- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1093,1094,1095

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elam ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eleia

elektrisk ledningsmodstand

cha. Formen stammer fra Ionien og
skabtes ca. 700 f. Kr. Kendte romerske
elegikere er Catul, Tibul, Properts og Ovid;
sidstnævntes bedrøvelige e har bidraget
til at fastslå den moderne bet. af e som
klagesang, og af e’le’gisk som klagende
ei. blidt vemodigt.
Eleia [i’lia], nygr. navn på det gr.
landskab Elis.

e1 lektor (lat.), vælger; valgmand;
kurfyrste.

E’lektra, i gr. sagnhist. søster til Orestes,
deltog med ham i mordet på Aigisthos,
deres faders morder,
e’lektrakompleks (efter Elektra), en
datters abnorme sjælelige binding til faderen
med fjendtlige følelser over for moderen,
elektrici’te’t (gr. elektron rav), betegn, for
den fælles årsag til en række forsk. fys.
fænomener, af hvilke gnedet ravs
tiltrækning af lette genstande var kendt allerede
i den gr. oldtid og har ført til navnet e.
Frembringelse af e ved gnidning førte til
opdagelsen af, at der findes to slags e,
som kaldes positiv og negativ, fordi de
kan neutralisere hinandens virkninger.
If. atomfysikens resultater er e en
egenskab, der er knyttet til stoffets inderste
natur, idet atomerne er opbygget af
elektr. småpartikler, positive protoner,
som befinder sig i atomkernen, og
negative elektroner, som kredser uden om.
Når stofferne normalt ikke viser elektr.
virkninger, beror det på, at der i hvert
atom findes lige mange positive og
negative partikler, der gensidigt ophæver
hinandens virkninger. Elektr. virkninger
frembringes først, når der løsrives
elektroner fra atomerne, så at man får frie
negative elektroner og positive
atomrester, de såk. ioner. Et legeme er
positivt elektr., hvis en del af dets atomer har
mistet nogle elektroner; har ei legeme
flere elektroner end normalt, er det
negativt elektr. Ml. disse to e-arter virker der
kræfter, idet to ensartet elektr. legemer
frastøder hinanden, medens to modsat
elektr. legemer tiltrækker hinanden.
Disse kræfter kan bevirke, at elektr.
partikler kan sættes i bevægelse gnm. stof
og derved danne en elektr. strøm, som
ledsages af de forsk, fænomener:
magnetiske ei. kem. virkninger samt
varmevirkningen, der danner grundlaget for
e-s tekn. anv.
elektricitetsmængde ei. elektr. ladning
er et mål for, hvor mange elektroner et
legeme har for meget ei. for lidt til at
være neutralt. e måles i enheden coulomb,
der svarer til 6 x 1018 elektroner,
elektricitetsmålere anv. til måling af
den energi i kWh, der passerer den elektr.
ledning, hvori de er indkoblede.
Jævn-strømsmålere består ofte af en lille
elektromotor med permanent magnet. En
vis brøkdel af ledningsstrømmen passerer
ankeret, der driver et tælleværk. En
sådan måler med permanent magnet måler
amperetimer, men opgives i kWh.
Vekselstrøm måles altid i kWh. Det roterende
system er her en aluminiumsskive, der
påvirkes af felterne fra såvel en
spændings- som en strømspole.
Elektricitetsrådet, oprettet ved lov af
11. 5. 1935, fører tilsyn med udførelsen
og driften af stærkstrømsanlæg; rådets
bestemmelser og retningslinier herom
findes i stærkstrømsreglementet.Desuden
skal E optræde som vejleder ved
udvidelsen af elektricitetsværker,
elektricitetsværk, i snævreste forstand
et produktionsanlæg for elektricitet, også
betegn, for hele forsyningsanlægget inkl.
ledningsnet m. m.
elektri’se’re, gøre elektrisk,
elektri’se’rmaskine, apparat til
frembringelse af gnidningselektricitet v. hj.
af en roterende glasskive, der gnider mod
en læderpude.
elektrisk afbryder, apparat til at slutte

og afbryde elektr. strøm,
elektrisk element,se galvaniske, og tør-e.
elektrisk elemen’ta’rkvantum, den
mindste del, hvori elektr. ladning kan
eksistere. Størrelsen af det e er målt af
Millikan ved at iagttage bevægelsen af
mikroskopiske elektr. ladede oliedråber
i et elektr. felt og fandtes til 1,60 x 10""

coulomb. Et negativt e er ladningen af en
elektron; et positivt e er ladningen af en
proton ei. en positron.
elektrisk felt, et rum, hvori der virker
elektr. kræfter hidrørende fra elektr.
ladede legemer,
elektrisk fjernstyring, anordning, ved
hvilken man er i stand til ad elektr. vej
at manøvrere fjernere beliggende anlæg
ei. apparater fra et centralt sted.
elektrisk fjerntænding, anordning, ved
hvilken man kan tænde gadelamper ei. f.
eks. sprængladninger fra et centralt ei.
ikke udsat sted.
elektrisk fordeling kaldes en ophobning
af elektroner i den ene ende af en isoleret
anbragt metallisk leder, forårsaget ved
tiltrækning ei. frastødning fra et elektr.
ladet legeme i nærheden,
elektriske fordelingssystemer.
Kraftværk og forbruger kan forbindes efter fl.
forsk, systemer. Der skelnes ml.
serie-forb. og parallelforb.; almindeligst er den
sidste. Ved denne skelnes ml. to- og
tre-ledersystemerne; dette har dog næsten
kun bet. ved jævnstrøm. Rene
veksel-strømssystemer er trekant- og
stjernesystemerne,
elektrisk fordelingstavle, en
sammenbygning af instrumenter og apparater,
hvorfra man kan betjene og kontrollere
en elektr. maskine ei. en større ei. mindre
del af et elektr. anlæg,
elektrisk gnist er en kortvarig elektr.
udladning gnm. luft ml. to elektroder,
hvorimellem der er en stor
spændingsforskel. Til at frembringe en e på 1 cm
længde ml. to metalkugler kræves en
spænding på ca. 30 000 voit; ml. spidser
kræves mindre spændingsforskel Måling
af gnistlængden kan anv. til bestemmelse
af høje spændinger, e anv. til tænding i
forbrændingsmotorer samt til
spektralanalyse, da lyset fra gnisten giver
spektret af elektrodemetallet,
elektrisk hegn, indhegning for
græssende kreaturer ved en isoleret ophængt
blank tråd, der sættes under spænding
fra en spændingskilde på en sådan måde,
at kreaturerne ved berøring får et
ubehageligt, men ufarligt, elektr. stød,
hvorfor de undgår en sådan berøring,
elektriske installationer, betegn, for de

elektr. anlæg hos en forbruger,
elektrisk installationsmateriel,
afbrydere, stikkontakter, lampeholdere,
ledninger m. m. til elektr. installationer.
Materiel, som i h. t.
stærkstrømsreglementet er godkendt af prøvningsudvalg,

mærkes med et

elektriske isolationsmaterialer er

stoffer, der i elektrotekn. anv. til at
isolere spændingsførende dele enten
indbyrdes ei. fra jord. Eks. er luft, glimmer,
marmor, skifer, porcelæn, glas, papir,
gummi, silke, bakelit og forsk, andre
plastics, asfalt o. a. bituminøse stoffer og
transformatorolie.
elektriske jernbaner, baner, hvor
lokomotiverne ei. motorvognene modtager
den til togfremførelsen fornødne energi
fra stationære elektricitetsværker.
Strøm-tilførslen sker alm. ved en over sporet
anbragt køreledning, ved nærtrafikbaner
ofte ved en såk. 3. skinne, som ligger
på isolatorer parallelt med og uden for
køreskinnerne. Elektrificering af
jernbaner foretages enten for at udnytte et
lands vandkræfter, hvilket i
kulimpor-terende lande gør jernbanedriften
uafhængig af kulimport fra udlandet (f. eks.
No., Schw., Sv.), ei. for at muliggøre
anv. af brændsel af ringe kvalitet
(brunkul), som ikke egner sig til
damplokomotiver, men kan anv. i elektricitetsværker
(f. eks. i Midttyskl.) ei. for at øge en
banes ydeevne, hvilket navnlig er
årsagen til elektrificeringen af
nærtrafikbaner. Til e bruges både jævn- og
vekselstrøm, jævnstrøm fortrinsvis ved by- og
nærtrafikbaner (f. eks. Kbh.s S-bane),
alm. i Belgien, Engl., Fr., og Holl.,
medens man i No., Schw., Sv., Tyskl. og
Østrig anv. eenfaset, og i Italien
fortrinsvis trefaset vekselstrøm. Jævnstrøm anv.
alm. med en spænding på 1500 voit, ved
vekselstrøm anv. alm. en kørelednings-

spænding på 15-16 000 voit, idet en
transformator på lokomotivet
transformerer strømmen ned til en passende
størrelse. Den elektr. energi tages enten
fra særl. bane-elektricitetsværker (Schw.,
Tyskl. og Østrig) ei. fra landets alm.
strømforsyning (Danm., Sv.). På by- og
nærtrafikbaner anv. alm. elektr.
motorvogne til togenes fremførelse, i
fjerntrafikken derimod elektr. lokomotiver; dog
er man også her mange steder gået over
til motorvognsdrift ved korte, særl.
hurtigkørende tog (elektr. lyntog).

e har over for dampdrevne baner flg.
fordele: billig energi,
anvendelsesmulighed for brændsel af ringe kvalitet,
nedsatte personaleudgifter, fordi elektr.
lokomotiver ikke skal kul- og vandforsynes
og ikke kræver nogen tekn.
forberedelses-qg afslutningstjeneste af betydning,
større accelerationsevne og dermed højere
rejsehastighed, konstant tjenestevægt,
mulighed for overbelastning, ingen
røg-plage, større renlighed, mindre støj,
ingen brandfare på banelinien p gr. af
gnister osv. Som ulemper ved e kan
anføres: meget betyd, anlægsudgifter,
afhængighed fra een ei. ganske få
energikilder, større sårbarhed over for angreb
i tilfælde af krig.
elektriske koge- og varmeapparater,
apparater, især til husholdningsbrug,

Elektrisk kogekar.

hvori der er indbygget et elektr.
varmelegeme, der ved brugen gennemløbes af
elektr. strøm,
elektrisk kraftoverføring, overføring
ad elektr. vej af energi fra en kraftkilde
til en kraftforbruger. Hertil bruges
vekselstrøm af høj spænding for at undgå
for store strømvarmetab i ledningerne.
Forsøg gøres dog nu med at benytte
højspændt jævnstrøm,
elektriske kraftværker, anlæg, i hvilke
elektriciteten produceres i elektr.
generatorer. Drivkraften er i
vandkraftværker vandturbiner, i varmekraftværker
dampmaskiner og -turbiner ei.
forbrændingsmotorer,
elektriske ledere, stoffer, der indeholder
frit bevægelige elektr. partikler, der ved
deres bevægelse kan transportere
elektricitet gnm. stoffet. Metallerne er gode
e, fordi de indeholder mange frie
elektroner. Vandige opløsninger
(elektrolytter) er e på grund af deres indhold
af positive og negative ioner. Alle stoffer
er e i større ei. mindre grad. Dårlige e,
der kun indeholder få frie
elektricitets-bærere, kaldes isolatorer,
elektriske ledninger, metal- (hyppigst
kobber-) tråde ei. skinner, beregnede til
at føre en elektr. strøm, e er isolerede,
hvor dette nødvendiggøres af hensyn til
evt. gnistudladning ei. overgang, der kan
medføre kortslutning,
elektrisk ledningsmodstand er det
konstante talforhold ml.
spændingsforskellen ml en lednings endepunkter og
strømstyrken i ledningen. Er
modstanden lille, bliver strømstyrken stor ved
en given spænding og omv. Modstanden
i en ledning er proportional med dennes
længde og omv. proportional med
tvær-snitsarealet og vokser for metaller
tillige med temp , samt afhænger af
metallets natur Modstanden for tråde af
1 m længde og 1 mm2 tværsnitsareal (den
specifikke modstand) har for nogle
vigtige metaller følgende talværdier i ohm:
sølv 0,016, kobber 0,017, zink 0,06, jern
0,10 og kviksølv 0,96 ohm. Heraf kan
modstanden beregnes for andre længder
og tykkelser, e kan måles ved at måle
sammenhørende værdier af strøm og

IO93

IO94

I095

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free