- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1081,1082,1083

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eising ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ekloge

eksistentialisme

himlens ækvator, e-s skæringspunkter m.
himlens ækvator kaldes forårspunktet og
efterårspunktet.
e’kloge (gr: udvalg), betegnede i oldtiden
et digt udtaget af en større sammenhæng.
I den rom. kejsertid betegnede det en
idyl ei. satire, spec. anv. om Vergils
hyr-dedigte.

eklo’git (gr. eklogé udvalg), en krystallinsk
skifer bestående af granat og grøn augit.
Eklund [’e:klünd], Johan (1863-1945),
sv. teolog, biskop i Karlstad 1907-38.
En af ophavsmændene til den nyere sv.
kirkelighed, især ungkirkebevægelsen og
dens korstogsideer. Salmedigter.
Ekman t’e:k-], Carl Daniel (1845-1904),
sv. ingeniør; opfandt som kemiker ved
Bergviks trämassafabrik
sulfitcellulose-metoden (1872).
Ekman [’e:k-], Carl Gustaf (1872-1945),
sv. politiker. Afholdsagitator, liberal
journalist, rigsdagsm. 1911-32. Sprængte
1923 Lib. Parti v. krav om spiritusforbud,
1923-32 leder for Frisindede Folkeparti.
Som behændig leder af sin lille
centrums-gruppe var E regeringschef 1926-28,
1930-32; styrtet, da det godtgjordes, at
han havde modtaget støtte til
partikassen af Kreuger.
Ekman [’e:k-], Gösta (1890-1938), sv.
skuespiller. Deb. 1908, 1913-25 v.
Sven-ska Teatern (Sthlm.), 1926-30
meddirektør v. Oscarsteatern, 1931-35 direktør for
Konserthusteatern og Vasateatern. E
udførte såvel elsker- som karakterroller
med elegance og charme forenet med
psyk. karaktertegning. Gæstespillede i
30erne regelm. på Dagmarteatret i Kbh.,
bl. a. i »Hamlet« (1934) og losephsons
»Kanske en diktare« (1937). Indspillede
også film (deb. 1912), f. eks. »Karl 12.«
(1923-24), »Swedenhielms« (1935) og
»Intermezzo« (1937). Erindringer: Den
tänkande August (1928). 1938 stiftedes
E-s mindefond, der årligt uddeler en
pris t. en scenisk kunstner. (Portr.sp. 1078).
Ekman [’e:k-], Nasse (Hans) (f. 1915), sv.
filminstruktør, manuskriptforf. og
skuespiller. Søn af Gösta E. Trods visse
letkøbte virkemidler i sin kunst en af sv.
films mest evnerige unge. Bedste film
»Mellem to Tog« (1943) og »Kungliga
Patrasket« (1945).
ekonome’tri’ (gr. oikonomikös økonomisk
+ -metri), nationaløkon. retning, som
fremhæver forb. ml. økon. teori og
statistik. e udvikler og fremstiller
årsagssammenhængene ved matematikkens hjælp.
Fremtrædende talsmænd er bl. a. Ragnar
Frisch (no.) og J. Tinbergen (holl.).
e. Kr., fork. f: efter Kristi (fødsel),
ekra’sit (fr. écraser knuse), brisant
pikrin-syre-sprængstof, der tidl. anv. til
ladning i granater.
E’kron, en af de 5 filisterhovedbyer,
eks- (lat. ex ud af), forhenværende; ud,

bort fra. Se også ex.
ek’sakt (eks- + lat. agere drive, føre),
fuldendt; helt nøjagtig,
eksakte videnskaber, betegn, f.
matematik og fysik,
eksal’te’ret (lat. exaltare ophøje),
overspændt, i begejstret stemning; ophidset;
eksaltation, psyk., usædvanl. ophidset
sindstilstand,
ek’samen (lat.examen undersøgelse),
skolers og læreanstalters adgangs-, års-
(el-opryknings-) ei. afgangsprøve. En elev,
som indstiller sig til en e, må som
eksa-mi’nan’d skriftligt og/el. mundtligt lade
sig eksami’ne’re (udspørge) af en
eksaminator (alm. vis læreren) og bedømme
af denne og evt. censorer. Til en e kan man
normalt kun indstille sig m. et halvt ei.
et helt års mellemrum og et begrænset
antal (ofte 2 ei. 3) gange,
eksamensfri mellemskole, fra 1937
betegn. for en særlig form for de ældste da.
folkeskoleklasser; afslutter uden eksamen.
Kan have fra 2 til 4 klasser,
eksamensskolen, i Danm. de skoler, der
forbereder til mellemskole-, real-, alm.
forberedelses- og studentereksamen,
eksaminatorisk maksime,
fremgangsmåde i visse retssager, hvorefter
dommeren ved at udspørge parter og vidner
tilvejebringer de til sagens påkendelse
fornødne oplysninger.

I08l

eksan’te’m (gr. eksantein bryde frem),
udslæt ved smitsomme sygd. og
hudsygdomme.

eksaration (lat. exarare pløje ud),
gletschernes og indlandsisens eroderende
virksomhed.

ek’sark (gr. éksarchos anfører, egl:
fordanser), statholder i de byzantinske
eks-arkater (store provinser), Karthago
(534-647) og Ravenna (553-751).
eksartikulation (eks + lat. articulus led),
med., fjernelse af et lem ei. dele heraf ved
gennemskæring i et led.
ekscellence [æksa’lænss] (lat. excellentia
fortræffelighed), opr. fyrstelig ærestitel, i
nyere tid f. højeste embedsmænd, i Danm.
f. personer af 1. rangklasse; indtil 1913
alm. anvendt f. ministre,
ekscentricitet [æksæntrisi’te’t] (eks- +
centrum), mat.; en ellipses ei. hyperbels
e er forholdet ml. brændpunktsafstanden
og længden af den akse, der går gennem
brændpunkterne; psyk. ekscentrisk
beskaffenhed, afvigen fra det sædvanlige,
ekscen’trik, rund skive på roterende aksel
med sit centrum i en afstand,
ekscentri-citeten, fra akslens midtlinie; kan erstatte
en lille krumtap,
ekscentrisk [-’sæn’-] (eks- + centrum),
1) fys., hvad der vedrører et legeme, der
kan drejes om en akse, der ikke går gnm.
legemets midtpunkt; 2) psyk., afvigende
fra det sædvanlige, vedtægtsmæssige,
eks’cen’trisk anomali, hjælpevinkel,
som benyttes ved fremstilling af
planeternes bevægelse omkr. Solen ifl. de
Kep-ler’ske love.
ekscision (lat: udskæring), med.,
udskæring af et vævstykke, en svulst ei. lign.
Ved læsioner anv. e af urene sårrande og
ødelagt væv i dybden, inden såret sys ei.
forbindes.

ekscitation [æksi-] (lat. excitare jage ud),
ophidselse.

ekse’gese (gr.), udlægning (af en tekst);
inden for teol. den videnskab, der
fortolker G. og N.T. Læren om principperne for
e kaldes hermeneutik; ekse’ge’t,
bibelfortolker.

eksekution (lat. exsequi følge efter),
udførelse; jur., 1) fuldbyrdelse af straffedom;
henrettelse; 2) udlæg, d. v. s. fuldbyrdelse
af et krav, for hvilket man har fået dom,
ved at fogeden bemægtiger sig visse af
domfældtes ejendele, der derefter
bortsælges ved tvangsauktion, således at det
beløb, hvormed salgssummen overstiger
domhaverens krav, tilbagegives
domfældte. Undtagelsesvis kan udlæg ske uden
forudg. dom, f. eks. p. grundl. af visse
forlig ei. tinglyst pantebrev i fast
ejendom. I reglen gives der domfældte 15
dage til atopfylde dommen (e-sfristen),
inden udlæg finder sted. •
eksekutions kraft. At en dom, et forlig
ei. andet grundlag har e betyder, at det
kan anv. som grundlag for eksekution
uden iagttagelse af yderligere
formaliteter.

ekseku’ti’ve straffe, hæfte ei. bøde, hvis
formål, foruden at være straf for en
lovovertrædelse, er at gennemtvinge det
overtrådte påbud; e idømmes undertiden
administrativt (f. eks. en bøde for
udeblivelse fra mægling i ægteskabssager).
Fra de egl. eksekutive tvangsmidler
adskiller e sig ved, at de eksekutive
tvangsmidler som eneste formål har
gennemtvingelsen af en vis handlen ei. undladen.
ekseku’ti’vkomité’, udvalg, der af
forsamling får overdraget at udføre opgaver
på forsaml.s vegne,
eksekutiv myndighed, udøvende
myndighed.

eksekutiv proces, d. s. s. hurtig
retsforfølgning.

ekse’kutor (lat., egl: den der udfører),
person der af en myndighed ei. privatperson
er sat til at fuldføre en best. opgave, især
udføre bestemmelserne i et testamente
(testaments-e), afvikle et dødsbo,
ekse’kvatur (lat: han må følge efter),
godkendelse af en fremmed konsuls
udnævnelse. Sker ved at opholdslandets
regering påtegner konsulens patent
(udnævnelses brev),
ekse’kve’re (lat. exsequi følge efter),
fuldbyrde, gennemtvinge; henrette-

I082

ek’se’m (gr. ekzein koge op), hudsygdom,
hvis symptomer er stærk kløe og dannelse
af ganske små blærer, ved hvis bristning
der kommer vædske, skorpedannelse og
afskalning, e er ikke smitsomt og kan
optræde i enhver alder. Årsagen til e er
meget forsk., i nogle tilfælde stadig
irritation af vand, sæbe o. 1., i andre en
overfølsomhed for et bestemt kem. stof
(herunder erhvervs-e), ofte er årsagen endnu
ukendt. Behandl, er varierende efter
tilfældets art og stadie, vigtigst er at
årsagen opklares ved specialundersøgelse,
ek’sem’pel (lat.), karakteristisk
enkelttilfælde; advarende ei. forbilledligt
tilfælde.

eksem’pla’r (lat.), enkelt fuldgyldig ting
(stykke) af en vis art; typisk person;
person der udmærker sig ved gode
egenskaber; eksemplificere [-i’se’-], påvise
ved eks.

ek’se’mprøver ei. lappeprøver, hudprøver
til konstatering af
overfølsomhedsekse-mer, udføres ved, at de mistænkte stoffer
lægges på ubeskadiget hud og dækkes med
hæfteplaster,
eksemption (lat. eximere frigøre), en
gejstligs ei. en kirk. institutions frigørelse
fra den ordinære overordnede og direkte
henlæggelse under paven. Cisterciensere
og præmonstratensere var eksempte.
eksercere [-’se’-] (lat. exercere øve),
uddanne i våbenbrug og samlet optræden,
eksercerreglement, rettesnor for
enkeltmands og taktiske leds færd og føring,
især i samlet optræden,
eksercits [-’sits] (af eksercere), uddannelse

i -våbenbrug og samlet optræden,
ekshalationer (lat. exhalare udpuste),
luftudstrømninger ved vulkanske
udbrud, især vanddamp, desuden kulsyre,
kvælstof, svovlsyrling, svovlsyre o. a.
e kan vedvare længe efter ophøret af egl.
vulkanisme (vulk. eftervirkn.).
ekshaustionsmetode (lat. exhaustio
udtømning), mat., metode, hvor man ved
»udtømning« bestemmer areal ei. rumfang,
e er anvendt af gr. matematikere,
eks’haustor (lat. exhaurire udtømme),
roterende suge-tryk-pumpe for luftarter;
anv. bl. a. som ventilator,
ekshibitio’nisme (lat. exhibere fremvise),
abnorm tilbøjelighed til at opnå kønslig
tilfredsstillelse ved at blotte og fremvise
kønsorganerne,
eksi’gi’bel (lat.), hvad der kan inddrives

(ved eksekution),
ek’si’l (lat. exsilium), frivillig ei. tvungen

landflygtighed,
eksilregering, regering, der er fordrevet
fra sit land, men i det fremmede
fastholder sin eksistens som landets eneste
lovlige reg. Således under 2. Verdenskrig
en række e i London for de af
Aksemagterne erobrede lande (No., Polen, Holl.,
Belg. osv.),
eksi’sten’s (lat. exsistere fremstå), filos.,
egenskab, der tillægges a) alt oplevet,
b) alt iagttaget mods. det blot
forestillede, c) alt virkeligt mods. det indbildte,
eksistensminimum (lat.), det
mindstemål af livsfornødenheder, en person ei.
familie må råde over for at friste livet,
enten fysisk (absolut e) ei.
sædvanemæssigt (relativt e). I ældre
nationaløkon. ansås det fys. e for bestemmende
for arbejdslønnen,
eksistenti’a’ldom, udsagn, der hævder

nogets eksistens,
eksistentialisme (eksistensfilosofi,
eksi-sténtial filosofi). 1) I videre forstand en
form for livsfilosofi, if. hvilken
menneskets natur og situation som handlende
væsen betones i mods. til, hvad det blot
tænker derom (Augustin, Pascal, Søren
Kierkegaard, Nietzsche, Dostojevskij).
2) I snævrere forstand en på grundlag af
visse kierkegaardske ideer, der isoleres
fra deres rel. sammenhæng, udformet
filos.-litt. retning (M. Heidegger, K.
Jas-pers, J.-P. Sartre), if. hvilken individuel
og aktuel virkelighed (mods. afsluttede
vidensk. ei. filos. systemer) må danne
grundlag for menneskets tænken og
handlen. Placeret i et gudløst univers,
ansvarlig for sig selv og (ved den
gensidige afhængighed ml. mennesker) for
andre, kan det frie (udeterminerede) men-

IO83

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free