Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edirne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egils saga
Eigtved
(Sønnetabet, den mest personlige lyrik
i skjaldedigtningen) og Arinbjarnarkvida;
overs, til da.
Egils saga ei. Egla, islændingesaga,
formentlig skrevet ca. 1220-30 af Snorri
Sturluson, i hvert fald af forf. med
fremragende anlæg som kunstner og
historiker. E omspænder tiden fra før Isl.s
bebyggelse indtil ca. år 1000, skildrer tre
slægtleds hist.; udførligst er afsnittet om
Egill Skalla-Grimsson.
Egilsson [’æijels-1, Sveinbjörn (1791-1852),
isl. filolog. Rektor i Reykjavik 1846-51.
Hovedværker: Lexicon poeticum (1854-60,
revideret da. udg. v. Finnur Jonsson
1916 og 1931), en lat. ordbog over det
gl. skjaldesprog; overs, af de homeriske
digte til islandsk, og af adskillige
sagatekster til latin.
Églantine, se Fabre d’É.
eglomi’se’re (efter teknikkens opfinder, en
fr. kunsthandler Glomy (slutn. af 18.
årh.)), dekorere glas ved på bagsiden at
lægge en lak, hvori dekorationerne
(skrift, figurer) er udsparede.
Egmont (flamsk [’æfmont] fr. [æg’mj]),
Lamoral, Greve af (1522-68), en af
lederne for aristokratisk opposition mod
Filip 2.s styre. Katolik; henrettet af
Alba. Skildret (uhistorisk) som
frihedshelt i Goethes tragedie E (1790), hertil
musik af Beethoven (op. 84, komp. 1810).
Egmont, Mount [maunt ’ægmånt] ei.
Taranaki, udslukt vulkan (2522 m), New
Zealands nordø.
’ego (lat.), jeg.
ego’cen’trisk [-s-] (ego + centrum), i
usædv. høj grad at være optaget af sig
selv.
ego’isme (lat. ego), selviskhed,
egenkærlighed, tilsidesættelse af hensynet til
andre til fordel for en selv. Mods.
altruisme.
e’gre’gie (lat: udmærket; egl: ud af
flokken) betegner tilføjet til laudabilis (et
quidem egregie) udmærkelse ved
embedseksamen.
egrenermaskine [-’ne’r-] (fr. égrener
tærske (korn)), rensningsmaskine
(opfundet 1793) til at skille
bomuldsfrøhårene fra frøene. Den alm. e består af
et antal rundsave, der roterer hurtigt,
griber fat i bomulds fibrene og river dem
løs fra frøene.
Egtved [’ægt-], landsby 18 km SVf. Vejle;
895 indb. (1945). Kendt gnm.
Egtvedfundet.
Egtved-fundet (1921), ’fund fra æ.
bronzealder af egekiste med en 20-årig
kvinde. Hendes velbevarede kortærmede
trøje og korte skørt af snore viser den
unge piges dragt på den tid. (111. se tavle
Bronzealder).
égyptienne [e3ip’sjæn], eng. skriftart fra
omkr. 1825. Hår- og grundstreger er lige
stærke.
Égyptienne.
Ehlers [’e’-], Edvard (1863-1937), da.
dermatolog, overlæge ved Kbh.s
Kom-munehosp.s 4. afd. Udarbejdede
hurtigkuren for fnat.
Ehlers [’e’-], Holger (f. 1899), da.
oftal-molog,øjenspecialist ved Det Kgl.
Blinde-inst. 1938-1947. Prof. v. Kbh.s Univ. og
overlæge v. Rigshosp. 1947. Har bl. a.
studeret øjenlidelser ved
næsebihule-betændelser og arbejdet med
hornhindetransplantation og operationer for
nethindeløsning.
Ehlers’ Kollegium, se Elers’ Kollegium.
Ehmcke [’e:m-], Fritz Helmut (f. 1878),
ty. skrifttegner og bogkunstner, har bl. a.
tegnet skriften: ehmcke antikva og kursiv.
Ehrenbreitstein [e :r3n’braitltain], efter
1. Verdenskrig sløjfet ty. fæstning ved
Rhinen, over for Koblenz.
Ehrenburg [-’burk], Ilja (f. 1891),
sovjet-russ. forfatter. Vakte i 20erne eur.
interesse ved sine store tidssatirer Julio
Jure-nito (1923), D. E., 10 HK (1930) og lette
ironiske noveller. Med romanen
Skabelsens Anden Dag (1933), som skildrer
in-dustrialiseringstiden, gik E ind for den
socialistiske realisme. Modtog
Stalinprisen for romanen Paris’ Fald (1943).
(Portræt sp. 1069).
1072
Paul Ehrlich. Erling Eidem.
’Ehrencro’n-1 Kidde, Astrid {f. 1871), da.
forfatterinde. Ægtede 1907 Harald Kidde;
afgørende gennembrud med romanen De
Stille Dage (1906); desuden mærkes især
en romantrilogi fra Värmland, Brødrene
Nystad - Brødrehuset -
Bjcergmands-gården (1925-27). Fint romantisk stemt
gemyt.
Ehrencron-Müller [’mylar], Holger (f.
1868), da. bibliograf, broder til A. E.
1901-38 leder af Det Kgl. Bibl.s da. afd.
Udgiver bl. a. af Da. Bogfortegnelse
(1893-1934) og Forfatterleksikon omfattende
Danm., No. og Isl. indtil 1814 (1924-35).
’Ehrenpreis [-prais], Marcus (f. 1869 i
Lemberg), overrabbiner i Sthlm. b. 1948.
Forf. til skr. om jødedommen, der i høj
grad har beriget den sv.-jød. litt. I
særdeleshed kan nævnes: Israels möten med
folken (1934), Skalder och Siare som byggt
Israel (1943), Mitt liv melian Öster och
Väster (1946).
’Ehrenstrahl [-stra :I], David Klöcker von
(1629-98), ty.-sv. maler; f. i Hamburg.
Portrætter og historiebilleder.
’Ehrenstråhle, David (opr. Nehrman)
(1695-1769), sv. retslærd. 1720-53 prof.
i Lund. Grl. den vidensk. behandling af
sv. ret.
’Ehrensvärd [-s vä :rd], A ugustin (1710-72),
sv. ingeniørofficer. Tilsluttet
Hattepar-tiet, medl. af Sekreta utskottet 1746-60.
Ledede efter afståelserne i Finland 1743
genopbygning af forsvar mod Rusl.,
skabte stærk Skærgårds-flåde, byggede
fæstn. Sveaborg uden for Helsingfors.
Ehrlich [’e:rlix], Paul (1854-1915),
ty.-jød. læge, fra 1899 leder af Institut für
experimentelle Therapiei Frankfurt a. M.
Anv. farvestoffer dels i den mikrosk.
teknik, dels som lægemidler; opdagede
1906 s. m. japaneren S. Hata (f. 1873)
salvarsanet. E satte målingen af toksin
og antitoksin i system og opstillede en
teori (sidekædeteorien) for antistoffers
dannelse og virkemåde. Nobelprisen 1908.
(Portræt).
’Ehrling, Sixten (f. 1918), sv. kapelmester,
1940 ved operaen i Sthlm.
Ei Blot til Lyst, Det Kongelige Teaters
motto, forf. af højesteretsassessor
Christian Frederik Jacobi (1739-1810), medl.
Gottfred Eickhoff: Roepiger (Sakskøbing).
IO73
af teaterdirektionen. Første gang sat over
prosceniet ved ombygningen 1774; 1798
erstattet med »Castigat ridendo mores«
(den revser sæderne gnm. latter), hvilket
voldte utilfredshed; fra 1817 genindsat
over prosceniet.
Eichendorff f’aixan-], Joseph
(1788-1857), ty. forfatter. E-s romantiske
naturpoesi opnåede som udpræget
stemnings-kunst stor popularitet ligesom
fortællingen Aus dem Leben eines Taugenichts
(1826).
Eichhorn [’aixharn], Karl Friedrich (1781
-1854), ty. retshistoriker. Hovedværk:
Deutsche Staats- und Rechtsgeschichte I-IV
(1808-23; 5. udg. 1843-44). Havde
banebrydende bet. for ty. retshist. videnskab
i 19. årh.
Eichsfeld [’aixsfælt], ty. højslette SV f.
Harzen. Kalilejer.
Eickhoff [’aikafl, Gottfred (f. 1902), da.
billedhugger; medl. af »Grønningen« fra
1935; Roepiger (Sakskøbing),
portrætbuster, statuetter m. v. (111. sp. 1073.)
Eide [’æida], no. turiststation, inderst
i Granvinfjorden (en gren af
Hardangerfjorden). 200 indb. (1930).
Eidem [’æi-], Erling (f. 1880), sv. teolog.
Prof. i N. T. i Lund 1928, ærkebiskop
1931. Leder i det økumeniske arbejde.
(Portræt).
ei’de’tikere (gr. eidos billede), E. R.
Jaenschs betegn, for personer (især børn
og unge), som kan forestille sig sete
genstande (omtr.) lige så tydeligt som de
blev set.
Eidf jord [’æi(d)fjo:r], inderste del af
Har-dangerfjord.
Eiöi [’aije], da. Eide, bygd på Eysturoy,
Færøerne; 600 indb. (1945).
’eidola (i’do’ler) (gr.), fordomme,
illusioner.
Eidsfjord [’æi(d)sfjo:r], navn på fl. no.
fjorde; den største skærer sig ind i den
til Vesterålen hørende 0 Langøy.
Eidsiva-ting [’æi(d)-], fra forhist. tid
Lagtinget for oplandene i Norge;
ophævet 1749. Tingsted på Eidsvoll.
Eidsvoll [’æi(d)s-], no. stationsby, ca.
70 km NØ f. Oslo; ca. 340 indb. I E
ligger det gamle tingsted Eidsivatinget
og Henrik Wergelands barndomshjem.
5 km SV f. stationen ligger
Eidsvolls-bygningen, den gl. hovedbygning for
det 1624 oprettede E verk, hvor
rigsforsamlingen i 1814 afholdtes.
Eidsvolldagen, 17. maj, no. nationaldag
tilmindeomEidsvoll-forfat ningen (1814).
Eidsvoll-forfatningen, Norges
grundlov, opr. givet af Christian Frederik
(Christian 8.) 17. 5. 1814 efter vedtagelse
af grundlovgivende forsaml, på Eidsvoll.
Eifel [’aifal], del af de Rhinske
Skifer-bjerge, Tyskl. E danner et 3-500 m h.
plateau m. højere basaltbjerge (746 m)
og udslukte vulkaner, talrige søfyldte
eksplosionskratere (Maare),
mineral-kilder m. v. Frugtbare dale. Vinavl.
’Ei’ffel-tårnet, 300 m h. tårn i Paris,
bygget af ingeniør Alexandre Gustave
Eiffel [æ’fæl] (1832-1923) til
verdensudstillingen 1889. Var i mange år
verdens højeste bygning.
Eiger [’aigar], 3970 m. h bjergtop i
Jung-frau gruppen, Schweiz.
Eigtved [’ai(g)tveöj, Nikolai( 1701-54),da.
arkitekt og officer. Studierejse til Ital.
for kgl. understøttelse 1732-36, derefter
hofbygmester. Opførte bl. a.
Marmorbroen og dens pavilloner (tegn. 1739, opf.
1741 ff), Prinsens Palæ (1743-44),
So-fienberg v. Rungsted (1744), Den Kgl.
Mønt (1744-50), Det Gl. Kgl. Teater
(1747—48), Asiatisk Kompagnis Pakhus i
Strandgade (1748-50). E-s hovedværk
IO74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
