Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eising ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksjö
eksprestog
neske i valgets situation realisere forsk,
af sit væsens muligheder og derved
handlende skabe sin egen personlighed. I den
skønlitt., der er inspireret af e, har
skildringen af individer, som har foretaget
»uærlige« (d. v. s. selviske) valg været
fremherskende og last og perversion
derfor været alm. motiver, e har siden krigen
været toneangivende inden for eur. teater;
til dens dram. repræs. regnes foruden
Sartre Camus og, med mindre ret, Anouilh.
Eksjö t’e:kfø:], sv. købstad, Småland, 0 f.
Nässjö; 8000 indb. (1947).
ekska’vator (lat. excavare udhule),
gravemaskine med grab.
eksklu’de’re (lat.), sætte uden for,
udelukke, udstøde; ’eksklusi’v, som kun
optager de særlig udvalgte; som holder
sig afsondret fra andre; ’eksklusi’ve
(fork. ekskl.), fraregnet, ikke medregnet,
ekskommunikation (lat.), band.
ekskre’men’ter (lat. excernere udsondre),
legemets affaldsstoffer, består af
ufordøjet føde, tarmsekret, afstødt epithel
samt bakterier, levende og døde.
Mængden er ca. 150 g daglig. Den brune farve
skyldes galdefarvestoffer; lugten visse
luftarter, dannet ved bakteriel spaltning
i tarmen.
eks’kre’t (lat. excernere udsondre), stof
udskilt af legemets kirtler, uden værdi
for organismen, mods. sekreter, der er
nyttige.
eks’kurs (lat. excurrere løbe ud),
sidebemærkning; indskud; ekskursion,
udflugt, lille rejse (især i belærende ei.
videnskabeligt øjemed),
ekskvi’sit (lat.), udsøgt, fortræffelig,
ekso- (gr. éksö ude, udenfor), uden for,
ydre.
eksoga’mi’ (ekso- + -garni), forbud mod
ægteskab og mod kønslig omgang ml.
individer af samme soc. gruppe, i vore
samfund kun ml. nærbeslægtede; hos
uciviliserede folk udstrækker forbudet
sig ofte til meget vide kredse af
samfundet; optræder ofte i forb. med
totemisme.
ekso’ge’n (ekso- + gen1)), som vokser
(frembringes) udefra; bot., om et
sideorgan, der opstår af de ydre cellelag,
f. eks. hår og blade; geol., om de kræfter,
der udefra påvirker jordskorpen (vand,
luft, is, organismer),
eksorbi’tan’t (lat.), umådelig, vidtgående,
overdreven,
eksor’cisme (eks- + gr. hörkos ed),
besværgelse, især af onde ånder,
djævle-besværgelse,
ekso’stose (ekso- + g oste’on knogle),
svulstagtig, benet udvækst fra en knogle,
godartet. Eks: rytterknogle på
indersiden af låret,
eksote’rik (gr. eksöterikös ydre), den
udadvendte, åbenbare side af en rel. ei. filos.
lære.
ekso’te’risk (gr. éksö udenfor), populær,
for uindviede; mods. esoterisk,
ekso’ter’m (ekso- + -term), kem. proces,
der forløber under varmeudvikling. Mods.
endoterm.
ek’so’tisk (gr.), udenlandsk (især fra
varmere lande),
eks’pander (eng. expand udvide),
gymnastikredskab bestående af en ei. fl.
spiralfjedre med håndtag for enderne, til
muskeltræning,
ekspan’de’re (lat.), udbrede, udvide sig.
ekspan’de’ret kork ei. letkork (Ekspansit-,
Expanko). korkkrummer sprængt af
celleluften ved opvarmning,
ekspansion (lat.), udvidelse, 1) fys.,
udvidelse af en luftart ei. damp i en
cylinder, f. eks. i en dampmaskine. Ved e
afkøles dampen, hvorved dens varmeenergi
udnyttes; 2) psyk., en given emotions
indflydelse på og »ensfarvning« af
påfølgende sindstilstande; 3) økon.,
udvidelse af den økon. aktivitet i samfundet,
ekspansionsføring, geværprojektilets
styring i riffelgangene ved dets udvidelse,
brugt i forladegeværer. Projektilet havde
en udhuling bagtil, så at krudtgassen
kunne udvide det og tvinge blyet ud i
riffelgangene,
ekspanslonsmuffe, samling, der tillader
længdeforandringer i en rørledning ved
temperaturændringer.
ekspan’sit, ekspanderet kork.
’ekspansi’v (lat.), som kan udvides,
ekspatri’e’re (eks- + lat. patria
fædreland), udvandre med den hensigt at opgive
sit fædreland og vinde borgerret i den
fremmede ståt, hvor man tager bopæl,
ekspe’de’re (lat. expedire frigøre), gøre
færdig; besørge, udføre arbejde (i butik,
på kontor o. 1.); ekspe’dit, hurtig og
forretningsmæssig,
ekspedition (lat. expedire frigøre), 1)
betjening af kunder; 2) kontor, afdeling,
hvor kunden betjenes; 3) udfærdiget (især
ministeriel) skrivelse; 4) vidensk.
forskningsrejse.
ekspeditionssekretær, tjenestemand i
offentl. tjeneste ei. i pengeinstitut, i rang
ml. fuldmægtig og kontorchef,
ekspek’tance [-’tarçsa] (fr.), udsigt til, løfte
om, krav på embede o.l.; ekspek’tan’t,
person med sådan udsigt, løfte ei. krav.
ekspektoration (eks- + lat. pectus bryst),
opbringeise af slim, blod ei. anden
afsondring (ekspekto’ra’t) fra
åndedrætsorganerne ved hoste,
eksperi’men’t (lat. experiri prøve),
forsøg ei. måling, der udføres under forud
planlagte betingelser, e har overalt i
natur vidensk., hvor det er muligt, afløst
den blotte iagttagelse ei. observation af
naturfænomenerne; -eksperimen’te’re,
anstille forsøg,
eksperimen’ta’lfilm, film, hvori
instruktører fritstillet prøver at bane nye veje
og uddybe filmkunstens muligheder, e
var særlig på mode i Tyskl. og Frankr.
i 1920erne, den såk.
avantgarde-bevægelse: Cavalcanti, Louis Bunuel (f. 1900),
Cocteau, Clair, Hans Richter (f. 1888)
o. a. - I Danm. har f. eks. Albert Mertz
(f. 1920) og Jørgen Roos (f. 1923) lavet
e: »Flugten« (1942) og »Hjertetyven«
(1943).
eksperimen’ta’lfonetik ei.
instrumentalfonetik, studium af fonetik v. hj. af
måleapparater.
eksperimen’ta’lpsykolo’gi’, studiet af
psykiske fænomener v. hj. af
systematisk eksperimenteren. G. Th. Fechner
regnes for e-s grundlægger,
eksperimen’ta’lpædagogik, vidensk.
kontrollerede forsøg og undersøgelser
over undervisningsproblemer. e er grl.
af Ernst Meumann (1862-1915) i Tyskl.
ca. 1900 og udvidet af E. L. Thorndike
i USA. e har indført eksakte målinger af
undervisningsresultater og forsk,
undervisningsmetoders værdi og bl. a.
undersøgt indlæringens og elementærfagenes
psyk.
eks’pert (lat. expertus prøvet), sagkyndig,
eksplantation (eks- + lat. planta
stikling), udtagning og dyrkning af dyrisk
og plantisk væv under sterile betingelser
på kunstigt substrat. Ved e taber
cellerne efterhånden deres karakteristiske
udseende.
eksple’men’tvinkler (lat. explere
fuldstændiggøre) er to vinkler, hvis sum er
360°.
eksplicere
i’se’-J (lat.), forklare, [-udtrykke.
eksplicit definition [-’sit] (lat. explicitus
udfoldet), i logikken fastsættelse af et
ords betydning ved udtrykkelig angivelse
af, hvad det er ensbetydende med.
eksplo’de’re (lat: fordrive ved støj),
undergå en eksplosion; komme med
pludseligt udbrud,
eksploi’te’re [-ploa-] (fr.), udnytte, drage
fordel af.
eksploration (lat.), undersøgelse, i med.,
særlig undersøgelse af dybereliggende
organer, som er tilgængelige fra naturlige
åbninger,
eksplo’re’re (lat.), udforske,
eksplosion (lat.), en under temp.stigning
og med stærkt stigende hastighed
forløbende proces, ved hvilken faste stoffer
ei. vædsker overgår til luft form ei.
omdannes til luftarter. Virkningen af en e
skyldes således en stor og pludselig
rum-fangsudvidelse. Også luftarter (i reglen i
blanding med ilt ei. luft) kan undergå e.
eksplosionsgrænser er den lavere og
højere grænse for den procentuale
rum-fangsudvidelse af en luftart, der danner
eksplosive blandinger med atm. luft; e
er for kulilte 17-75, brint 10-66, acetylen
4-53, kogegas ca. 8-19, (ætyl)alkohol
4-14, (ætyl)æter 3-8, benzin (kpt. til
105°) 3-5, benzol 3-6, acetone 2-9 etc.
eksplosionskrater, da. for maar [ma:r],
eksplosionsmotorer, tidl. anv. betegn
for forbrændingsmotorer m. særlig hur
tig forbrænding som benzin-, petroleums-,
råolie- og gasmotorer, men ikke dieselm.
eksplosionsplante (’Pilea) hører til
næl-defam. (Arner.), men kan ikke »brænde«.
To arter, hvoraf den ene er hængeplant’
med runde, lysegrønne blade og den
anden er opret, ca. 15 cm høj, er temmelig
alm. stueplanter. Navnet skyldes
blomsterknoppernes hurtige opspringning,
hvorved blomsterstøvet spredes som en
tåge.
’eksplosi’v (lat.), sprogv., d. s. s. klusil,
spec. aspireret klusil,
ekspo’nen’t (lat. exponens fremsættende),
1) typisk repræsentant (for anskuelse,
åndsretning o. 1.); 2) mat., i en potens a"
betegnes n som e.
eksponenti’a’lfunktion, mat., kaldes
enhver funktion af formen ax, hvor a er
en konstant og x den variable. Af særlig
bet. er ex, hvor e er de naturlige
logaritmers grundtal,
eksponenti’a’lrør (af eksponere),
forstærkerrør til radiomodtagere.
Forstærkningen kan varieres ved forandring af
gitterspændingen,
ekspo’ne’re (lat.), udsætte (for
lyspåvirkning, for fare ei. angreb); fot., d. s. s.
belyse.
eks’port (lat. exportare bringe ud), d. s. s.
udførsel.
eksportflæsk, flæskesider (bacon) med
vedhængende bove og skinker (hoved,
ben, ryg m. v. er fjernet),
eksportforbud anv. særl. under krig for
at sikre hjemmemarkedets (evt. statens)
forsyning og hindre prisstigning, e over
for kapital tilsigter at holde værdien af
landets valuta oppe og renteniveauet
nede.
eksportforeninger, lokale
andelsforeninger for eksportører af en landbrugsvare
(æg, smør, kreaturer m. m.),
sammensluttet i store, samvirkende e for hele
landet.
eksportkredit. Til fremme af
industrieksporten har staten siden 1922 kunnet
yde eksporterende virksomheder såk. e,
en garanti (indtil 75 % af beløbet) for
eksportørernes tratter samt f. tab ved
varekonsignationer t. udlandet og evt.
allerede v. igangsættelse af arbejder med
eksport for øje. Statens samlede
forpligtelser t. disse formål må højst andrage
70 mill. kr.
eksportpræmie, kontant tilskud fra
staten til eksportøren, enten for at
udligne for høje indeni,
produktionsom-kostn. ei. blot for i alm. at stimulere
eksporten.
eksposition (lat. expositio udvikling,
forklaring), fremstilling; bruges spec. i
dramaturgien om den sædv. i 1. akt givne
indførelse i den situation, hvorfra
handlingen tager sit udgangspunkt,
eks’pres (lat.), udtrykkelig; hurtigt,
direkte.
ekspres forsendelser, post forsendels er,
der ønskes udbragt til adressaten ved
særligt bud straks ved ankomsten,
ekspression (lat. exprimere udpresse),
1) udtryk, talemåde; 2) med., gynækol.
håndgreb til barnets ei. efterbyrdens
udpresning af livmoderen,
ekspressio’nisme (lat. exprimere
udpresse, udtrykke), kunstretning, der
opstod i årene før 1. Verdenskrig. Som en
reaktion mod impressionismens
øjebliks-opfattelse lagde e vægt på det enkle og
stærke, ofte voldsomme og brutale
udtryk i farve- og formgivning, e byggede
på Cézannes, Gauguins, van Goghs og
Edv. Munchs kunst og fik navnlig
udbredelse i Tyskl. (Kokoschka, Marc,
Cha-gall). e har berøring m. kubisme og især
m. fauvisme (Matisse). Også for nord.
kunst har e haft stor bet. (Hertil tavle),
■ekspressi’v (lat.), udtryksfuld. Gramm.,
lydmalende ord (prr!, kluk-kluk) ei.
bøjningsformer (knak, sprak),
eksprestog, hurtigkørende jernbanetog,
1072 I
O85
IO74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
