- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1087,1088,1089

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eising ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ekspropriation

el-Alamein

som alm. kun kan benyttes mod løsning
af særl. hurtigtogsbillet, og som kun
standser på by- og knudestationer, evt.
er gennemkørende over hele strækn.
ekspropriation (eks- + lat. proprietas
ejendomsret), tvangsafståelse af ejendom
(jord, løsøre, patentrettigheder osv.),
hvor denne er krævet af almenvellet.
Efter da. ret kræves lovhjemmel til en e,
og der skal ydes fuld erstatning til den,
hvis ejendom eksproprieres,
ekspur’ge’re (lat.), rense,
ekssik’kator (eks- + lat. siccare tørre),
en ved kem. arbejder anv. beholder til
opbevaring af stoffer, der skal tørres ei.
holdes tørre, idet der i e foruden stofferne
kan indføres tørringsmidler. Til fjernelse
af vand anv. ofte vandfrit kalciumklorid,
koncentreret svovlsyre ei.
fosforpentok-syd. I mange tilf. anv. vakuum-e, d. v. s.
e er pumpet luftttom, hvorved tørringen
fremskyndes,
ekssik’ka’tsamling (lat. exsiccatus
udtørret), bot., i alm. en samling af tørrede,
med nøjagtige oplysninger forsynede
planter, der bringes i handelen,
eksspiration (lat.), udånding; skyldes
brystkassens tilbagevenden til sin
udgangsstilling efter en inspiration,
eksspira’to’risk accent, fremhævelse af

bestemt stavelse ved forhøjet luftpres.
eksstinktion (lat. exstingvere udslukke),
fortabelse af en ret ei. en indsigelse over
for en person, der ikke kendte til den;
f. eks. fortabes en utinglyst ret over en
fast ejendom over for en godtroende
erhverver; en indsigelse, som tilkom
skyldneren i h. t. et omsætningsgældsbrev
over for den opr. kreditor, fortabes i forh.
til en godtroende erhverver af
omsætningsgældsbrevet,
eksstirpation (eks- + lat. stirps rod),
med., fjernelse af sygt væv, f. eks.
svulstvæv. eksstir’pe’re, udrydde, fjerne,
ekssu’da’t (lat: exsudare udsvede), med.,
betændelsesagtig vædskeansamling
fremkommet ved udsvedning fra karrene. ■
eks’sudati’v diathese (lat. exsudare
udsvede), lidelse hos børn (dens
selvstændighed er dog nu omstridt); e viser sig
ved eksem og skællende udslet på huden
samt lidelse i næsesvælgrummet. Årsagen
er ikke sikkert kendt. Man har sat
lidelsen i forb. med fejlernæring,
ek’stase (gr. eksislénai bringe ud af),
bort-rykkelse; en især hos mystikere
forekommende henrykkelsestilstand, i hvilken
individet er som bortrykket fra legemet,
uimodtageligt for ydre indtryk og føler
sig som eet med gud(dommen).
ek’sta’tisk, hvad der ligner ei. hører til
ekstase.

ekstempo’re’re (lat. extempore ud af den
nærværende tid), frembringe uden
forberedelse, improvisere,
ekstension (lat. extendere udspænde),
med., 1) strækning (mods. bøjning) i et
led; 2) træk ei. trækbehandling ved
benbrud, hvçrved brudenderne bringes og
holdes i rigtig stilling,
’ekstcnsi’v (lat. extendere udspænde),
udstrakt; udad virkende; som virker over
et stort område og derfor mindre kraftigt;
mods. intensiv,
ekstensiv drift, driftsform i landbruget,
hvor arbejdsforbrug og kapitalindsats er
lille i forh. t. arealet, f. eks.
græsnings-brug i SV-Jyll. og i marskegne, hvor en
stor del af arealet ligger i langvarigt
græs leje.

eksten’sorer (lat. extendere udspænde),
strækkemuskler, mods. fleksorer
(bøje-muskler).

eksteriorisation (lat. exterior værende
udenfor), if. okkultismen frigørelse af
sjælen (ei. »astrallegemet«) fra legemet,
eksteri’ø’r (fr.), arkit., det ydre, en
bygnings ydre.
cksteriørbedømmelse, bedømmelse af
et husdyrs ydre bygning. Hovedvægten
lægges naturligt på de bygningstræk, der
skønnes at have størst betydn. for dyrets
brugsværdi: hurtighed, kraft (heste),
mal-keorganer (kvæg), kødansættelse og
foderstand (slagtekvæg, svin) osv.
eks’ter’n (lat.), som befinder sig udenfor;

udvortes; fremmed,
ekster’na’t (lat. externus ydre), skole,

1072

hvis elever bor uden for skolen (mods.
internat).

eksterritoriali’te’t (eks- + territorium),
den retsstilling, som tilkommer visse
udlændinge, der ikke er undergivet
op-holdsstatens retshåndhævende
myndighed. Betyder ikke, at opholdsstatens love
ikke gælder for disse personer, men kun,
at de ikke kan håndhæves over for dem.
e tilkommer efter folkeretlig sædvane
fremmede statsoverhoveder, fremmede
tropper, medl. af fremmede
gesandtskaber, samt, if. særlig traktat, medl. af
FNs internat, domstol og af vigtigere
internat, organisationers sekretariater.
Fritaget for søgsmål og
retshåndhævelses-skridt er endv. fremmede stater og
fremmed statsejendom, som f. eks. statsskibe.
En tendens til at begrænse e i denne
henseende gør sig dog gældende under mod.
samfundsforhold, hvor staterne påtager
sig opgaver, der tidl. overlodes det
private initiativ. Den e, der tidl. tilkom alle
udlændinge i visse lande uden for Eur.
(f. eks. Kina), er nu i alt væsentligt
ophævet.

ekstinktion (lat. exstingvere udslukke),
1) astron., den svækkelse af
himmellegemers lysintensitet, som bevirkes af lysets
spredning og absorption i Jordens
atmosfære; 2) jur., tilintetgørelse af en ret.
ekstink’tø’r (lat. exstinctor en, der
slukker), betegnelse for kemisk ildslukker,
’ekstra (lat. extra udenfor), ud over det

sædvanlige; fortrinlig.
Ekstrabladet, kbh. eftermiddagsblad,
oprettet 1904 af »Politiken«; red. af
Frejlif Olsen 1905-36. Red. (1948) Ole
Cavling, Leif Hendil og Kai Schou. Oplag
1948: 82 000.
ekstra’de’re (lat.), udlevere; eks
tradition (lat.), udlevering,
ekstra’he’re (lat.), gøre uddrag af.
eks’trakt (lat: extrahere trække ud),
koncentreret uddrag, kort uddrag;
afkog;-kem., produkt, derfås ved af
naturprodukter ei. halvfabrikata v. hj. af en vædske
(ekstraktionsmiddel) at uddrage
(ekstrahere) visse indholdsstoffer, enten for at
forbedre det tilbageblivende produkt ei.
for at udvinde et ei. fl. indholdsstoffer;
sker ofte ved afdampning af
ekstrak-tionsmidlet ei. ved inddampning til et
koncentrat, e betegner til daglig mest
produkter som kød-e, malt-e, garve-e
osv., i farmacien fluid-e, standardiserede
udtræk af droger,
ekstraktion (fr. af lat. extractum
udtrukket), 1) kem., udtrækning af stoffer; 2)
kir., udtrækning, f. eks. af tænder; 3)
herkomst.

ekstrakt(iv)stoffer betegner undertiden
stoffer, der kan udtrækkes af vegetabilske
og animalske stoffer med vand; i
foderstofanalysen benyttes f. eks. betegnelsen
kvæjstoffri e om hovedsagelig af
kulhydrater bestående stoffer som fås som en
rest, når vand, fedt-, kvælstofhold.
stoffer, aske osv. er bestemt,
ekstramargi’na’le floddale (lat. extra
udenfor + margo rand), dale, udformede af
ei. fulgt af smeltevand foran indlandsisen,
’ekstraordinæ’r (fr.), overordentlig,
særlig.

ekstraordinære retter, domstole,
nedsat til undersøgelse og påkendelse af en
bestemt ei. visse retssager og derfor uden
de ordinære domstoles varige karakter,
ekstrasession, session afholdt af
ud-skrivningskredse ei. møder af Højesteret
uden for sædvanlig tid.
ekstraspektion (lat. extra udenfor +
spicere se), filos., iagttagelse af noget
uden for os selv (mods. introspektion),
ekstrasysto’li’ (lat. extra udenfor +
•s.y-stole), forekomst af
hjertesammentrækninger uden for den normale rytme,
således at ekstraslaget kommer for tidligt
i rytmen og ikke efterfølges af noget
pulsslag. e føles derfor ofte, som om hjertet
står stille et øjeblik, e er en hyppig og i
reglen godartet tilstand,
ekstrava’ge’re (fr.), leve flot og
letsindigt, leve udsvævende; flotte sig; eks
tra-vagance [-’garçsa], flothed, ødselhed;
ekstrava’gan’t flot.
ekstrava’sa’t (lat. extra udenfor + vas
kar), en ved udtrædning fra blodkarrene

IO88

til vævene fremkommen
vædskeansamling.

eks’tre’m (fr.), yderlighed; yderst;
overdreven.

ekstremi’te’ter (lat. extremitas yderste
ende), i anatomien betegn, f. arme
(overe) og ben (undere),
eks’tremum (lat: det yderste), mat.,
fæl-lesbetegn. for en funktions maksima og
minima.

ekstroversion (lat. extra udvendig +
vertere vende), C. G. Jungs betegn, for
aktiv ei. passiv beredthed til at indrette
sin opfattelse ei. handlen efter ydre
genstande, interessere sig for dem og vurdere
dem relativt højt.
ekstrover’te’ret type, if. C. G. Jung en
person, hos hvem ekstroversion er
habi-tuel (sædv.).
-ekta’si’ (gr. ekteinein udspænde), udspi-

ling, udvidelse,
ekto- (gr. ektös udenfor), ydre, udvendig,
ekto’der’m (ekto- + derma), fosterets
yderste kimblad,
ekto’mi’ (ek- + tomi), udskæring; bruges
i kir. i talrige forb., f. eks. gastrektomi =
delvis fjernelse af maven,
ektopara’sit (ekto- + parasit), parasit
der lever på værtens hud ei. andre ydre
organer.

ekto’pi* (ek + gr. töpos sted), med.,
medfødt abnorm lejring af et organ,
ekto’plasma (ekto- + plasma), en celles
yderste lag af plasma, gerne noget
fastere end det indenfor liggende
endoplas-ma. De to slags plasma menes at forholde
sig til hinanden som sol- og gelformen af
et kolloidalt stof.
ekto’tro’f (ekto- + trof), som får næring
udefra.

ektro’pi’ (ek- + tropi), med., misdannelse,
hvor et indvendigt organ (f. eks. blæren)
krænges udad på legemets overflade,
ek’tyma (gr. ekthyein bryde ud), simpel
hudbetændelse, hvor der dannes noget
dybere sår end ved impetigo; smitsom,
ekvili’brist (fr. af lat. aequi’librium
ligevægt), akrobat, linedanser,
ekvi’pe’re (fr.), udstyre, udruste;
ekvipage [-’pa:f3], fint udstyret køretøj; i
ridesporten betegn, for rytter og hest
under eet.

ekvi’vok (lat. æquus lige + vocare kalde),

tvetydig; slibrig.
ei, siden 1948 off. anerkendt fork. f.
elektricitet, elektro, elektrisk o. 1. Benyttes
navnlig i Sv., men på de da.
elektricitetsværkers årsmøde 1948 blev det vedtaget
at arbejde for forkortelsens indførelse i
Danm.

ei (al), den arabiske artikel.

EI [e:l], på hebr. og i lign. form i andre

semit, sprog betegn, for Gud.
el (’Alnus), slægt af birkefam., buske ei.
træer med han- og hunrakler på samme
plante. Blomstrer før løvspring. Frugten

EI. Øverst kvist med hunrakler t. v. og
hanrakler yderst t. h. Forneden t. v. blad
af hvidel, t. h. af rødel.

en nød. 17 arter, 2 i Danm. Rød e (A.
glutinosa), stilkede knopper, takkede
blade, der i spidsen er stumpe ei.
indbuede, koglelign. hunrakler. Ålm.
vildtvoksende i fugtige skove og moser. Grå
e (A. incana), der er plantet i da. skove,
har spidse blade.
Elaga’bal, orientalsk solgud fra Emesa i
Syrien, hvis symbol, en bætyl, bragtes til
Rom i årene 218-22 e. Kr., da
Helioga-bal, E-s øverste præst, var rom. kejser.
el-Alamein [-’me:n], stationsby ca. 110
km SV f. Alexandria. Ved e standsedes
juli 1942 Rommels offensiv, og fra
23.-24. 10. s. å. gennembrød den brit. 8. armé
her de ty. stillinger.

IO74

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free