- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1090,1091,1092

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elam ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elam

elegi

■Elam, landskab 0 f. oldtidens
Babylo-nien. Gnm. hele hist. bestod der nær
berøring, kulturel ei. fjendtlig, ml. Sumer,
Babylonien og Assyrien og elamitiske
stammehøvdinge, ei. konger. Kongerne
af 3. dynasti i Ur beherskede E; omvendt
foretog Shutruk-Nachunte, grundlæggeren
af et egl. elam. rige, ca. 1200 f. Kr., et stort
plyndringstog i Babylonien, hvor han
røvede bl. a. et eksemplar af Hammurabis
lovstøtte, hvorfor det blev i E-s hovedstad
Susa, at dette og andre vigtige
monumenter for babyl. kultur fandtes ved
udgravning. E bukkede under for Assyrien ca.
640 f. Kr.; senere tilfaldt området
perserne. (Kort se orientalsk arkæologi),
elan [e’larç] (fr.), begejstring, sving, flugt,
’elan’d (Tauro’tragus), næsten oksestore

afr. antiloper m. svære, lige horn.
elan vital [’elä vi’tal] (fr.), Bergsons
betegn. for den skabende livskraft.
’ELAS, fork. f. (H)ellénikös Laikös
Apeleu-therötikös Stratös, den gr. folkelige
be-frielseshær, gr. bevæbnede styrker under
EAM, opr. 1942. Modsatte sig nov. 1944
Papandréous krav om opløsning,
kæmpede mod reg. og mod eng. tropper;
sluttede efter forliget dec. 1944
våbenstilstand, opløstes febr. 1945 efter at have
afleveret sine våben,
elastici’te’t [-si-] (gr. elastikös som kan
sættes i bevægelse), 1) fys., et legemes
evne til efter en påtvunget formændring
at antage sin opr. form. Er e nul, kaldes
legemet plastisk. Mange byggematerialer
viser kun fuldkommen e over for
spændinger under en vis værdi, e-grænsen.
2) i økon. teori er e mål for en
størrelses påvirkelighed i forh. til en anden.
En vares efterspørgsels-e ved en given
pris siges f. eks. at være = 1, hvis en
prisændring medfører en procentvis lige så
stor, men modsat rettet ændr. i afsat
mængde (o: produktet af mængde og pris
konstant); ændres mængden procentvis
mindre, siges eftersp. (ved denne pris) at
være uelastisk; ændres den procentvis
stærkere, kaldes den elastisk,
elasticitetsgrænsen, den spænding,
hvortil et legeme kan påvirkes uden at få
blivende formændringer,
elasticitetslære, læren om
spændings-bestemmelse opbygget på grundlag af
Hookes lov og forudsætning om
fuldkommen elasticitet,
elasticitetstal, elasticitelskoefficient ei.
elasticitetsmodul er forholdet ml. spænding
i kg pr. cm2 og længdeændring pr.
længdeenhed. Er legemet ikke fuldkomment
elastisk, kan e beregnes såvel af de totale
som af de elastiske længdeændringer. Er
arbejdslinien krum, kan e udregnes som
kordens ei. tangentens hældning,
ela’stik (gr. elastikös som kan sættes i
bevægelse), 1) et kipret stof af kamgarn ei.
strøggarn med stejltløbende linier, hidr.
fra bindingen (diagonal); er noget elastisk
og anv. bl. a. til ridebenklæder og
uniformer; 2) forsk, vævede stoffer (bændler),
der er gjort elastiske ved indvævning af
kautsjuktråde. e-bånd er vævede ei.
flettede bånd, der består af beviklede
gummitråde,
e’lastisk væv, anat., bindevæv med stort

indhold af elastiske tråde.
’Elat, edomitisk handelsby ved Det Røde
Hav, vigtigt gennemgangspunkt for
Israels forbindelse med det Røde Havs
kyster, erobredes af David, men gik
senere tabt.

ela’te’rium (gr. elatérios drivende), stærkt
affør, stof udvundet af sydeur. græskar.
’Elba, ital. ø ml. fastlandet og Korsika;
223 km2, 30 000 indb. (1936).
Jernmalmlejer. Napoleon l.s opholdssted 3. 5.
1814-26. 2. 1815.
’El’ben ty. Elbe, iech. Labe, europ. flod;
udspringer i Riesengebirge, løber gnm.
Cechy (Böhmen), hvor den optager
bifloderne Vltava (Moldau) og Ohre (Eger),
gennembryder Elbsandsteingebirge og
strømmer gnm. Dresden og Magdeburg
til Hamburg, hvor den deler sig i 2 arme,
der igen forener sig ved Blankenese, hvor
den ca. 100 km 1. tragtformede munding
begynder. E er 1134 km 1., hvoraf 845 km
er sejlbare. E er næst efter Rhinen
Tyskl.s vigtigste flod vej; gnm. kanaler i

sejlbar forbindelse med Rhinen og
Østersøen.

Elb er fe ld [-’fælt], til 1929 ty. by; del af
Wuppertal.

’Elberling, Carl August (1834-1925), da.
biblioteksmand, bibliotekar ved Det
Kgl. Bibliotek 1863-1915. Sine bibliofile
interesser gav han udtryk i »Breve til en
Bogelsker«, 1909.

’Elberling, Emil (1835-1927), da.
journalist. Broder til C. A. E. Udenrigspolit.
lederskribent i »Fædrelandet« 1863-76.
Rigsdagsbibliotekar 1880-1912.

Elbe-Trave-kanal, 67 km 1. ty. kanal
ml. Elben (ved Lauenburg) og Trave
(ved Lübeck). Anlagt 1896-1900.

Elbeuf [æl’böf], fr. by ved Seine; 16 000
indb. (1946). Uld-, jern- og
maskinindustri.

Elblçg [’ælbläk], ty. Elbing, handelsby i den
polske del af det tidl. Østpreussen, SØ f.
Gdansk (Danzig); 30 000 indb. (1946).
Polsk fra 1945.

El’brus, georg. Ialbuzi, højeste punkt i
Kaukasus, 5629 m. Under 2. Verdenskrig
nået af ty. tropper 21. 8. 1942.

Elbsandsteingebirge [-[ælp’zantjtaings-’birga],-] {+[ælp’zantjtaings-
’birga],+} Sachsisk Schweiz, bjergparti
omkr. Elbens gennembrudsdal på
grænsen ml. Tyskl. og Cechoslov. opbygget af
vandret lejret sandsten fra kridttiden,
hvorigennem floden har gravet indtil
270 m dybe canons.

Elburz [äl’borz], foldekæde ved
Kaspi-havets Sydkyst i Iran; når i Demåvend
5670 m. På den regnrige N-skråning er
der skov; på den tørre S-skråning
busksteppe. Gennembrydes af tunnel for
hovedvejen Tehrån-Kaspihavet.

Elche [’æltlæ], sp. by nær Middelhavet 140
km S f. Valencia; 47 000 indb. (1940).
Ligger i et kunstvandet frugtdistrikt,
bl. a. med daddelplantninger.

Eldgjå [’æltgjau], 30 km 1. udbrudsspalte i
Island, NØ f. Myrdalsjökull.

Eldh [æld], Carl (i. 1873), sv. billedhugger;
en af de betydeligste i sin samtid; bl. a.

Carl Eldh: August Strindberg.
(Nationalmus., Sthlm.).

karakterfulde portrætstatuer og buster,
allegoriske marmorstatuer af Strindberg,
Fröding og Josephson (1923;
Rådhushaven, Sthlm.).
El-Djüf, fr. EI Djouf, lavning og
sandørken i V-Sahara NV f. Tombouctou.
Eldorado [-’ra:do] (sp. ei dorado det
gyldne), sagnagtigt guldland, mentes på
opdagelsestiden at ligge i nordl. S-Amer.,
gav stødet til de første besejlinger af
Amazonfloden.
E’lea (lat. 1 Velia), oldgr. by i S-Ital.,
anlagt af grækere fra Fokaia i 6. årh. f. Kr.
Hjemsted f. berømt filosofskole.
ele’a’ter, medlemmer af den eleatiske
filosofskole i oldtidens Elea, som lærte at
virkeligheden (det værende) er evig,
uforanderlig og usammensat, sanseverdenen
et skin. Hovedrepr: Parmenides.
Ele’azar, hebr. navn (Gud har hjulpet),
mest kendt af dette navn er Arons søn,
stamfader til ypperstepræsternes slægt,
e’lecti (lat: de udvalgte), hos manikæerne
en lille, asketisk levende kreds.

e’lectus (lat: udvalgt), den valgte, men
ikke indviede biskop. De fleste da. bisper
på reformationstiden var electi.
elefanter (Probos’cidea), pattedyrorden,
beslægtet m. søkøer og klippegræ vlinge.nu
kun 2 arter: den afrikanske e (Loxo-

Indiske elefanter.

donta africana) m. store ører og skrånen
de pande samt den indiske e (Elephas
maximus) m. små ører og høj isse. e er
i øvrigt karakteriseret ved snabelen og de
som stødtænder udviklede fortænder i
overmunden; bortset fra stødtænderne
har e store kindtænder m. kraftige
emaljelister, kun 1 kindtand er fremme
ad gangen, indtil 6 i hver kæbehalvdel
kan komme til udvikling, e er store dyr,
indtil 3 m høje; benene søjleagtige,
tæerne omsluttet af fælles- hud. Den afr.
art findes over næsten hele Afr., S for
Sahara, den ind. i For- og Bagind.,
Borneo og Sumatra. Den ind. tæmmes i
stor udstrækning. Bl. uddøde e kan
nævnes mammuten.

Elefantgrund, grund i Store-Bælt ml.
Reersø og Romsø, 3-10 m vand.

elefan’ti’asis (elefant + -iasis),
tropesygdom forårsaget af en parasit, rundormen
Filaria sanguis. På grund af tilstopning
af lymfekar svulmer benene op
(elefantben).

Elefan’tine, ø i Nilen S f. 1. katarakt.
Staden E smst. var indtil romertiden en
af Ægypt.s vigtigste handelspladser. Ved
E er fundet en saml. aktstykker i
aramæisk sprog hidrørende fra en jødisk
militærkoloni fra persertiden, der giver
et levende billede af en jødisk
diasporamenighed.

elefantordenen, fornemste da. orden.
Stammer fra et af Chr. 1. stiftet rel.
ridderligt selskab. Omdannet til ridderor-

den af Fred. 2. og forsynet med statutter
af Chr. 5. 1693. Kongen er ordensherre,
og alle da. prinser modtager E ved det
18. år. E tildeles yderst sjældent andre
end statsoverhoveder og fyrstelige, dog
kan nævnes feltmarskal Montgomery
(1945), general Eisenhower (1945) og Niels
Bohr (1947). Riddernes våben ophænges
i Frederiksborg slotskirke,
elefantskildpadde (Te’studo
elephan-’tina), kæmpestor landskildpadde (150 kg
ei. mere). Seychellerne,
elegance [-’ga-rçsa] (fr.), fornemhed,
smagfuldhed i ydre, væsen ei. beskaffenhed;
flot maner. Adj. ele’gan’t. - elegantier
[elegan’tje] (fr.), modeherre, laps.
ele’gi’ (gr.). I rent metrisk forstand er
en e et digt, der består af elegiske disti-

1075

IO76

1077

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free