- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1069,1070,1071

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edirne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Egadi

Egill Skalla-Grimsson

Hans Egede.

Ilja Ehrenburg.

areal: 1931 ca. 16 600 ha, d. v. s. 4,8 %
af det bevoksede areal (Jylland 2,9,
Øerne 8,1). Væksten er bedst på
næringsrig, dybgrundet jord; men e vokser bedre
end bøg på tørre sandjorder og på stift,
fladgrundet ler. - e kultiveres oftest ved
såning af agern ei. ved plantning af
etårige planter på en afstand af ca. 30 x 125
cm efter jordbearbejdning med plov ei.
harve. - Udhugningen (tyndingen)
påbegyndes ofte i 10-15 års alderen, gentages
med få års mellemrum og føres stærkt,
således at der ved 150 år ofte kun er ca.
50 af de bedste træer tilbage pr. ha. Når
der, sædv. ved 40-50 års alderen kommer
græs, underplantes med løn, avnbøg, bøg
ei. a. - e producerer vort værdifuldeste
gavntræ, som benyttes på mange
områder, f. eks. møbler, skibe, vogne, tønder,
parketgulve, pæle. Barken og stubbene
har tidl. og i afspærringstider været
benyttet ved garvning af læder.
Egadi [’ægadi], ’Isole, ital. for Ægadiske Øer.
e’ga’l (fr.), lige; ensartet, jævn.
egali’se’ringsfond, valutareservefond til

sikring af en valutas kurs.
égali’té (fr: lighed), slagord for
Demokraterne i d. fr. revolution.
’Egbert [’æg-], konge af Wessex 802-39,

samlede England 829.
ege, 1) fartøj af udhulet træstamme; 2)
lille båd, der anvendes på lavt vand; 3)
forbindelsesstang ml. fælg og nav på et
hjul.

Ege [’e:ya], Richard (f. 1891), da. biokemiker
og ernæringsfysiolog, prof.vedKbh.sUniv.
1928. Talr. biokem. arb. - Lærebogen:
Fysiologisk Kemi (1926, 4. udg. 1943).
Egeb jærg’går’d, hovedgård Ø.f. Bogense.
Hed ca. 1650-1931 Einsidelsborg.
Udgjorde 1810-1921 s. m. Kørup grevskabet
Roepstorff. Bygn. fra 1831, fredet i kl. B.
egebregne (Dry’opteris ei. Phe’gopteris),
slægt af engelsødfam., med dobbelte
fjersnitdelte blade og frugthobe uden
slør. 2 små, 15-25 cm høje, sirlige arter
findes i da. skove.
Egedal, Johannes (f. 1891), da. geofysiker.
1932 statsmeteor. og chef for det da.
meteor, instituts geofysiske afd.
Videnskabelige afh. vedr. bevægelser i
jordskorpen m. m.
Egede, Hans (1686-1758), Grønlands
apostel, no. præst af da. slægt, som siden
1710, ud fra forestillingen om at Grønl.
var befolket af nordboer, ivrede for en
kirkelig gernings optagelse der. Da han
omsider, ledsaget af sin opofrende hustru
Gertrud Rask, 1721 kom til Grønl. og
fandt en eskimoisk befolkning, optog han
under de vanskeligste kår en mission
blandt dem, til han 1736 stærkt svækket
måtte trække sig tilbage..E var ortodoks
og havde besvær ved at samarbejde med
de pietistiske herrnhuter, som fra 1733
optrådte på Grønl. Efter sin hjemkomst
virkede han for uddannelse af grønl.
missionærer. Hans gerning fortsattes
både i Grønl. og Danm. af sønnen Poul
E (1708-1789). Fra begge stammer bet.
litt. dokument, om grønl.forhold(Portræt).
Egedes’minde, grønl. Ausiait, koloni på
en ø v. Diskobugtens sydside. Anlagt
1759; 677 indb. (1946), stor
hellefiskfangst. Transithavn for Nordgrønland.
E-distriktet (2417 indb. (1946)) strækker
sig fra Diskobugt til Nordre Strømfjord.
Landet er ret lavt og dybt indskåret af
fjorde. (111. se Grønland, tavle 1).
E’gedius, Halfdan (1877-99), no. maler,
nyromantiker i sine Telemark-motiver;
fremragende III. til Snorres Kongesagaer
(udg. 1896-99).

’Egedorf, Hans (f. 1891), da. jurist og
embedsmand. Fra 1938 amtmand i Tisted.
egekiste, kiste dannet af en på langs
flækket og udhulet egestamme, hvoraf
den ene halvdel danner selve kisten, den
anden låget. Anv. i ældre bronzealder til
begravelse.

’Egeløkke, hovedgård på Langeland.
Grundtvig var huslærer her 1805-08.
Bygn. fra 1846.
egenbevægelse, en fiksstjernes flytning
på himmelkuglen i løbet af et år. e
skyldes fiksstjernernes bevægelser i rummet
i forh. til solsystemet, e måles ved
gentagne målinger af fiksstjernepositioner.
Den største kendte e er 10,3 buesek. pr.

Karlsvognen for 100000 år siden, i
nutiden og om 100000 år.

år, de fleste målte e udgør kun nogle få
hundrededele afet buesekund pr. år.Gnm.
meget lange tidsrum (mange
århundreder) vil e blive kendelige for det blotte
øje (smlgn. fig.),
egennavn, gramm., ord, der anv. som
spec. betegn, for et best. individ, spec.
døbe- og familienavne,
egenskab, 1) filos., a) alt, hvad der kan
udsiges om en genstand, b) fænomener
oplevede som fremtrædelsesformer for
genstande; 2) psyk., karaktertræk ei.
anden for en bestemt person kendetegnende
ejendommelighed af psyk. art.
egenspændinger, spændinger, der holder
hinanden i ligevægt og ikke er fremkaldt
af ydre kræfter, e kan skyldes
temperaturforskelle og uensartet svind m. m.
’Egens Vig, nordøstligste del af KalvøVig.
egensvingningstid, den tid, som et
svingende legeme ei. en elektr.
svingningskreds er om at udføre en hel
svingning, når det svinger frit.
egentone, fonet., den tone, hvori
mundrummet er stemt ved artikulationen af en
given sproglyd,
egen veksel, veksel lydende på
udstederen selv.

egenvægt, 1) vægtfylde; 2) belastningen
på en konstruktion, hidrørende fra selve
konstruktionens vægt.
egeperioden, vegetationsperiodeiDanm.s
alluvium; afløste fyrreperioden og
efterfølges af bøgeperioden. Eg og elm
vigtige skovtræer, e falder sammen med
stenalder og bronzealder. Litorinahav
omkr. Danm. og i Østersøegnene.
Eger f’ægær] ty. ’Erlau, by i N-Ungarn ved
Tiszas biflod Eger; 32 000 indb. (1941).
Vinavl, handel med landbrugsprodukter.
Ærkebispesæde.
’Eger [’e:gar], ty. navn på 1) floden Ohre

og 2) byen Cheb i Cechoslov.
egern (Sci’uridae), gnaverfam., hvortil det
alm. e (Sciurus vulgaris) af varierende

farve (rød til sort, om vinteren grålig),
m. busket hale, skovform, lever af kogler,
nødder, knopper, rakler o. 1. Bygger
kugleformet rede. Tidl. kun i enkelte
egne, nu mere udbredt i Danm. I koldere
egne pelsdyr (gråværk). Beslægtet er
flyvee, jorde, murmeldyr.

egernaber (Ha’palidae) ei. silkeaber, små
vestaber, langhårede m. busket hale og
klolign. negle. Lever af frugter og
smådyr, nordl. S-Amer. og Mellemamer.

egernhale (’Hordeum ju’batum), art af
slægten byg (græsfam.); e er kendelig
ved de lange, hårfine, udspærrede stakke.
Indslæbt på affaldspladser, men sjælden
i Danm.

egernspidsmus (Tupai’idae), fam. af
insektædere, egernlign. m. lang hale.
SØ-Asien.

Egern’sun’d, landsby på Sundeved ved
farvandet E, der forbinder Flensborg
Fjord og Nybøl Nor; 1280 indb. (1945).
Teglværksindustri.

Egersund [-’sün:], no. ladested i
Roga-land; 3400 indb. (1946). Dalanes
folkemuseum.

Egeskov, hovedgård NV f. Svendborg.
Først nævnt i 14. årh. Stamhus 1810-

1925. Hovedbygn., opført ca. 1554 af
Frands Brockenhuus i en sø, er et
dobbelthus, to bygn. med fælles langside.
Fredet i kl. A.

egevikler (’Tortrix veri’dana), vikler m.
grønne vinger, larven sammenspinder
og æder blade af eg ei. bøg; skadelig.

’Egge, Peter (f. 1869), no. forf. Tidl.
sømand, kontorist o. a. Gennembrud med
følsomt-ironiske skildr, af folkelivet i
Trøndelagen Almue (1891), Trøndere
(1898), De grå hår (1904); skrev samtidig
romaner med alment psyk. sigte, således
Hjærtet (1907) og Jægtvig og hans Gud
(1923).

’Eggen, Arne (f. 1881), no. komponist,
1918 organist i Drammen. Har bl. a.
komp. symfoni i g mol og korværket
Mjøsen.

Eggers [’ægars], Olga von (1875-18. 5.
1945), da. forfatterinde og journalist.
1941-43 red. af »Kamptegnet«; som
sådan idømt 160 dages hæfte for
bagvaskelse (29. 3. 1943 v. Højesteret).
Interneret efter befrielsen.

Eggerth [’ægært], Martha (f. 1912),
ung.-amer. sangerinde og filmskuespillerinde.
Kendt fra fl. ty. operettefilm. Siden 1940
i USA. G. m. Jan Kiepura.

’Eggjum-stenen, meget interessant og
ejendommelig no. runesten fundet 1917;
formodentlig fra ca. 700. Har de gamle
runer (21 tegn), men ungt sprogpræg.
Tydningen af indskriften (om visse
gravlægningsceremonier) er usikker.

egg-shells [’ægjælz] (eng. egl:
æggeskaller), betegn, for et hvidt, særl. tyndt
kin. porcelæn.

eghjort (Lu’canus ’cervus), stor torbist,
hannen med forlængede
kindbakker; larven i gl.
ege. Udviklingen 5 år.

^Meget sjælden-.i Danm.

’Eghol’m, fl. da. øer, bl.
a. NV f. Ålborg (6,1 km2;
124 indb. (1945)) og i
Store-Bælt tæt N f.
Agersø (1 km2; 7 indb.
(1945)).

Egholm, hovedgård 0 f.
Holbæk. Hovedbygn.
(fra 1920 skilt fra
avlsgården) opført 1842 af
krigsmin. W. Haffner (1810-87).

■Egil (oldn. Egill), nord. mandsnavn. Ejgil
en omdannet form.

’Egill ’Skalla-Grimsson (10. årh.), isl.
høvding og skjald; boede på borg i
Borgarfjöröur. Foretog fl. rejser i
udlandet (Engl., No.). Hans liv skildret i
»Egils saga«. Af hans digtning er bevaret
en del lejlighedsvers og tre store kvad:
HöfuQlausn (Hovedløsning), Sonatorrek

IOÖ9

IO7O

I07I

Eghjort, han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free