- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1078,1079,1080

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eising ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eising

ekliptika

S. M. Eisenstein.

Gösta Ekman.

serkrydseren Potemkin« (1925), »10 Dage
som Rystede Verden« (1927),
»Generallinien« (1929). E-s russiske stumfilm, alle
med revolutionært motiv, har haft
afgørende indflydelse på filmkunstens
udvikling og formsprog. Bragte s. m.
Pu-dovkin nyt liv til filmen ved at erstatte
intrige og stjernespil med kamerateknik
og montage og ved den koldt dynamiske
voldsomhed, der er hans kendemærke
som kunstner. Han forsøgte sig 1929-32
uden held i Hollywood og Mexico. Af
hans sidste film skal nævnes »Aleksander
Nevskij« (1938) og »Ivan denGrusomme«
(1943), hvis 2. del (1946) straks blev
forbudt. (Portræt).

’Eising, Esper (f. 1876), da.
arbejdsgiverleder. 1906 murermester. 1938-41 form.
f. Arbejdsgiverforeningen. Talrige
tillidshverv.

eisis [e’i-], mus., tonen e forhøjet to
halvtonetrin ved et foranstående
dobbeltkryds.

Eisleben [’ais-], ty. by i Sachsen-Anhalt
V f. Halle. 23 000 indb. (1939), stort
kobberværk (Mansfeld). I E fødtes og døde
Luther.

eisteddfod [ai’steiövåd] (walisisk:
»samling«), de walisiske barders (digteres)
møder med digteriske væddekampe. Går
tilb. til keltisk tid og blomstrede endnu i
middelalderen. Sidste e fandt sted 1681.
Genoplivet i Wales i 19. årh. i form af
sangerstævner.

Eitzen [’aitssn], Paul von (1521-98),
superintendent i Slesvig fra 1562 og af
afgørende bet. for landsdelens
reformatoriske ordn.

Eivin(d) (oldn. Eyvindr), no. og isl.
mands-navn, optaget i da. i 19. årh.

ejacu’latio ’præcox, sygelig hurtig
sædudtømmelse, ofte før samlejet endnu er
begyndt.

ejaku’le’re (lat.), udsprøjte; fremstøde.

Ejby, 1) østl. bydel i Odense, 2) stationsby
(Middelfart-Tommerup), 15 km SØ f.
Middelfart; 1196 indb. (1945).

’ejdam’mer-ost, fejlagtig betegn, for
Edam-ost.

Ejde, da. navn på Eiöi.

Ejderdanske, tilhængere af da. grænse
ved Ejderen (Sønderjyll. nøje knyttet t.
Danm., Holsten udskilt). Ejderdanskhed
vandt stærkt frem fra ca. 1840, da de
nat.lib. rejste tanken i modsætning til
helstatsmændene og slesvigholstenerne;
søgtes forgæves gennemført 1848-50,
faldt med nederlaget 1864.

’E j’deren, ty. Eider [’aidar], grænseflod ml.
Slesvig og Holsten; opstår S f. Kiel ved
tilløb fra søerne Nedder, Grieben og
Bothkamp, løber mod N gnm. Westensee
og Flemhudersee, bøjer så mod V, idet
den danner grænse ml. Sydslesvig og
Holsten, gennemstrømmer Rendsborg og
udmunder i Nordsøen ved Tønning efter et
stærkt bugtet løb gnm. marsken og forbi
Frederiksstad. 188 km 1., deraf 144 km
sejlbare.

E jder kanalen ei. Slesvig-Holstenske Kanal,
kanal anlagt 1777-85 ml. Kielerfjord og
Ejderen NØ f. Rendsburg; nedlagt efter
åbningen af Kielerkanalen. E var 34 km
1., 3,5 m dyb og havde 6 sluser.

’Ej’dersted, ty. Eiderstedt [’aidarftæt],
halvø (marsk) i Sydslesvig N f.
Ejder-mundingen.

Ejderstenen, sten ca. 1671 anbragt på
Holstenske Port på Ejderøen i
Rendsborg m. lat. indskrift: Eidora Romani
Terminus Imperii (Ejderen, det rom.
riges grænse). Fjernet 1806 (planerne om

Holstens indlemmelse i Danm.), nu i
Kbh.s tøjhus,
ejefald, da. betegn, for genitiv,
e’jektor (lat. ejicere drive (ud)),
damp-stråleapparat, hvor dampens
strømnings-energi benyttes til at suge vædsker (vand)
ei. gas (luft), e anv. på lokomotiver som
fødepumpe for kedel vandet,
ejendomsdom, dom, hvorved en persons
ejendomsret til en fast ejendom ei. en
løsøreting fastslås,
ejendomsforbehold, sælgerens
forbehold om, at ejendomsretten til tingen først
skal overgå til køberen, når hele
købesummen er betalt. Navnlig praktisk ved
køb af løsøre på afbetaling,
ejendomsforbrydelser, forbrydelser,
rettet mod den private ejendomsret ei.
andre private formuerettigheder.
Omfatter de egl. berigelsesforbrydelser,
ogforsk.-artede forbrydelser som tingsbeskadigelse,
modtagelse ei. indrømmelse af
returkommission, insolvente skyldneres forringelse
af deres formue m. fl.
ejendomsret, beføjelse til inden for
lovgivningens rammer at råde over en ting
og udelukke andre fra rådighed over
samme.

ejendomsskatter, de
indtægtskildeskatter, som påhviler faste ejend., i Danm.
nu især ejendomsskyld, grundskyld og
grundstigningsskyld; e betyder mest for
kommunerne, særlig landkomm.
ejendomsskyld, skat af fast ejendom på
grundlag af dennes vurdering i penge.
Indført i Danm. 1903 til afløsn. af
hart-kornsskat på landet og bygningsafg. i
byerne, omfattende både jord- og
bygn.-værdi. Siden 1922 beskattes jordens
værdi særskilt v. grundskyld, som er højere
end e, der beregnes på grundlag af
forskellen ml. ejendommens saml.
vurderingssum og grundværdien.
Vurderinger til e holdes normalt hvert 5. år. e
indbragte 1946-47 90 mill. kr., hvoraf 7
til staten, 19 til udlign.fonden og 64 til
kommunerne.
Ejer ’Bavnehøj’, højdepunkt 9 km SVf.
Skanderborg, 170,95 m (det nærliggende
Møllehøj: 171,00 m). Udsigtstårn med
pille, hvis top (183,36 m) er Danm.s
højeste punkt.

ejerlav, undertiden også bylag,
landsbysamfundet under jordfællesskabet. På dets
egen forsamling (bystævnet,
gadestævnet, grandestævnet), hvor oldermanden
førte forsædet, drøftedes og afgjordes de
anliggender, som stod i forb. med
jordfællesskabet,
ejerpant. Hvor en panteret i en fast
ejendom ophører, f. eks. ved at ejeren betaler
panthaveren hans tilgodehavende, op
står der i reglen en tom plads i
prioritetsordenen, der kan benyttes af
ejendommens ejer, hvis han ønsker at optage et
nyt lån i ejendommen. Indtil dette sker,
siges ejeren at have et e for det beløb,
som den bortfaldne panteret
repræsenterede. I det omfang det gyldigt kan
vedtages, at efterstående panterettigheder
rykker op, bliver der ikke tale om e.
ejestedord, d. s. s. possessivt pronomen.
Ejgil, da. mandsnavn, omdannet af Egil.
ejju’bider [aiju-], ægyptisk dynasti 1171

-1250, grl. af Saladin.
Ejler, da. mandsnavn, kommet fra ty. i

middelalderen.
’E j’strup, da. landsby og station
(Ejstrup-’hol’m) (Brande-Silkeborg og
Horsens-Ejstrupholm); 794 indb. (1945).
’Ej’strup, Kai (f. 1902), da. maler og
grafiker; medl. afCorner; ekspressionistiske
landskaber og figurbilleder,
ek- (gr. ek ud), ud, bort fra.
Ek [e:k], Karin (1885-1926), sv.
forfatterinde. Nåede i digtsaml. Död och liv
(1925) en forklaret form af sin dæmpede,
følsomme lyrik,
eka- (sanskr. eka en), forstavelse anv. ved
betegn, af et grundstof ved det grundstof,
som står umiddelbart foran det inden for
samme gruppe i det periodiske system, og
som det må forventes at være beslægtet
med i kem. henseende. Især anv. tidl. ved
ukendte grundstoffer i de dengang
tomme pladser i det periodiske system, f. eks.
eka-jod = astat, eka-cæsium = francium.

Ekbacken f’e:k-], 358 m h. sv. bjerg
(Västergötlands største) ved Ulricehamn.
Ek’batana, by i det gl. Medien, nuv.
Ha-madän. Achæmenidernes og de parthiske
kongers sommerresidens. Under
sassa-niderne hovedstad i S-Medien. Erobret af
araberne 645.
ekchy’mose [æky-] (ek + chein udgyde),
gr. blodudtrædning i og under huden ei.
tynde hinder.
Ekeberg [’eikabår], 205 m h. plateau og
villakvarter af Oslo på Oslofjordens
østside, sømandsskole. På E findes
helleristninger og en ty. »æreskirkegård«.
Ekeberg [’e:k3bærj], Birger (i. 1880), sv.
retslærd. 1907 prof. i Sthlm., 1920-21 og
1923-24 justitsmin. 1925-27 medl. af
Högsta domstolen, 1927-31 præs. f.
Lag-beredningen, 1931-47 præs. f. Svea
Hov-rätt, 1947 riksmarskal. Indtager en
fremtrædende plads i det fællesnordiske
lovgivningsarbejde.
’Ekeland, Arne (f. 1908), no. maler;
fantastiske, delvis surrealistiske motiver med
marxistiske emner og kolorit af en
østerlandsk pragt.
Ekelund [’e:kalünd], Vilhelm (f. 1880), sv.
digter og filosof.Hånd værkersøn fra Skåne.
Begyndte som lyriker med forfinet
naturbeskrivelse bl. a. Melodier i skymningen
(1902) og Dithyramber i aftonglans (1906).
Overgår med essaysaml. Antikt ideal
(1909) til stejl intellektualisme og
karakterdyrkelse. Viser i senere saml. Metron
(1918), Väst-Östligt (1925) tiltagende
sympati f. åndelig harmoni, også omfattende
den kristelige mystik.
Ekelöf [’e:kalø:v], Gunnar (f. 1907), sv.
forfatter. Debut med saml. af
surrealistiske symboldigte Sent på jorden (1931).
Har i Sorgen och stjärnan (1936) og Köb
den blindes sång (1938) anv. en
almengyldig form til udtryk for intellektuel
virke-lighedsfornægtelse.
’Ekenäs [-næs], fi. Tammisaari, fi. by, NØ
f. Hangö; 4200 overv. svensktalende indb.
(1947). Havn. Grl. 1546.
’Ekenäs, sv. herregård i Östergötland. An

selig hovedbygn. fra slutn. af 16. årh.
ek’klesia (gr. ekklé’sia), 1)
Folkeforsamlingen i det gl. Grækenl.; 2) den kristne
menighed; 3) kirken (jfr. ecclesia).
Ekklesi astes (gr: prædikeren),
Prædikerens Bog.

■ekko (gr.), tilbagekastning af lydbølger
fra mure, klippevægge ei. lign. i så store
afstande, at den tilbagekastede lyd kan
skelnes fra den opr. Da lydhastigheden
er 340 m/sek. vil for en afstand på 340
m e komme efter 2 sek. forløb.
’Ekkoda’len ei. ’Ko’da’l, sprækkedal på
Bornholm, i Almindingen ved foden af
Rytterknægten,
ekkolodning anv. til måling af
vanddybder ved benyttelse af ultrakorte
lydbølger (ultralyd), som afsendes fra et skib,
reflekteres fra havbunden og opfanges af
en modtager, hvorved dybden kan
beregnes, når man kender bølgernes hastighed,
e kan anv. til afstands-, men ikke til
retningsbestemmelse. Apparatet ekkolod
registrerer kontinuerligt de enkelte
lodskud, der kan optegnes på kurvepapir,
ekkoradio, radar og andre radiosystemer,
der benytter reflekterede radiobølger for
bestemmelse af afstand og retning til en
fjern genstand,
eklamp’si’ (gr.eklampein fremstråle),
kortvarige anfald af bevidstløshed med
muskelkramper, bagefter lang søvn; ligner
ganske epileptiske anfald. Optræder hos
børn med infektionssygd., hos kvinder i
slutn. af svangerskabet og under fødselen,
endv. hos alkoholister,
ekla’tan’t (fr. éclater springe i stykker),
opsigtvækkende, effektfuld,
eklekti’cisme (gr. eklégein udvælge), en
udvælgen i filos., kunst og videnskab,
ek’lektiker,dender søger at samle træk
fra forsk, retninger, resp. andres meninger
til et hele.

e’kliptika (gr. ékleipsis udeblivelse,
forsvinden), den storcirkel på himlen, som
Solen følger på sin årlige vandring ml.
stjernerne, e-s plan sammenfalder med
den plan, hvori Jordens bevægelse omkr.

Solen foregår, e hælder ca. 23’/,° mod

1075

IO76

1077

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free