen; naturlig
proces.
efterår, årstid, der beg. omkr. 23. 9.
efterårs jævndøgn, det tidspunkt, da
Solen under sin årlige vandring ml.
stjernerne passerer himlens ækvator fra N til
S. Ved e (omkr. 23. 9.) er dag og nat
overalt på Jorden lige lange, bortset fra
refraktionens virkning,
e. g., fork. f. exempli gratia.
EG, fork. f. £sbjerg Gymnastikforening,
eg (Quercus), slægt af skålfrugtfam.,
buske ei. træer
med spredte
blade. Hanblomsterne sidder i lange,
tynde, hængende
rakler,
hunblomsterne på oprette
stilke. Frugten
(agern) er en nød.
ved grunden
omsluttet af en skål.
Ca. 200 arter,
hvoraf mange
forekommer i Middelhavslandene. Fl. arter
har stor økon. bet.; af kork-e (Q.suber)
fås kork, en anden art er vært for en
skjoldlus, der giver et rødt farvestof. I
Danm. 2arter,alm. e ei. stilk-e (Q.
ro-bur) og vinter-e (Q.sessiliflora). De
ligner hinanden meget, og bastarder ml.
dem forekommer ofte. Stilk-c har sit
navn efter hunraklestilken, idet denne
ved frugtmodningen er meget længere
end bladstilken, mens den hos vinter-e
højst er af længde med denne. Bladene
hos begge arter omvendt ægformede,
fjerlappede. Roden er dybtgående.
Barken hos unge e er glat, hos gl. stærkt
furet. Blomstring samtidig med løvspring,
som normalt er sidst i maj. Frugterne
modnes i sept.-okt. og falder ned ved
løvfaldet. Stammen bliver tit meget tyk. I
Nordskoven i Hornsherred findes de
berømte, gl. kæmpe-e (Storke-e, Sno-e,
Konge-e), som måler indtil 11 m i
omkreds. De naturlige egbevoksninger, der
nu findes i Danm. er dels virkelig egeskov
(den største er Hald egeskov ved Viborg)
med rig underskov, dels de jyske e-krat,
der måske er rester af gl. skove, e
indvandrede til Danm. i stenalderen og
fortrængte skovfyrren. Senere har bøgen
atter trængt e tilbage, således at naturlig
egeskov nu er sjælden. I da. skovbrug
indtager e kun et lille, men dog stigende
IO68
Egegren med agern.
Efterslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
